Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 01/03/2023 - 07:00

Larmende råger i nærheden? Sådan håndterer du dem

Ifølge vildtkonsulent fra Naturstyrelsen kan du forsøge at "skræmme" fuglene væk. Men gør det, inden det er for sent.

Sergei Gapon/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Måske har du stiftet bekendtskab med den støjende råge - en sort kragefugl, der yngler i kolonier og kan være til stor gene for nogle boligejere.

Fuglene flokkes ved deres reder og kan være larmende fra solopgang til solnedgang med deres skrig.

Og her i slutningen af februar og starten af marts indfinder fuglene sig i kolonierne og begynder så småt at bygge reder, inden ynglesæsonen rigtigt går i gang.

Hvis man er tilstrækkeligt generet af fuglenes tilstedeværelse, kan man i yderste tilfælde få en reguleringstilladelse til at fjerne de voksne fugle, inden de begynder at yngle.

Men det kræver altså en tilladelse, fordi rågen er en fredet fugl.

Og en regulering er absolut sidste løsning, lyder det fra Sandor Hestbæk Markus, der er vildtkonsulent hos Naturstyrelsen.

I stedet peger han på, at man kan forsøge at slippe af med rågerne på andre måder, hvis man døjer med en rågekoloni i baghaven.

- Rågerne begynder at dukke mere og mere op omkring deres ynglekoloni, i takt med at vejret bliver bedre, og solen kommer mere frem, siger han.

- Oplever man det, gælder det om at stresse dem så meget som muligt og især efter solnedgang.

Her råder Sandor Hestbæk Markus til, at når fuglene falder til nattero som oftest en halv time efter solnedgang, går man ud og klapper et par gange i hænderne og får rågerne på vingerne.

Vent en halv time, til der er ro i kolonien igen, og gør det så igen og igen, lyder det.

Har du en flok naboer, kan man ifølge vildkonsulenten lave en lille vagtordning, så der konstant er en form for stressfaktor for fuglene.

Fuglene er ligesom os mennesker. Det er ikke sjovt at blive forstyrret, når man skal sove, fortæller Sandor Hestbæk Markus.

- Jo mere du gør det op mod ynglesæson, som er i slutningen af marts, jo mere tilbøjelige er de til at flytte sig, siger Sandor Hestbæk Markus.

- Måske lykkedes det ikke første år, men gør man det løbende, så skal det nok ske.

Men man skal være varsom, for hvis rågerne allerede har lagt æg, er det for sent.

Du må nemlig ikke forstyrre dem i yngletiden. Og derfor gælder det om at holde ekstra godt øje med, hvordan kolonien udvikler sig.

- Når rågerne er der 100 procent af tiden uden at flyve væk om dagen, så har de lagt æg, og så får du dem ikke til at flytte, påpeger vildtkonsulenten.

- Men gør du det, inden de lægger æg, så vil de måske finde et andet sted at opfostre ungerne.

En anden måde at håndtere larmende råger på er lidt mere simpel ifølge biolog Knud Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening: Acceptér dem.

For ligesom hvis du eksempelvis har slået dig ned i et havneområde, vil der jo være mågeskrig, lyder det.

- Har du bosat dig i et område med varieret natur, så vil der også være fugle og fugleliv i området.

- Og vi befinder os i en biodiversitetskrise, så jeg synes, at det er trist, hvis man ikke vil lade den vilde natur udfolde sig i nærområdet, siger han.

Han mener, at rågen er en spændende fugl, som man ikke skal af med.

Er det strengt nødvendigt at få fjernet rågerne, bør man ifølge Knud Flensted gå til kommunen.

- I yderste tilfælde kan man selvfølgelig få tilladelse til at fjerne dem, hvis de virkelig støjer over støjgrænserne. I de tilfælde bør kommunen lave en samlet forvaltningsplan.

- For jages de væk, flytter de jo til et andet sted. Så hvis der skal gøres noget betydningsfuldt ved problemet, skal der lægges en plan for, hvor fuglene så må være.

/ritzau fokus/

New York, 05/12/2025 - 21:28

Stjernearkitekten Frank Gehry er død

Dominique Faget/Ritzau Scanpix

Manden bag Guggenheim-museet i Bilbao blev en "starchitect" i USA. Nu er Frank Gehry død i en alder af 96 år.

Den amerikanske arkitekt Frank Gehry er fredag død, 96 år. Det meddeler en repræsentant for ham til New York Times.

Frank Gehrys nok mest kendte værk er Guggenheim-museet i Bilbao i det nordlige Spanien, der åbnede i 1997.

Museets dristige og fantasifulde kreationer med skrånende tårne og bølgende plader af buet metal gjorde Gehry til en superstjerne i arkitekturens verden.

Frank Gehry havde dog gjort sig bemærket inden da, skriver New York Times. I 1989 var han blevet tildelt den prestigefyldte Pritzker Architecture Prize.

Ud over det berømte Guggenheim-museum i Bilbao er Gehry også kendt for blandt andet Det Dansende Hus i Prag, der er opført i 1996, og Walt Disney Concert Hall i Los Angeles, som stod færdigt i 2003.

Gehry var måske den mest fremtrædende af de såkaldte "starchitects", der også omfattede stjerner som Renzo Piano, Rem Koolhaas og Norman Foster.

Han nød sin berømmelse, men hadede betegnelsen "starchitect". Han mente, at der kun fandtes to kategorier af arkitekter:

- Der er folk, der designer bygninger, som hverken er teknisk eller økonomisk gode, og så er der dem, der gør, sagde han til den britiske avis The Independent i 2009.

Han gjorde moderne arkitektur populært og var sågar med i den tegnede tv-serie "The Simpsons". Men Frank Gehry fastholdt ifølge nyhedsbureauet AFP selv, at han blot var en enkel skaber af bygninger.

Frank Gehry blev født som Frank Owen Goldberg i en jødisk familie i et arbejderklassehjem i Toronto i Canada i 1929.

Familien flyttede til USA i slutningen af 1940'erne. For at undgå at blive mål for antisemitisme ændrede han senere sit efternavn til Gehry.

Han studerede arkitektur ved University of Southern California i Los Angeles og dimitterede i 1954. Senere fortsatte han sine studier i byplanlægning på Harvard University, som han dog ikke færdiggjorde.

Gehry arbejdede i de efterfølgende årtier først og fremmest i det sydlige Californien, inden han brød igennem internationalt med Guggenheim-museet i Bilbao.

Han døde fredag i sit hjem i Santa Monica i Californien efter kort tids sygdom.

/ritzau/

Læs Mere >>

New York, 05/12/2025 - 20:57

Stjernearkitekten Frank Gehry er død

Dominique Faget/Ritzau Scanpix

Manden bag Guggenheim-museet i Bilbao blev en "star-chitecht" i USA. Fredag er Frank Gehry død, 96 år.

Den amerikanske arkitekt Frank Gehry er fredag død, 96 år. Det meddeler en repræsentant for ham til New York Times.

Frank Gehrys nok mest kendte værk er Guggenheim-museet i Bilbao i det nordlige Spanien, der åbnede i 1997.

Museets dristige og fantasifulde kreationer med skrånende tårne og bølgende plader af buet metal gjorde Gehry til en superstjerne i arkitekturens verden.

Frank Gehry havde dog gjort sig bemærket inden da, skriver New York Times. I 1989 var han blevet tildelt den prestigefyldte Pritzker Architecture Prize.

Ud over det berømte Guggenheim-museum i Bilbao er Gehry også kendt for blandt andet Det Dansende Hus i Prag, der er opført i 1996, og Walt Disney Concert Hall i Los Angeles, som stod færdigt i 2003.

Frank Gehry blev født i en arbejderklassefamilie i Toronto i Canada i 1929.

Han døde fredag i sit hjem i Santa Monica i Californien efter kort tids sygdom.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 05/12/2025 - 10:00

FAKTA: Fire fif der booster smagen

* Tilsæt krydderierne først, når du skal stege noget, og lad dem stege lidt, inden du tilføjer resten af ingredienserne.

* Damp grøntsager i stedet for at koge dem, så bevarer de mere smag.

* Tilføj andet end vand, når du koger noget. Det kan være krydderier eller urter.

* Brug både olie og smør, når du steger. Smør giver smag, og olie sørger for, at maden ikke brænder så nemt på.

Kilde: bogen "Spis bedre end din nabo" af Julia Prokopenko.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 05/12/2025 - 10:00

Slip sanserne løs i køkkenet og spar penge på indkøb

Der er besparelser at hente på madkontoen, hvis du tør at springe ud i intuitiv madlavning, siger kok og forfatter.

Du vinder både tid og penge ved at lade din intuition lede dig på vej, når du bikser aftensmaden sammen.

Det mener i hvert fald kok og madiværksætter Julia Prokopenko, der er kendt som vært på DR-programmet "Danmarks nye livret".

Nu er hun aktuel med bogen "Spis bedre end din nabo", der rummer tip til, hvordan du i højere grad kan skifte stringente opskrifter ud med ren mavefornemmelse.

- Når vi ikke følger opskrifter, lader vi sanserne fortælle os, om vi er på rette kurs eller ej. På den måde kan madlavning blive en form for meditation, men det kræver, at man vælger at stole på sig selv i stedet for opskriften, siger Julia Prokopenko.

Hendes guide tager udgangspunkt i de fire p'er: prepping, produkt, proces og parring.

Prepping handler om at opbygge et solidt lager af smagsgivere, som du altid har ved hånden. Det kan være alt fra diverse krydderier og olier til tahin, sennep og honning.

Det vigtige er, at du har grundsmagene repræsenteret - surt, sødt, salt, bittert og umami.

- En pose gulerødder og et kyllingebryst på tilbud kan du få til at smage af så mange forskellige ting, hvis du har de her smagsgivere. Så udvid dit forrådskammer, lyder opfordringen fra Julia Prokopenko.

Produkt dækker over, at du tilegner dig en grundviden om de fødevarer, du kokkerer med. På den måde ved du, hvilke ingredienser der kan erstatte hinanden, så du bruger, hvad du allerede har i køleskabet, og ikke farer ud for at købe ekstra ind.

- Et græskar opfører sig på samme måde, som rodfrugter gør. Det vil sige, at du godt kan erstatte græskar med gulerod, mens du for eksempel ikke kan erstatte græskar med agurk, fordi agurken opfører sig anderledes, forklarer hun.

Du hjælper dig selv ved at tænke i råvarefamilier. Tilhører råvarer den samme familie, kan de med høj sandsynlighed afløse hinanden. Står du og mangler kefir til en ret, kan det nemt erstattes med et andet syrnet mælkeprodukt, såsom cremefraiche eller neutral yoghurt.

Men som med alle andre færdigheder kræver det øvelse, og du skal turde at teste ting af i køkkenet, understreger Julia Prokopenko.

- Det er erfaringen, der gør, at du udvikler et kompas, og så skal du ikke være så bange for, at noget går galt, siger hun.

P nummer tre er proces. Når du forstår de forskellige madlavningsprocesser, er det lettere for dig at freestyle. Det handler om at forstå forskellen på, hvad der sker med en råvare, når du for eksempel koger, bager eller steger den.

- Græskar smager for eksempel meget forskelligt, alt efter hvilken proces du bruger til at tilberede det, siger Julia Prokopenko.

Det sidste p står for parring, og det går i sin enkelthed ud på, at du formår at sammensætte et måltid, så det går op i en højere enhed. Her kommer du ifølge Julia Prokopenko langt ved at tænke i teksturer og grundsmage.

- Grunden til, at vi ikke bare kan ignorere det trin, er, at vi er biologisk og kulturelt betinget, i forhold til hvad vi anser som værende et tilfredsstillende måltid, siger hun og fortsætter:

- Kombinationen af noget surt, sødt, salt sammen med noget cremet og sprødt er egentlig bare det, der skal til, for at vores hjerner er tilfredse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek