København, 22/09/2025 - 11:00
Udbredt sundhedsfare bliver ofte overset
Mange går rundt med forhøjet blodtryk uden at vide det. Og helbredsrisikoen er stor, når kredsløbet hele tiden er på overarbejde.
Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus
Det kaldes den stille dræber, og det er ikke uden grund.
Man kan nemlig sagtens have forhøjet blodtryk, uden at der er nogen advarselslamper, der blinker. Knap hver tredje dansker har forhøjet blodtryk, men en tredjedel er ikke klar over det, anslår Region Midtjylland.
Og forhøjet blodtryk kan være en tikkende helbredsbombe, fordi det sætter hele kredsløbet under pres.
- Forhøjet blodtryk er en folkesygdom, som skyldes en kombination af vores arv, at vi er stillesiddende, spiser fastfood, der indeholder for meget salt, at vi er stressede og får sovet for lidt, fortæller Anne Pauline Schroeder, som er overlæge med speciale i hjertesygdomme på Regionshospitalet Viborg.
- Hvis man går rundt med forhøjet blodtryk, er det forbundet med en stor risiko. Næsten alle organsystemer er påvirket af det, siger hun.
Listen over mulige konsekvenser er derfor lang.
Den mest alvorlige følgevirkning er ifølge Anne Pauline Schroeder, at man kan få blodpropper i hjernen. Derudover kan man få små blodpropper i øjnene. Det kan også give åreforkalkning eller svagt hjerte.
Nogle udvikler nyresvigt, hvor de mest syge ender i dialyse. En anden sygdom, der er blevet meget almindelig de senere år, er forkammerflimmer. Nogle med højt blodtryk får svangerskabsforgiftning.
Selv om forhøjet blodtryk ikke nødvendigvis gør noget væsen af sig, vil der for nogle være tegn, som det er værd at holde øje med.
- Det kan være hovedpine eller fornemmelsen af, at det trykker i brystet. Det er de mest almindelige tegn, siger Anne Pauline Schroeder.
Forhøjet blodtryk har det - så at sige - med at løbe i blodet. Derfor er det en god idé at få undersøgt, om dit blodtryk er for højt, hvis dine forældre eller bedsteforældre har forhøjet blodtryk.
- Man kan starte med at gå til sin praktiserende læge, og så kan man få afdækket sin risikoprofil. Så skal man måske have det tjekket igen næste år, hvert tredje eller femte år afhængig af risikoen, forklarer overlægen.
Der er heldigvis en del, man selv kan gøre, for at komme det forhøjede blodtryk i forkøbet eller komme det til livs.
Det handler om at spise sundt, reducere sit saltindtag, smide lakridsen ud, få motion og god nattesøvn, opsummerer Anne Pauline Schroeder.
- Den danske kost indeholder for meget salt, og det er en medvirkende faktor til at få forhøjet blodtryk.
- En dansk ting er, at vi godt kan lide lakrids. Det er der ikke så mange andre, der spiser. Men det der salmiaklakrids kan mange af os ikke tåle, forklarer hun.
Lakrids indeholder den sundhedsskadelige syre glycyrrhizinsyre, som kan give forhøjet blodtryk.
Får man konstateret forhøjet blodtryk, men er ellers en yngre og rask person, vil man ofte blive anbefalet at omlægge sin kost og dyrke mere motion. Så kan blodtrykket i mange tilfælde blive normalt.
- Hvis det ikke virker, så vil de fleste skulle starte medicinsk behandling.
- Hvis du også har andre medicinske ting - som åreforkalkning - vil man sige, at det er bedst at starte den medicinske behandling sammen med livsstilsændringer, siger overlægen.
/ritzau fokus/