Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 09/12/2022 - 10:00

Pep højtiden op med disse nemme opskrifter på drinks

Årets bedste danske bartender, Mia Hjorth Hansen, giver gode råd til, hvordan du kan drikke snaps og akvavit på en ny måde med dine gæster i højtiden.

Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Vi er gået ind i december, og jul og nytår nærmer sig med hastige skridt. Det er snart tid til at tilbringe hyggelige stunder og dele lækre måltider med familie og venner.

Det er også blevet tid til at finde snapse- og champagneglas frem og pudse dem.

Hvis du vil peppe din snaps og drinks lidt mere op i år, får du gode råd fra en af landets bedste bartendere, Mia Hjorth Hansen.

- Mange har et anstrengt forhold til snaps og akvavit, fordi deres eneste minde er, at de har fået det proppet ned i halsen til en julefrokost. Men de har større potentiale end det, siger hun.

I sommer blev hun – som den første danske kvinde nogensinde – kåret som den bedste danske bartender ved den årlige prisuddeling Bartender's Choice Awards i Stockholm.

Til daglig er hun barchef i den aarhusianske cocktailbar Gedulgt og producerer en eddikebaseret læskedrik kaldet shrub i sit eget bryggeri, Aim Thirst.

Mia Hjorth Hansen anbefaler, at man overrasker og udfordrer smagsløgene mest muligt ved at bruge akvavit.

- Akvavit er nordisk, og det er noget, som vi har tradition for at drikke i Danmark. Jeg synes, at det er fedt, hvis vi kan holde fast i det, siger hun.

Julemaden er typisk fed og tung, og der er behov for at skylle og rense ganen mellem måltiderne.

- Det er nemt at lave et tvist på den klassiske gin og tonic. Tag noget akvavit og bland den med noget læskende som tonic eller lemon- og grapefrugtsodavand for at få de friske smage frem, siger hun.

- Der findes mange gode og mildere akvavitter på markedet i dag. Det kan for eksempel være Krone Akvavit, Lysholm No 52 eller en akvavit fra Copenhagen Distillery.

Hun anbefaler, at man kommer 4 centiliter akvavit i et glas, topper med tonic og til sidst fylder op med isterninger. Har man et decilitermål, svarer en deciliter til 10 centiliter.

- Hvis jeg skulle lave den derhjemme, ville jeg tage en frisk appelsin og skrælle en tynd skræl af med en urtekniv. Den ville jeg presse ned i glasset for at frigive æteriske olier, så næsen også bliver vækket, siger Mia Hjorth Hansen og tilføjer:

- Skrællen kan man derefter bruge som pynt i glasset. Som bartender skal man aktivere tre sanser. Det skal se indbydende ud og både dufte og smage godt.

Efter maden anbefaler hun at servere en klassisk italiensk cocktail kaldet negroni. Den består af lige dele Campari, sød vermouth, gin og isterninger. Pres igen appelsinskræl ned i glasset.

- Man kan tilføje et lille skvæt kirsebærlikør for at gøre den en my sødere og mere julet, siger hun.

Hvor julen typisk er en familiesammenkomst, er nytår mere fejring. Det er tid til champagne.

- En klassiker er kir royal, der består af champagne og solbærlikør. Kom en smule solbærlikør i et champagneglas, og fyld op med champagne. Champagnen kan erstattes med en hvidvin af sauvignon blanc-druen, siger hun.

Vil man servere en nem drink nytårsaften, som vil gøre de fleste ganer tilfredse, anbefaler Mia Hjorth Hansen, at man hælder 4 centiliter Grand Marnier-likør og 1,5 centiliter æblecidereddike i et glas og fylder op med ginger ale og isterninger.

/ritzau fokus/

New York, 05/12/2025 - 21:28

Stjernearkitekten Frank Gehry er død

Dominique Faget/Ritzau Scanpix

Manden bag Guggenheim-museet i Bilbao blev en "starchitect" i USA. Nu er Frank Gehry død i en alder af 96 år.

Den amerikanske arkitekt Frank Gehry er fredag død, 96 år. Det meddeler en repræsentant for ham til New York Times.

Frank Gehrys nok mest kendte værk er Guggenheim-museet i Bilbao i det nordlige Spanien, der åbnede i 1997.

Museets dristige og fantasifulde kreationer med skrånende tårne og bølgende plader af buet metal gjorde Gehry til en superstjerne i arkitekturens verden.

Frank Gehry havde dog gjort sig bemærket inden da, skriver New York Times. I 1989 var han blevet tildelt den prestigefyldte Pritzker Architecture Prize.

Ud over det berømte Guggenheim-museum i Bilbao er Gehry også kendt for blandt andet Det Dansende Hus i Prag, der er opført i 1996, og Walt Disney Concert Hall i Los Angeles, som stod færdigt i 2003.

Gehry var måske den mest fremtrædende af de såkaldte "starchitects", der også omfattede stjerner som Renzo Piano, Rem Koolhaas og Norman Foster.

Han nød sin berømmelse, men hadede betegnelsen "starchitect". Han mente, at der kun fandtes to kategorier af arkitekter:

- Der er folk, der designer bygninger, som hverken er teknisk eller økonomisk gode, og så er der dem, der gør, sagde han til den britiske avis The Independent i 2009.

Han gjorde moderne arkitektur populært og var sågar med i den tegnede tv-serie "The Simpsons". Men Frank Gehry fastholdt ifølge nyhedsbureauet AFP selv, at han blot var en enkel skaber af bygninger.

Frank Gehry blev født som Frank Owen Goldberg i en jødisk familie i et arbejderklassehjem i Toronto i Canada i 1929.

Familien flyttede til USA i slutningen af 1940'erne. For at undgå at blive mål for antisemitisme ændrede han senere sit efternavn til Gehry.

Han studerede arkitektur ved University of Southern California i Los Angeles og dimitterede i 1954. Senere fortsatte han sine studier i byplanlægning på Harvard University, som han dog ikke færdiggjorde.

Gehry arbejdede i de efterfølgende årtier først og fremmest i det sydlige Californien, inden han brød igennem internationalt med Guggenheim-museet i Bilbao.

Han døde fredag i sit hjem i Santa Monica i Californien efter kort tids sygdom.

/ritzau/

Læs Mere >>

New York, 05/12/2025 - 20:57

Stjernearkitekten Frank Gehry er død

Dominique Faget/Ritzau Scanpix

Manden bag Guggenheim-museet i Bilbao blev en "star-chitecht" i USA. Fredag er Frank Gehry død, 96 år.

Den amerikanske arkitekt Frank Gehry er fredag død, 96 år. Det meddeler en repræsentant for ham til New York Times.

Frank Gehrys nok mest kendte værk er Guggenheim-museet i Bilbao i det nordlige Spanien, der åbnede i 1997.

Museets dristige og fantasifulde kreationer med skrånende tårne og bølgende plader af buet metal gjorde Gehry til en superstjerne i arkitekturens verden.

Frank Gehry havde dog gjort sig bemærket inden da, skriver New York Times. I 1989 var han blevet tildelt den prestigefyldte Pritzker Architecture Prize.

Ud over det berømte Guggenheim-museum i Bilbao er Gehry også kendt for blandt andet Det Dansende Hus i Prag, der er opført i 1996, og Walt Disney Concert Hall i Los Angeles, som stod færdigt i 2003.

Frank Gehry blev født i en arbejderklassefamilie i Toronto i Canada i 1929.

Han døde fredag i sit hjem i Santa Monica i Californien efter kort tids sygdom.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 05/12/2025 - 10:00

FAKTA: Fire fif der booster smagen

* Tilsæt krydderierne først, når du skal stege noget, og lad dem stege lidt, inden du tilføjer resten af ingredienserne.

* Damp grøntsager i stedet for at koge dem, så bevarer de mere smag.

* Tilføj andet end vand, når du koger noget. Det kan være krydderier eller urter.

* Brug både olie og smør, når du steger. Smør giver smag, og olie sørger for, at maden ikke brænder så nemt på.

Kilde: bogen "Spis bedre end din nabo" af Julia Prokopenko.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 05/12/2025 - 10:00

Slip sanserne løs i køkkenet og spar penge på indkøb

Der er besparelser at hente på madkontoen, hvis du tør at springe ud i intuitiv madlavning, siger kok og forfatter.

Du vinder både tid og penge ved at lade din intuition lede dig på vej, når du bikser aftensmaden sammen.

Det mener i hvert fald kok og madiværksætter Julia Prokopenko, der er kendt som vært på DR-programmet "Danmarks nye livret".

Nu er hun aktuel med bogen "Spis bedre end din nabo", der rummer tip til, hvordan du i højere grad kan skifte stringente opskrifter ud med ren mavefornemmelse.

- Når vi ikke følger opskrifter, lader vi sanserne fortælle os, om vi er på rette kurs eller ej. På den måde kan madlavning blive en form for meditation, men det kræver, at man vælger at stole på sig selv i stedet for opskriften, siger Julia Prokopenko.

Hendes guide tager udgangspunkt i de fire p'er: prepping, produkt, proces og parring.

Prepping handler om at opbygge et solidt lager af smagsgivere, som du altid har ved hånden. Det kan være alt fra diverse krydderier og olier til tahin, sennep og honning.

Det vigtige er, at du har grundsmagene repræsenteret - surt, sødt, salt, bittert og umami.

- En pose gulerødder og et kyllingebryst på tilbud kan du få til at smage af så mange forskellige ting, hvis du har de her smagsgivere. Så udvid dit forrådskammer, lyder opfordringen fra Julia Prokopenko.

Produkt dækker over, at du tilegner dig en grundviden om de fødevarer, du kokkerer med. På den måde ved du, hvilke ingredienser der kan erstatte hinanden, så du bruger, hvad du allerede har i køleskabet, og ikke farer ud for at købe ekstra ind.

- Et græskar opfører sig på samme måde, som rodfrugter gør. Det vil sige, at du godt kan erstatte græskar med gulerod, mens du for eksempel ikke kan erstatte græskar med agurk, fordi agurken opfører sig anderledes, forklarer hun.

Du hjælper dig selv ved at tænke i råvarefamilier. Tilhører råvarer den samme familie, kan de med høj sandsynlighed afløse hinanden. Står du og mangler kefir til en ret, kan det nemt erstattes med et andet syrnet mælkeprodukt, såsom cremefraiche eller neutral yoghurt.

Men som med alle andre færdigheder kræver det øvelse, og du skal turde at teste ting af i køkkenet, understreger Julia Prokopenko.

- Det er erfaringen, der gør, at du udvikler et kompas, og så skal du ikke være så bange for, at noget går galt, siger hun.

P nummer tre er proces. Når du forstår de forskellige madlavningsprocesser, er det lettere for dig at freestyle. Det handler om at forstå forskellen på, hvad der sker med en råvare, når du for eksempel koger, bager eller steger den.

- Græskar smager for eksempel meget forskelligt, alt efter hvilken proces du bruger til at tilberede det, siger Julia Prokopenko.

Det sidste p står for parring, og det går i sin enkelthed ud på, at du formår at sammensætte et måltid, så det går op i en højere enhed. Her kommer du ifølge Julia Prokopenko langt ved at tænke i teksturer og grundsmage.

- Grunden til, at vi ikke bare kan ignorere det trin, er, at vi er biologisk og kulturelt betinget, i forhold til hvad vi anser som værende et tilfredsstillende måltid, siger hun og fortsætter:

- Kombinationen af noget surt, sødt, salt sammen med noget cremet og sprødt er egentlig bare det, der skal til, for at vores hjerner er tilfredse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek