Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Aarhus, 26/07/2025 - 05:00

Studie afliver myten om et dårligt liv efter hjertestop

Nyt studie bør få folk til at overveje et muligt nej til genoplivning grundigt, mener forskere.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Risikoen for at "ende som en grøntsag" efter et hjertestop er stærkt overdrevet.

Det viser et nyt studie med forskere fra blandt andet Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Omkring 5000 danskere - eller omkring 14 hver dag - rammes hvert år af et pludseligt hjertestop uden for et hospital.

Overlever man hjertestoppet, kan det betyde vedvarende udfordringer. Men din livskvalitet og funktionsevne er med overvejende sandsynlighed ret god efter fem til otte år, viser studiet.

Samlet overlever omkring 15 procent efter et hjertestop.

- Langt de fleste, der overlever et hjertestop, får en acceptabel livskvalitet og funktionsevne, mens de patienter, der er mest påvirkede, sjældent overlever så længe, siger Lars Evald.

Han er ph.d. i neuropsykologi og forsker ved Regionshospitalet Hammel Neurocenter i Hospitalsenhed Midt.

Især de ældre og patienter, der kræver længere genoplivning, har lavere chance for at overleve.

Forskerne har noteret sig et udskillelsesløb det første halve år efter genoplivningen. De svageste patienter dør typisk hurtigt, mens de andre lever og har det udmærket.

Fra januar i år fik borgere over 60 år ret til at fravælge genoplivning efter hjertestop.

- Vi hører tit, at folk siger, at jeg vil ikke genoplives og ligge hen som en grøntsag i årevis. Men enten så dør du hurtigt, eller også så kan du faktisk leve ret godt i en årrække, siger Lars Evald.

Forskerne har set på langtidseffekten hos 161 patienter, der har overlevet hjertestop.

Hele 98 procent havde gode funktionsevner, og deres generelle livskvalitet var sammenlignelig med resten af befolkningen fem til otte år efter hjertestoppet.

Studiet er udført på 279 patienter indlagt i bevidstløs tilstand på intensivafdeling efter hjertestop uden for hospitalet. Heraf levede 161 altså stadig fem til otte år efter hjertestoppet.

Selv vil Lars Evald ikke frasige sig muligheden for genoplivning.

- Jeg vil tænke, at chancen for at overleve er værd at tage.

/ritzau/

København, 03/08/2025 - 08:00

Sommerglade Bubber: Hold kæft og nyd det

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Bubber elsker den danske sommer. Den ene dag er det solskin og den næste slagregn, men han bruger ikke tid på de dårlige ferieminder.

Sommeren er for mange lig med et par ugers fri med familien.

For Niels Christian Meyer - også kendt som Bubber - er det helt omvendt.

Som sprechstallmeister i Cirkus Arena betyder sommeren nemlig, at han skal rundt i Danmark for at underholde landets børn og barnlige sjæle med de tilhørende cirkusartister.

Men det gør ham slet ikke noget, for det betyder, at den 60-årige mediepersonlighed kommer rundt i Danmark med sin hustru, 45-årige Signe Rossing, og deres fælles børn Rosa og Alfred på den bedste tid af året.

Her fortæller han om sine sommerminder:

Hvad er dit bedste sommerferieminde?

- Det er Danmarks kyster. Det der med at sejle rundt. Der har været nogle somre, hvor jeg har skullet til Bornholm med cirkus, og så er jeg sejlet, fordi jeg tænkte, at nu skal jeg bruge båden. Så sejlede vi fra havn til havn, og det var fantastisk.

- I det hele taget er Danmark jo fantastisk om sommeren. Vi er så sindssygt privilegerede med cirkus, fordi vi tager afsted, når det hele springer ud, og så kan man se bondemanden, der begynder at putte frø i jorden, og når vi så er ved at være færdige, så begynder de at høste.

- Vi er med hele sæsonen, og det er en fantastisk ting. Der er også regn og rusk og 13 grader, men så er der også de dage, hvor alt er fantastisk.

Hvad er dit værste sommerferieminde?

- Det værste er også det bedste.

- Den ene dag er det 32 grader, og alt kører, den næste dag er det 13 grader og slagregn. Alt kan være så smukt den ene dag, og så kan det vende den næste, men jeg har ikke en charterferie fra helvede eller noget.

- Jeg tror også, at jeg ville have glemt det, hvis jeg havde. Jeg er rigtig dårlig til at huske de dårlige minder. Hvad fanden skal man gøre, når familien sidder på en båd og fryser og siger, at de vil hjem. Altså, hold kæft og nyd det!

- Det skal man også igennem. Man kan ikke kun have medvind og solskin, der skal også være nogle byger nogle gange.

Hvad er det bedste ved sommeren?

- Når det er godt vejr, så kunne jeg ikke forestille mig at være et bedre sted end i Danmark. Men det er klart, når man så mærker, hvordan det er at sejle i Spanien for eksempel - det kan sgu også noget.

Hvad er det værste ved sommeren?

- Jeg synes ikke, at der er noget "det værste" ved sommeren. Måske skulle man sige, at det værste er, at den er så kort. Man når lige at vænne sig til det, så har det allerede været midsommer, og så begynder det jo at gå den anden vej.

- Allerede i august, hvor duggen og de tidlige aftener kommer, tænker man, at det ikke må slutte.

Hvad skal du lave resten af sommeren?

- Hvis man siger, at sommeren varer til august, så skal jeg jo lave cirkus. Så går vi ind i efteråret, og der skal jeg til Grønland med cirkus. Der laver Julie Berthelsen og jeg cirkus i hallerne.

- Når sæsonen for i år er færdig, så tager vi til Færøerne og laver cirkus i Thorshavn.

/ritzau/

Læs Mere >>

Khan Younis, 03/08/2025 - 02:26

Røde Halvmåne melder om angreb på organisationens kontor i Gaza

En person er ifølge Palæstinensisk Røde Halvmåne blevet dræbt under israelsk angreb på hovedkontor i Gaza.

En medarbejder fra Palæstinensisk Røde Halvmåne (PRCS) er blevet dræbt under et israelsk angreb på hjælpeorganisationens hovedkvarter i Gaza.

Det melder PRCS natten til søndag i et opslag på det sociale medie X.

Yderligere tre personer meldes såret.

Hjælpeorganisationens hovedkvarter ligger i Khan Younis i den sydlige del af Gazastriben.

- Israelske styrker angreb organisationens hovedkvarter i Khan Younis, hvilket startede en brand på bygningens første sal, skriver PRCS.

Israel har natten til søndag ikke kommenteret meldingerne fra hjælpeorganisationen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 03/08/2025 - 10:00

FAKTA: Mange har kort vej til skole

* Sidste år gennemførte Epinion en undersøgelse for Rådet for Sikker Trafik. Her blev lidt over 2000 forældre spurgt til, hvordan deres børn kommer til og fra skole, og hvor langt barnet har til skole. 

* Størstedelen - i alt 65 procent - havde enten under 500 meter, cirka 1 kilometer eller cirka 2 kilometer.

* I sommerhalvåret kom 37 procent af børnene oftest i skole, ved at de selv cyklede. 19 procent gik, mens 27 procent blev kørt i bil.

* I vinterhalvåret så billedet anderledes ud. 23 procent cyklede selv, 20 procent gik, og 39 procent blev kørt i bil. 

* Er det muligt, opfordrer Rådet for Sikker Trafik til, at børn bliver selvtransporterende ved at gå eller cykle til skole - i det niveau, der passer til det enkelte barn. Det kan hjælpe dem til at blive sikre trafikanter, der finder det trygt at bevæge sig ud på vejene. 

Kilde: Rådet for Sikker Trafik.  

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 03/08/2025 - 10:00

FAKTA: Sørg for at dit barn bliver set

* Når det er mørkt, regner, er tåget eller diset, er det ekstra vigtigt, at der er lys på cyklen og reflekser på tøjet.

* Det er forælderens ansvar, at barnet bliver set i trafikken. Et barn i mørkt tøj eller uden lygter på cyklen kan meget let blive overset af bilister og andre trafikanter.

* Derfor skal du sørge for, at der er reflekser på tøjet eller tasken, eller at barnet har refleksvest på, og at cyklen er udstyret med gode cykellygter.

* Lyset på cykellygterne skal lyse så kraftigt, at de er tydeligt synlige på mindst 300 meters afstand.

* Tjek mindst en gang om ugen, at cykellygterne virker. Gør det sammen med barnet, så junior også selv lærer at se efter, om der er lys i.

Kilde: sikkertrafik.dk

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek