Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

24/04/2023 - 10:00

Tjek din aftale om el - det kan betale sig

Det er en god idé at tjekke sin elaftale. For en ny test af elselskaber fra Forbrugerrådet Tænk viser, at der er store prisforskelle mellem selskaberne.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer

Høje energipriser har fået mange forbrugere til at holder øje med deres elpris time for time.

Men du bør også kaste et blik på din aftale med elselskabet og se, om du har den billigst aftale.

For en ny test fra Forbrugerrådet Tænk viser, at der er store prisforskelle på de aftaler, som forbrugerne har.

Sådan lyder anbefalingen fra projektleder Emil Rosager Schaarup, der står bag testen af 37 elselskabers priser.

- Vores test viser, at det er vigtigt at være opmærksom på og kende sit elforbrug, når man kigger efter en billigere elaftale, siger han.

- Har man et højt elforbrug, kan det måske bedre betale sig at vælge et dyrere abonnement for at få et lavere spottillæg. Og er forbruget lavt, kan det være omvendt.

Spottillæg er en pris, som elselskaberne lægger oveni den pris, som strømmen bliver sat til på den nordiske elbørs.

Hvis vi tager udgangspunkt i et årligt forbrug på 6000 kilowatt-timer, viser Forbrugerrådet Tænks test, at den billigste elaftale koster 38 kroner i spottillæg. Abonnementet koster ikke noget.

Den dyreste aftale for samme forbrug koster over 1000 kroner for spottillæg og abonnement.

Elkunder kan som regel vælge mellem en fast og en variabel elpris.

Den variable elpris fastsættes på den nordiske elbørs, Nord Pool - det er den såkaldte spotpris.

Elselskabernes indtjening består typisk af et tillæg oven i spotprisen, som kan være med eller uden betaling for abonnement.

- Man skal sørge for at spørge både sit nuværende selskab og andre elselskaber, hvad de opkræver i tillæg til spotprisen, siger Emil Rosager Schaarup.

Han konkluderer, at man ikke bør betale mere end fem øre i tillæg for hver kilowatt-time.

Det er nemlig, hvad flere elselskaber tilbyder - eller endda til en endnu lavere pris. Men flere elselskaber opkræver markant mere end de fem øre.

Det kan være nødvendigt at spørge elselskaberne, fordi over halvdelen af selskaberne i testen, oplyste ikke om spottillægget på deres hjemmesider.

Fem af dem oplyste heller ikke størrelsen på deres spottillæg, når Forbrugerrådet Tænk spurgte.

- Vi ser gerne, at alle selskaberne skilter med deres spottillæg, siger Emil Rosager Schaarup.

- Vi taler om den pris, der udgør elselskabets indtægt, og det er en af de vigtigste priser, når en forbruger skal sammenligne, siger han.

Du skal også være opmærksom på, om der er tale om et introtilbud, når du finder en billig aftale.

Hvis det er tilfældet, bør du finde ud af, hvad prisen stiger til, når introperioden udløber.

- Men det er ikke den eneste faldgrube. Nogle elselskaber opkræver et gebyr hver måned, som ikke oplyses tydeligt til forbrugerne, siger Emil Rosager Schaarup og tilføjer:

- Og der kan desværre også være elselskaber på markedet, som ikke oplyser helt sandfærdigt om deres priser.

Du skal altså sammenligne både elpris, spottillæg, abonnement og eventuelle gebyrer, når du undersøger, om du kan få en billigere aftale om levering af el.

- Der er ikke noget at sige til, hvis man som forbruger føler, at det er en anelse uoverskueligt, siger han.

/ritzau fokus/

Madrid, 12/11/2025 - 13:50

Casanova taber retsstrid om billeder med kong Frederik i Madrid

Raúl Terrel/Ritzau Scanpix

Genoveva Casanova lagde sag an mod et magasin for at bringe billeder af hende og daværende kronprins Frederik.

Der var ikke tale om ærekrænkelse og en krænkelse af privatlivets fred, da det spanske magasin Lecturas bragte en serie af billeder af tv-personligheden Genoveva Casanova og kong Frederik.

Det har en dommer afgjort onsdag, og Casanovas sag mod Lecturas er derfor blevet afvist, skriver Lecturas selv.

Billederne i sagen er fra en historie, som Lecturas bragte i 2023.

Her kunne man blandt andet se Casanova gå tur i den spanske hovedstad, Madrid, med kong Frederik, der på det tidspunkt var kronprins.

Kongehuset siger til Ritzau, at det ikke har nogen kommentarer til sagen.

Det har været linjen fra kongehuset gennem hele forløbet, som tog sin begyndelse i november 2023, hvor Lecturas offentliggjorde billederne af kronprinsen og den mexicanske tv-personlighed, som også har arbejdet som skuespiller og model.

Det blev antydet, at der var en romantisk forbindelse mellem de to.

Det har Genoveva Casanova, der i dag er 49 år, afvist. Kong Frederik har ikke udtalt sig om sagen.

Billederne fra Madrid viste en gåtur i en park og også billeder af de to hver for sig, som ifølge Lecturas blev taget foran Casanovas lejlighed.

De blev desuden ifølge magasinet begge set gå ind i opgangen og senere komme ud igen, hvorefter de blev set sætte sig ind i den samme bil.

Fra Genoveva Casanovas side har det lydt, at det var en krænkelse af hendes privatliv at bringe billederne. Hun mener samtidig, at hendes omdømme led uoprettelig skade.

Derfor sagsøgte hun Lecturas med et krav om erstatning på en million euro svarende til små 7,5 millioner kroner.

Men dommeren i sagen mener altså, at magasinet var berettiget til at bringe billederne.

Begge personer var kendt i offentligheden, og mødet mellem dem havde både en social og politisk relevans, står der i afgørelsen ifølge Lecturas.

Tilbage i november 2023 var kong Frederik stadig kronprins. Han besatte tronen nogle få måneder senere i januar 2024, efter at dronning Margrethe i sin nytårstale havde sagt, at hun ville abdicere.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 12/11/2025 - 13:36

TV 2 News-veteran vender tilbage efter cykelstyrt

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Tv-værten Karen-Helene Hjorth måtte sygemeldes med kraniebrud efter et voldsomt cykelstyrt. Nu vender hun tilbage til arbejdet.

Den mangeårige TV 2 News-vært Karen-Helene Hjorth vender snart tilbage til jobbet efter et halvt års sygemelding.

Det skriver Se og Hør.

Siden juni har Karen-Helene Hjorth været sygemeldt efter et styrt på sin ladcykel. Hun blev slynget over styret på cyklen, og faldet gav hende både kraniebrud og voldsom hjernerystelse.

Men nu kan den erfarne vært endelig komme med godt nyt.

- Jeg har det lige præcis så godt, at det er realistisk, at jeg kan komme tilbage på arbejde i et meget stille og roligt tempo, fortæller Karen-Helene Hjorth til Se & Hør.

Hun har de sidste mange uger været i et forløb hos Center for Hjerneskade, der har gjort hende i stand til at trække i arbejdstøjet igen, uddyber hun.

Det er planen, at Karen-Helene Hjorth skal have første arbejdsdag 3. december.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme tilbage på arbejde, og jeg er meget taknemmelig for, at alt tyder på, at det godt kan lade sig gøre, siger Karen-Helene Hjorth til ugebladet.

Man må dog væbne sig lidt med tålmodighed i forhold til at se Karen-Helene Hjorth tilbage på skærmen. Hun kommer i første omgang ikke til at agere nyhedsvært, men lægger ud med at deltage i møder og spise frokost med kollegaerne.

Hun skal desuden genoptrænes i at være studievært, så hun endnu en gang kan være klar til at levere nyheder til danskerne.

Karen-Helene Hjorth sender også en stor tak til sin arbejdsplads, TV 2, som har været gode til at rumme situationen, fortæller hun.

Genopstarten er dog også forbundet med en vis nervøsitet, men den prøver hun ikke at dykke for meget ned i, fortæller hun.

Journalisten har været tv-vært siden 2003 og en fast del af værtsgruppen på TV 2 News siden 2009.

Sammen med sin eksmand har hun en 12-årig datter, Anna-Klara.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 12/11/2025 - 08:00

FAKTA: Honningkagens historie

* Kager bagt med mel og krydderier og sødet med honning kan spores helt tilbage til middelalderen.

* Munkene i middelalderens europæiske klostre spiste de hårde kager for ikke at bryde fasten. 

* Senere spredte kagen sig ud i Europa, og i Tyskland fik den navne som Lebkuchen og Honigkuchen. 

* Fra slutningen af 1700-tallet dukkede honningkagerne op i Christiansfeld, der dengang tilhørte Slesvig. 

* Byens to første bagere havde tyske rødder og introducerede honningkagen. Kagen blev gennem tiden blandt andet brugt af byens sognepræster til forlovelsesritualer. 

* Christiansfeld, der i dag er en del af Sønderjylland, har fortsat en stolt tradition for de krydrede kager. 

* Der findes dog flere bud på, hvordan en ægte Christiansfelder-honningkage skal bages. 

Kilde: Lex - Danmarks Nationalleksikon. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 12/11/2025 - 08:00

Gode honninghjerter tager tid: Begynd allerede nu

Hele huset dufter, når hjemmebagte honninghjerter tages ud af ovnen. Men hvis du skal byde på den krydrede honningkage i december, skal du lave fordejen nu.

Ingredienser som nellike, ingefær og kanel giver honninghjerter den karakteristiske smag af jul.

Men forberedelserne skal du lave, længe før kagerne kan nydes i december.

For de klassiske honninghjerter består også af en fordej, der laves, minimum fire uger før kagerne bages.

Det fortæller Cathrine Brandt, der er forfatter til flere bøger om bagværk og ejer af bageriet Brandt Brød i Silkeborg.

Fordejen til det, Cathrine Brandt betegner som julens vigtigste bagværk, består af kun to ingredienser.

- Først rører man honning og hvedemel sammen, og det skal have lov at stå, for at man kan få nogle luftige honninghjerter, siger hun.

Stivelsesmolekylerne i fordejen ændrer sig, når honning og hvedemel får lov at modne sammen.

Når du senere ved bagningen tilsætter hævemiddel i form af hjortetaksalt og potaske, sker der en kemisk reaktion, som skaber luftbobler og giver en blød og luftig kage.

Fordejen skal opbevares i en lufttæt beholder og stilles et køligt sted.

- Den må ikke stå alt for varmt, så hvis man har et meget varmt køkken, kan man stille den i et viktualierum, en kælder eller i køleskabet, siger Cathrine Brandt.

Inden fordejen blandes med de øvrige ingredienser, kan du med fordel rive den på et groft rivejern.

Så undgår du, at din røremaskine bukker under for den hårde masse midt i årets måske vigtigste bagemåned.

Cathrine Brandt forbereder selv fordejen lige omkring efterårsferien, men du kan let få et godt resultat, hvis du laver den i midten af november.

- Så kan man bage dem i starten af december, og så har man honninghjerter til hele måneden, hvis man fugter dem undervejs, siger hun.

Blandingen kan hverken fordærve eller blive for gammel, da den ikke indeholder vand.

Derfor kan du ifølge Cathrine Brandt sagtens bruge fordejen fra sidste år, hvis du ikke kom i mål med dine honninghjerter.

Når de nybagte kager tages ud af ovnen, er de hårde som sten og derfor ikke til at spise.

- Her fungerer det allerbedst, hvis man lægger de bagte honninghjerter på en bageplade med en bagerist hen over og dækker med et fugtigt viskestykke.

- Så blødgør man viskestykket løbende over et par dage, mens kagerne står og trækker fugt. Og så kan man lukke dem med chokolade, siger Cathrine Brandt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek