Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/01/2023 - 10:00

Punkteret på vejen? Lap eller skift dit bildæk på tyve minutter

Du har måske aldrig lært, hvad du skal gøre, hvis dit dæk punkterer. Eksperter fortæller dig her, hvordan du hurtigt lapper eller skifter hjulet.

Palle Hedemann/Ritzau Scanpix

Af: Af Tenna Linnet Bork-Larsen, Ritzau Fokus

Bump, bump, bump.

Du er ude at køre, og så sker det: Du er punkteret.

Hvad gør du, hvis uheldet er ude?

Det kan tekniker Martin Andersen fra bilejernes organisation, FDM, svare på.

- Det er en god idé at læse bilens instruktionsbog. Der ligger en vejledning til, hvad du skal gøre, hvis du punkterer, siger han.

Uanset hvor du punkterer, skal du sørge for at trække ind et sted med fast underlag.

- Hvis du holder på landevejen, så tag en gul vest på, når du træder ud af bilen, og opsæt en advarselstrekant for at advare andre bilister. Sluk bilen, sæt den i første gear, og træk håndbremsen, siger Martin Andersen.

Der er to scenarier: Bilen har enten et reservehjul eller et reparationskit til at lappe dækket.

1) Reservehjul.

Hvis du har et reservehjul, kan du skifte det punkterede hjul på cirka tyve minutter.

Det er som regel spændt fast i bagagerummet eller under bilen og skal løsnes. Martin Andersen forklarer, at reservehjulet ligger sammen med en donkraft og en hjulnøgle:

- Hvis du har stålfælge på dine dæk, skal hjulkapslen af. Så skal du bruge hjulnøglen og løsne hjulboltene med en halv omgang.

Nu skal du have fat i donkraften, og her er bilens instruktionsbog en god hjælper.

- Dér kan du se løftepunkterne på bilen. På donkraftens og på bilens paneler vil der være nogle markeringer med små pile, som viser, hvor du skal sætte donkraften.

Når du har hejst donkraften, kan du skrue hjulboltene helt af og fjerne hjulet.

- Men det er meget vigtigt, at du ikke kravler ind under bilen, for den står jo kun på den her donkraft. Der er ikke nogen sikkerhed, som du har på et værksted, hvor du har en buk eller en lift til at holde bilen.

Så skal reservehjulet sættes på plads på akslen. Det gør du ved at sætte hjulboltene på med fingrene og spænde den på kryds med hjulnøglen.

- På den måde sørger man for, at hjulet kommer helt på plads. For eksempel hvis man starter i venstre hjørne og ender i nederste højre hjørne, siger Martin Andersen.

Donkraften skal sænkes, før du kan spænde boltene helt til.

Martin Andersen understreger, at du ikke kan vide, hvor meget hjulet skal spændes, og det kan godt være noget af en kraftanstrengelse at bruge den lille hjulnøgle:

- En voksen mand skal tage rigtig godt fat og eventuelt træde på den. Så hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har spændt hjulet ordentligt, så ring til vejhjælpen, og kør altid direkte på værksted efter.

2) Dækreparationskit.

Der er biler, som ikke har et reservehjul. De har i stedet et lappekit, fortæller teknisk chef fra virksomheden SOS Dansk Autohjælp Jeppe Damgaard:

- Mange ved ikke, at de har det. Det ligger ofte i et skjult rum i bagagerummet.

Det er som regel en lille plastikboks med en kompressor, en bøtte væske og en instruktionsbog.

Størstedelen af nye biler har reparationssættet liggende i bilen frem for reservehjulet. Og det er hurtigere end at skifte et hjul, fortæller han.

- Du sætter slangen på dækventilen og stikket på cigarettænderen i bilen. Det tager ikke lang tid - måske fem minutter.

Herefter begynder lappevæsken at sprede sig inde i hjulet.

- Det pumper skum ind i dækket og pumper dækket op med luft efterfølgende, siger Jeppe Damgaard.

Afhængigt af producenten skal du derefter oftest køre et par kilometer, holde ind til siden og kontrollere dæktrykket på ny.

Du skal på værksted, uanset om du bruger lappekit eller reservehjul.

- Et reservehjul er et nødhjul til midlertidigt brug, så det skal skiftes alligevel.

- Og dækskummet i lappekittet ødelægger dækket, så det er kun til nødstilfælde og skal 100 procent skiftes efter, siger Jeppe Damgaard.

/ritzau fokus/

København, 26/03/2023 - 22:39

Avis: Agatha Christies krimier er skrevet om for ikke at støde

Unknown/Ritzau Scanpix

I krimiforfatters genudgivne bøger om Poirot og Miss Marple er ord og begreber fjernet eller erstattet.

Den britiske krimiforfatter Agatha Christie har fået fjernet og udskiftet passager i flere romaner, der er skrevet i perioden fra 1920 til 1976.

Det sker for ikke at støde et yngre publikum, skriver avisen Telegraph. Hun skal være stueren på nutidens vilkår.

Krimierne, som det handler om, hører til i serierne om detektiverne Hercule Poirot og Miss Marple.

Ændringerne er sket i forlaget HarperCollins' seneste digitale udgivelser af forfatterens bøger.

Det er blandt andet henvisninger til folks etnicitet, der er blevet omskrevet. Etnicitet hørte meget til i Agatha Christies bøger, fordi handlingen i hendes værker tit foregik langt fra Storbritannien.

Det er såkaldt sensitive læsere, der har kritiseret de oprindelige værker og fået gennemført ændringerne, skriver Telegraph.

Det er en tendens, som har ramt andre afdøde og nulevende forfattere.

Senest er der blevet luget ud i sproget i bøger af børnebogsforfatteren Roald Dahl og James Bond-forfatteren Ian Fleming. Angiveligt for at deres værker stadig skal være relevante for moderne læsere.

I Agatha Christies tilfælde er henvisninger til etnicitet blevet skåret væk. For eksempel når det gælder beskrivelser af sorte, jøder og sigøjnere.

Det kan heller ikke om en kvindes overkrop hedde, at den var som "sort marmor".

Udtryk som "orientalsk" og "nigger" eller "negro" er væk. Ordet "indfødt" hedder nu blot "lokal".

"Døden på Nilen" fra 1937, der er en af Agatha Christies meget kendte romaner, har også været gennem vridemaskinen. Undervejs i handlingen beklager en af karakteren, fru Allerton, sig over en gruppe børn, der plager hende.

- De vender tilbage og stirrer og stirrer, og deres øjne er simpelthen modbydelige, og det samme gælder deres næser, og jeg tror ikke, at jeg i virkeligheden kan lide børn, siger hun i den originale udgave.

I den redigerede udgave lyder den:

- De vender tilbage og stirrer og stirrer, og jeg tror ikke, at jeg i virkeligheden kan lide børn.

I den samme roman har Agatha Christie en henvisning til det nubiske folk - en befolkningsgruppe, der har boet i Egypten og det nordlige Sudan i 5000 år.

En "nubisk bådsmand" i den oprindelige version bliver i den nye bare til en "bådsmand".

I romanen "Det Caribiske Mysterium" fra 1964 skriver hun om en vestindisk hotelansat, som har "sådan et vidunderligt hvidt smil". Det bliver i den nye udgave til "dejlige tænder".

Forlaget HarperCollins har ikke kommenteret Telegraphs artikel.

Agatha Christie levede fra 1890 til 1976. Hun skrev over 80 krimier, og de er blevet oversat til mange sprog. Hun omtales som "krimiens dronning".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/03/2023 - 19:55

Afdansningsbal i Dansegarderoben: Derfor stopper successerien

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

"Dansegarderoben" er en afsluttet fortælling, lyder det fra Ditte Hansen og Louise Mieritz, som har kastet sig over nye projekter sammen.

Sidste afsnit af "Dansegarderoben" er valset over skærmen, og der var tale om et afdansningsbal.

For trods succesen er serien uigenkendeligt slut, lyder det fra seriens skabere, Ditte Hansen og Louise Mieritz, på den røde løber til uddelingen af Bodilprisen lørdag aften i Folketeatret i København

- Det er en afsluttet fortælling. Det har vi hele tiden vidst, siger Ditte Hansen og fortsætter:

- Derfor er det så rørende, at folk siger: "Anden sæson?", fordi den ér faktisk slut.

- Seertallene er gode. Anmeldelserne er gode. Så vi er meget, meget glade. Det er sjældent, at man mærker, at både publikum og anmeldere er enige. Det er de jo ikke altid. Så er det faktisk ret rørende. Det er overvældende, lyder det fra Ditte Hansen.

"Dansegarderoben" udspiller sig i og omkring Teltet på Bakken i 1970'erne. Men det er ikke datidens skuespillere i Cirkusrevyen, der er i front for fortællingen, men derimod danserne, som stod bag dem.

Serien skildrer blandt andet overgreb, misogyni og sexisme, der forties af tavshedskulturen, som hersker af frygt for repressalier.

- Vi kunne ikke drømme om bedre respons. Vi føler os virkelig set og forstået, tilføjer Louise Mieritz.

- Der kører en debat nu. Og det er det, vi altid gerne har villet: at folk mærker det og taler om det.

Selv om "Dansegarderoben" er et afsluttet kapitel, fortsætter Ditte Hansen og Louise Mieritz' professionelle parløb.

For der er mange flere historier, der skal fortælles.

- Vi kommer med mere. Meget mere, lyder det fra Ditte Hansen

- Vi må ikke sige noget endnu. Men jeg kan sige, at vi to skriver og instruerer videre.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 26/03/2023 - 10:00

FAKTA: Kast kærlighed på terrassen

* Det kan være ganske tillokkende at tage terrassen i brug, når forårssolen vælter frem.

* Men inden du hiver havemøblerne ud fra vinterhiet, bør du se efter, om terrassen trænger til noget vedligeholdelse.

* Rens fugerne mellem fliserne, fjern mos, fyld op med nyt sand, og fej grundigt.

* Pas dog på med højtryksspuleren. For det er ikke alle belægninger, der kan tåle det. Det gælder for eksempel betonfliser, hvis overflade tager skade af at blive højspulet.

Kilde: Louise Møller, der er havefaglig rådgiver hos Haveselskabet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 26/03/2023 - 10:00

Haven i april: Smøg ærmerne op og bed om godt vejr

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Foråret sætter knald på havearbejdet i april, men tag dig i agt for humørsyge vejrguder.

Den ene dag stråler solen fra en skyfri himmel. Den næste vælter det ned med sne. April har det med at løbe om hjørner med den ivrige haveejer.

- Det er en travl måned, men det er også en måned, som rent vejrmæssigt er meget omskiftelig. Nogle år oplever vi en meget kold april, mens den andre år kan være meget varm. Det har indflydelse på, hvor tidligt du kan gøre forskellige ting i haven, siger Louise Møller, der er havefaglig rådgiver i Haveselskabet.

Men hvis vejrguderne er flinke, kan det blive en sand fest, siger Videncentret Bolius’ haveekspert Berit Rørbøl.

- April er jo næsten yndlingsmåneden, når det gælder om at komme i gang i haven. Det bliver varmere i jorden, og når vi kommer over frosten, kan der virkelig komme knald på havearbejdet.

1) Lad det spire i køkkenhaven.

April markerer startskuddet til en ny sæson i køkkenhaven. Her kan du begynde at lægge kartofler og sætte løg. Du kan også så spinat, salat og radiser. Husk dog at holde nøje øje med vejrudsigten.

- Det er en god idé at have en fiberdug klar, som du kan lægge over jorden. De nye små spirer, der titter op, kan nemlig ikke tåle nattefrost, selv om de godt kan klare aprils kølige jordtemperatur, siger Louise Møller.

De grøntsager, som det er for tidligt at plante i køkkenhaven, kan du forkultivere indendørs.

- Det kan være majs, squash og ærter, som du sætter i vindueskarmen eller i drivhuset og planter ud senere på foråret, lyder det fra haverådgiveren.

2) Frem med hakkejernet.

Ukrudtet myldrer frem under forårssolen, og derfor opfordrer begge haveeksperter dig til at gå i krig med det nu.

- Gør det en dag, hvor vejret har været tørt i nogle dage, og jorden derfor er let og løs. Det er bare om at få luget godt igennem, inden det når at få godt fat, så du ikke skal kæmpe med det hele sommeren, siger Berit Rørbøl.

Louise Møller supplerer:

- Du gør dig selv en stor tjeneste ved at lægge en god indsats i den tidlige del af havesæsonen. Hvis du fjerner ukrudtet nu, får det nemlig ikke så godt fat og kan ikke smide mange nye frø.

3) Tag en tornetørn.

En kendt huskeregel blandt havefolk hedder, at du beskærer dine roser på dronningens fødselsdag, som er den 16. april.

- Men tidspunktet har rykket sig, fordi vi nu har et lunere klima. Derfor skal du i stedet gøre det i begyndelsen af april, og nogle gør det allerede i marts, siger Louise Møller.

Har du sommerfuglebuske eller lavendler ude i det grønne, skal de også have en tur.

- Man skal ikke være bange for at beskære hverken sommerfuglebuske, lavendler eller roser hårdt. For der er så meget krudt i de planter, at de nok skal komme igen, siger Berit Rørbøl.

4) Golfgrøn eller mosset?

Din græsplæne vågner op til dåd i april, og det er derfor ofte i denne måned, at du slår den første gang.

- Hvis du ikke allerede har gjort det, er det godt at få fjernet blade og andet fra græsplænen, så den får lys og luft, siger Berit Rørbøl.

Græs begynder typisk at gro, når jordtemperaturen når op på syv grader, og det betyder, at du skal begynde at tage stilling til, hvordan du gerne vil have din plæne til at se ud.

- Ønsker du et golfbaneagtigt udtryk uden ukrudt og mos, skal du begynde at gøde græsplænen og fjerne mos med en vertikalskærer, fortæller Louise Møller.

Er du derimod ovre i den anden grøft, kan du tage den helt med ro.

- Du behøver ikke gøre noget, hvis du har det fint med, at der kommer mælkebøtter og bellis op hist og her. Dem er der også mange insekter, der har glæde af, siger Louise Møller.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv