Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/01/2023 - 10:00

Punkteret på vejen? Lap eller skift dit bildæk på tyve minutter

Du har måske aldrig lært, hvad du skal gøre, hvis dit dæk punkterer. Eksperter fortæller dig her, hvordan du hurtigt lapper eller skifter hjulet.

Palle Hedemann/Ritzau Scanpix

Af: Af Tenna Linnet Bork-Larsen, Ritzau Fokus

Bump, bump, bump.

Du er ude at køre, og så sker det: Du er punkteret.

Hvad gør du, hvis uheldet er ude?

Det kan tekniker Martin Andersen fra bilejernes organisation, FDM, svare på.

- Det er en god idé at læse bilens instruktionsbog. Der ligger en vejledning til, hvad du skal gøre, hvis du punkterer, siger han.

Uanset hvor du punkterer, skal du sørge for at trække ind et sted med fast underlag.

- Hvis du holder på landevejen, så tag en gul vest på, når du træder ud af bilen, og opsæt en advarselstrekant for at advare andre bilister. Sluk bilen, sæt den i første gear, og træk håndbremsen, siger Martin Andersen.

Der er to scenarier: Bilen har enten et reservehjul eller et reparationskit til at lappe dækket.

1) Reservehjul.

Hvis du har et reservehjul, kan du skifte det punkterede hjul på cirka tyve minutter.

Det er som regel spændt fast i bagagerummet eller under bilen og skal løsnes. Martin Andersen forklarer, at reservehjulet ligger sammen med en donkraft og en hjulnøgle:

- Hvis du har stålfælge på dine dæk, skal hjulkapslen af. Så skal du bruge hjulnøglen og løsne hjulboltene med en halv omgang.

Nu skal du have fat i donkraften, og her er bilens instruktionsbog en god hjælper.

- Dér kan du se løftepunkterne på bilen. På donkraftens og på bilens paneler vil der være nogle markeringer med små pile, som viser, hvor du skal sætte donkraften.

Når du har hejst donkraften, kan du skrue hjulboltene helt af og fjerne hjulet.

- Men det er meget vigtigt, at du ikke kravler ind under bilen, for den står jo kun på den her donkraft. Der er ikke nogen sikkerhed, som du har på et værksted, hvor du har en buk eller en lift til at holde bilen.

Så skal reservehjulet sættes på plads på akslen. Det gør du ved at sætte hjulboltene på med fingrene og spænde den på kryds med hjulnøglen.

- På den måde sørger man for, at hjulet kommer helt på plads. For eksempel hvis man starter i venstre hjørne og ender i nederste højre hjørne, siger Martin Andersen.

Donkraften skal sænkes, før du kan spænde boltene helt til.

Martin Andersen understreger, at du ikke kan vide, hvor meget hjulet skal spændes, og det kan godt være noget af en kraftanstrengelse at bruge den lille hjulnøgle:

- En voksen mand skal tage rigtig godt fat og eventuelt træde på den. Så hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har spændt hjulet ordentligt, så ring til vejhjælpen, og kør altid direkte på værksted efter.

2) Dækreparationskit.

Der er biler, som ikke har et reservehjul. De har i stedet et lappekit, fortæller teknisk chef fra virksomheden SOS Dansk Autohjælp Jeppe Damgaard:

- Mange ved ikke, at de har det. Det ligger ofte i et skjult rum i bagagerummet.

Det er som regel en lille plastikboks med en kompressor, en bøtte væske og en instruktionsbog.

Størstedelen af nye biler har reparationssættet liggende i bilen frem for reservehjulet. Og det er hurtigere end at skifte et hjul, fortæller han.

- Du sætter slangen på dækventilen og stikket på cigarettænderen i bilen. Det tager ikke lang tid - måske fem minutter.

Herefter begynder lappevæsken at sprede sig inde i hjulet.

- Det pumper skum ind i dækket og pumper dækket op med luft efterfølgende, siger Jeppe Damgaard.

Afhængigt af producenten skal du derefter oftest køre et par kilometer, holde ind til siden og kontrollere dæktrykket på ny.

Du skal på værksted, uanset om du bruger lappekit eller reservehjul.

- Et reservehjul er et nødhjul til midlertidigt brug, så det skal skiftes alligevel.

- Og dækskummet i lappekittet ødelægger dækket, så det er kun til nødstilfælde og skal 100 procent skiftes efter, siger Jeppe Damgaard.

/ritzau fokus/

København, 26/02/2024 - 13:45

Jyllands-Posten trækker historier tilbage efter fund af plagiat

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Tidligere freelancejournalist for Jyllands-Posten har erkendt at have begået fejl i sit arbejde for avisen.

Jyllands-Posten har fundet eksempler på plagiat i mindst tre artikler og har derfor valgt at trække en lang række historier tilbage, der er skrevet af en nu tidligere freelancejournalist.

Det skriver mediet på sin hjemmeside.

Avisens ansvarshavende chefredaktør, Marchen Neel Gjertsen, blev kontaktet af Kristeligt Dagblad, som selv har fundet eksempler på plagiat fra samme journalist.

- Derfor gik vi straks i gang med at undersøge det nærmere, og han har erkendt fejlene over for os, siger hun.

- Det drejer sig om citater, der fremstår, som om de er blevet sagt til Jyllands-Posten, men i virkeligheden er de blevet stjålet fra andre medier. Det er selvfølgelig meget graverende.

Jyllands-Posten har afsluttet samarbejdet med den pågældende person.

Tidligere har Kristeligt Dagblad meddelt, at man fandt eksempler på plagiat i seks artikler, som journalisten har skrevet i sit arbejde for avisen.

I forbindelse med den undersøgelse stødte man også på vedkommendes arbejde for Jyllands-Posten.

I første omgang har Jyllands-Posten valgt at trække alle artikler tilbage, der kommer fra journalistens hånd. Der er tale om "en omfattende produktion", som strækker sig tilbage til 2020.

Nu skal en ekstern journalist gennemgå historierne.

Marchen Neel Gjertsen ser det som en alvorlig og omfattende sag, fordi der ifølge chefredaktøren er tale om et mønster.

Den pågældende journalist har også udført arbejde for aviserne Berlingske, Information og Weekendavisen, skriver mediet Journalisten. De vil alle undersøge journalistens arbejde.

Denne plagiatsag er en af flere, der har ramt danske medier de seneste måneder.

Anmelderen og klummeskribenten Katherine Diez er hovedperson i en lignende sag, fra da hun var ansat på blandt andet Berlingske.

En undersøgelse af hendes arbejde for avisen førte til fund af 13 tilfælde, hvor hun i større eller mindre grad plagierede andres arbejde i nogle artikler.

Hun forklarede i samme ombæring, at drømmen om anerkendelse førte hende til at begå "den værste form for journalistisk udåd".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/02/2024 - 13:31

Jyllands-Posten trækker historier tilbage efter fund af plagiat

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Tidligere freelancejournalist for Jyllands-Posten har erkendt at have begået fejl i sit arbejde for avisen.

Jyllands-Posten har fundet eksempler på plagiat i mindst tre artikler og har derfor valgt at trække en lang række historier tilbage, der er skrevet af en nu tidligere freelancejournalist.

Det skriver mediet på sin hjemmeside.

Avisens ansvarshavende chefredaktør, Marchen Neel Gjertsen, blev kontaktet af Kristeligt Dagblad, som selv har fundet eksempler på plagiat fra samme journalist.

- Derfor gik vi straks i gang med at undersøge det nærmere, og han har erkendt fejlene over for os, siger hun.

- Det drejer sig om citater, der fremstår, som om de er blevet sagt til Jyllands-Posten, men i virkeligheden er de blevet stjålet fra andre medier. Det er selvfølgelig meget graverende.

Jyllands-Posten har afsluttet samarbejdet med den pågældende person.

Tidligere har Kristeligt Dagblad meddelt, at man fandt eksempler på plagiat i seks artikler, som journalisten har skrevet i sit arbejde for avisen.

I forbindelse med den undersøgelse stødte man også på vedkommendes arbejde for Jyllands-Posten.

I første omgang har Jyllands-Posten valgt at trække alle artikler tilbage, der kommer fra journalistens hånd. Der er tale om "en omfattende produktion", som strækker sig tilbage til 2020.

Nu skal en ekstern journalist gennemgå historierne.

Marchen Neel Gjertsen ser det som en alvorlig og omfattende sag, fordi der ifølge chefredaktøren er tale om et mønster.

Denne plagiatsag er en af flere, der har ramt danske medier de seneste måneder.

Anmelderen og klummeskribenten Katherine Diez er hovedperson i en lignende sag, fra da hun var ansat på blandt andet Berlingske.

En undersøgelse af hendes arbejde for avisen førte til fund af 13 tilfælde, hvor hun i større eller mindre grad plagierede andres arbejde i nogle artikler.

Hun forklarede i samme ombæring, at drømmen om anerkendelse førte hende til at begå "den værste form for journalistisk udåd".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/02/2024 - 10:00

FAKTA: Styrk musklerne derhjemme

* Det er vigtigt, at du styrker dine muskler og knogler mindst to gange om ugen.

* I hjemmet kan du nemt lave øvelser, hvor du bruger din kropsvægt og de store muskler, som er ben, baller, ryg, mave og arme.

* Gør det for eksempel til en vane at lave mavebøjninger og armstræk hver morgen, eller konkurrer med familien om, hvem der kan holde planken i længst tid.

* Du kan også lave squats foran fjernsynet.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/02/2024 - 10:00

Sådan slår du kong Frederik til Royal Run

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Hvis du også skal løbe Royal Run den 20. maj, og du gerne vil slå kong Frederiks løbetider fra sidste år, får du løbekonsulentens bedste råd.

95.000 danskere har tilmeldt sig dette års Royal Run, som løber af stablen den 20. maj.

Det er første gang, at kong Frederik X skal snøre løbeskoene til Royal Run, efter at han blev kronet i januar.

Sidste år løb han som kronprins fem kilometer på 24 minutter og 26 sekunder og ti kilometer på 53 minutter og 7 sekunder ifølge Sportstiming.dk.

Hvis du vil slå hans løbetider fra sidste år, bør du gå i gang med at træne nu.

Sådan lyder rådet fra Henrik Kjærsgaard Mikkelsen, som er løbekonsulent hos idrætsorganisationen DGI, som sammen med en række andre står bag Royal Run.

- I månederne op til løbet anbefaler jeg, at man tilstræber at løbetræne tre gange om ugen, siger han.

- Når man skal i gang med at løbe, er det godt at huske at få hovedet med og indstille sig mentalt på træningen.

Det kan man for eksempel gøre ved at huske at klæde om til træningstøj - også selv om man nogle dage vælger at gå frem for at løbe.

Han peger på, at det altid er bedre at gå distancen, som man har planlagt at løbe, end helt at droppe træningen.

- Fem kilometer vil mange kunne overkomme at træne op til, men ti kilometer kræver alligevel lidt mere - især i konkurrence, siger Henrik Kjærsgaard Mikkelsen og tilføjer:

- Man skal arbejde sig langsomt op til løbedistancen, og det vil være godt, hvis man før løbsdagen kan nå at teste og mærke i kroppen, hvordan det føles at løbe hele distancen.

Hvis man vil gennemføre løbet hurtigere, skal man i hvert fald en måneds tid før løbet i gang med det, der kaldes kvalitetstræning, forklarer han.

- Det er, når man løber meget hurtigt på kortere distancer. Tre uger inden selve løbet kan man vælge en flad og jævn strækning på 500 meter, hvor man sætter tempoet op. Hold et minuts pusterum, og gentag det op til fire gange på samme løbetur.

Henrik Kjærsgaard Mikkelsen peger på, at der er nogle grundlæggende parametre, som man skal være opmærksom på, når man vil træne op til noget.

- Man skal være meget bevidst om, hvordan ens krops aktuelle fysiske og mentale tilstand er, og hvad den kan holde til. Man skal altså undgå at overbelaste ved at overpræstere, siger han.

- Det er særligt vigtigt også at styrketræne som en del af sin løbetræning. Generelt skal man træne hele kroppen, men specifikt ryg, mave og ben, når vi taler om løb.

Og så understreger han, at det er godt at være bomstærk, men man risikerer at få skader, hvis man er stiv i leddene og kroppen.

Derfor er mobilitet - altså bevægelighed - mindst lige så vigtig at gøre til en del af træningen.

- Når man strækker ud mellem løbeturene, har det ingen bevist effekt på ømheden i musklerne dagen efter. Men udstrækning bidrager til den generelle mobilitet, siger han og tilføjer:

- En god udspændings- og mobilitetsøvelse er den såkaldte solhilsen inden for yoga.

På løbsdagen er det en god idé at spise lidt hurtige kulhydrater som toastbrød med marmelade eller havregrød med sirup og rosiner, så kroppen har en masse energi, som den kan forbrænde.

- Tag også et æble med i tasken, og spis det en halv time før løbet, siger Henrik Kjærsgaard Mikkelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek