Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Vatikanstaten, 06/05/2025 - 00:31

Kardinaler har ingen telefonforbindelse under udvælgelse af pave

133 kardinaler risikerer bandlysning, hvis de kontakter omverdenen under konklave, der begynder onsdag.

Marko Djurica/Reuters

Af: /ritzau/AFP

Kardinaler vil tirsdag aften begynde at bevæge sig ind i Vatikanet, hvor de skal bo under konklavet, der begynder onsdag.

Her skal 133 kardinaler udvælge pave Frans' efterfølger som overhoved for den katolske kirke.

Udvælgelsen foregår i Det Sixtinske Kapel. Der er strenge regler, og det er ekstremt hemmelighedsfuldt. Processen har været stort set uændret i 800 år.

Kardinaler er udnævnt af paven for at hjælpe ham med at styre kirken.

Der er i dag 252 af dem, men kun dem under 80 må deltage i konklavet, hvor den næste pave udpeges.

Derfor er beslutningen op til 133 kardinaler. Det er det største og mest internationale konklave nogensinde. 70 lande og fem kontinenter er repræsenteret.

Når de ikke er i Det Sixtinske Kapel til konklavet, opholder en stor del af dem sig i gæstehuset Casa Santa Marta i Vatikanet. Ingen andre må være til stede.

Fordi konklavet i år er det største nogensinde, er der ikke plads til alle kardinaler i Casa Santa Marta, og nogle kardinaler skal bo i nabobygningen Santa Marta Vecchia.

Vatikanet oplyste sent mandag, at det vil afbryde telefonsignalet i Vatikanet fra klokken 15 onsdag, indtil en ny pave er valgt.

Kardinalerne har tavshedspligt og risikerer bandlysning, hvis de afslører, hvad der sker under konklavet. De må ikke kontakte omverdenen, indtil beslutningen er truffet.

Personalet på stedet - alt fra læger til elevatoroperatører og kantinepersonale - er også bundet af tavshedspligt.

Alle har aflagt ed og svoret, at de ikke vil afsløre noget for offentligheden.

Pave Frans, der døde 2. påskedag, blev betragtet som en progressiv pave. Spørgsmålet er, om hans efterfølger vil følge en lignende stil eller en mere konservativ vej.

Argentinske pave Frans udpegede omkring 80 procent af de nuværende kardinaler.

/ritzau/AFP

København, 08/05/2025 - 06:53

Femina genopstår på print med utroskab og modetips på forsiden

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Feminas magasin, der igen udkommer på print, har kendte kvinders comeback og Feminas egen genrejsning i fokus.

Efter godt et års fravær kan man igen finde Feminas seneste magasin på de fysiske bladhylder i kiosker og butikker.

Danmarks ældste ugeblad til kvinder er torsdag genopstået på print med utroskab, parforhold, modetips, opskrifter og meget andet på forsiden.

I magasinet, der er kommet på gaden torsdag, bliver læseren i første omgang mødt af et skriv fra Feminas chefredaktør, Anne Wittorff, der endnu en gang indrømmer, at det var en fejl at udfase magasinet på print.

- Vi har savnet at kunne tilbyde netop det: Et elegant kvalitetsmagasin til jer, der foretrækker at læse vores historier på papir, lyder det.

Og så henviser hun til, at Femina vil lære af noget af de ultimative "comeback-queens", som fylder seks sider i denne måneds magasin. Det omhandler tennisspilleren Serena Williams, gymnasten Simone Biles, musikeren Taylor Swift og skuespilleren Demi Moore.

- Fire legendariske kvinder, der viser, at det er muligt at vende stærkt tilbage, som Wittorff beskriver dem.

Ugebladet lukkede som printmedie i begyndelse af 2024, da Aller Media i forbindelse med en fyringsrunde besluttede at nedlægge en række printmagasiner - herunder Femina - og satse på det digitale marked.

Her lød argumentationen, at læserne i højere grad læste magasinet digitalt.

Den endelige beslutning om igen at udgive Femina på print er truffet i den nordiske ledelse af Aller Media.

I slutningen af april forklarede Anne Wittorff, at det i høj grad er Feminas egne læsere, der har fået mediehuset til at erkende, at lukningen af papirudgaven var en forkert beslutning.

- Siden vi lukkede vores printmagasin, har vi fået mange henvendelser. Læserne har været meget verbale omkring deres kærlighed til at læse Femina på print, og jeg blev faktisk selv overvældet over de stærke reaktioner, sagde hun til Politiken.

Femina udkom første gang under navnet Nordisk Mønster-Tidende i 1874. Det var det første ugeblad til kvinder i Danmark - og kun det andet i hele verden.

Emnerne i Femina er alt fra mode og mad til skønhed og velvære. Femina.dk's pejlemærke er ligestilling.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 08/05/2025 - 06:43

Femina genopstår på print med utroskab og modetips på forsiden

Feminas magasin, der igen udkommer på print, har kendte kvinders comeback og Feminas egen genrejsning i fokus.

Efter godt et års fravær kan man igen finde Feminas seneste magasin på de fysiske bladhylder i kiosker og butikker.

Danmarks ældste ugeblad til kvinder er torsdag genopstået på print med utroskab, parforhold, modetips, opskrifter og meget andet på forsiden.

I magasinet, der er kommet på gaden torsdag, bliver læseren i første omgang mødt af et skriv fra Feminas chefredaktør, Anne Wittorff, der endnu en gang indrømmer, at det var en fejl at udfase magasinet på print.

- Vi har savnet at kunne tilbyde netop det: Et elegant kvalitetsmagasin til jer, der foretrækker at læse vores historier på papir, lyder det.

Og så henviser hun til, at Femina vil lære af noget af de ultimative "comeback-queens", som fylder seks sider i denne måneds magasin. Det omhandler tennisspilleren Serena Williams, gymnasten Simone Biles, musikeren Taylor Swift og skuespilleren Demi Moore.

- Fire legendariske kvinder, der viser, at det er muligt at vende stærkt tilbage, som Wittorff beskriver dem.

Ugebladet lukkede som printmedie i begyndelse af 2024, da Aller Media i forbindelse med en fyringsrunde besluttede at nedlægge en række printmagasiner - herunder Femina - og satse på det digitale marked.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 07/05/2025 - 08:00

FAKTA: Skilsmisse kan give økonomiske problemer

* For 18 procent af samboende partnere ville det være et økonomisk problem for den adspurgte, hvis de gik fra hinanden.

* Det er typisk et større problem for kvinder (23 procent) end for mænd (13 procent).

* For 32 procent af dem med små børn ville det være et problem. Det er samtidig den gruppe, der skændes mest om økonomi.

* 9 procent ville lade økonomiske overvejelser afholde dem fra at forlade partneren. Kvinder er mindre tilbøjelige til at lade sig bremse af økonomi end mænd.

Kilde: Danske Banks undersøgelse foretaget af YouGov.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 07/05/2025 - 08:00

Bered dig økonomisk på en skilsmisse selv om alt er godt

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det er godt givet ud at gøre sig tanker om en skilsmisse, selv om du aldrig håber, den bliver til virkelighed.

Det kan føles helt unødvendigt at gennemgå et skrækscenarie, hvor kærligheden går itu, og I må gå hver til sit, når det slet ikke er på jeres romantiske radar. Men der er alligevel god ræson i at tænke konsekvenserne igennem, mens kærligheden står i fuldt flor.

For 18 procent af samboende partnere vil det nemlig være et økonomisk problem for den adspurgte, hvis parret går fra hinanden. Det viser en ny YouGov-undersøgelse, som Danske Bank har fået foretaget.

9 procent vil ligefrem lade økonomiske overvejelser afholde dem fra at forlade partneren. Det er altså godt givet ud at være beredt - selv hvis der aldrig bliver brug for det - fremfor at ærgre sig senere.

- Det behøver ikke at være så uromantisk, siger Louise Aggerstrøm, som er chefanalytiker og privatøkonom hos Danske Bank.

Hun står selv over for snart at skulle giftes. Og hun fortæller, at de har talt en del om ægtepagt derhjemme.

- Det er en måde at sørge for, at hvis du står i en skilsmisse, så er der ikke supermange ting, der er uklare.

- Måske er man uvenner, men man skal ikke blive det over noget, man aldrig kan tilgive. Har du eksempelvis arvet en del af et sommerhus fra din mormor, så bliver det altså også delt ved en skilsmisse, forklarer hun.

Når man indgår ægteskab, får man nemlig automatisk delingsformue. Det betyder, at man ved en eventuel skilsmisse har ret til halvdelen af den fælles formue - fra opsparing til bolig, sommerhus og bil.

Hendes råd lyder derfor, at man taler det igennem og tager de dele ud, som ikke skal indgå ved en deling. Det kan også være, hvis den ene er gået ind i ægteskabet med langt mere på bankbogen end den anden.

- Man skal ikke være så bange for at sige: "Det her kan jo godt ske, hvordan sker det på en måde, så vi begge er bedst sikret". Så det kan være så rent et brud som muligt, siger Louise Aggerstrøm.

Derudover handler det om at danne sig et godt overblik over privatøkonomien - og hvordan den kunne se ud, hvis I ikke var sammen. Jo bedre overblik, du har over udgifterne, jo bedre.

Jeres håb og drømme har også stor privatøkonomisk betydning - både nu og i fremtiden. Derfor gælder det om at have øje for de privatøkonomiske konsekvenser på længere sigt.

Bettina Brask, som er formueøkonom hos Jyske Bank, peger på et scenarie, hvor eksempelvis kvinden har haft meget barsel og måske også har valgt at gå på deltid.

- Det har været til fordel for familiens ve og vel, men så står hun med en mindre pensionsandel, siger Bettina Brask og fortsætter:

- Hvis parret bliver skilt, får hun ikke andel i hans pensioner, medmindre man har været så fornuftig at lave en ægtepagt, hvor man har aftalt nogle spilleregler for, hvordan hun skal tilgodeses for at have ofret noget økonomisk til fordel for familien.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek