Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/12/2022 - 08:00

Silas Holst ekskluderet: Boybands gav mig håb

Folkeskolen var ikke en sjov tid for danser Silas Holst. Han beskriver det som et mobbehelvede, men boybands viste vejen frem og gav ham lov til at drømme.

Af: Af Tenna Linnet, Ritzau Fokus

Når Silas Holst indtager landets scener for både at synge, danse og performe ikoniske boybandhits fra 90'erne, ligger det meget tæt på hans hjerte.

Han og kollegerne Joakim Tranberg, Teit Samsø, Jeff Ace Schjerlund og Kim Ace Schjerlund fortolker internationale boybandbangere fra blandt andet Backstreet Boys, *NSYNC og Take That.

Koncertoplevelsen hedder "The Boyband Tour" og er en hyldest til de grupper, som hjalp Silas Holst med at acceptere sig selv.

- For en danse- og sangglad dreng som mig var der noget vildt i at se fem gutter stille sig op og synkrondanse, samtidig med at de blev hyldet for det, siger Silas Holst og fortsætter:

- Som teenager har man brug for at måle sig med andre en stor del af tiden, og derfor inspirerede de håb og drømme for rigtig mange unge mennesker, tror jeg.

For ham var boybandene beviset for, at man sagtens kunne leve af at udtrykke sig gennem musik og bevægelser og blive anerkendt for den, man er.

- De forenede på en måde alt det, jeg elskede, inden jeg fandt ud af, at der var noget, der hed musicals.

- Der var noget håb i, at jeg godt måtte synge og danse, for det gjorde andre også, siger den 39-årige danser.

Det blev begyndelsen på Silas Holsts omfangsrige repertoire. Han fik sit helt store gennembrud i "Vild med dans", og det bragte ham videre til musicals som "Dirty Dancing", "The Book of Mormon" og "Saturday Night Fever".

Han har leveret mange mindeværdige præstationer.

I 2019 vandt han som den første nogensinde "Vild med dans" med en mandlig deltager, skuespilleren Jakob Fauerby, og udtrykte, at han var stolt af danskernes mangfoldighed.

Den mærkede han ikke, da han voksede op.

- Når jeg tænker tilbage på min skoletid, tænker jeg først og fremmest, at det var helt vildt ensomt. Det var en følelse af at skulle overleve noget i 13 år i stedet for at skulle opleve det, siger han.

Det viste sig allerede fra første skoledag.

- Mit mobbehelvede startede med noget så simpelt, som at en dreng spurgte, om jeg var en dreng eller pige, fordi jeg gik i meget anderledes tøj end de andre.

- Jeg gik i striktrøjer i stedet for håndboldtrøjer og gik til dans i stedet for fodbold. Jeg var grundlæggende anderledes fra barnsben, siger den tredobbelte "Vild med dans"-vinder.

Mere skulle der ikke til. Han var stemplet som "ham den mærkelige".

Han blev aldrig valgt først, når der skulle dannes hold i idræt. Han spiste altid alene i spisefrikvarteret og havde ingen, han kunne være sammen med om aftenen.

Når han ikke dansede i sin fritid, sad han derfor derhjemme og så fjernsyn. Dansekammeraterne kom langvejs fra og tog hurtigt hjem igen, så han havde ingen dybe venskaber.

- Men det fandt jeg på en måde også en plads i. Det gav en masse tid til at drømme stort og sætte mål, siger han i dag.

Det var måske det, der gjorde, at Silas Holst stillede op i en dansekonkurrence i 9. klasse, funderer han.

Alene indtog han scenen foran hele skolen, dansede til "Everybody" af Backstreet Boys - og vandt.

Siden har det banebrydende nummer fremkaldt gode minder i hans erindringer.

- Det var en af de få gange i mit 13-årige skoleliv, hvor sol, måne og stjerner stod rigtigt, og jeg bare følte mig som en konge for en aften.

- Jeg ved ikke lige, hvor jeg fik modet fra. Men den vandt jeg sgu. Det var ret vildt, siger han og griner.

Det var gennem dans og sang, at han fangede de andres anerkendelse.

De få lyspunkter som dansekonkurrencen er indprentet i hans hukommelse som de eneste succesoplevelser i løbet af alle 13 skoleår.

Mobningen har gjort, at Silas Holst har levn fra fortiden, som han skal gøre op med hele tiden. På den måde handler det stadig lidt om at overleve.

- Grundlæggende er der en stemme inde i mig, der siger, at folk ikke kan lide mig. Den stemme er til tider meget larmende.

- Men jeg tror, at jeg på en eller anden måde har omfavnet den og tænkt, at det nok er den, der holder mig dejligt ydmyg og taknemmelig for alt det, der sker i mit liv. Jeg forventer ikke at få noget foræret, siger den kommende boyband-stjerne.

Til årets Reumert, som hylder og hædrer scenekunsten, blev han tildelt statuetten i kategorien Årets Mandlige Hovedrolle for sin præstation som dragqueenen Lola i musicalen "Kinky Boots".

Efter prisuddelingen havde han en følelse af at tudbrøle i tre dage, fortæller han.

- Jeg var bare grundlykkelig, fordi jeg lykkedes med noget, jeg satte mig for. Det giver også et grundlag for i den grad at sætte pris på ting, siger Silas Holst.

Derfor glæder han sig vanvittigt meget til at optræde med hits som "I Want It That Way" og "Bye Bye Bye" på "The Boyband Tour".

Turnéen slutter på Frederiksberg den 18. februar 2023.

- Alle drenge har haft en hed drøm om at være sådan en popstjerne, der kunne fylde Wembley. Nu er det så en lillebitte Wembley, vi prøver at fylde i KB Hallen. Det hele går lidt op i en højere enhed, siger han.

- Der ligger enormt meget kærlighed til de boybands i showet. Så det er jo ikke drømmen, der er noget galt med. Og det er altid vigtigt at holde fast i drømmen, siger Silas Holst.

"The Boyband Tour" har premiere i Hermans i Aarhus 3. december og slutter i KB Hallen på Frederiksberg 18. februar 2023.

/ritzau/

København, 14/04/2024 - 08:00

FAKTA: Peter Hesse Overgaard

* Peter Hesse Overgaard fylder 70 år til maj.

* Han er uddannet skuespiller fra Team Teatret i Herning.

* Han har været en del af dansk scenekunst siden 80'erne.

* Han fik sin filmdebut og sit gennembrud i filmen "Isfugle", som gav ham en bodilstatuette og en robertpris i 1984.

* Skuespilleren fik endnu en bodilstatuette i 1987. Den blev han belønnet med for sin præstation i "Flamberede hjerter".

* Privat er han gift med skuespiller og dramatiker Hanne Trolle.

Kilde: danskefilm.dk.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/04/2024 - 08:00

Badehotellets hr. Aurland: Vi blev hånet lidt i starten

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Skuespilleren Peter Hesse Overgaard beskriver "Badehotellet" som noget helt usædvanligt og ekstraordinært.

Skuespilleren Peter Hesse Overgaard var i et helt andet ærinde, da han var forbi producenten af "Badehotellet" for over ti år siden.

Bag producenten hang der et tre meter langt stykke papir med skitser på.

- Hvad er det?, spurgte Peter Hesse Overgaard og pegede på papiret.

- Jamen, vi skal i gang med en tv-serie, der hedder "Badehotellet", der skal foregå på et badehotel oppe ved Vesterhavet.

Peter Hesse Overgaard blev straks betaget.

- Jeg tænkte bare: "Hold da kæft, det kunne jeg godt tænke mig at være med i", genfortæller Peter Hesse Overgaard nu.

Det er mere end et helt årti siden.

"Badehotellet" fik premiere tilbage i 2013, og dengang var det slet ikke planen eller troen, at serien ville strække sig så længe.

Peter Hesse Overgaard var i Indien på premieredagen og læste anmeldelserne fra distancen.

- Jeg tænkte bare: "Det var det. Det skal der vist ikke laves mere af".

Spillestilen i "Badehotellet" var inspireret af lystspil, og det blev vurderet som karikeret og overspillet.

- Men så ringede producenten til mig dernede i Indien og sagde: "Ja, vi har ikke fået så gode anmeldelser. Men vi har haft et fantastisk højt seertal, og folk har været glade for det, de har set, så vi fortsætter". Og så tænkte jeg: "Det er skønt, sådan skal det være" og tog hjem, fortæller Peter Hesse Overgaard.

- Jeg tror også, der skete sådan en vi-skal-sgu-nok-vise-dem!, lyder det fra den 69-årige skuespiller.

I serien spiller han Hjalmer Aurland, der er kontorchef i Undervisningsministeriet og hver sommer ferierer ved Vesterhavet. Men han kan aldrig slippe arbejdet helt og hengive sig til strandstolen og har pakket sin radio med ned i kufferten for at følge med i verdens gang.

Han er så optaget af storpolitik, at han gennem de første sæsoner ikke opdager bedraget fra sin hustru, spillet af Cecilie Stenspil, der har en affære med Edward Weyse, en af hotellets øvrige gæster, spillet af Jens Jacob Tychsen.

Han ænser heller ikke stuepigen Otilia - spillet af Merete Mærkedahl - og hendes talrige tilnærmelser. De deler samme interesser, men hr. Aurland har kun bekymringer i hovedet.

- Vi kunne mærke publikumsbegejstringen, hvor vi kom og gik, og følte lidt, at nogle af anmelderne ikke rigtigt havde forstået, at der kom noget nyt - en ny måde at fortælle på - og det var meningen, at det var, som det var. Det var ikke en fejl. Det var helt overlagt alt sammen, siger Peter Hesse Overgaard.

- Det gav også et sammenhold på holdet, at vi sagde: "Det skal blive løgn! Vi skal nok vise, at det har en idé bag sig. Vi tror på det, og vi vil fortsætte for fuld kraft".

Peter Hesse Overgaard har heller ikke på noget tidspunkt overvejet, om han skulle stoppe i serien.

- Slet, slet, slet ikke, understreger skuespilleren.

- Vi blev jo hånet lidt i starten, også blandt kolleger, der syntes, at det her - "Badehotellet" - var da noget mærkeligt noget. Men det overkom vi, siger han.

- Når man går i gang, så går man jo bare 100 procent ind i det og giver den alt, hvad den skal have. Så det var ikke sådan, at vi blev glædesløse eller mistede modet - på noget tidspunkt. Det har jeg slet ikke følt.

Det er da også blevet til ti sæsoner, som er blevet hædret med flotte seertal og publikumsbestemte priser. Men nu lukker "Badehotellet", og Peter Hesse Overgaard har afsluttet en epoke i sin karriere.

- Det skulle jo komme. Men det er da lidt vemodigt. Det bliver det helt sikkert også her til april, hvor vi plejede at gå i gang, siger han.

- Det tror jeg, fordi det har været en usædvanlig god produktion og usædvanligt godt styret og tilrettelagt. Og så har vi været heldige at have så godt et hold af folk, der har været så glade for hinanden, både skuespillere imellem, filmholdet imellem og skuespillerne og filmholdet imellem, fortæller han.

- Det kan man jo også se ved, at der er så mange, der har været med i så mange år.

Skuespilleren, som fylder 70 år i maj, har været en del af dansk scenekunst siden slutningen af 70'erne.

Han fik sin filmdebut og sit gennembrud i "Isfugle", som gav ham en bodilstatuette og en robertpris i 1984. Han fik endnu en bodilstatuette i 1987. Den blev han belønnet med for sin præstation i "Flamberede hjerter".

Derudover er Peter Hesse Overgaard efter årtusindskiftet kendt fra roller i serier som "Rejseholdet", "Arvingerne" og "Krøniken".

Hvad Peter Hesse Overgaard skal kaste sig over nu, ved skuespilleren endnu ikke.

- Nu er der en pause, og så må jeg se, hvad der kommer, siger han.

- Sådan har det jo altid været. Men det her kommer nok ikke igen med en produktion på ti år. Det tror jeg ikke. Det er helt ekstraordinært.

"Badehotellet" kan ses på TV 2 og TV 2 Play hver søndag.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/04/2024 - 08:00

FAKTA: Skærm dig mod pollen i hverdagen

* Luft ud tidligt om morgenen eller sent om aftenen, hvor der er færrest pollen i luften.

* Tør dit tøj indendørs eller i tørretumbleren i stedet for at hænge det udenfor.

* Brug solbriller og eventuelt en kasket for at begrænse mængden af pollen, du får i ansigtet.

* Skyl håret, inden du går i seng om aftenen, så du undgår pollen på hovedpuden.

Kilde: Astma-Allergi Danmark.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 14/04/2024 - 08:00

Træt af pollen? Det skal du vide om allergivaccination

Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Forår betyder pollen i luften, men du skal være ekstraordinært hårdt ramt, før det bliver relevant med en vaccination mod din allergi.

Næsen løber, øjnene svier, og du føler dig sløv og træt. Pollenallergi kan være en ret så irriterende forårsbebuder, men hvornår er det relevant for dig at blive decideret vaccineret mod den?

- Vores råd vil altid være, at du taler med din læge. Det er vigtigt, at der bliver udarbejdet en individuel behandlingsplan, lyder det fra Christine Højer Eriksen, der er sundhedsfaglig koordinator i patientforeningen Astma-Allergi Danmark.

- Symptomerne skal drøftes, også i forhold til hvordan de begrænser dig og påvirker din livskvalitet. Og ud fra det træffer lægen en beslutning om den rette behandling, uddyber hun.

Hos forsikringsselskabet Gjensidige melder man om et stigende antal sager og henvendelser om tilskud til allergivaccinationer.

Om der er tale om en generel stigning i antallet af allergivaccinationer, har Charlotte Gotthard Mørtz, der er formand for Dansk Selskab for Allergologi og professor ved Hudafdelingen og Allergicentret på Odense Universitetshospital, ikke nogen fornemmelse af.

- Men der er rigtig mange, der lider af allergi. Det er omkring 30 procent af vores population, der har høfeber eller helårsallergi, fortæller hun.

Hun råder dig, der er pollenallergiker, til at afprøve andre løsninger i samarbejde med din egen læge, inden du overvejer vaccination.

- Hvis du har milde og kortvarige symptomer, kommer det ikke på tale med allergivaccination. Men er der tale om moderate eller svære symptomer, hvor du har behov for fast behandling i længere perioder, kan man overveje det, siger Charlotte Gotthard Mørtz.

Hun peger på, at behandlingen af pollenallergi typisk består af en daglig dosis særlig næsespray med steroid og antihistamintabletter.

- Det er vigtigt, at man tager sin næsesteroid fast gennem pollensæsonen. Det virker ikke, hvis du kun tager det en gang imellem, understreger hun.

Oplever du stadig symptomer på trods af næsespray og antihistaminer, må du igen tage fat i din læge. Her vil du, hvis ikke det allerede er sket, blive grundigt undersøgt med blodprøver og priktest for at finde frem til, hvad det helt præcist er for pollen, du reagerer på.

Kommer vaccination herefter på tale, skal du indstille dig på, at processen bliver en lang en af slagsen.

- Behandlingen kræver, at man er vedholdende som patient, fordi den foregår over tre til fem år, hvor du hver sjette uge får en injektion. Man kan også få pillebehandlinger, hvor man skal huske at tage en pille hver dag i tre år, fortæller Charlotte Gotthard Mørtz.

Samtidig skal du gøre dig det klart, at du ikke kan regne med at blive totalt symptomfri, når behandlingen slutter.

- Men de fleste er rigtig glade for behandlingen og får en markant bedre livskvalitet. Desuden kan udvikling af astma forebygges, siger professoren og fortsætter:

- Man må dog ikke tænke, at man aldrig kommer til at mærke noget til sin høfeber igen. Man vil stadig kunne opleve milde symptomer.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek