Sandy French er færdig som nyhedsdirektør i DR efter otte år.

Det sker, efter at mediehuset har besluttet at ændre i direktionens sammensætning, skriver DR i en pressemeddelelse.

Mediehusets nytiltrådte generaldirektør, Bjarne Corydon, forklarer det blandt andet med ændringer i direktionen som følge af en ny strategi.

I en anden pressemeddelelse fra DR lyder det dog, at Sandy Frenchs brug af taxa i en periode fra 2. august 2021 til 28. maj 2025 har indgået i DR's samlede vurdering og beslutning om "at afslutte samarbejdet nu".

DR har i september afdækket Sandy Frenchs taxakørsel efter historier i mediet Frihedsbrevet.

Her lyder konklusionen, at hun har foretaget kørsler mellem bopæl og arbejdssted på et DR-taxakort, som ikke er i overensstemmelse med DR's retningslinjer.

Derfor tilbagebetaler Sandy French 16.000 kroner til DR. Det skriver hun selv i et opslag på LinkedIn, hvor hun kaldet det en fejl, at hun ikke havde søgt om godkendelse.

- At mine taxabilag hver måned blev kontrolleret i DR's økonomiafdeling, ændrer ikke på, at det er mit ansvar. Derfor betaler jeg selvfølgelig de 16.000 kroner tilbage, lyder det i opslaget.

Her forklarer hun, at halvdelen af beløbet stammer fra en periode, hvor hun havde benet i gips som følge af en sprængt akillessene.

DR skriver også, at det ikke "har grund til at tro, at Sandy French har handlet forsætligt". Det har dog ikke ændret ved, at forholdet har indgået i beslutningen om at skille sig af med nyhedsdirektøren.

Sandy French har som nyhedsdirektør haft ansvar for nyheder og debat på alle DR's platforme samt for DR's dokumentarer.

Det betød også, at hun i februar 2025 var særligt meget i fokus, da DR udkom med dokumentaren "Grønlands hvide guld" om Danmarks udvinding af kryolit i Grønland.

Dokumentaren fik kritik for at vildlede om Danmarks indtægter fra kryolitten.

Hun startede som politisk reporter og var siden leder af den politiske redaktion på Dagbladet Information.

Så blev hun politisk redaktør og redaktionschef og siden medlem af den øverste ledelse på Ekstra Bladet, før hun skiftede journalistikken ud med et job som spindoktor og kommunikationschef i Justitsministeriet og senere Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Det vakte opsigt, da hun gik direkte fra jobbet som spindoktor til at være redaktionschef i public service-institutionen DR i 2010.

Her blev hun siden ledende redaktionschef og indholdschef, før hun blev nyhedsdirektør i 2017.

I april 2025 blev hun udnævnt til næstformand i bestyrelsen i Ritzaus Bureau.

Ledende redaktionschef i DR Nyheder Kirsten Marie Svendsen konstitueres som nyhedsdirektør, indtil der er fundet en permanent afløser.

DR opslår "snarest" stillingen som nyhedsdirektør i huset.

Derudover bliver der oprettet en ny stilling som teknologidirektør, da der ifølge Corydon er et behov for at gennemføre en "acceleration af DR's teknologiudvikling".

/ritzau/

Sandy French er færdig som nyhedsdirektør i DR efter otte år.

Det sker, efter at mediehuset har besluttet at ændre i direktionens sammensætning, skriver DR i en pressemeddelelse.

Mediehusets nytiltrådte generaldirektør, Bjarne Corydon, forklarer det blandt andet med ændringer i direktionen som følge af en ny strategi.

I en anden pressemeddelelse fra DR lyder det dog, at Sandy Frenchs brug af taxa i en periode fra 2. august 2021 til 28. maj 2025 har indgået i DR's samlede vurdering og beslutning om "at afslutte samarbejdet nu".

DR har i september afdækket Sandy Frenchs taxakørsel efter historier i mediet Frihedsbrevet.

Her lyder konklusionen, at hun har foretaget kørsler mellem bopæl og arbejdssted på et DR-taxakort, som ikke er i overensstemmelse med DR's retningslinjer.

Derfor tilbagebetaler Sandy French 16.000 kroner til DR. Det skriver hun selv i et opslag på LinkedIn.

Her forklarer hun, at halvdelen af beløbet stammer fra en periode, hvor hun havde benet i gips som følge af en sprængt akillessene.

DR skriver også, at det ikke "har grund til at tro, at Sandy French har handlet forsætligt". Det har dog ikke ændret ved, at forholdet har indgået i beslutningen om at skille sig af med nyhedsdirektøren.

Ledende redaktionschef i DR Nyheder Kirsten Marie Svendsen konstitueres som nyhedsdirektør, indtil der er fundet en permanent afløser.

/ritzau/

* Tjek fakta. AI kan lyde overbevisende, men kan levere forkerte, forældede eller opdigtede svar. Krydstjek altid oplysningerne med andre, troværdige kilder.

* Vær kritisk over for bias. AI kan være præget af skævheder i data og give forudindtagede svar, for eksempel om køn, etnicitet eller politiske holdninger. Tag altid svarene med et gran salt.

* Pas på dine oplysninger. Indtast aldrig følsomme data som CPR-nummer, helbredsoplysninger eller bankinfo. Dine prompts kan blive gemt og brugt til at træne systemet.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Hvis du bakser med noget, der er svært at tale om, kan det virke oplagt at betro sig til en kunstig ven.

Men selv hvis en chatbot er god at støtte sig til, kan kunstig intelligens ikke erstatte læger eller psykologer - og du bør være varsom med, hvad du deler.

Det fortæller Thomas Hildebrandt, der er professor hos Department of Computer Science på Københavns Universitet.

- De her chatbots er programmeret til at finde den mest sandsynlige tekst som en forlængelse af det spørgsmål, du stiller den. Derfor kan det, den siger, virke meget reelt og give fin mening.

- Selve maskinen ved ikke selv, hvornår den siger noget sludder, fordi den ikke har nogen faglig kompetence for at kunne svare retvisende, siger han.

Et synspunkt, der deles af speciallæge Maria Krüger, som er næstformand og it-ordfører hos Dansk Selskab for Almen Medicin.

- En chatbot vil aldrig tilkendegive, at der er noget, den ikke kan svare på. Derfor finder den bare på noget, den selv mener, er rigtigt, og som passer ind i sammenhængen.

Hun fortæller også, at de AI-modeller, der bruges i øjeblikket, kan have tendens til at tale brugeren efter munden.

- Hvis en patient ikke har lyst til at tage til lægen, kan vedkommende ret let overbevise sig selv om, at det ikke er nødvendigt, fordi chatbotten let kan influeres til at understøtte den beslutning, siger Maria Krüger.

Men det kan også have den modsatte effekt. Det afhænger af, hvordan du formulerer dit spørgsmål.

- Skrækscenariet i sådan en situation er, at den siger noget helt forkert og faktisk giver anledning til at gøre dig mere utryg eller nervøs som resultat af det.

- Hvis du giver udtryk for, at der er noget alvorligt galt med dig, vil den formentlig give dig ret, fordi den er programmeret til at svare som forlængelse på spørgsmålet, siger Maria Krüger.

Ifølge Thomas Hildebrandt er det heller ikke ligegyldigt, hvem du frivilligt giver adgang til dine personfølsomme data.

Hvis du uploader din journal til en chatbot for at give en bedre indsigt i din lægehistorik, deler du samtidig dine oplysninger med nogle af verdens største virksomheder.

- De data, du deler, ender et sted og bliver sandsynligvis brugt internt af udviklerne. Dermed mister du kontrollen over, hvem der har adgang til dine personlige oplysninger, siger Thomas Hildebrandt.

Han mener, det er vigtigt, at man tænker sig om, når man interagerer med kunstig intelligens.

Udlevér ikke dine persondata, og forhold dig kritisk til det, der kommer retur.

- Tænk på samme måde, som hvis du spørger din nabo eller en tilfældig på gaden om et eller andet. Hav den sunde fornuft med, også selv om svaret lyder plausibelt.

- Hvis du er i tvivl om noget, der vedrører din sundhed, skal du henvende dig hos din læge eller en terapeut. Du kan godt bruge det som et supplement, men ikke som erstatning, siger Thomas Hildebrandt.

/ritzau fokus/