Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Helsingør, 03/06/2025 - 19:45

Landsholdet kan bruge PSG-triumf som inspiration

Brian Riemer beundrer, hvordan PSG's stjerner kæmper for hinanden og vandt CL-finalen med en offensiv stil.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Fodboldlandstræner Brian Riemer har proklameret, at han ønsker en aggressiv, offensiv og underholdende spillestil på landsholdet.

Selv om det er en vanskeligere og mere tidskrævende stil at få succes med end en mere defensiv og mekanisk tilgang til fodboldkampe, er der heldigvis mange gode eksempler på, at en ambitiøs og offensiv spillestil avler de bedste resultater.

Lørdagens ensidige Champions League-finale skriver sig på listen som et tydeligt eksempel. Her gennemtævede et modigt og ultimativt Paris Saint-Germain et defensivt og kontrabaseret Inter med 5-0.

- Det aggressive pres, PSG kom ud med, var dejligt. Sådan en italiensk defensiv kan normalt godt modstå det meste, selv om det ikke er så kønt, men her blev den nedbrudt og styrtede sammen, siger Brian Riemer.

Han beundrer, hvordan Luis Enrique er lykkedes med at få en lang række store individualister til at knokle i holdets tjeneste. Det er sket på bagkant af, at holdet i 2023 sagde farvel til superstjernerne Lionel Messi og Neymar, mens Kylian Mbappé sagde "au revoir" forud for sæsonen.

Fodboldlandsholdet har også været igennem udskiftning og foryngelseskur siden sidste sommers EM, og til efteråret venter seks VM-kvalifikationskampe, hvor det formentlig er op til Danmark at nedbryde defensive modstandere. Landsholdet kan lade sig inspirere af PSG's styrker.

- Paris har haft held med at lave en fornyelse af truppen. De har fået noget ungdom ind, mens stjerner er røget ud, og det har de fundet en god balance i. Holdet fungerer pludselig som et hold.

- Ud over de har en masse dygtige fodboldspillere, som man skal huske stadig er stjerner, selv om de har sagt farvel til den største, så har de fundet et hold, hvor alle arbejder stenhårdt og går den ekstra mil for hinanden.

- I moderne fodbold er det ikke nok at have den bedste fodboldspiller for at vinde. Det var det måske for 20 år siden, men i dag skal man også have en enhed og et hold. Betydningen af det er sådan noget, jeg tager med fra den finale, siger Brian Riemer.

/ritzau/

København, 06/06/2025 - 11:29

Jeanette Ottesen og kæresten går fra hinanden

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Forholdet er forbi mellem mediepersonlighed og tidligere topsvømmer Jeanette Ottesen og Christian Wahlgreen. Det bekræfter Jeanette Ottesen over for Se og Hør.

Efter knap to år sammen er kærligheden bristet mellem mediepersonlighed og tidligere topsvømmer Jeanette Ottesen og Christian Wahlgreen.

Det bekræfter Jeanette Ottesen kortfattet over for Se og Hør og understreger, at hun ikke har flere kommentarer til bruddet for nu.

Jeanette Ottesen havde Christian Wahlgreen med på den røde løber for første gang i august 2023 til premieren på filmen "Gran Turismo" og præsenterede ham for den fremmødte presse som sin kæreste.

Parret flyttede sammen i begyndelsen af 2024 med deres fire sammenbragte børn.

Jeanette Ottesen har en datter og en søn fra ægteskabet med sin tidligere træner Marco Loughran, der også har en fortid som professionel svømmer.

De blev skilt i 2022 efter fem års ægteskab.

Jeanette Ottesen spurgte tidligere i juni sine følgere på det sociale medie Instagram om hjælp til at finde en ny bolig.

Jeanette Ottesen indstillede karrieren i bassinet efter OL i Tokyo i 2021. I dag er den 37-årige tidligere topatlet onlinecoach.

Hun er også kendt fra tv-skærmen. I begyndelsen af året kunne hun ses i TV 2's realityprogram "Spillet".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 10:03

Katherine Diez synger med på popstjernes nye sang om ekskærester

Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix

Skribenten Katherine Diez synger med på Ericka Janes nye single, "Hottest Ex".

Ny musik fra den danske popsanger Ericka Jane er klar til weekenden, og her har hun fået den omdiskuterede skribent, influencer og forfatter til bogen "I egen barm" Katherine Diez med på vokal på sin nye sang, "Hottest Ex".

I sangen synger de, at de er deres ekskærestes hotteste ekskæreste, og at ekskæresten stadig tænker på dem. Også når ekskæresten er intim med andre.

I omkvædet lyder det, at de er deres ekskæresters største tab og ekskæresternes største fleks, og at karma vil ramme ekskæresterne.

Ericka Jane, der er kendt for sange som "I Say Stupid Things" og "Strangers in the Night", har også delt en musikvideo til slutningen af nummeret på det sociale medie Instagram.

Her ses Katherine Diez synge sangens sidste strofer over et glas vin og blinke til slut.

I videoen er der også sekvenser filmet i en seng, hvor Ericka Jane og Katherine Diez griner og omfavner hinanden. Derudover kan man se dem smukkesere sig foran et spejl.

Det er ikke første gang, at man kan se og høre Katherine Diez synge.

I et afsnit af madprogrammet "Spise med Price" på DR i 2023, hvor 70'erne var temaet på tallerkenen, var Katherine Diez med i en gimmick sammen med de to værter, brødrene og tv-kokkene Adam og James Price, samt James Prices hustru, Annette. Her sang de Maria Stenz' evergreen "Hvor er alle drømmene".

På daværende tidspunkt dannede Katherine Diez par med Adam Price.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 08:00

FAKTA: Opskrift på overnight oats a la gulerodskage

* Kom havregryn, gulerod, chiafrø, kardemomme og kanel i et sylteglas.

* Tilsæt salt, rosiner og mælk.

* Rør det hele grundigt rundt.

*Sæt låg på glasset og sæt det i køleskab natten over.

* Rør rundt i grøden næste morgen.

Skyrcreme:

* Blend banan og dadler. Rør begge dele med skyr og vanilje.

* Top grøden med bær og eventuelt. honning og pak forsigtigt i madpakken med skyrcreme on the side.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 08:00

FAKTA: Ingrediensliste til overnight oats a la gulerodskage

Opskriften er til to personer:

* 1 ½ dl fint valsede havregryn

* 1 dl revet gulerod

* 2 spsk. chiafrø

* ½ tsk. stødt kardemomme

* 2 tsk. stødt kanel

* 1 nip salt

* 1-2 spsk. rosiner

* 3 dl mælk

Skyrcreme:

* 1 moden banan

* 2 bløde dadler

* 2 dl skyr

* 1 tsk. vaniljepulver

Topping:

* 2 håndfulde blandede bær

* Eventuelt  honning

Kilde: louisalorang.dk

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek