Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 01/03/2023 - 07:00

Larmende råger i nærheden? Sådan håndterer du dem

Ifølge vildtkonsulent fra Naturstyrelsen kan du forsøge at "skræmme" fuglene væk. Men gør det, inden det er for sent.

Sergei Gapon/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Måske har du stiftet bekendtskab med den støjende råge - en sort kragefugl, der yngler i kolonier og kan være til stor gene for nogle boligejere.

Fuglene flokkes ved deres reder og kan være larmende fra solopgang til solnedgang med deres skrig.

Og her i slutningen af februar og starten af marts indfinder fuglene sig i kolonierne og begynder så småt at bygge reder, inden ynglesæsonen rigtigt går i gang.

Hvis man er tilstrækkeligt generet af fuglenes tilstedeværelse, kan man i yderste tilfælde få en reguleringstilladelse til at fjerne de voksne fugle, inden de begynder at yngle.

Men det kræver altså en tilladelse, fordi rågen er en fredet fugl.

Og en regulering er absolut sidste løsning, lyder det fra Sandor Hestbæk Markus, der er vildtkonsulent hos Naturstyrelsen.

I stedet peger han på, at man kan forsøge at slippe af med rågerne på andre måder, hvis man døjer med en rågekoloni i baghaven.

- Rågerne begynder at dukke mere og mere op omkring deres ynglekoloni, i takt med at vejret bliver bedre, og solen kommer mere frem, siger han.

- Oplever man det, gælder det om at stresse dem så meget som muligt og især efter solnedgang.

Her råder Sandor Hestbæk Markus til, at når fuglene falder til nattero som oftest en halv time efter solnedgang, går man ud og klapper et par gange i hænderne og får rågerne på vingerne.

Vent en halv time, til der er ro i kolonien igen, og gør det så igen og igen, lyder det.

Har du en flok naboer, kan man ifølge vildkonsulenten lave en lille vagtordning, så der konstant er en form for stressfaktor for fuglene.

Fuglene er ligesom os mennesker. Det er ikke sjovt at blive forstyrret, når man skal sove, fortæller Sandor Hestbæk Markus.

- Jo mere du gør det op mod ynglesæson, som er i slutningen af marts, jo mere tilbøjelige er de til at flytte sig, siger Sandor Hestbæk Markus.

- Måske lykkedes det ikke første år, men gør man det løbende, så skal det nok ske.

Men man skal være varsom, for hvis rågerne allerede har lagt æg, er det for sent.

Du må nemlig ikke forstyrre dem i yngletiden. Og derfor gælder det om at holde ekstra godt øje med, hvordan kolonien udvikler sig.

- Når rågerne er der 100 procent af tiden uden at flyve væk om dagen, så har de lagt æg, og så får du dem ikke til at flytte, påpeger vildtkonsulenten.

- Men gør du det, inden de lægger æg, så vil de måske finde et andet sted at opfostre ungerne.

En anden måde at håndtere larmende råger på er lidt mere simpel ifølge biolog Knud Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening: Acceptér dem.

For ligesom hvis du eksempelvis har slået dig ned i et havneområde, vil der jo være mågeskrig, lyder det.

- Har du bosat dig i et område med varieret natur, så vil der også være fugle og fugleliv i området.

- Og vi befinder os i en biodiversitetskrise, så jeg synes, at det er trist, hvis man ikke vil lade den vilde natur udfolde sig i nærområdet, siger han.

Han mener, at rågen er en spændende fugl, som man ikke skal af med.

Er det strengt nødvendigt at få fjernet rågerne, bør man ifølge Knud Flensted gå til kommunen.

- I yderste tilfælde kan man selvfølgelig få tilladelse til at fjerne dem, hvis de virkelig støjer over støjgrænserne. I de tilfælde bør kommunen lave en samlet forvaltningsplan.

- For jages de væk, flytter de jo til et andet sted. Så hvis der skal gøres noget betydningsfuldt ved problemet, skal der lægges en plan for, hvor fuglene så må være.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek