Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/12/2022 - 08:00

Silas Holst ekskluderet: Boybands gav mig håb

Folkeskolen var ikke en sjov tid for danser Silas Holst. Han beskriver det som et mobbehelvede, men boybands viste vejen frem og gav ham lov til at drømme.

Af: Af Tenna Linnet, Ritzau Fokus

Når Silas Holst indtager landets scener for både at synge, danse og performe ikoniske boybandhits fra 90'erne, ligger det meget tæt på hans hjerte.

Han og kollegerne Joakim Tranberg, Teit Samsø, Jeff Ace Schjerlund og Kim Ace Schjerlund fortolker internationale boybandbangere fra blandt andet Backstreet Boys, *NSYNC og Take That.

Koncertoplevelsen hedder "The Boyband Tour" og er en hyldest til de grupper, som hjalp Silas Holst med at acceptere sig selv.

- For en danse- og sangglad dreng som mig var der noget vildt i at se fem gutter stille sig op og synkrondanse, samtidig med at de blev hyldet for det, siger Silas Holst og fortsætter:

- Som teenager har man brug for at måle sig med andre en stor del af tiden, og derfor inspirerede de håb og drømme for rigtig mange unge mennesker, tror jeg.

For ham var boybandene beviset for, at man sagtens kunne leve af at udtrykke sig gennem musik og bevægelser og blive anerkendt for den, man er.

- De forenede på en måde alt det, jeg elskede, inden jeg fandt ud af, at der var noget, der hed musicals.

- Der var noget håb i, at jeg godt måtte synge og danse, for det gjorde andre også, siger den 39-årige danser.

Det blev begyndelsen på Silas Holsts omfangsrige repertoire. Han fik sit helt store gennembrud i "Vild med dans", og det bragte ham videre til musicals som "Dirty Dancing", "The Book of Mormon" og "Saturday Night Fever".

Han har leveret mange mindeværdige præstationer.

I 2019 vandt han som den første nogensinde "Vild med dans" med en mandlig deltager, skuespilleren Jakob Fauerby, og udtrykte, at han var stolt af danskernes mangfoldighed.

Den mærkede han ikke, da han voksede op.

- Når jeg tænker tilbage på min skoletid, tænker jeg først og fremmest, at det var helt vildt ensomt. Det var en følelse af at skulle overleve noget i 13 år i stedet for at skulle opleve det, siger han.

Det viste sig allerede fra første skoledag.

- Mit mobbehelvede startede med noget så simpelt, som at en dreng spurgte, om jeg var en dreng eller pige, fordi jeg gik i meget anderledes tøj end de andre.

- Jeg gik i striktrøjer i stedet for håndboldtrøjer og gik til dans i stedet for fodbold. Jeg var grundlæggende anderledes fra barnsben, siger den tredobbelte "Vild med dans"-vinder.

Mere skulle der ikke til. Han var stemplet som "ham den mærkelige".

Han blev aldrig valgt først, når der skulle dannes hold i idræt. Han spiste altid alene i spisefrikvarteret og havde ingen, han kunne være sammen med om aftenen.

Når han ikke dansede i sin fritid, sad han derfor derhjemme og så fjernsyn. Dansekammeraterne kom langvejs fra og tog hurtigt hjem igen, så han havde ingen dybe venskaber.

- Men det fandt jeg på en måde også en plads i. Det gav en masse tid til at drømme stort og sætte mål, siger han i dag.

Det var måske det, der gjorde, at Silas Holst stillede op i en dansekonkurrence i 9. klasse, funderer han.

Alene indtog han scenen foran hele skolen, dansede til "Everybody" af Backstreet Boys - og vandt.

Siden har det banebrydende nummer fremkaldt gode minder i hans erindringer.

- Det var en af de få gange i mit 13-årige skoleliv, hvor sol, måne og stjerner stod rigtigt, og jeg bare følte mig som en konge for en aften.

- Jeg ved ikke lige, hvor jeg fik modet fra. Men den vandt jeg sgu. Det var ret vildt, siger han og griner.

Det var gennem dans og sang, at han fangede de andres anerkendelse.

De få lyspunkter som dansekonkurrencen er indprentet i hans hukommelse som de eneste succesoplevelser i løbet af alle 13 skoleår.

Mobningen har gjort, at Silas Holst har levn fra fortiden, som han skal gøre op med hele tiden. På den måde handler det stadig lidt om at overleve.

- Grundlæggende er der en stemme inde i mig, der siger, at folk ikke kan lide mig. Den stemme er til tider meget larmende.

- Men jeg tror, at jeg på en eller anden måde har omfavnet den og tænkt, at det nok er den, der holder mig dejligt ydmyg og taknemmelig for alt det, der sker i mit liv. Jeg forventer ikke at få noget foræret, siger den kommende boyband-stjerne.

Til årets Reumert, som hylder og hædrer scenekunsten, blev han tildelt statuetten i kategorien Årets Mandlige Hovedrolle for sin præstation som dragqueenen Lola i musicalen "Kinky Boots".

Efter prisuddelingen havde han en følelse af at tudbrøle i tre dage, fortæller han.

- Jeg var bare grundlykkelig, fordi jeg lykkedes med noget, jeg satte mig for. Det giver også et grundlag for i den grad at sætte pris på ting, siger Silas Holst.

Derfor glæder han sig vanvittigt meget til at optræde med hits som "I Want It That Way" og "Bye Bye Bye" på "The Boyband Tour".

Turnéen slutter på Frederiksberg den 18. februar 2023.

- Alle drenge har haft en hed drøm om at være sådan en popstjerne, der kunne fylde Wembley. Nu er det så en lillebitte Wembley, vi prøver at fylde i KB Hallen. Det hele går lidt op i en højere enhed, siger han.

- Der ligger enormt meget kærlighed til de boybands i showet. Så det er jo ikke drømmen, der er noget galt med. Og det er altid vigtigt at holde fast i drømmen, siger Silas Holst.

"The Boyband Tour" har premiere i Hermans i Aarhus 3. december og slutter i KB Hallen på Frederiksberg 18. februar 2023.

/ritzau/

København, 26/03/2023 - 22:39

Avis: Agatha Christies krimier er skrevet om for ikke at støde

Unknown/Ritzau Scanpix

I krimiforfatters genudgivne bøger om Poirot og Miss Marple er ord og begreber fjernet eller erstattet.

Den britiske krimiforfatter Agatha Christie har fået fjernet og udskiftet passager i flere romaner, der er skrevet i perioden fra 1920 til 1976.

Det sker for ikke at støde et yngre publikum, skriver avisen Telegraph. Hun skal være stueren på nutidens vilkår.

Krimierne, som det handler om, hører til i serierne om detektiverne Hercule Poirot og Miss Marple.

Ændringerne er sket i forlaget HarperCollins' seneste digitale udgivelser af forfatterens bøger.

Det er blandt andet henvisninger til folks etnicitet, der er blevet omskrevet. Etnicitet hørte meget til i Agatha Christies bøger, fordi handlingen i hendes værker tit foregik langt fra Storbritannien.

Det er såkaldt sensitive læsere, der har kritiseret de oprindelige værker og fået gennemført ændringerne, skriver Telegraph.

Det er en tendens, som har ramt andre afdøde og nulevende forfattere.

Senest er der blevet luget ud i sproget i bøger af børnebogsforfatteren Roald Dahl og James Bond-forfatteren Ian Fleming. Angiveligt for at deres værker stadig skal være relevante for moderne læsere.

I Agatha Christies tilfælde er henvisninger til etnicitet blevet skåret væk. For eksempel når det gælder beskrivelser af sorte, jøder og sigøjnere.

Det kan heller ikke om en kvindes overkrop hedde, at den var som "sort marmor".

Udtryk som "orientalsk" og "nigger" eller "negro" er væk. Ordet "indfødt" hedder nu blot "lokal".

"Døden på Nilen" fra 1937, der er en af Agatha Christies meget kendte romaner, har også været gennem vridemaskinen. Undervejs i handlingen beklager en af karakteren, fru Allerton, sig over en gruppe børn, der plager hende.

- De vender tilbage og stirrer og stirrer, og deres øjne er simpelthen modbydelige, og det samme gælder deres næser, og jeg tror ikke, at jeg i virkeligheden kan lide børn, siger hun i den originale udgave.

I den redigerede udgave lyder den:

- De vender tilbage og stirrer og stirrer, og jeg tror ikke, at jeg i virkeligheden kan lide børn.

I den samme roman har Agatha Christie en henvisning til det nubiske folk - en befolkningsgruppe, der har boet i Egypten og det nordlige Sudan i 5000 år.

En "nubisk bådsmand" i den oprindelige version bliver i den nye bare til en "bådsmand".

I romanen "Det Caribiske Mysterium" fra 1964 skriver hun om en vestindisk hotelansat, som har "sådan et vidunderligt hvidt smil". Det bliver i den nye udgave til "dejlige tænder".

Forlaget HarperCollins har ikke kommenteret Telegraphs artikel.

Agatha Christie levede fra 1890 til 1976. Hun skrev over 80 krimier, og de er blevet oversat til mange sprog. Hun omtales som "krimiens dronning".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/03/2023 - 19:55

Afdansningsbal i Dansegarderoben: Derfor stopper successerien

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

"Dansegarderoben" er en afsluttet fortælling, lyder det fra Ditte Hansen og Louise Mieritz, som har kastet sig over nye projekter sammen.

Sidste afsnit af "Dansegarderoben" er valset over skærmen, og der var tale om et afdansningsbal.

For trods succesen er serien uigenkendeligt slut, lyder det fra seriens skabere, Ditte Hansen og Louise Mieritz, på den røde løber til uddelingen af Bodilprisen lørdag aften i Folketeatret i København

- Det er en afsluttet fortælling. Det har vi hele tiden vidst, siger Ditte Hansen og fortsætter:

- Derfor er det så rørende, at folk siger: "Anden sæson?", fordi den ér faktisk slut.

- Seertallene er gode. Anmeldelserne er gode. Så vi er meget, meget glade. Det er sjældent, at man mærker, at både publikum og anmeldere er enige. Det er de jo ikke altid. Så er det faktisk ret rørende. Det er overvældende, lyder det fra Ditte Hansen.

"Dansegarderoben" udspiller sig i og omkring Teltet på Bakken i 1970'erne. Men det er ikke datidens skuespillere i Cirkusrevyen, der er i front for fortællingen, men derimod danserne, som stod bag dem.

Serien skildrer blandt andet overgreb, misogyni og sexisme, der forties af tavshedskulturen, som hersker af frygt for repressalier.

- Vi kunne ikke drømme om bedre respons. Vi føler os virkelig set og forstået, tilføjer Louise Mieritz.

- Der kører en debat nu. Og det er det, vi altid gerne har villet: at folk mærker det og taler om det.

Selv om "Dansegarderoben" er et afsluttet kapitel, fortsætter Ditte Hansen og Louise Mieritz' professionelle parløb.

For der er mange flere historier, der skal fortælles.

- Vi kommer med mere. Meget mere, lyder det fra Ditte Hansen

- Vi må ikke sige noget endnu. Men jeg kan sige, at vi to skriver og instruerer videre.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 26/03/2023 - 10:00

FAKTA: Kast kærlighed på terrassen

* Det kan være ganske tillokkende at tage terrassen i brug, når forårssolen vælter frem.

* Men inden du hiver havemøblerne ud fra vinterhiet, bør du se efter, om terrassen trænger til noget vedligeholdelse.

* Rens fugerne mellem fliserne, fjern mos, fyld op med nyt sand, og fej grundigt.

* Pas dog på med højtryksspuleren. For det er ikke alle belægninger, der kan tåle det. Det gælder for eksempel betonfliser, hvis overflade tager skade af at blive højspulet.

Kilde: Louise Møller, der er havefaglig rådgiver hos Haveselskabet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 26/03/2023 - 10:00

Haven i april: Smøg ærmerne op og bed om godt vejr

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Foråret sætter knald på havearbejdet i april, men tag dig i agt for humørsyge vejrguder.

Den ene dag stråler solen fra en skyfri himmel. Den næste vælter det ned med sne. April har det med at løbe om hjørner med den ivrige haveejer.

- Det er en travl måned, men det er også en måned, som rent vejrmæssigt er meget omskiftelig. Nogle år oplever vi en meget kold april, mens den andre år kan være meget varm. Det har indflydelse på, hvor tidligt du kan gøre forskellige ting i haven, siger Louise Møller, der er havefaglig rådgiver i Haveselskabet.

Men hvis vejrguderne er flinke, kan det blive en sand fest, siger Videncentret Bolius’ haveekspert Berit Rørbøl.

- April er jo næsten yndlingsmåneden, når det gælder om at komme i gang i haven. Det bliver varmere i jorden, og når vi kommer over frosten, kan der virkelig komme knald på havearbejdet.

1) Lad det spire i køkkenhaven.

April markerer startskuddet til en ny sæson i køkkenhaven. Her kan du begynde at lægge kartofler og sætte løg. Du kan også så spinat, salat og radiser. Husk dog at holde nøje øje med vejrudsigten.

- Det er en god idé at have en fiberdug klar, som du kan lægge over jorden. De nye små spirer, der titter op, kan nemlig ikke tåle nattefrost, selv om de godt kan klare aprils kølige jordtemperatur, siger Louise Møller.

De grøntsager, som det er for tidligt at plante i køkkenhaven, kan du forkultivere indendørs.

- Det kan være majs, squash og ærter, som du sætter i vindueskarmen eller i drivhuset og planter ud senere på foråret, lyder det fra haverådgiveren.

2) Frem med hakkejernet.

Ukrudtet myldrer frem under forårssolen, og derfor opfordrer begge haveeksperter dig til at gå i krig med det nu.

- Gør det en dag, hvor vejret har været tørt i nogle dage, og jorden derfor er let og løs. Det er bare om at få luget godt igennem, inden det når at få godt fat, så du ikke skal kæmpe med det hele sommeren, siger Berit Rørbøl.

Louise Møller supplerer:

- Du gør dig selv en stor tjeneste ved at lægge en god indsats i den tidlige del af havesæsonen. Hvis du fjerner ukrudtet nu, får det nemlig ikke så godt fat og kan ikke smide mange nye frø.

3) Tag en tornetørn.

En kendt huskeregel blandt havefolk hedder, at du beskærer dine roser på dronningens fødselsdag, som er den 16. april.

- Men tidspunktet har rykket sig, fordi vi nu har et lunere klima. Derfor skal du i stedet gøre det i begyndelsen af april, og nogle gør det allerede i marts, siger Louise Møller.

Har du sommerfuglebuske eller lavendler ude i det grønne, skal de også have en tur.

- Man skal ikke være bange for at beskære hverken sommerfuglebuske, lavendler eller roser hårdt. For der er så meget krudt i de planter, at de nok skal komme igen, siger Berit Rørbøl.

4) Golfgrøn eller mosset?

Din græsplæne vågner op til dåd i april, og det er derfor ofte i denne måned, at du slår den første gang.

- Hvis du ikke allerede har gjort det, er det godt at få fjernet blade og andet fra græsplænen, så den får lys og luft, siger Berit Rørbøl.

Græs begynder typisk at gro, når jordtemperaturen når op på syv grader, og det betyder, at du skal begynde at tage stilling til, hvordan du gerne vil have din plæne til at se ud.

- Ønsker du et golfbaneagtigt udtryk uden ukrudt og mos, skal du begynde at gøde græsplænen og fjerne mos med en vertikalskærer, fortæller Louise Møller.

Er du derimod ovre i den anden grøft, kan du tage den helt med ro.

- Du behøver ikke gøre noget, hvis du har det fint med, at der kommer mælkebøtter og bellis op hist og her. Dem er der også mange insekter, der har glæde af, siger Louise Møller.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv