Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 19/05/2025 - 16:47

Anklager kræver ansatte fængslet i sag om sultne køer i Mols Bjerge

Det bør udløse en fængselsstraf, mener anklager, hvis ansatte fra Naturstyrelsen findes skyldige i vanrøgt.

Af: /ritzau/

To ansatte fra Naturstyrelsen Kronjylland bør idømmes fængselsstraffe på mellem tre og seks måneder for mulig vanrøgt af kreaturer i Mols Bjerge.

Det er specialanklager Katrine Klausens påstand, skriver DR.

Dyrene gik på Naturstyrelsens arealer i 2021.

Anklageren ønsker desuden, at de ansatte bliver frataget retten til at beskæftige sig med dyr i fem år.

- De har med åbne øjne nedprioriteret dyrevelfærden for at fremme biodiversiteten. Det kan ikke udelukkes, at de på ny kan tilsidesætte dyrevelfærden, sagde anklageren under sin procedure ifølge DR.

Det er skovrider Peter Brostrøm og en tidligere medarbejder fra Naturstyrelsen Kronjylland, der er tiltalt i sagen.

Anklagemyndigheden vil have dem dømt for at have behandlet 76 kreaturer uforsvarligt - i 28 tilfælde med karakter af mishandling.

Der var tilbage i 2021 flere beretninger om dødt kvæg i Mols Bjerge.

Landbrugsavisen skrev dengang om en tilsynsrapport fra Kvægdyrlægerne Djursland. En rapport, som blev lækket til medierne.

Rapporten berettede om stude, som var sultet ihjel, drægtige køer, som fødte døde kalve, en dødeligt forgiftet ko samt andre dyr, der fremstod afmagrede.

I rapporten var det beskrevet, at dyrene var så desperate, at de forsøgte at leve af bark på træer. Barken var gnavet af i en højde op til to meter.

Det blev besluttet at hjemtage dyrene i begyndelsen af februar 2021, har en af de tiltalte forklaret i retten.

På det tidspunkt var adskillige kreaturer ifølge anklageskriftet døde hen over vinteren, ligesom flere måtte aflives, fordi de var afkræftet og underernæret.

Naturstyrelsen betalte i begyndelsen af april en bøde på 800.000 kroner for overtrædelse af dyrevelfærdsloven i sagen.

Både den tidligere medarbejder og skovrider Peter Brostrøm nægter sig skyldige.

Der ventes at falde dom i sagen onsdag.

/ritzau/

London, 21/05/2025 - 21:43

Northside-aktuel rapper sigtes for terrorforseelse af britisk politi

Clodagh Kilcoyne/Reuters

En video viser angiveligt, at en nordirsk rapper viser et Hizbollah-flag frem under en koncert i London.

Britisk politi har sigtet Liam O’Hanna, der er en del af den nordirske hiphoptrio Kneecap, for en terrorforseelse, fordi han angiveligt har vist et flag til støtte for den militante bevægelse Hizbollah.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet blev ifølge mediet Sky News gjort opmærksom på en video af den unge rapper i april. Derfor blev dets antiterrorenhed sat på opgaven.

I videoen kan man angiveligt se O'Hanna vise et Hizbollah-flag frem under en koncert i London tilbage i november sidste år.

Hizbollah-bevægelsen blev dannet i 1982 som svar på en israelsk invasion i Libanon. Det er en shiamuslimsk bevægelse, som gennem årene blandt andet også har angrebet amerikanske mål.

Den har desuden spillet en særdeles aktiv rolle som allieret til Hamas-bevægelsen, der er i krig med Israel.

O'Hanna er sigtet for at have vist flaget "på en sådan måde eller under sådanne omstændigheder, at der er en rimelig mistanke om, at han støtter en forbudt organisation", lyder det.

Det er i så fald i strid med britisk terrorlovgivning.

Trioen har imidlertid understreget, at den hverken støtter Hamas eller Hizbollah, og den siger, at videoen er blevet taget ud af sin kontekst, skriver BBC.

Ifølge mediet har det indtil videre kostet Kneecap en række optrædener.

Ikke desto mindre tyder alt på, at de denne sommer lægger vejen forbi den aarhusianske festival Northside, hvor 27-årige O'Hanna efter planen skal optræde med de to øvrige medlemmer.

Han skal møde i retten i London den 18. juni, hvilket er 11 dage efter deres planlagte koncert i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 21/05/2025 - 21:23

Northside-aktuel rapper sigtes for terrorforseelse af britisk politi

En video viser angiveligt, at en nordirsk rapper viser et Hizbollah-flag frem under en koncert i London.

Britisk politi har sigtet Liam O’Hanna, der er en del af den nordirske hiphoptrio Kneecap, for en terrorforseelse, fordi han angiveligt har vist et flag til støtte for den militante bevægelse Hizbollah.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet blev ifølge mediet Sky News gjort opmærksom på en video af den unge rapper i april.

Den viser angiveligt O'Hanna vise et Hizbollah-flag frem under en koncert i London tilbage i november sidste år.

Kneecap lægger denne sommer vejen forbi den aarhusianske festival Northside, hvor O'Hanna efter planen skal optræde med de to øvrige medlemmer.

Han skal møde i retten i London den 18. juni, hvilket er 11 dage efter deres planlagte koncert i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 21/05/2025 - 10:00

FAKTA: Om regulering af legetøj

* Et produkt bliver defineret som legetøj, hvis det klart er konstrueret eller bestemt til legeformål for børn under 14 år. Regler for legetøj bliver primært reguleret i  EU's legetøjsdirektiv, som er implementeret i dansk lov i legetøjsbekendtgørelsen.

* Reglerne i legetøjsdirektivet har været under revision, og i april 2025 blev de nye regler vedtaget politisk.

* For at opnå den bedste beskyttelse af børn, er det blevet besluttet, at direktivet skal ændres til en forordning. Det vil give en bedre beskyttelse, fordi alle EU-lande får de samme regler vedrørende legetøj.

Kilde: Miljøstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 21/05/2025 - 10:00

FAKTA: Skru ned for kemien på børneværelset

* Luft ud på legeværelset.

* Sørg for at tørre støv af regelmæssigt. De kemiske stoffer kan klistre til støvet og dermed være i indeklimaet.

* Opbevar legetøjet i beholdere, der kan tørres af.

* Tør legetøjet af for støv, og vask bamserne.

Kilde: Stine Müller, som er projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek