Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 10/02/2023 - 08:00

Grandpixdeltager blev mobbet: Nu varmer han op for Metallica

Nicklas Sonne, der stiller op i det danske melodigrandprix, blev som barn udsat for grov mobning, der har traumatiseret ham. Nu synger han om sine udfordringer.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Af: Af Tenna Linnet Bork-Larsen, Ritzau Fokus

Når Nicklas Sonne står på scenen og skråler heavy metal ud gennem det store skæg, føler han sig som en stjerne. Han headbanger det lange hår i takt med musikken og lader sig overvælde af publikums bifald.

Men bag det rå look gemmer der sig ni års dystre minder fra folkeskolen, hvor de andre børn kaldte ham øgenavne og holdt ham udenfor.

- Det var rigtig grov mobning, som var meget traumatiserende. Jeg blev bevidst holdt udenfor, fortæller Nicklas Sonne.

11. februar indtager han scenen til Dansk Melodi Grand Prix med sangen "Freedom", som han selv har produceret, komponeret og skrevet teksten til.

Han har opvarmet for både Metallica og Rammstein og haft flere optrædener på nogle af Europas største festivaler som Copenhell i København.

Mange af Nicklas Sonnes sange handler om de dystre udfordringer, som livet kan byde på. Det er blandt andet stress, depressioner og mobning.

- Det er ting, som rigtig mange kæmper med, men som de ikke har lyst til at sige højt - inklusive mig selv, siger han.

Han tænker tilbage på en folkeskoletid, hvor han konstant blev gjort til grin og holdt uden for fællesskabet.

- Hvis der var snedag, og jeg gik udenfor, kunne jeg være sikker på at få den største vasker nogensinde, og at hele skolen ville grine af det.

- Og hvis jeg endelig fik lov til at spille fodbold med de andre, så skød de bare bolden på mig i stedet, fortæller han.

Mobningen har haft store konsekvenser for hans voksenliv. Han isolerede sig og trak sig ind i sig selv.

- Jeg havde ingen venner, for jeg havde ikke lyst til at snakke med nogen. Jeg ville bare gerne være alene, siger han.

På et tidspunkt blev det så slemt, at Nicklas Sonne fik en depression.

- Der gik rigtig mange år, før jeg havde lyst til at kigge folk i øjnene, når de snakkede til mig. Jeg var sikker på, at de bare tænkte en hel masse grimme ting om mig.

- Så det tog mange succesoplevelser, før jeg fik selvværd og selvtillid nok til at stole på, at jeg var god nok. Og jeg kan stadig have svært ved det den dag i dag, siger han.

Mobningen i folkeskolen satte ikke en stopper for drømmen om at blive musiker. Når han ikke måtte være med i fællesskabet, fik hans musiske talent plads til at udfolde sig.

- Held i uheld havde jeg enormt mange timer til at sidde på mit værelse og øve mig i at skrive musik, spille guitar og synge, siger han.

Hvis han kunne rejse tilbage i tiden, ville han derfor opmuntre sit teenagejeg til at holde fast i drømmen om at blive musiker.

- Men jeg tror ikke helt, at teenage-Nicklas ville tro på, at han en dag skulle spille med Metallica, siger Nicklas Sonne og griner.

I dag er Nicklas Sonne kommet ud på den anden side, hvor han bruger musikken som en form for terapi.

- Jeg har fundet selvværdet igen igennem kreativiteten og musikken. Det er en måde at komme ud med alle traumerne på.

- Jeg håber bare, jeg rammer nogen med nogle af de ting, jeg fortæller om, som gør, at de måske kan komme skridtet videre med at få sat ord på det selv.

- Det ville jeg ønske, der var nogen, der havde gjort med mig, da jeg var lille, funderer han.

Nicklas Sonne og hans band skal dyste mod syv andre deltagere den 11. februar i Arena Næstved ved Dansk Melodi Grand Prix.

/ritzau/

København, 24/11/2025 - 22:30

Lars Løkke hædret på TV 2: Årets yndlingsoffer

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Endnu et år er efterhånden ved at gå på hæld, og igen har TV 2 Charlie med satireshowet "Året der gak" hyldet og spiddet dem, der har stukket snuden frem.

Mens temperaturen udenfor befandt sig på frysepunktet, blev der ristet løs indenfor i Cirkusbygningen i København mandag aften.

Her løb TV 2 Charlies satireshow "Året der gak" af stablen.

Mellem indslagene og optrædenerne blev der uddelt tre priser: æresprisen kaldet Storm-prisen, Årets Store Smil og Årets Yndlingsoffer.

Årets Yndlingsoffer er igen i år fundet på Christiansborg. Titlen tilfalder udenrigsminister og formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen, som overtager den fra Venstres formand, vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Årets Yndlingsoffer kåres i samarbejde med Svikmøllen - et hæfte med satiretegninger, som karikerer en række af årets mest opsigtsvækkende begivenheder og personerne i centrum for dem.

I den anden ende af spektret blev Ditte Hansen og Louise Mieritz hyldet og hædret med æresprisen.

Storm-prisen, som er opkaldt efter tegner, opfinder og skuespiller Storm P., gives ifølge TV 2 Charlie for lang og tro tjeneste i humorens tegn.

Ditte Hansen og Louise Mieritz lærte hinanden at kende i 2007, da de medvirkede i teaterstykket "Kvindernes hævn". Der opstod kunstnerisk kemi, og det blev begyndelsen på deres professionelle parløb.

I 2015 havde de premiere på deres selvbetitlede serie, "Ditte & Louise", som i 2018 blev til en film.

Sammen står de også bag TV 2's dramakomedieserie "Dansegarderoben" og Netflix-filmen "Sult".

Blandt tidligere modtagere af Storm-prisen finder man blandt andre Niels Hausgaard, Bodil Jørgensen, Ørkenens Sønner, Søs & Kirsten og senest Søren Østergaard.

Der var også en pris til entertaineren Martin Kanstrup. Han kan bryste sig af at have leveret Årets Smil, som gives til en person, der ifølge TV 2 Charlie har fået os til at grine lidt ekstra.

"Året der gak" sendes på TV 2 Charlie og TV 2 Play lørdag 6. december med Vild med dans-værten Martin Johannes Larsen og Badehotellet-stjernen Merete Mærkedahl som værter.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 20:30

Kulturkommentator på Ekstra Bladet er opsagt efter personalesag

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En personalesag har ført til, at René Fredensborg ikke længere skal være kulturkommentator på Ekstra Bladet.

Journalisten René Fredensborg er blevet opsagt som kulturkommentator på Ekstra Bladet.

Det skriver han i et opslag på Instagram-profilen til hans radioprogram "En Gonzo skifter spor".

- Jeg er blevet gjort bekendt med en personalesag, som har ført til, at jeg desværre ikke længere er ansat på Ekstra Bladet, skriver René Fredensborg.

Han tilføjer, at han på nuværende tidspunkt ikke kan komme med yderligere kommentarer, fordi der er en intern proces i gang.

- Jeg vil dog understrege, at der ikke er tale om nogen form for MeToo-sag eller anklage om fysisk grænseoverskridende adfærd eller lignende. Og jeg har heller ikke smuglet eller taget stoffer i arbejdstiden, skriver journalisten videre.

Det sidste kan læses som en henvisning til hans fyring fra Radio24syv tilbage i 2018.

Han blev fyret fra radiostationen, efter at han smuglede stoffer til Folkemødet på Bornholm i en autocamper. Det var to kolleger, der uden at kende til stofferne kørte autocamperen gennem Sverige til Bornholm.

Den ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet, Knud Brix, bekræfter over for mediet, at René Fredensborg ikke længere er ansat.

Heller ikke han uddyber, hvad der ligger til grund for afskedigelsen, som Ekstra Bladet selv omtaler som en fyring.

- Jeg kan bekræfte, at vi har stoppet samarbejdet, men det er en personalesag, og derfor kan jeg selvfølgelig ikke kommentere det yderligere, siger Knud Brix.

René Fredensborg har været ansat som kulturkommentator på Ekstra Bladet siden 2021.

I årene har han anmeldt en lang række film, tv-serier og kommentator. Han har desuden skrevet mange ledere.

Ved siden af ansættelsen på Ekstra Bladet er Fredensborg vært på det selvbiografiske radioprogram "En Gonzo skifter spor" på radiostationen R8Dio.

Tidligere har han foruden Radio24syv arbejdet for blandt andet Euroman og filmmagasinet Ekko.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

FAKTA: Ulige fordeling af opsparinger

* I december 2024 havde danske privatkunder sammenlagt 1191 milliarder kroner stående i banken.

* Det er 63 milliarder kroner mere end i 2023.

* I gennemsnit svarer det til, at hver voksne dansker på det tidspunkt havde 245.000 kroner stående på kontoen.

* Pengene er dog ulige fordelt - den typiske bankkunde har et betydeligt lavere indlån end det, mens en mindre andel af befolkningen har et markant højere indlån end de 245.000 kroner.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

Naboen har færre penge på kontoen end du tror

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Fortællingen om danskernes bugnende bankbøger blegner, når man kigger dybt i tallene, siger økonomiforsker.

De senere år er en historie gået igen om vores opsparinger - de vokser og vokser. Men det er ikke så mærkeligt, hvis det billede ikke stemmer overens med, hvor mange penge der står på din konto.

Mellem 40 og 50 procent af befolkningen har nemlig ganske lidt sparet op til trange tider.

Det fortæller Søren Leth-Petersen, der forsker i husholdningers finansielle adfærd ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet.

- Den overordnede stigning, vi ser, bliver drevet af ganske få, der så til gengæld har rigtig mange penge, siger han.

Når Søren Leth-Petersen dykker ned i tallene, viser det sig, at omkring halvdelen af danskerne ikke har mere, end hvad der svarer til to måneders indkomst stående på bankbogen.

Samtidig kan han konstatere, at mennesker, der har en lille opsparing, typisk bliver ved med at have få penge klirrende på kistebunden år efter år.

- Det er interessant, fordi man jo godt kunne tro, at folk på forskellige tidspunkter i deres liv har få penge stående. Det kunne for eksempel være, lige efter at man havde købt et hus. Men vi kan faktisk se, at den lave kontantbeholdning er ret stabil, siger Søren Leth-Petersen og uddyber:

- Det vil sige, at personer, der ikke har så mange penge på deres konto nu, med stor sandsynlighed heller ikke har det om 5, 10 eller 15 år, lyder det fra forskeren.

Forklaringen på den tendens er mangefacetteret, understreger han. Både livsomstændigheder og personlige adfærdsmønstre spiller ind.

Søren Leth-Petersens forskning peger på, at nogle aktivt fravælger at spare op, fordi de arbejder i en branche med høj jobsikkerhed.

For andre er det et spørgsmål om økonomisk personlighed - er du utålmodig med dine penge, sparer du mindre op. Er du omvendt tålmodig, ryger der flere penge til side - uanset hvor lidt eller hvor meget du tjener.

- Det tyder på, at økonomisk tålmodighed er en vigtig faktor, når det gælder om at forstå, hvem af os der sparer op, og hvem af os der ikke gør, fastslår Søren Leth-Petersen.

Derfor er det en rigtig god idé at gøre sig bevidst om, hvor på tålmodighedsspektret du ligger.

- Tænk igennem, hvilke konsekvenser dit nuværende forbrug har for fremtiden. Kig på din økonomi, og spørg dig selv, om du har en plan for, hvad du vil gøre, hvis du pludselig mister dit job, eller bilen bryder sammen, lyder rådet fra økonomiforskeren.

Han gør klart, at den manglende økonomiske polstring ikke kun kan have konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

- Hvis mange er uforberedte, og der pludselig kommer en recession, hvor mange mister deres job, så vil der ske en stærk opbremsning i det samlede forbrug. Det kan altså have en selvforstærkende effekt - folk holder op med at bruge penge, og så bremser økonomien op.

I yderste konsekvens kan den enkeltes finansielle robusthed altså spille ind på landets finansielle stabilitet.

- Det er det, der er det store perspektiv, og derfor er det her et vigtigt emne at forholde sig til, siger Søren Leth-Petersen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek