Allerede da "Den danske pige" fik premiere 2015, var filmen omdiskuteret grundet flere kritikpunkter.

Blandt andet valget af en ciskønnet skuespiller til hovedrollen som en transkønnet kvinde.

At være ciskønnet betyder, at ens oplevede køn og kønsudtryk svarer overens med det køn, personen blev tildelt ved fødslen.

I et interview i den britiske udgave af modemagasinet Vogue får filmen nu også kritik fra Alicia Vikander, der havde en af de bærende roller i dramaet.

- Jeg skal være den første til at sige, at filmen allerede føles ekstremt forældet, siger hun blandt andet.

"Den danske pige" udspiller sig i 1920'ernes København og handler om den danske kvinde og kunstmaler Lili Elbe, der blev født Einar Wegener, og hvis biologiske køn var en mand.

Lili Elbe er den første identificerede person i verden til at få foretaget en kønsskifteoperation.

Alicia Vikander spiller rollen som hustruen Gerda. Hun modtog en Oscar for sin præstation i filmen.

Eddie Redmayne blev også nomineret til en gylden statuette for sin rolle som Lili Elbe, der grundet datidens normer var tvunget til at leve som manden Einar Wegener.

Eddie Redmayne har siden kaldt intentionen god, men filmen en fejl.

Trods den store kritik har Alicia Vikander siden set filmen som et vendepunkt, som i det mindste satte fokus på transkønnede personers liv.

- Jeg håber, at det på en måde var en øjenåbner og åbnede vejen for kunsten til at dække disse temaer, siger hun i Vogue-interviewet.

Alicia Vikanders far er psykiater, og han rådgiver transkønnede personer i forbindelse med kønsbekræftende kirurgi.

Alicia Vikander er født og opvokset i Sverige.

I 2012 medvirkede hun i det danske drama "En kongelig affære", hvor hun spillede kong Christian VII's kone, dronning Caroline Mathilde, der indledte et forhold med monarkens livlæge, Johann Struensee.

Siden har hun gjort kometkarriere i Hollywood.

/ritzau/

Oscarkapløbet er skudt i gang.

Tre danske film er nu udvalgt som kandidater i kampen om at blive Danmarks officielle bud i kategorien Bedste Internationale Film ved oscaruddelingen i 2026.

Det oplyser Det Danske Filminstitut torsdag.

Den danske oscarkomité har udvalgt filmene "Den sidste viking" instrueret af Anders Thomas Jensen, "Begyndelser" af Jeanette Nordahl og "Mr. Nobody mod Putin", der er en dokumentarfilm af David Borenstein og medinstruktør Pasha Talankin.

- Det er vigtigt at sige, at det her ikke er en jury, der mødes og beslutter, hvad der er den bedste film i Danmark lige nu og her, siger Tine Fischer, direktør for Det Danske Filminstitut og formand for oscarkomitéen.

- Vi skal se på, hvad der skal til for at komme så tæt på som muligt for at blive en del af den officielle oscarnominering, forklarer hun.

Komitéen kigger ifølge Tine Fischer på, om filmene allerede er synlige på det internationale marked.

Derudover leder komitéen også efter stærke kunstneriske visioner, og der skal gerne være universelle menneskelige problemstillinger i spil.

"Den sidste viking" er den kommende komedie fra instruktør Anders Thomas Jensen, der tidligere har stået bag film som "Blinkende lygter", "I Kina spiser de hunde" og "Adams æbler".

I filmens hovedroller finder man Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas. På rollelisten finder man også Sofie Gråbøl, Lars Brygmann, Bodil Jørgensen, Søren Malling, Nicolas Bro og Lars Ranthe.

Den står til at have biografpremiere i Danmark 9. oktober.

"Begyndelser" er et ægteskabsdrama fra instruktør Jeanette Nordahl. Som hovedrollerne i centrum finder man Trine Dyrholm og David Dencik.

Heller ikke denne film er udkommet i Danmark endnu. Den forventes at have national biografpremiere 15. januar 2026.

"Mr. Nobody mod Putin" er en dokumentarfilm om en almindelig skolelærer i en lille russisk landsby. Her dokumenterer han, hvordan propaganda og krig påvirker livet på sin skole.

Filmen havde danmarkspremiere 22. marts i år på dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX.

Der er stadig lang vej til den prestigefyldte statuette for de tre film.

17. september vælger den danske oscarkomité én af filmene som Danmarks endelige indstilling.

Herefter skal oscarakademiet i Los Angeles vurdere alle landes bidrag og snævre feltet ind til 15 internationale film.

Af dem nomineres fem, og én vinder i sidste ende prisen for Bedste Internationale Film ved oscaruddelingen 15. marts 2026.

I de seneste 20 år er ni af de endelige danske Oscar-bud blevet nomineret til Bedste Internationale Film - heriblandt ”Druk” af Thomas Vinterberg og ”Hævnen” af Susanne Bier, som begge vandt prisen.

Ifølge Det Danske Filminstitut er Danmark sammen med Tyskland det land, der har opnået flest Oscarnomineringer de seneste 20 år.

/ritzau/

* Svampe er hverken planter eller dyr, men tilhører deres helt egen gruppe af organismer: svamperiget.

* Sammenligner man svampen med et æbletræ, svarer træets stamme, grene og blade til svampens underjordiske del - svampens mycelium - mens æblerne svarer til svampens frugtlegemer - paddehattene.

* Svamp i hjemmet er kendt som en skadevolder, men i naturen har svampe overvejende uundværlige funktioner. De hjælper med at nedbryde alt det døde materiale, så kredsløbet i naturen kan fortsætte.

* Svampe bruges også til livsvigtig medicin som antibiotika og kolesterolsænkende lægemidler.

* De anvendes desuden i fødevareindustrien blandt andet som gær til brød samt til øl- og vinfremstilling.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Efterår er lig med svampe, og Danmark har masser af gode, spiselige af slagsen.

Særligt omkring august og september kan en tur i skoven med lidt held ende med en god svampetoast eller en portion pasta med kantareller.

Men du skal kende dine svampe, før du putter dem i munden, siger Thomas Neumann, der er naturvejleder ved Danmarks Naturfredningsforening.

- Den overskyggende regel er: Lad være med at spise noget, hvis du er i tvivl, siger han.

Der findes svampe i den danske natur, som man kan dø af. Men det betyder ikke, at man skal lade sig skræmme fra vid og sans, mener naturvejlederen.

- Jeg plejer at sige, at en svampetur starter i Brugsen. Altså at man går ned og køber nogle svampe, og så kan man gå ud og finde nogle tilsvarende i skoven, som man er helt sikker på, hvad er, siger Thomas Neumann.

Det kunne for eksempel være kantareller eller Karl Johan, uddyber han.

Selv om man finder svampe, man kender, bør reglen være, at de skal tilberedes. Og spis for en sikkerheds skyld kun en lille smule til at starte med, siger Thomas Neumann.

Der findes omkring 4000 svampe i Danmark, vi kan se med det blotte øje, forklarer naturvejlederen. Langt størstedelen er ikke spiselige.

Du kan altså også tage på svampetur, hvor du ikke jagter mad, men bruger det som eksperiment til at undersøge, hvad der findes i den danske natur.

- Det kan også tage noget af frygten for svampene, at man lærer dem at kende, siger Thomas Neumann.

Og du skal ikke være bange for at røre ved en giftig svamp. Den skal være indtaget, for at man kan blive forgiftet.

Når det går galt med svampe, handler det ofte om, at folk forveksler spiselige svampe med giftige typer, der ligner, fortæller Anja Huusom, der er ledende overlæge ved Giftlinjen på Bispebjerg Hospital.

Svampeindtag ses ofte blandt børn, som af nysgerrighed putter svampe i munden. Det fører dog meget sjældent til forgiftninger.

- Men hvert år hører vi om mistænkte forgiftninger af større grupper. Det kan eksempelvis være en hel familie eller en højskole, der har været i god tro og tænkt, at de havde styr på det.

- Det er heldigvis sjældent, at det fører til leverskader, så nogen dør af det, siger Anja Huusom.

På Giftlinjens hjemmeside findes der et overblik over de fem giftigste svampe i Danmark, man skal passe på, som blandt andet tæller grøn og hvid fluesvamp.

- Dermed ikke sagt, at der ikke er andre giftige end dem, men det er de alvorligste, siger overlægen.

Til at artsbestemme svampene kan du bruge en svampebog eller svampe-app, der ofte bruger kunstig intelligens (AI).

Men her skal man være varsom, mener Anja Huusom:

- Flere af dem er gode. Problemet opstår, hvis ens kritiske sans forsvinder, og man stoler blindt på AI. Så du skal vide, hvad du laver, og kende de alvorlige forvekslingsmuligheder, siger hun.

Hvis man vil på svampejagt, kan det være en god idé at tage på et kursus med en svampeekspert, der har helt styr på arterne.

Hos Giftlinjen anbefaler man at tage billeder af svampe, man har plukket, inden man spiser dem.

Er uheldet ude, er billeddokumentationen vigtig for den rette behandling, forklarer overlægen på Bispebjerg.

/ritzau fokus/