Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Jerusalem, 11/05/2021 - 17:13

Netanyahu vil optrappe angreb på Gaza efter raketangreb

Israel vil optrappe angreb på Hamas, efter at to israelske kvinder er blevet dræbt af raketter fra enklaven.

Mohammed Abed/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/AFP

Premierminister Benjamin Netanyahu advarer tirsdag om, at Israel vil optrappe angreb på det islamistiske Hamas, der regerer i Gazastriben, efter at to israelske kvinder er blevet dræbt af raketter fra enklaven.

- Siden mandag har hæren gennemført hundredvis af angreb mod Hamas og Islamisk Jihad i Gaza ... og vi vil intensivere vores angreb, siger Netanyahu i en videooptagelse udsendt af hans kontor.

- Hamas vil blive ramt på måder, som det ikke venter, siger han.

Netanyahu talte efter to israelske kvinder blev dræbt tirsdag i den sydlige by Ashkelon.

Hamas siger, at det på fem minutter tirsdag eftermiddag sendte 137 raketter afsted mod Ashkelon og det nærliggende Ashdod. Angrebene blev gennemført simultant, så der var større chance for, at rakketter nåede igennem det israelske luftforsvar.

Den israelske hær har optrappet luftangreb mod Hamas og Islamisk Jihads stillinger i Gaza, hvor den lokale sundhedstjeneste siger, at 26 mennesker er blevet dræbt siden mandag. Blandt de dræbte var ni børn.

I Frankrig siger en talsmand for regeringen i en appel til Israels leder, at magtanvendelse bør være proportional.

- Vi siger meget klart, at der må være proportioner i magtanvendelsen fra de israelske myndigheders side, siger den franske viceudenrigsminister, Jean-Baptiste Lemoyne.

Både USA's udenrigsminister, Antony Blinken, Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, og den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, opfordrer israelerne og palæstinenserne til at nedtrappe situationen hurtigst muligt.

Antony Blinken tilføjer dog, at USA støtter Israels ret til at forsvare sig.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger mandag i et opkald til palæstinensiske ledere, at han "vil mobilisere hele verden for at stoppe Israels terror og belejringer" på Vestbredden.

I Jerusalem har situationen været højspændt siden fredag, hvor kampklædt israelsk politi stødte sammen med palæstinensere i forbindelse med den sidste fredagsbøn i muslimernes hellige fastemåned, ramadanen.
Det er de værste uroligheder i byen siden 2017.

/ritzau/Reuters

København, 26/04/2024 - 13:42

Tobias Rahim: Jeg har det virkelig godt nu

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Den danske popstjerne Tobias Rahim siger til P4 i et sjældent interview, at han er kommet godt ud på den anden side af et "psykisk uvejr".

Hans musik topper konstant de danske hitlister, men popstjernen Tobias Rahim har i et år været helt tavs, når det gælder interview i medierne.

Torsdag blev det mønster dog brudt med et eksklusivt besøg i radioprogrammet "Formiddag på 4'eren" på DR's kanal P4.

- Jeg har det virkelig godt nu. Jeg har det basically (i bund og grund, red.) fucking godt, siger Tobias Rahim blandt andet, da han af en P4-lytter bliver spurgt til, hvordan han har det.

Den nu 34-årige sangskriver og sanger har tidligere været åben omkring, at han i perioder har kæmpet med angst. Tilbage i 2022 trak han for eksempel stikket lige op til udgivelsen af debutalbummet "Når sjælen kaster op".

Men nu befinder han sig et meget bedre sted, fortæller han til "Formiddag på 4'eren".

- Det føles, som om jeg har krydset det bjerg, og jeg er nået om på den anden side, hvor det er dejligt at være igen. Jeg føler, at jeg har været i psykisk uvejr eller lidelse, eller hvad man kalder det, lyder det fra Tobias Rahim, der blandt andet er kendt for hits som "Stor mand" og "Flyvende Faduma".

Sange, som ifølge en opgørelse fra musikorganisationen Koda, toppede listen over de mest indtjenende numre i Danmark sidste år.

Til sommer kan Tobias Rahim opleves live flere steder i landet - blandt andet i forbindelse med koncertturnéen Grøn.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/04/2024 - 12:00

FAKTA: Cecilie Stenspil

* 44-årige Cecilie Stenspil blev uddannet skuespiller fra Odense Teater i 2006.

* Hun fik sit gennembruddet i DR-serien "Livvagterne", hvor hun havde en af hovedrollerne.

* Hun har også haft hovedrollen i dramafilmen "Kollision" fra 2019. Derudover har hun haft roller i thrillerserien "Gidseltagningen" og i dramakomediefilmen "Lang historie kort".

* Privat er hun gift med skuespilleren Troels Lyby, som hun har en søn og en datter sammen med. Troels Lyby har også to børn fra sit første ægteskab.

* Hun er storesøster til skuespilleren Simon Stenspil, der også har en rolle i "Badehotellet".

Kilde: danskefilm.dk.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/04/2024 - 10:00

Ringorm og alvorlige infektioner

* Ringorm er en almindelig, men yderst irriterende svampesygdom. Smitten kan komme fra både hunde og katte og sker direkte fra dyr til menneske.

* Ringormen sidder i dyrenes hud som en rødmen og kan være meget kløende. På mennesker viser den sig også som kløende, røde pletter, der er højrøde i kanten og lyserøde i midten.

* Ringorm kan behandles med svampemidler, der kan købes i håndkøb, mens kæledyr må en tur forbi dyrlægen.

* Som katteejer skal være påpasselig med at blive bidt af sin kat, da deres bakterier i munden og de dybe indstik, de kan lave med tænderne, kan give alvorlige infektioner. Søg derfor altid læge, hvis du er blevet bidt af en kat.

Kilde: Sanne Ross Sørensen, dyrlæge og medejer af webshoppen Superhund samt dyrlæge på biomedicinsk forskningslaboratorie ved Aalborg Universitetshospital.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/04/2024 - 10:00

Disse sygdomme kan du få fra dit kæledyr

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Borrelia, leptospirose og toxoplasmose er blot nogle af de sygdomme, du kan blive smittet med af dine firbenede venner.

Sygdomme, der smitter fra kæledyr til mennesker - kaldet zoonoser - kan være farlige.

Der findes mange af sådanne sygdomme af varierende hyppighed og alvor, fortæller Sanne Ross Sørensen, der er dyrlæge og medejer af webshoppen Superhund samt dyrlæge på biomedicinsk forskningslaboratorie ved Aalborg Universitetshospital.

Hun nævner tre zoonoser, man som kæledyrsejer skal være opmærksom på:

1. Borrelia

Borrelia overføres fra flåter.

- Man plejer at sige, at hvis flåten sidder på huden mellem 12 og 48 timer, så kan den overføre borrelia-bakterien til blodbanerne, siger Sanne Ross Sørensen.

Symptomerne er ledsmerter, feber og i værste tilfælde lammelser for både dyr og mennesker. På menneskehud ses også en rødmen, hvor flåten har siddet.

Man skal altid søge enten læge eller dyrlæge, hvis man ser symptomer hos sig selv eller sit kæledyr, råder dyrlægen.

Højsæsonen for flåter er fra april til oktober. Her bør man dagligt undersøge kæledyr og familie for flåter, fortæller Sanne Ross Sørensen.

- Men man skal faktisk allerede begynde sidst i februar og fortsætte helt ind i november, siger hun.

2. Leptospirose:

Leptospirose kommer oprindeligt fra gnavere og smitter via urin - blandt andet gennem mund, slimhinder eller sår.

Særligt hunde kan smittes, hvis man går tur i våde områder, hvor der er mus og rotter.

Symptomerne hos hunde er typisk høj feber, nedstemthed, opkast og diarre, mens man hos mennesker ser milde influenzalignende symptomer.

Både for hund og ejer kan zoonosen være farlig, da den sætter sig i nyrerne og i værste tilfælde kan føre til organsvigt.

Opdages sygdommen tidligt, kan den som oftest behandles med antibiotika.

- Men senere kan den være svær at behandle og kan føre til, at man må aflive hunden, siger Sanne Ross Sørensen, der anbefaler, at man får sin hund vaccineret mod leptospirose.

3. Toxoplasmose

Parasitten toxoplasma er ofte forkommende, men giver sjældent sygdommen toxoplasmose, der er særligt alvorlig for gravide og personer med svækket immunforsvar.

Zoonosen findes kun hos katte, der oftest smittes gennem råt kød - for eksempel hvis de spiser mus og fugle.

- Det vil sige, at udekatte har større risiko for at bære smitten end indekatte, siger Sanne Ross Sørensen.

Toxoplasmose overføres til mennesker gennem kattens afføring.

Katte har som oftest ingen symptomer, og det samme gælder for voksne og børn. Dog kan man opleve feber, træthed og hævede lymfeknuder.

Immunsvækkede personer har større risiko for at få symptomer, mens gravide, der får parasitten, kan overføre smitten til fostret, hvor parasitten så vil forårsage skader på fostrets hjerne og øjne.

Derfor er det bedst, at man som gravid undgår at tømme kattebakke.

Generelt anbefaler Mette Kirkeskov Sie, der er sektionsleder ved Fødevarestyrelsen, at man altid søger dyrlæge, hvis ens kæledyr bliver syg.

Hun tilføjer, at det er vigtigt at fortælle dyrlægen, hvis der er sket noget unormalt med dyret op til.

- For eksempel hvis man har været ude og rejse med sit kæledyr, eller det stak af i en skov og måske har været i kontakt med vilde dyr. Så får dyrlægen, det bedste grundlag til at kunne stille den rigtige diagnose, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek