Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/02/2025 - 18:58

Kvinde sigtet for at køre mod kørselsretningen på motorvej

Politiet søger vidner, der så hvid varebil køre mod kørselsretningen på Sydmotorvejen fredag.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Politiet har anholdt en 32-årig kvinde for at have kørt mod kørselsretningen på Sydmotorvejen fredag.

Det oplyste vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Lars Denholt lørdag morgen.

- Hun er sigtet for vanvidskørsel og det, der hedder fareforvoldelse.

Lørdag eftermiddag blev hun fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved.

Her fandt dommeren ikke, der var begrundet mistanke for, at hun havde til hensigt at forvolde fare.

Derfor blev den 32-årige løsladt igen. Det oplyser specialanklager Christina Lund Gregersen lørdag aften.

- Hun erkendte, at hun har kørt mod kørselsretningen, siger Gregersen og tilføjer, at kvinden forklarede det med, at hun kom forkert ned på motorvejen.

Politiet fik anmeldelsen fredag klokken 13.09.

Hændelsen fandt sted omkring afkørsel 36, der hedder Bregentved.

- En hvid varebil passerede afkørslen, og et stykke efter lavede den en u-vending. Herefter kørte den mod syd i det nordgående spor og tilbage til afkørsel 36, sagde Lars Denholt tidligere lørdag.

En personbil var ved at blive klemt mellem varebilen og en lastbil, da varebilen kørte imod den. Det var i den forbindelse, at anmeldelsen blev indgivet.

Politiet søger vidner, som har været ved afkørsel 36 i nordgående retning omkring klokken 13 fredag middag.

- Vi vil gerne tale med de bilister, som var i området og eventuelt mødte varebilen, da den kom kørende i sydlig retning i det nordgående spor.

- Vi ønsker at finde ud af, om flere måtte undvige varebilen for at undgå en frontal påkørsel. Vi tænker, at der er en del mennesker, der har oplevet det her på en fredag før skolernes vinterferie, siger Lars Denholt.

Har man oplysninger om episoden, opfordrer politiet til, at man ringer 114.

/ritzau/

København, 13/03/2025 - 17:02

Amerikansk verdensstjerne aflyser koncert i Royal Arena

Michael Tran/Ritzau Scanpix

For anden gang må rapperen Nelly aflyse en koncert på dansk jord. Årsagen til aflysningen er ukendt.

Den amerikanske rapper Nelly har aflyst sin planlagte koncert i Royal Arena i København den 29. maj.

Det skriver musikmediet Gaffa.

Der er ifølge mediet ikke oplyst nogen årsag til, hvorfor koncerten er aflyst.

Nellys seneste koncert i Danmark skulle have fundet sted i 2020. Men også her måtte verdensstjernen melde afbud. Årsagen var dengang coronapandemien.

I over to årtier har Nelly været en banebrydende kraft inden for musik og underholdning, hvor han har blandet genrer som hip-hop og country.

Han har vundet tre Grammys og skabt mange numre, der har toppet hitlisterne.

Koncerten i maj i Royal Arena var en del af hans "Where The Party At Tour", der fejrer 25-års jubilæet for hans debutalbum "Country Grammar".

Han skulle ifølge Live Nation have optrådt med kunstnere som Eve, St. Lunatics, Fabolous og Jermaine Dupri.

Han har været nomineret til 12 Grammy-priser og vundet 3 statuetter.

30. maj skal rapperen efter planen spille på Jellinge Festival - dagen efter den aflyste koncert i Royal Arena. Herfra er ikke meldt om nogen aflysninger.

Sidst Nelly besøgte Danmark var ifølge Gaffa tilbage i 2017, hvor han lagde vejen forbi Store Vega i København.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/03/2025 - 16:23

Amerikansk verdensstjerne aflyser koncert i Royal Arena

Michael Tran/Ritzau Scanpix

For anden gang må rapperen Nelly aflyse en koncert på dansk jord. Årsagen til aflysningen er ukendt.

Den amerikanske rapper Nelly har aflyst sin planlagte koncert i Royal Arena i København den 29. maj.

Det skriver gaffa.dk.

Der er ifølge musikmediet ikke oplyst nogen årsag til, hvorfor koncerten er aflyst.

Nellys seneste koncert i Danmark skulle have fundet sted i 2020. Men også her måtte verdensstjernen melde afbud. Årsagen var dengang coronapandemien.

I over to årtier har Nelly været en banebrydende kraft inden for musik og underholdning, hvor han har blandet genrer som hip-hop og country.

Han har vundet tre Grammys og skabt mange numre, der har toppet hitlisterne.

Koncerten i maj i Royal Arena var en del af hans ”Where The Party At Tour”, der fejrer 25-års jubilæet for hans debutalbum "Country Grammar".

Han skulle ifølge Live Nation have optrådt med kunstnere som Eve, St. Lunatics, Fabolous og Jermaine Dupri.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/03/2025 - 12:30

FAKTA: Fem råd til lønsamtalen

* Forbered dig grundigt, og sæt et mål for, hvad du vil have ud af lønforhandlingen.

* Spørg dig selv, hvad du er værd for virksomheden.

* Løn er mere end kroner og øre på lønsedlen. Andre goder, såsom fridage eller efteruddannelse, er også til forhandling.

* Gør dit for at skabe en god stemning.

* Du forhandler reelt løn året rundt blandt andet ved at spørge om fremtidige lønstigninger.

Kilde: Ingeniørforeningen IDA.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/03/2025 - 12:30

Få mere i løn ved at være godt forberedt og kende din værdi

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Med forberedelse og de rette argumenter kan du selv prøve at få mere i løn. Overvej også, om det er tid til at skifte job, hvis udsigterne ikke er gode.

Overenskomstforhandlingerne er i gang, og flere aftaler er kommet på plads. Men selv om de store forhandlinger sætter rammerne, kan du stadig selv forsøge at få mere i løn.

Det kræver dog som regel en god lønsamtale, hvor du er godt forberedt og klar til at fremhæve din værdi.

Se på, hvad du har bidraget med, og hvilke resultater du har nået i det forgangne år. Husk også at se fremad, lyder rådet fra Jacob Plenaa Thorngreen, der er chefkonsulent i Ingeniørforeningen IDA.

- En grundregel i lønforhandling er, at du ikke skal godtage et nej, siger han og fortsætter:

- Du bør alligevel forsøge at forhandle med gode argumenter og en positiv tone.

Jacob Plenaa Thorngreen anbefaler, at du forbereder dig grundigt og sætter et mål for, hvad du vil have ud af lønforhandlingen. Beslut dig for, hvad du ønsker i løn.

Det bør også indgå i dine overvejelser, hvordan arbejdspladsens økonomi ser ud, da det kan have stor betydning. Det fortæller cheføkonom i Dansk Metal Erik Bjørsted.

- Det er altså værd at overveje, om arbejdspladsen skovler store overskud ind og betaler udbytte til aktionærer. For så er det kun rimeligt, at det også drypper på degnen, så der falder mere af til lønmodtagerne, siger han.

I din forberedelse til lønsamtalen kan du kigge i lønstatistik og lønberegnere samt tale med kolleger, der laver det samme som dig, da I kan løfte hinanden.

- Men hvis du har kendskab til kolleger, der tjener mere, bør du undgå at inddrage deres løn direkte i en lønforhandling. Det kan skabe en negativ stemning, og du kan fremstå misundelig, siger Jacob Plenaa Thorngreen og uddyber:

- Brug i stedet dine opgaver og ansvarsområder som en løftestang i lønforhandling. Og så kan du sige til din chef, at det er vigtigt for dig, at du får en konkurrencedygtig løn i forhold til dine kolleger og branchen generelt.

Ifølge Jacob Plenaa Thorngreen kan der dog være overenskomster, som ikke giver plads til individuel forhandling. Også Erik Bjørsted vurderer, at det ikke er alle steder, der er plads til, at man som medarbejder selv kan forhandle sin løn.

- Der kan i stedet være en fælles tillidsmand, som forhandler på vegne af sig selv og de andre medarbejdere, siger han.

Hvis arbejdspladsen har problemer med at skaffe nok arbejdskraft, kan det være til din fordel, når du skal forhandle løn.

- Det skal man have i baghovedet som lønmodtager, for det betyder, at markedsprisen på arbejdskraften er stigende. Der er tale om udbud og efterspørgsel, siger Erik Bjørsted.

Det kan også være, at du skal overveje, om det er tid til et jobskift. Det er især relevant, hvis du arbejder i en virksomhed, der er kørt lidt fast og år efter år præsterer dårlige resultater.

- Så kan det være en god anledning til at indse, at der ikke er de store udsigter i virksomheden. Man må videre og finde et sted, hvor det går bedre, så der er mulighed for at stige i løn, siger han.

- For en vigtig del af dynamikken på vores arbejdsmarked er, at lønmodtagerne tør tage skridtet videre og søge nye muligheder.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek