Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 10/07/2025 - 10:00

Kend reglerne: Undgå at oplevelsesgavekortet går til spilde

Det er nemt at give et oplevelsesgavekort, men ikke lige så let at indløse. Forbrugerjurist Susanne Aamann peger på fire ting at være opmærksom på.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Oliver Meyer Fovsholm, Ritzau Fokus

Et gavekort til en oplevelse er en oplagt gave til personen, der har alt, og der er som regel intet andet end gode intentioner bag.

Men ofte ender gavekortet med at samle støv i skuffen og når måske ikke at blive vekslet til en middag, et hotelophold eller noget helt tredje.

Kontorchef i Forbrugerpolitisk Center i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann minder her om fire situationer, hvor du skal være ekstra opmærksom, når du vil benytte dit oplevelsesgavekort.

- Oplevelsesgavekort er lidt mere komplekse end et gavekort til en tøjbutik eller en anden butik, fordi der ofte følger nogle bestemte betingelser med, siger Susanne Aamann, som også er jurist med speciale i forbrugerjura.

Nogle af reglerne for oplevelsesgavekort kan være op til fortolkning og henviser til, at udstederen af gavekortet ikke må give modtageren "urimelige betingelser".

1) Kombination af oplevelsesgavekort.

Har du to gavekort til en overnatning samt middag for to på et hotel, er det ikke sikkert, at de bare kan veksles til en overnatning for fire personer.

- Du skal være opmærksom på, at dit gavekort ofte kun kan benyttes til en specifik oplevelse - for eksempel en overnatning for to med middag eller en times spa med to glas vin, siger Susanne Aamann.

Så selv om der står på gavekortet, at oplevelsen har en værdi af 2000 kroner, betyder det ikke nødvendigvis, at du frit kan bruge det beløb til en oplevelse på det pågældende hotel, forklarer hun.

Det kunne også være en situation, hvor du ønsker en oplevelse, der er dyrere end den, dit gavekort giver dig adgang til.

Det vil som regel betyde, at du skal bruge gavekortet til at betale en del af din oplevelse, og så er det vigtigt, at du får den nye aftale på skrift.

På den måde undgår du, at der kan opstå tvivl om, hvad der nu indgår i din aftale, og hvor meget du skal betale ekstra.

- Et gavekort til én specifik oplevelse kan være svær at bruge som delbetaling. Hvis du har købt gavekortet gennem en tredjemand, er det dem, der er din aftalepart, og som du skal rette eventuelle krav over for, siger hun.

2) Tidsfrist.

De fleste kigger nok efter, hvornår deres gavekort udløber. Men når man har med oplevelser at gøre, kan der være forskel på, hvornår man senest skal bestille oplevelsen, og hvornår oplevelsen skal finde sted.

- Udstederen af gavekortet må gerne bestemme, at oplevelsen skal bestilles inden en bestemt dato eller skal udnyttes i en bestemt periode. Det skal bare være tydeligt angivet og være en rimelig tidsramme, siger hun.

En god pris på en oplevelse kan for eksempel skyldes, at det er uden for højsæsonen.

3) Udbetaling af gavekort.

Du har ret til at få udbetalt dit gavekort, hvis det er et elektronisk gavekort. Faktisk kan du få pengene udbetalt, op til et år efter at gavekortet er udløbet.

- Mange ved ikke, at man bare kan få pengene udbetalt, siger Susanne Aamann.

Udbetalingen skal være fra dem, der har udstedt gavekortet - den direkte aftalepart - også selv om man har købt det hos en elektronikbutik eller i et supermarked.

På et elektronisk gavekort vil der for eksempel være en QR-kode eller en magnetstribe, så det vil gælde mange oplevelsesgavekort.

4) Gebyr ved udbetaling.

Virksomheder kan kræve et gebyr, hvis man ønsker at få et gavekort udbetalt.

- Der er ikke noget fast beløb for, hvor stort gebyret må være. Det må bare ikke være urimelig højt, siger hun.

/ritzau fokus/

Egypten, 01/11/2025 - 19:51

Dronning Mary og Lars Løkke deltager ved åbning af museum i Egypten

Khaled Desouki/Ritzau Scanpix

Markante personer skal deltage i åbningen af Grand Egyptian Museum. De vil sende et signal, mener forsker.

Dronning Mary og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) deltager i den officielle åbning af Grand Egyptian Museum i Kairo i Egypten.

Det fremgår af kongehusets kalender og en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.

Den egyptiske præsident Abdel Fattah al-Sisi har inviteret statsoverhoveder, regeringsledere og kongelige fra hele verden til at deltage i åbningen af det, der beskrives som verdens største arkæologiske museum.

- Egypten er en strategisk vigtig partner for Danmark med stort potentiale for styrket samarbejde, lyder det fra udenrigsministeren.

Foruden at deltage i åbningen af Grand Egyptian Museum, skal Lars Løkke Rasmussen også mødes med blandt andre udenrigsminister Badr Abelatty og besøge den danske virksomhed Aller Aqua.

Det egyptiske museum er placeret ved den store pyramide i Giza og forventes at indeholde mere end 100.000 artefakter, der dækker syv årtusinder af landets historie.

Seniorforsker og ph.d. i ægyptologi ved Nationalmuseet Anne Haslund Hansen mener, at museet indeholder alt det, som den moderne museumsgæst forventer.

Museet er ifølge forskeren med til at bistå turismen, som Egyptens økonomi er meget afhængig af.

- Derfor er det vigtigt for dem at sende et signal om, at der nu er åbnet et nyt og godt museum, hvor man har fået rigtig meget for pengene, siger hun.

Projektet løber ifølge CBS News op i mere end en milliard dollar svarende til knap 6,5 milliarder danske kroner.

Selv om der lørdag er officiel åbning, besøgte Anne Haslund Hansen museet i foråret.

Hun bider mærke i, at udstillingerne er ledsaget af ny videnskabelig forskning.

Det gælder blandt andet artefakter fra den egyptiske farao Tutankhamons grav, der er et af museets største attraktioner.

- Det bliver et helt nyt take på Tutankhamon. Det er super positivt, at man kommer med ny viden, samtidig med at man viser noget frem, siger hun.

/ritzau/

Læs Mere >>

Egypten, 01/11/2025 - 14:11

Projektet løber ifølge CBS News op i mere end 1 billion dollar svarende til knap 6,5 billioner danske kroner.

Selv om der lørdag er officiel åbning, besøgte Anne Haslund Hansen museet i foråret.

Hun bider mærke i, at udstillingerne er ledsaget af ny videnskabelig forskning.

Det gælder blandt andet artefakter fra den egyptiske farao Tutankhamons grav, der er et af museets største attraktioner.

- Det bliver et helt nyt take på Tutankhamon. Det er super positivt, at man kommer med ny viden, samtidig med at man viser noget frem, siger hun.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 01/11/2025 - 10:00

FAKTA: Fem fun facts om vores fødder

* Der er 250.000 svedkirtler i dine fødder. Tilsammen udskiller de op til to deciliter sved hver dag.

* Dine tånegle vokser omkring to millimeter om måneden. Det betyder, at du kan nøjes med negleklipning hver sjette til ottende uge.

* Hver fod har 26 knogler, 33 led og mere end 100 muskler, sener og ledbånd. Faktisk udgør knoglerne i vores fødder næsten 25 procent af kroppens i alt 206 knogler.

* De fleste babyer er platfodede, indtil de fylder tre år. Det er først, når de kommer ud af tumlingestadiet, at svangen og forfoden dannes.

* Er du på udkig efter sko, bør du først købe dem sidst på dagen. Det skyldes, at dine fødder vokser i løbet af dagen på grund af varme og væske. Dermed risikerer du ikke at købe for små sko.

Kilde: Danske Fodterapeuter.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 01/11/2025 - 10:00

Disse fodplejetips vil dine vintertrætte fødder elske

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Undgå lange, varme fodbade, og husk at lufte fusserne godt, hvis du vil holde dem sunde i de kolde måneder og slippe for svamp, siger fodterapeuten.

Vintermånederne kan være en hård omgang for vores fødder.

Ofte pakker vi fusserne ind i varme sokker og tætsluttende støvler, så de kan have svært ved at ånde. I deres vinterhi bliver fødderne i stedet overophedede og mast nede i det varme fodtøj.

Og det skaber ideelle betingelser for tør hud, hælrevner og svamp. Det forklarer statsautoriseret fodterapeut Dorthe Gransøe, der har 39 års erfaring og egen klinik i Kalundborg.

- Mange gange opstår problemerne, når vi skifter fodtøj i de kolde måneder. Derfor kan en målrettet fodpleje om vinteren gøre en mærkbar forskel, siger hun.

Det kan svinge meget, alt efter om man har tendens til tørre eller fugtige fødder. Men uanset hvad er det en god idé at få skabt en rutine.

- Fødderne bliver ofte lidt overset, så det er godt med et hurtigt tjek, hvor man siger godmorgen og godnat til fødderne. Det behøver ikke at tage ret mange sekunder at se, om de trænger til lidt ekstra pleje, siger Dorthe Gransøe.

Har du tendens til tørre fødder, bør du mætte huden med creme jævnligt eller dagligt om nødvendigt. Det skal være med en fed creme, der ikke indeholder for meget vand, siger fodterapeuten.

- Du kan for eksempel smøre fødderne lige inden sengetid og lade dem lufttørre, så cremen trænger godt ind. Det nytter ikke at smøre fødderne ind og tage strømper på bagefter, så hænger det bare i strømperne, uddyber hun.

Har du meget hård hud, kan du fjerne noget af det med en almindelig grydesvamp. Brug filtsiden, når du er i bad, og skrub fødderne med let hånd, forklarer fodterapeuten.

- Du kan eventuelt også lave en lille kur ved at smøre fødderne ind i rigtig meget creme og tage en frysepose på og lade den sidde et kvarter, så cremen trænger godt ind i huden.

Du bør imidlertid aldrig smøre creme mellem tæerne. Det er guf for svampesporer, der kan give fodsvamp, understreger terapeuten.

Ifølge sundhed.dk er fodsvamp den mest almindelige type svampeinfektion i huden, og cirka ti procent af befolkningen har fodsvamp.

Har du fået fodsvamp, skal du bruge luftigt fodtøj og bomuldssokker, som bør vaskes ved 60 grader.

Hvis du har tendens til svamp mellem tæerne, så skal du gå på apoteket og rådføre dig med en fagperson, for der findes mange svampemidler, forklarer fodterapeut Dorthe Gransøe.

Når du kommer hjem efter en lang dag med fødderne i vinterstøvler, kan det være tiltrængt med et fodbad.

Det kan du også sagtens, siger hun:

- Dog højst ti minutter og ikke for varmt vand, gerne lunkent, og så er det rigeligt. Og tør fødderne grundigt efter.

Korrekt fodtøj spiller også en vigtig rolle for føddernes velvære, lyder det.

- Der skal være plads til fødderne. Jeg plejer at sige, at man jo heller ikke kører sin bil i en for lille garage. Så skoene må ikke klemme, ellers risikerer man gener som nedgroede negle og ekstra hård hud, siger Dorthe Gransøe .

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek