Dronning Margrethe, der for nylig fejrede sin 85-års fødselsdag, er syg og har derfor måttet aflyse et besøg torsdag.

Kongehuset oplyser til Ritzau, at dronning Margrethe har pådraget sig en forkølelse. Kongehuset har ikke yderligere kommentarer.

Dronningen skulle efter planen torsdag have deltaget i en fejring af Sankt Lukas Stiftelsens 125-års jubilæum.

Dronning Margrethe skulle have deltaget i mærkedagen som protektor, som hun har været siden 2001.

Sankt Lukas Stiftelsen driver i dag flere hospicer og et specialkrisecenter for kvinder.

I kongehusets kalender fremgår det, at programmet, der stod til at starte klokken 10.30, er aflyst.

Det næste punkt i kalenderen for dronning Margrethe er 22. maj, hvor hun skal modtage Bibelselskabets Pris 2025.

Hun tildeles prisen for sit mangeårige engagement i tro og kirkeliv og sin vedvarende indsats for at formidle Bibelens betydning i både ord og billeder, lyder det.

Så sent som i søndags deltog dronningen i flere begivenheder, der var relateret til 80-året for Danmarks befrielse.

Hun var blandt andet til mindehøjtidelighed i Mindelunden i Ryvangen i København.

Sidste år måtte dronning Margrethe også aflyse en række arrangementer efter et fald på Fredensborg Slot i september 2024.

Her pådrog hun sig en skade omkring nakkehvirvlerne og et brud på venstre hånd.

Hånden skulle derfor i gips, og dronningen skulle "i de kommende måneder" bære en stiv halskrave, lød det dengang fra kongehuset.

Efter faldet var hun indlagt på Rigshospitalet i et par dage og sygemeldt godt en måned.

/ritzau/

Dronning Margrethe, der for nylig fejrede sin 85-års fødselsdag, er syg og har derfor måttet aflyse et besøg torsdag.

Kongehuset oplyser til Ritzau, at dronning Margrethe har pådraget sig en forkølelse. Kongehuset har ikke yderligere kommentarer.

Dronningen skulle efter planen torsdag have deltaget i en fejring af Sankt Lukas Stiftelsens 125-års jubilæum.

Dronning Margrethe skulle have deltaget i mærkedagen som protektor, som hun har været siden 2001.

Sankt Lukas Stiftelsen, som i dag driver flere hospicer og et specialkrisecenter for kvinder, har siden 1934 haft tilknytning til kongehuset gennem et kongeligt protektorat.

I kongehusets kalender fremgår det, at programmet, der stod til at starte klokken 10.30, er aflyst.

Det næste punkt i kalenderen for dronning Margrethe er 22. maj, hvor hun skal modtage Bibelselskabets Pris 2025.

Hun tildeles prisen for sit mangeårige engagement i tro og kirkeliv og sin vedvarende indsats for at formidle Bibelens betydning i både ord og billeder, lyder det.

Så sent som i søndags deltog dronningen i flere begivenheder, der var relateret til 80-året for Danmarks befrielse.

Hun var blandt andet til mindehøjtidelighed i Mindelunden i Ryvangen i København.

Sidste år måtte dronning Margrethe også aflyse en række arrangementer efter et fald på Fredensborg Slot i september 2024.

Her pådrog hun sig en skade omkring nakkehvirvlerne og et brud på venstre hånd.

Hånden skulle derfor i gips, og dronningen skulle "i de kommende måneder" bære en stiv halskrave, lød det dengang fra kongehuset.

Efter faldet var hun indlagt på Rigshospitalet i et par dage og sygemeldt godt en måned.

/ritzau/

* Liljebillen er en seks-otte millimeter lang, lakrød bladbille med et tydeligt indsnævret bryst, sort hoved, sorte ben samt karakteristiske "plantefødder" med gribeklør, som gør, at de nemt kan kravle og stå godt fast på planterne.

* De voksne biller er aktive fra marts til september, men er mest iøjnefaldende i maj, når de parrer sig på de fremvoksende liljer.

* Larverne er rødgule og beskytter sig ved at dække sig i deres egne gråligbrune, luftfyldte ekskrementer.

* Liljebillen har kun én generation per år, men alle stadier kan findes samtidig i løbet af sommeren.

Kilder: lex.dk og gartner Magnus Gammelgaard Nielsen, der er specialiseret i skadedyr og plantesygdomme.

/ritzau fokus/

Knaldrøde biller boltrer sig i øjeblikket i landets haver. Der er tale om liljebillerne, som efter en lang vinter er vågnet op til dåd.

Og de er nogle sultne små asener, der, som navnet antyder, lever af blomster, der tilhører liljefamilien.

- De slår ikke planterne ihjel. Planterne skal nok klare sig, men det går selvfølgelig ud over helhedsudtrykket. Rent æstetisk ser hullede blade ikke så godt ud, siger Magnus Gammelgaard Nielsen, der er gartner og under navnet Plantedoktoren formidler viden om havens skadedyr og plantesygdomme.

Det særlige ved liljebillerne er, at de overvintrer som voksne i haven. Når foråret varmer jorden op, er de dermed klar i en fart til at indtage bedene og finde sig en mage.

Undervejs tager de for sig af planterne og efterlader gnavehuller i bladene.

Vil du gerne mindske skaderne og holde populationen af liljebiller nede, anbefaler Magnus Gammelgaard Nielsen, at du går på jagt efter de voksne biller og slår dem ihjel en for en.

Selv om billerne er nemme at spotte i alt det grønne, er de dog ikke helt nemme at fange.

- De har en refleks, der gør, at så snart man rører ved billen eller bare bladene, hvor den sidder, så lader den sig falde. Så man skal have hånden nedenunder, og det allerbedste er at holde en plastikbøtte under, som den kan falde ned i. For man tror lige, man har den, og ups, så er den væk, fortæller han.

Dramaet stopper dog ikke her. Når billen lander i din hånd, kan den finde på at udstøde et lille "piv", hvilket er endnu en forsvarsmekanisme, der skal få fjender til at smide den fra sig.

- Derfor kalder nogle dem for piv-biller, og det er noget, man kan blive forskrækket over, siger Magnus Gammelgaard Nielsen.

Når du har fanget liljebillerne, foreslår han, at du dræber dem ved at lægge dem på et hårdt underlag - for eksempel en flise - og træde på dem.

- Det er den makabre del af det, siger han og gør klart, at du også kan vælge at lade liljebillerne leve.

Gør du det, skal du dog forberede dig på et klamt syn senere på sommeren.

Når liljebillernes larver klækker, spiser de nemlig ikke kun af planterne. De dækker sig også med deres egen afføring, så de fremstår som nogle små gråbrune, klistrede klatter på bladene.

Selv om de lortebefængte larver er ganske ulækre at se på, er der ifølge Magnus Gammelgaard Nielsen ingen grund til panik. Naturen rummer nemlig dyr, der gerne vil spise dem.

Han peger blandt andet på undersøgelser fra Norge og Sverige, der viser, at snyltehvepse gør kål på op mod halvdelen af alle liljebillelarver.

Helt konkret lægger snyltehvepsene æg i liljebillelarverne, og når snyltehvepsens afkom klækker, spises liljebillelarven inde fra.

- Liljebillen har antageligt været i Danmark de sidste 100 år, og den har derfor et register af naturlige fjender, som er med til at holde balancen. Derfor skal man ikke være bange for, at det pludselig eksploderer med liljebiller i haven, siger Magnus Gammelgaard Nielsen.

/ritzau fokus/