Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Storbritannien, 09/04/2025 - 12:29

Kong Charles har 20-års bryllupsdag efter hård tid

Selv om kong Charles og dronning Camilla har været gift i to årtier, går deres relation helt tilbage til 1970'erne. Det har medført en del drama.

Chris Jackson/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Den britiske monark, kong Charles, har 20-års bryllupsdag med sin hustru, dronning Camilla.

Til tonerne af James Taylors "How Sweet It Is (To Be Loved By You)" markerer det britiske kongehus bryllupsdagen på sin officielle instagramprofil med en række billeder og klip fra parrets ægteskab.

På bryllupsdagen 9. april befinder parret sig i Italien, hvor de er på statsbesøg. Ugen forinden måtte kong Charles aflyse sine planer, fordi han oplevede bivirkninger fra den behandling, han får mod kræft.

Men statsbesøget i Italien gennemføres indtil videre som planlagt. Det er også i støvlelandet, at kong Charles og dronning Camilla er foreviget på en række nye portrætter, som det britiske kongehus har delt i anledning af parrets bryllupsdag.

Selv om kong Charles og dronning Camilla kan se tilbage på to årtier sammen som mand og kone, går deres relation helt tilbage til 1970'erne, hvor de færdedes i de samme kredse. De mødte angiveligt hinanden til en poloturnering.

Den royale romance er blevet skildret i Netflix-serien "The Crown", som beretter om ulykkelig kærlighed for parret, der dengang ikke måtte få hinanden. Angiveligt fordi hun var borgerlig og uden fine forældre, og han jo skulle have det rette parti, der passede til tronen.

Derudover var de begge i begyndelsen af 20'erne, og kong Charles, der dengang var prins, skulle i flåden.

Camilla Shand, som hun hed, fandt sammen med sin tidligere kæreste, officeren Andrew Parker Bowles. De blev gift i 1973 og fik en søn og en datter sammen.

Charles mødte i slutningen af 70'erne den unge Diana Spencer gennem hendes søster, som han på daværende tidspunkt havde en relation til.

De gik siden fra hinanden, og Charles og Diana blev i begyndelsen af 80'erne selv et par.

Den 32-årige Charles og den 19-årige Diana blev gift i sommeren 1981. Sammen fik de siden sønnerne prins William og prins Harry.

I 1996 kunne Charles' og prinsesse Dianas ægteskab ikke mere. Parret blev skilt under stor mediebevågenhed, og prinsesse Diana sagde efterfølgende i et interview, at der havde været tre personer i deres ægteskab.

Året efter omkom prinsesse Diana i en bilulykke i Paris med paparazzofotografer efter sig.

I 1999 forevigede fotografer det, der i årevis havde været en offentlighed hemmelig: Charles og Camilla, der forlod en fødselsdagsfest sammen.

I februar 2005 offentliggjorde det britiske kongehus, at parret skulle giftes. Vielsen fandt sted allerede to måneder efter ved en borgerlig ceremoni, der efterfølgende blev religiøst velsignet.

Selv om Camilla blev gift med den daværende tronarving, som bar tronfølgertitlen prinsen af Wales, brugte hun efterfølgende titlen hertuginde af Cornwall og ikke prinsesse af Wales som prinsesse Diana.

Dengang lød det, at når Charles en dag overtog tronen, ville Camilla bære titlen prinsessegemalinde.

Men i 2022 blev den udmelding ændret.

Storbritanniens daværende monark, dronning Elizabeth, udtrykte i anledning af sine 70 år på tronen ønske om, at Charles' hustru skulle bære dronningetitlen, når han en dag blev konge af Storbritannien.

Det blev han kort tid efter, da dronning Elizabeth gik bort i september 2022, 96 år gammel.

/ritzau/

København, 25/04/2025 - 16:00

Eurovision tillader EU-flag og palæstinensiske flag blandt publikum

Leonhard Foeger/Reuters

Eurovision tillader flere flag blandt publikum. Dansk deltager må lade færøsk flag blive hjemme.

Tilskuerne til årets Eurovision i Schweiz må gerne vise blandt andet palæstinensiske flag, EU-flag og regnbueflag, når konkurrencen løber over skærmen til maj.

Det fremgår af showets nye flagpolitik, som DR har set.

Sidste år måtte man kun flage med de deltagende landes flag og regnbueflag.

Men deltagerne får ikke de samme rammer, som publikum i salen gør.

Det betyder ifølge DR, at den danske Grand Prix-deltager Sissal, som kommer fra Færøerne, ikke må flage med det færøske flag.

Den danske delegation må kun bruge Dannebrog.

I et skriftligt svar til DR siger DR's programansvarlige for Eurovision, Erik Struve Hansen, at man overholder reglerne.

- Det betyder, at der kan være side-effekter, som her, hvor det ikke er muligt for os at vifte med et færøsk flag sammen med Dannebrog. Det må vi så overlade til fansene i salen – og så giver vi den gas med Dannebrog, siger han.

Mediet ESC Extra skrev efter konkurrencen i 2024, som blev afholdt i Sverige, at flagpolitikken var blevet håndhævet strengere end sædvanligt

Det skyldtes de øgede geopolitiske spændinger, lød det dengang. Op til sidste års show var Israels deltagelse til heftig debat.

Af den nye flagpolitik fremgår det ifølge DR, at politiske budskaber skal undgås, men at værtslandet Schweiz sætter høj værdi i ytringsfrihed.

Publikum må derfor tage alle flag med, som ikke strider imod schweizisk lov.

Til DR siger Sissal, at det ikke er noget, som fylder meget for hende. Men hvis hun selv havde kunnet bestemme, ville hun gerne have haft både det færøske og det danske flag med.

Den danske deltager Sissal optræder med sangen "Hallucination". Hun skal synge for en finaleplads i programmets anden semifinale 15. maj.

Kvalificerer hun sig til finalen, skal hun på scenen igen 17. maj.

Danmark har ikke været med i finalen siden 2019.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 25/04/2025 - 15:54

Kong Frederik tager til kaffemik og besøger flyveplads i Grønland

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kong Frederik besøger i næste uge Grønland. Han flyver til Grønland sammen med grønlands regeringschef.

Når kong Frederik i den kommende uge besøger Grønland, vil borgerne i Nuuk tirsdag få mulighed for at møde kongen til en kaffemik i kulturhuset Kutuaq.

Det fremgår af programmet for turen, som kongehuset fredag har offentliggjort.

Kongen skal også besøge Grønlands Universitet og afsted med Sirius-patruljen.

Kong Frederik modtager mandag den nye formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, på Amalienborg.

Herefter sætter de to sammen kursen mod Grønland, hvor de ventes at ankomme mandag aften.

Tirsdagen starter for kong Frederik med et besøg i bygden Kapisillit, der ligger 75 kilometer fra Nuuk og har 50 indbyggere, hvorefter han deltager i en kaffemik i Nuuk og herefter videre på en vandretur.

Programmet slutter tirsdag med en middag i Hans Egedes Hus i Nuuk, hvor den grønlandske regeringschef er vært.

Onsdagen besøger kongen Grønlands Universitet og senere et besøg på Station Nord, som er den nordligst bemandede flyveplads i Grønland. Den bruges af Sirius-patruljen.

På sidstnævnte besøg er forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) også med. Det nærmere program for den del af turen fremgår ikke af kongehusets udmelding.

Ifølge kongehusets kalender er kongen også i Grønland torsdag og fredag. Af programmet for turen fremgår det, at kong Frederik tager afsted med Sirius-patruljen de to dage.

Kong Frederik var sidst i Grønland i slutningen af juni 2024. Dengang var dronning Mary også med.

Den nye tur kommer efter flere måneders uro omkring Grønland og den amerikanske præsident, Donald Trumps, interesse for at få kontrol med Grønland.

I slutningen af marts understregede kongen sin kærlighed til Grønland.

- Der skal ikke herske tvivl om min kærlighed til Grønland, og min forbundethed til det grønlandske folk er intakt, sagde han dengang til TV 2.

Så sent som torsdag gentog den amerikanske præsident, Donald Trump, at Grønland er vigtig for international sikkerhed.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 25/04/2025 - 06:00

FAKTA: Overskydende skat siden 2019

* Tallene viser samlet udbetalt beløb, antal borgere, der skal have penge tilbage, samt gennemsnitligt beløb.

* 2024: 25,4 milliarder kroner, 3,8 millioner borgere, 6621 kroner.

* 2023: 25,7 milliarder kroner, 3,9 millioner borgere, 6585 kroner.

* 2022: 25,5 milliarder kroner, 3,8 millioner borgere, 6600 kroner.

* 2021: 19,9 milliarder kroner, 3,7 millioner borgere, 5435 kroner.

* 2020: 19,5 milliarder kroner, 3,6 millioner borgere, 5422 kroner.

* 2019: 17,4 milliarder kroner, 3,4 millioner borgere, 5179 kroner.

Kilde: Skattestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 25/04/2025 - 06:00

Millioner af danskere får skat tilbage: Derfor betaler vi for meget

Frank May/Ritzau Scanpix

Mange danskere betaler bevidst eller ubevidst for meget i skat. De seneste tre år har den samlede overskydende skat været på over 25 milliarder kroner.

Inden længe får 3,8 millioner danske skatteydere udbetalt i alt 25,4 milliarder kroner i overskydende skat.

Når årsopgørelsen lander hvert år i marts, sidder titusinder i kø til selvbetjening på skat.dk for at se det endelige resultat.

Som regel skal størstedelen af skatteyderne have penge tilbage. Og det er ikke helt tilfældigt, fortæller chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO Henning Boye Hansen:

- Danskerne er vilde med at få deres egne penge tilbage på den måde. For mig er det også et tegn på, hvor sund privatøkonomien er i de danske familier, der ikke mangler pengene i det daglige.

Også skatteminister Rasmus Stoklund (S) vurderer, at mange danskere foretrækker at være på den sikre side og betale lidt for meget i skat.

- Men det bedste vil nok være, hvis man har nogenlunde styr på sin forskudsopgørelse og hverken betaler for meget eller for lidt i skat, så man får en korrekt udbetaling af de penge, man skal bruge i løbet af året, siger han.

De seneste år er det samlede beløb, der betales tilbage i overskydende skat, steget meget.

I 2021 blev der udbetalt 19,9 milliarder kroner. Det beløb steg til over 25 milliarder kroner i 2022 og er ikke faldet siden.

Henning Boye Hansen fortæller, at skattesystemet er konstrueret på en måde, der som udgangspunkt udløser overskydende skat.

Det er en del af forklaringen på, hvorfor så mange danskere får penge tilbage.

- Når vi får vores trækprocent med forskudsopgørelsen i november hvert år, runder systemet automatisk op til nærmeste hele krone, siger han.

- Hvis trækprocenten er 36,1, bliver den rundet op til 37. Det betyder, at vi alle bliver trukket lidt for meget i skat hver måned, siger han.

Men derudover vælger mange selv at betale ekstra i skat for at undgå restskat.

- Der vil være nogle, som venter med at indtaste fradrag, så de i løbet af året tvinger sig selv til at betale mere i skat, siger han.

- En anden metode, jeg kender flere, der gør brug af, er at få lønkontoret på arbejdspladsen til at sætte trækprocenten op fra for eksempel 37 til 39 procent.

Ifølge Henning Boye Hansen er det egentlig en effektiv måde at spare penge op på.

- Jeg tror, mange danskere gør det med udgangspunkt i ordsproget ude af øje, ude af sind, siger han.

- Hvis pengene i stedet løbende kom ind på lønkontoen, ville fristelsen for at bruge dem på noget andet også være større.

De seneste år er der i gennemsnit blevet udbetalt mellem 6000 og 7000 kroner i overskydende skat.

- Det er jo ikke en formue, men er man to, har man lidt ekstra penge til sommerferien, når pengene udbetales i april, siger Henning Boye Hansen.

Det er dog ikke altid en god idé at betale for meget i skat. Det er ofte bedre at prioritere at få betalt en eventuel dyr gæld med høj rente.

- Har man kviklån eller andre dyre lån, er det klart, at det er en dårlig idé at betale for meget i skat, hvis alternativet er, at man kan afdrage gælden hurtigere ved at få pengene udbetalt, siger han.

Også privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer vurderer, at det som regel giver mest mening at betale gæld af hurtigere.

- De renteudgifter, man sparer på den måde, er jo et sikkert afkast - altså en økonomisk gevinst, siger han.

- Har man ikke gæld, kan man afhængig af beløbets størrelse overveje at lægge pengene til side som en økonomisk buffer eller forsøde tilværelsen en smule med restaurantbesøg, wellness eller oplevelser.

Hans overordnede anbefaling er dog, at man skal stræbe efter at betale en så korrekt skat som muligt.

Overskydende skat udbetales i år fra 25. april.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek