Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Herning, 14/05/2025 - 12:00

Iskæmpe vendte skivebordet ryggen og nyder suset i boksen

Morten Madsen spillede som aktiv 15 VM-turneringer. Nu er han tilbage på landsholdet som assisterende træner.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Da Morten Madsen i 2022 afsluttede sin lange ishockeykarriere, troede han, at han skulle have sine weekender tilbage.

Han gik direkte fra banen til et skrivebordsjob som assisterende sportschef i den svenske klub Timrå. Nu skulle det være slut med at fare rundt i ishockeyhaller, når andre mennesker havde fri.

Men han fandt hurtigt ud af, at ishockeybacillen ikke var så let at få ud af blodet. Så 38-årige Madsen er tilbage ved VM, som han selv deltog i 15 gange som spiller. Nu som assistent for landstræner Mikael Gath.

- Det organisatoriske i jobbet som sportschef tiltalte mig ikke rigtigt. Den glød, man kan få i øjnene under en kamp, savnede jeg helt vildt.

- Jeg manglede noget for at være glad som menneske og blev sat i nogle sammenhænge, som ikke tilfredsstillede mig og mit behov for socialt nærvær, forklarer Morten Madsen.

Som aktiv spillede han hele 231 landskampe, og da Danmarks Ishockey Union efter karrierestoppet spurgte, om han ville tilknyttes U18-landsholdet, slog han til med det samme.

Siden er det gået slag i slag. U18-, U20- og nu A-landsholdet.

- Allerede i den første sæson gav det mig masser af blod på tanden. Jeg fandt ud af, at jeg gerne ville videreudvikle en trænerkarriere.

- Inden landsholdets OL-kvalifikation i august blev jeg spurgt, om jeg ville være en del af det. Folk omkring holdet syntes, at det gik fint, og derfor er jeg med igen nu.

- Ishockeylandsholdet har været som en anden familie for mig, så selvfølgelig vil jeg gerne være med her, siger Morten Madsen.

I sin karriere som spiller nåede han at spille sammen med langt hovedparten af spillerne i VM-truppen.

Men springet fra holdkammerat til træner er gået forholdsvis gnidningsfrit.

- Jeg ser det faktisk som en fordel, fordi jeg kender menneskene bag spillerne rigtig godt. Jeg ved forhåbentlig, hvilke knapper jeg kan trykke på, og hvilke knapper jeg måske skal lade være i ti sekunder.

- Jeg tror meget på, at jo mere, du ved om mennesket, jo større chance har du for at lykkes, siger Morten Madsen.

Ved VM er hans primære fokus på angrebsspillet. Han har ansvaret for at skrue et slagskraftigt powerplay sammen. I øvrigt i samarbejde med sin tidligere landsholdskollega Peter Regin.

For Madsen er så langtfra den eneste tidligere landsholdskæmpe, der nu er tilknyttet de forskellige landshold i Danmarks Ishockey Union.

I december dannede han med Mikkel Bødker og Frans Nielsen en prominent trio af assistenter for cheftræner Martin Struzinski, da U20-landsholdet sikrede sig oprykning til øverste VM-niveau.

Senest er også Morten Green kommet ind omkring landsholdene som general manager.

- Dansk landsholdshockey har jo betydet meget for mange af os. Hvis jeg på en eller anden måde kan hjælpe til eller give tilbage for alle de gode oplevelser, jeg har fået, så har det været en selvfølge at sige ja tak, siger Morten Madsen.

Når VM er overstået, rejser han hjem til Timrå, hvor han også er assistenttræner, og forbereder sig på næste sæson.

For nylig er han også blevet en slags rådgiver for barndomsklubben Rødovre, der forsøger at komme ud af det sportslige og økonomiske dødvande, klubben har befundet sig i de senere år.

- Jeg er født og opvokset i Rødovre og tog væk i en tidlig alder. Jeg har vel altid haft en lille drøm om at komme tilbage til den klub som spiller. Sådan blev det ikke af mange forskellige årsager.

- Det er ikke noget, jeg bliver aflønnet for. De ringer og spørger om min mening om nogle ting, og alt andet lige, så har jeg vel også et navn i Rødovre og i de kredse, og hvis det kan hjælpe, så vil jeg gerne involvere mig.

- Det er en traditionsklub i dansk ishockey, og den hårde sæson, de har været igennem, har selvfølgelig også gjort ondt på mig, siger Morten Madsen.

/ritzau/

København, 16/05/2025 - 07:30

Niels Olsen skræmmer sine medspillere som Donald Trump

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I Cirkusrevyen parodierer Niels Olsen den amerikanske præsident, Donald Trump, og ligheden skræmmer hans kendte kolleger.

Niels Olsen husker, hvordan han som ung tænkte, at han godt gad ligne diverse kendte personer.

- Og så havde man nok ikke lige satset på Donald Trump, siger den danske skuespiller med et grin.

Men det er nu alligevel netop den amerikanske præsident, som revystjernen ligner, når han går på scenen til nummeret "Store planer" i årets udgave af Cirkusrevyen, som spiller helt frem til 23. august.

Med det rødgyldne hår trukket fra det ene øre til det andet, orange makeup og en blå habit med langt rødt slips stikker Niels Olsen to tommelfingre i vejret og siger hånende i revyteltet på Bakken nord for København:

- I love you, Denmark. Not!

Og det er ikke kun på scenen, at parodien giver reaktioner. Det er også i omklædningsrummet, hvor han blandt andre er omgivet af Bodil Jørgensen, Magnus Haugaard, Merete Mærkedahl og Mads Knarreborg.

- De er jo skræmte! De går rundt, og lige pludselig står Donald Trump bag dem, og så udbryder de: "Åh nej!", fortæller Niels Olsen.

- Men det er jo skidesjovt. Dem, der laver vores parykker og sminke, er jo simpelthen så dygtige. Det er jo bare rigtig sjovt, at man kan komme til at ligne så meget, lyder det fra den rutinerede skuespiller.

Det er ikke første gang, at Niels Olsen parodierer Donald Trump i Cirkusrevyen.

Sidste år havde han også et sangnummer over for Henrik Lykkegaard, som spillede den tidligere amerikanske præsident Joe Biden.

I januar tiltrådte Donald Trump igen det magtfulde embede, og siden har hans beslutninger haft stor påvirkning på resten af verden.

- En af udfordringerne er jo, at nogle af de ting, han har lavet, er så langt ude, at hvis man skal lave sjov med det og sige: "Tænk, hvis han fandt på det her", så er det noget, han rent faktisk kan finde på at gøre dagen efter, mener Niels Olsen.

- Det er jo helt vanvittigt. Aktiemarkederne går totalt bananas, renterne ryger op og ned, og jeg ved ikke hvad. Det er frygteligt!

Det kan derfor blive en svær opgave at holde parodien aktuel, når den skal spilles frem til slutningen af august.

En opgave, som Niels Olsen på forkant dog ser, at de har fået løst rigtig fint.

- Det er en sang, han skal synge, og den er blevet rigtigt god, afslører han.

I år bliver 12. sæson, at 65-årige Niels Olsen skal være med i Cirkusrevyen, som har 90-års jubilæum.

/ritzau/

Læs Mere >>

Basel, 16/05/2025 - 06:00

Grandprixgeneral i tårer: Vi har kæmpet så hårdt

Martin Meissner/Ritzau Scanpix

DR's grandprixstrategi er endelig lykkedes. Danmark står i sin første Eurovision-finale siden 2019.

Endelig lykkedes DR's grandprixstrategi: Danmark er klar til sin første Eurovision-finale siden 2019, efter at Sissal imponerede seerne med "Hallucination".

DR's grandprixboss, Erik Struve Hansen, er rørt til tårer.

- Jeg er utroligt glad. Jeg er megastolt af Sissal og af det hold, der har fået det til at ske, og af at Danmark endelig er i den finale, siger han.

- Jeg synes virkelig, det er forløsende, efter at der er blevet kæmpet så hårdt.

Erik Struve Hansen er også en tydeligt lettet mand, som han står der i St. Jakobshalle i den schweiziske storby Basel, hvor årets Eurovision afholdes.

Danmark er det land, der har misset finalen flest år i streg.

Efter fire års finalefadæse iværksatte DR i 2023 en ny grandprixstrategi: kærlighed ved første lyt og en stærk performance visuelt og vokalt.

Til sidste års Eurovision var Saba og nummeret "Sand" valgt ud fra netop de parametre. Men også der løb håbet om en finaleplads ud som sand imellem fingrene.

Dengang var Erik Struve Hansens øjne også blanke.

I år er det af glæde.

- Vi har knoklet, nærmest fra at sidste års Eurovision var slut, for at finde ud af: Hvad gør vi nu? Hvordan får vi vendt skuden, så vi kommer i den finale?, fortæller han.

DR har fastholdt strategien. Derudover har public service-stationen skruet op for indsatsen på de sociale medier.

Nu er det endelig lykkedes, og med målsætningen nået skal der sættes nye.

- Selvfølgelig kæmper vi da nu for at klare os så godt som overhovedet muligt i den finale, siger Erik Struve Hansen.

Om så godt som overhovedet muligt er en sejr, har grandprixgeneralen endnu ikke afgjort.

- Nu har der været den kæmpe udfordring med at komme i finalen. Så vi sætter det næste mål på lørdag. Men vi kommer da til at kæmpe med næb og kløer, for jeg synes virkelig, vi har noget særligt i Sissal, siger han.

Der er plads til 26 lande i Eurovision-finalen. 20 af finalisterne er fundet i to semifinaler afholdt henholdsvis tirsdag og torsdag.

11 lande klarede ikke cuttet og må forlade Eurovision uden mulighed for en sejr.

Seks lande er automatisk kvalificeret: Spanien, Italien, Storbritannien, Frankrig og Tyskland, fordi de betaler den største del af Eurovision, samt sidste års vindernation, som denne gang er Schweiz.

Danmark har vundet det internationale melodigrandprix tre gange: i 1963 med Grethe & Jørgen Ingmanns "Dansevise", i 2000 med Brødrene Olsens "Smuk som et stjerneskud" og i 2013 med Emmelie de Forests "Only Teardrops".

Eurovision-finalen sendes på DR1 lørdag 17. maj klokken 21.00.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/05/2025 - 10:00

FAKTA: Husk at læse flyselskabets orienteringer

* Hvis din afgang flyves af et andet selskab end det, du egentlig har booket hos, vil du typisk blive oplyst om det på forhånd.

* Her kan flyselskabet også tage forbehold for, at ydelsen, du modtager, kan variere fra det oprindelige.

* Det kan eksempelvis være, at flyet er en ældre model, der ikke kan tilbyde internet ombord.

Kilde: Ole Kirchert Christensen, som er ansvarshavende redaktør på luftfartsmediet Check-in.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/05/2025 - 10:00

Mange passagerer får plads hos andre flyselskaber end de har bestilt

Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Til sommer vil mange blive mødt af et fly med navnet på et selskab, de ikke selv har bestilt billet hos. Det har også betydning for, hvor man skal rette klager.

Årets sommerferie til varmere himmelstrøg er booket. Der er bestilt værelse på et lækkert hotel og købt billetter hos et velkendt flyselskab.

Men da du omsider venter ved gaten i lufthavnen, kan du se, at der står et helt andet flyselskabs navn på siden af det fly, du skal om bord på.

Det scenarie kan mange passagerer blive mødt af i år, vurderer Ole Kirchert Christensen, som er ansvarshavende redaktør på luftfartsmediet Check-in.dk.

- Den største udfordring lige nu er, at man mangler fly. Og det betyder, at i den kommende sommer har rigtig mange af de store flyselskaber været nødt til at indleje kapacitet fra andre selskaber.

- Så hvis man har booket med SAS, kan man ikke være sikker på, at man kommer til at flyve med et SAS-fly. De har for eksempel det danske charterselskab Jettime til at flyve for sig. De flyver også for de finske selskab Finnair, forklarer Ole Kirchert Christensen.

Efter coronapandemien har flytrafikken haft luft under vingerne, og efterspørgslen steg meget hurtigere end forventet.

Derfor var lufthavnene og flyselskaberne ifølge luftfartskommentatoren ikke helt på plads til at imødekomme presset.

- Alle de store flyselskaber mangler kapacitet, så det finder de hos charterselskaber eller hos nogle, der har specialiseret sig i den slags, siger Ole Kirchert Christensen med henvisning til det, man kalder ACMI-udbydere - Aircraft, Crew, Maintenance, and Insurance - altså flyselskaber, der har til formål at flyve for andre.

Det er ifølge Ole Kirchert Christensen "ekstremt udbredt denne sommer", fordi der igen i år er flymangel.

- Forbrugerne bliver måske lige forvirrede, fordi det er et andet flyselskab, og det kan umiddelbart skabe en utryghed. Særligt hvis det er et selskab, de ikke kender i forvejen. Men når de store flyselskaber vælger nogle til at flyve for sig, vælger de et velrenommeret selskab, for ellers går det jo ud over deres eget brand, siger Ole Kirchert Christensen.

Hvis der skulle opstå problemer som eksempelvis aflysning eller forsinkelse, er det til gengæld lidt mindre ligetil, hvem man så skal rette sit krav til.

Det fortæller advokat Benedikte B. Lund, som er leder af lawsuit og ekspert i flypassagerers rettigheder hos virksomheden Flyhjælp.

- Den juridiske regel for, hvem der er ansvarlig over for dig i forhold til kompensationen, er det såkaldte transporterende flyselskab. Og den juridiske definition er det flyselskab, der udfører eller har til hensigt at udføre din flyvning, forklarer advokaten.

Det er altså ret teknisk og kommer an på den præcise bagvedliggende juridiske konstellation - for eksempel om det er fly og besætning, som er lejet sammen. Men det vil ofte betyde, at det er flyselskabet, du faktisk flyver med, der har ansvaret.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek