Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Odense, 01/05/2025 - 10:36

Statsministeren vil gøre Danmark til stor skibsbyggernation igen

Der ventes et politisk rivegilde om, hvor der eventuelt skal bygges skibe for mange milliarder af kroner.

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Danmark skal igen være en stor skibsbyggernation.

Det må man forstå på statsminister Mette Frederiksen (S), som i Odense holder sin tale 1. maj, der er arbejdernes internationale kampdag.

Her siger hun, at hun mener, at tiden er kommet til at sige farvel til "idéen om, at vi ikke længere er en stor skibsbyggernation", og dermed skal Danmark byde ind på en række af de job, som opstår, når hele Europa opruster.

- Vi skal forny forpligtigelsen til vores maritime arv. I de kommende år får vi brug for en markant udbygning af den danske flåde. Fra miljøskibe, fregatter og til arktiske skibe, siger statsministeren.

I april landede en politisk aftale om en flådeplan, hvor det er "den politiske ambition", at "en høj grad af produktionen" af nye, større maritime kapaciteter skal ske i Danmark.

Det er også ambitionen, at fire nye havmiljøfartøjer skal produceres i Danmark. Det har og bliver et politisk slagsmål, da flere forsvarsordførere vil presse på for, at der igen bliver bygget deciderede krigsskibe i Danmark.

Danmark skal nemlig på sigt ifølge flere medier anskaffe fire nye luftforsvarsfregatter - som er større krigsskibe - for at efterleve krav fra forsvarsalliancen Nato.

Det er dog endnu ikke besluttet, og tiden er en væsentlig faktor på grund af Ruslands aggression. Så selv om Danmark tidligere har bygget krigsskibe, er meget af den viden gået tabt, hvilket er udfordringen ved at bygge i Danmark.

Hvor i Danmark, det eventuelt kan ske, adresseres ikke i aftalen, og det vil Mette Frederiksen heller ikke sætte ord på. Det ventes også at blive et rivegilde, hvis politikerne vil forsøge at få byggeriet til egen valgkreds.

- Jeg skal ikke blande mig i, hvor vi kommer til at bygge dem, siger Mette Frederiksen og modtager latter fra de fremmødte i Odense.

- Men jeg vil gerne have, at flere bliver bygget i Danmark.

Eksempelvis har det vakt kritik, at Søren Gade (V) både er formand for Folketinget og Esbjerg Havn, som har budt ind på opgaven, fordi der er et sammenfald af interesser.

Generelt fylder forsvar en del i statsministerens 1. maj-tale.

Mette Frederiksen varsler, at "vi får brug for endnu flere penge" til oprustningen af Forsvaret.

- Allerede senere i år. Vi skal finde en socialt balanceret og retfærdig måde at betale regningen på.

På et kort pressemøde efter talen bliver statsministeren spurgt til, om der skal bygges luftforsvarsfregatter i Danmark, hvilket er en større opgave.

Hun svarer, at skibene skal skaffes hurtigt, men at der også er et hensyn til at oprette flere værfter, så Europa kan opruste.

- Der er flere forskellige hensyn. Vi har ikke lagt skjul på, at hastigheden har en særskilt værdi, fordi vi har behov for at forsvare os selv. Men at sikre forsyningskæder i Europa er også på bordet nu, siger hun.

Det er i høj grad en militærfaglig vurdering, betoner hun, inden hun bliver spurgt til, at flere lokalområder i Danmark nu kæmper om at vinde opgaven.

- Alle skal have lov til at drømme stort. Jeg synes ikke, det er et problem, at der er en kappestrid i Danmark om, hvem der gerne vil gøre det.

- Det er da fedt, der er nogle virksomheder, lønmodtagere og lokalsamfund, som stiller sig frem og siger, at de gerne vil bidrage til at forsvare Danmark, siger hun.

/ritzau/

København, 03/05/2025 - 08:00

Linda P: Trump er et lejrbål jeg kan kigge på i timevis

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Som den kreative chef for Tivolirevyen vil Linda P tage alvorlige og aktuelle problematikker op, fordi det er vigtigt, at man kan grine af det.

Man kan hurtigt få ondt i maven, hvis man i øjeblikket kigger sig rundt i en usikker verden.

Når Linda P i år inviterer publikum til Tivolirevyen, håber hun på, at det er latter, der skal forårsage eventuel ømhed. Også selv om hun vil kigge magthaverne i sømmene og fortælle publikum nogle sandheder om virkeligheden.

Men hvordan håndterer man så dybt alvorlige problematikker i et format med komik og sang?

- Det er jo netop ved at grine af det, der er morsomt i det, siger Linda P.

- For mig er Donald Trump et lejrbål, jeg kan kigge på i timevis. Det er jo komedie hele tiden.

I år er det første gang, at komiker Linda P står bag visionen for den traditionsrige danske revy.

Hun er den kreative chef og har håndplukket et cast, der ud over hende selv består af Kurt Ravn og Thomas Warberg.

Søs Egelind var oprindeligt også en del af plakaten, men hun har trukket sig grundet forskellige forventninger til produktionen.

Hun kan endnu ikke sige noget konkret om indholdet, og selv om hun selv nævner den amerikanske præsident, Donald Trump, er det ikke nødvendigvis bare ham, der skal laves sjov med.

- Det kan også være sjovt med nogle af dem omkring ham, eller det kan være med noget helt andet, fortæller hun.

Linda P finder inspiration ved at kigge på verden og andre mennesker.

Her har hun blandt andet observeret, hvordan medierne bombarderer danskerne med historier om krig, ødelæggelse og verdenssituationen.

Det påvirker mange og særdeles unge mennesker, tror hun.

- Det kommer revyen til at handle rigtig meget om: at man skal huske at holde fast i sig selv, så man ikke bliver gal, siger hun.

Tivolirevyen er ikke helt ny for den 40-årige komiker. Da den i 2023 vendte tilbage med Lisbet Dahl som instruktør, var Linda P nemlig for første gang en del af holdet.

Selv om det i år er Mads M. Nielsen, der er instruktør, er det i år primært en vision fra den nye kreative chef, Linda P.

- Det er dejligt, fordi så kan man jo sætte det præg på det, som man godt kunne tænke sig, siger hun.

Tivolirevyen har en historik på bagen, der strækker sig helt tilbage til det 19. århundrede.

Linda P kunne godt tænke sig, at revyen blev noget, som var for alle generationer, og de vil i år forsøge at give det nogle andre farver.

- Med al respekt for det, der har været før, så er det her et bud på at prøve at gøre noget nyt.

Tivolirevyen har premiere 5. juni i Glassalen i Tivoli, hvor det spiller frem til 13. juli.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 02/05/2025 - 21:28

Prins Harry ønsker forsoning med den britiske kongefamilie

Matt Dunham/Ritzau Scanpix

Til BBC siger prins Harry, at faren kong Charles ikke ønsker at tale med prinsen på grund af en sikkerhedssag.

Prins Harry ønsker at blive forsonet med den britiske kongelige familie.

Det siger han i et interview med britiske BBC.

Her fortæller prinsen, at "nogle medlemmer" af hans familie aldrig kommer til at tilgive ham for blandt andet at have skrevet en bog.

Men han ville "elske", hvis der skete en forsoning.

- Der er ingen mening i at fortsætte med at skændes mere. Som jeg sagde: Livet er dyrebart, siger prinsen.

Ønsker den kongelige familie ikke en forsoning, "er det helt op til dem", lyder det videre fra den 40-årige prins.

I interviewet siger han også, at han og faren kong Charles ikke taler sammen.

- Han vil ikke tale med mig på grund af denne her sag om sikkerhed, siger prinsen med henvisning til en appelsag, som han tabte fredag.

Prins Harry er den yngste søn af kong Charles og prinsesse Diana, der døde i en bilulykke i Paris i 1997. Han er lillebror til prins William, der skal arve den britiske trone.

I 2020 trak prins Harry, som i dag har titel af hertug af Sussex, sig fra sine officielle pligter. Han flyttede til Californien i USA sammen med sin amerikanske hustru, hertuginde Meghan.

Tre år senere udgav prinsen en selvbiografi, der på dansk har titlen "Reserven". Her fortæller prins Harry blandt andet om en konfrontation med prins William. Harry hævder, at det endte med, at William gik fysisk til angreb på ham.

Derudover har Harry og Meghan medvirket i en dokumentar på Netflix, hvori de beskrev deres personlige udfordringer med det britiske kongehus.

I interviewet med BBC omtaler han en appelsag, som han tabte fredag.

Sagen handler om, at prinsen ikke længere får automatisk politibeskyttelse på britisk jord. Det er sket på baggrund af en beslutning, som blev truffet i 2020 af det britiske indenrigsministerium.

Storbritanniens High Court, som svarer til en dansk landsret, afgjorde sidste år, at det var berettiget, da prinsen mistede retten til politibeskyttelse.

Prins Harry fik tilladelse til at appellere afgørelsen, og det er den sag, som han fredag tabte ved appeldomstol i London.

- Jeg kan ikke se en verden, hvor jeg ville bringe min kone og mine børn tilbage til Storbritannien på nuværende tidspunkt, siger han.

Han tilføjer, at han "elsker sit land" og "savner dele af Storbritannien".

- Det er virkelig ret trist, at jeg ikke vil kunne vise mine børn mit hjemland, lyder det videre fra prinsen.

Sammen med Meghan har han to børn: Archie på fem år og treårige Lilibet.

Efter interviewet, som blev lavet i Californien, har en talsperson fra Buckingham Palace udtalt sig.

Her lyder det, at alle spørgsmål vedrørende prinsens politibeskyttelse "er blevet undersøgt gentagne gange og omhyggeligt af domstolene" - og hver gang er man nået frem til "den samme konklusion". Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 03/05/2025 - 10:00

FAKTA: Råd til at undgå påkørsel af hjorte

* Kør forsigtigt især i skovområder ved daggry og skumring, hvor dyrene er mest aktive.

* Hjorte og andre store dyr er ofte mere aktive i foråret, når de har unger, og igen fra september til november under brunstperioden.

* I højrisikoområder for dyrepåkørsler er der ofte skilte, hastighedsbegrænsninger og faunapassager. Vær derfor opmærksom på skiltning og advarsler.

* Dyreøjne kan reflektere billygterne i mørke. Får du øje på refleksioner ved vejens kant, så sæt hastigheden ned, og vær parat til at bremse.

* Hjorte bevæger sig i flok. Ser du en hjort, er der som regel flere i nærheden. Vær opmærksom på, om flere dyr følger efter.

Kilde: Alm. Brand.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 03/05/2025 - 10:00

Pas på: Påkørsel af hjorte topper nu

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

I maj stiger risikoen for hjortepåkørsler, når de unge rådyr bevæger sig rundt. Du bør især være opmærksom i skov- og markområder ved daggry og skumring.

Forårssolen står tidligere op, og fuglene synger i maj. Men det er også blevet den tid på året, hvor mange hjorte bliver påkørt.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse bliver der hvert år påkørt over 10.000 hjorte i Danmark, og maj er en af de måneder, hvor risikoen er størst. Det er i denne periode, at de unge rådyr for første gang begynder at bevæge sig rundt.

Dyrene har ingen forståelse for farerne i trafikken, og deres pludselige bevægelser på vejene kan føre til alvorlige ulykker, fortæller Christian Johansen, som er direktør for motor i forsikringsselskabet Alm. Brand.

- Flere bilister glemmer, at risikoen for påkørsler af hjorte ikke kun er et efterårsfænomen. I foråret er hjortene særligt aktive, og det kan skabe farlige situationer i områder tæt på skove og marker, siger han.

Fire ud af ti hjortepåkørsler sker, når mørket er faldet på, viser tal fra Dyrenes Beskyttelse. Helt konkret er det i tidsrummet mellem klokken 21.00 og 00.00, at risikoen er størst.

- Hjortene er mest aktive om natten, så det er særligt fra lige før solnedgang, at man skal være ekstra opmærksom, selv om hjortene også krydser veje i dagtimerne, oplyser biolog hos Dyrenes Beskyttelse Peter Gravlund Nielsen i en pressemeddelelse.

- De opholder sig typisk i skove, enge, levende hegn eller lignende natur, så i de områder vil sandsynligheden for krydsende hjorte være størst. Derudover er det værd at vide, at hjorte er flokdyr. Så en hjort krydser sjældent vejen alene.

Hvis en hjort eller et andet dyr pludselig springer ud på vejen, er det vigtigste råd at bevare roen.

Du kan give dig selv mere tid til at reagere ved at sænke farten og være ekstra opmærksom, når du kører gennem områder med tæt bevoksning i ydertimerne.

- En lavere hastighed kan være helt afgørende for, om du når at reagere i tide og dermed undgår skader på bilen eller personskade, siger Christian Johansen.

Han understreger vigtigheden af at holde øje med advarselsskilte og reflekterende dyreøjne i vejkanten.

Hvis uheldet er ude, og du påkører et dyr, skal du holde ind til siden, tænde havariblinket, tage sikkerhedsvest på og sætte en advarselstrekant op. Herefter kan du vurdere eventuelle skader på bilen.

- Hvis man efter en påkørsel kan mærke, at bilen føles anderledes, er det vores klare anbefaling, at man ikke kører videre, før bilen er blevet undersøgt. Det samme gælder, hvis der ses væsker fra bilen, såsom kølervæske og olie, siger Christian Johansen og uddyber:

- Som hovedregel er det dog bedst at være på den sikre side og få bilen undersøgt efter en påkørsel. Det kan få fatale konsekvenser i trafikken, hvis bilen eksempelvis har ratslør.

Ratslør betegner det stykke, du kan dreje rattet, uden at hjulene bevæger sig.

Hvis det påkørte dyr er skadet eller løbet væk, skal du ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på 1812.

Er dyret dødt, bør du flytte det ind til siden, så det ikke er til fare for andre bilister. Du kan ringe til Falck på 70 10 20 30, hvis du ikke selv kan eller vil flytte det døde dyr.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek