Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 13/01/2025 - 14:47

Mand mistænkt for bestilling af lejemord indkaldes som vidne

I juni blev en 32-årig mand anholdt i Marokko. Han mistænkes for at have bestilt et drab i december 2021.

Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

En 32-årig dansk mand, der menes at have en ledende rolle i det kriminelle netværk kaldet Casablanca-netværket, er indkaldt som vidne i en drabssag i Østre Landsret.

Han kaldes af flere danske medier også for "Grækeren".

Det er dog uvist, om Grækeren kommer til at vidne i sagen, da han i øjeblikket er varetægtsfængslet i Marokko.

Der er en proces i gang med at få ham udleveret til Danmark.

Anholdelsen fandt sted i juni sidste år og skete på baggrund af en arrestordre fra dansk politi.

Han er nemlig mistænkt for at være den egentlige bagmand i sagen, han nu er indkaldt til at vidne i. Ifølge politiet har han bestilt og planlagt et drab i starten af december 2021 på en 27-årig mand med tilknytning til banden NNV.

Det drab blev to mænd i byretten idømt livstid for. De vil nu frifindes i byretten.

Når man som Grækeren indkaldes som vidne, har man som udgangspunkt pligt til at afgive forklaring. Man er dog ikke forpligtet til at forklare om strafbare handlinger, man selv har begået.

Den ene af de to, der nu vil frifindes, er en 24-årig svensk mand. Han blev i juni 2023 i Københavns Byret idømt livstid for at have udført drabet samt for drabsforsøg.

Den anden mand - en 23-årig fra Danmark - blev idømt livstid for medvirken til drabet.

De ankede begge dommen, og ankesagen er mandag indledt i Østre Landsret.

I Københavns Byret blev svenskeren fundet skyldig i at have skudt og dræbt den 27-årige bandefigur foran caféen Kaffehuset på Nørrebrogade i København.

Han affyrede også skud mod en anden person, der dog ikke blev ramt.

Retten fandt, at drabet blev udført under instruks af en mand. Ham, der menes at være Grækeren.

Danskeren blev dømt for medvirken til drab ved blandt andet at have indlogeret svenskeren i en lejlighed samt at have skaffet ham en telefon.

Netop telefonen ventes at blive et vigtigt tema i bevisførelsen, siger anklager Hanne Christensen mandag i Østre Landsret.

På telefonen blev der blandt andet fundet flere billeder af Kaffehuset og et overbliksbillede af Nørrebrogade, hvor drabet blev begået.

Der blev også fundet et billede af en pistol på telefonen. Samtidig viste tekniske undersøgelser, at der var blevet søgt på "Kaffehuset" på Google Maps dagen inden drabet.

/ritzau/

Butner, 17/06/2025 - 16:43

R. Kelly indlagt efter overdosis i fængsel

Antonio Perez/Ritzau Scanpix

Musikeren R. Kelly, der afsoner en fængselsdom på 30 år, tog i sidste uge en overdosis, skriver USA Today.

Den amerikanske musiker Robert Sylvester Kelly, der er kendt under kunstnernavnet R. Kelly, blev i sidste uge indlagt på et hospital efter en overdosis.

Det skriver det amerikanske medie USA Today.

Musikeren afsoner en dom på 30 års fængsel for afpresning og menneskehandel.

Ifølge Kellys advokater tog han en overdosis medicin, som han havde fået fra ansatte i fængslet.

Advokaterne oplyser desuden ifølge mediet, at Kelly frygter at blive dræbt i fængslet, og at han derfor er i fare der.

Han var indlagt i to dage, skriver USA Today.

Fængslet har endnu ikke kommenteret hændelsen.

57-årige Kelly blev i 2021 dømt for, at han i årtier stod i spidsen for et netværk, der gennemførte menneskehandel med seksuelt motiv.

Året efter modtog han straffen, der lød på 30 års fængsel.

I sagen mod ham konkluderede nævningetinget, at R. Kelly i løbet af sin 25 år lange karriere udnyttede sin rigdom og berømmelse til at lokke mindreårige piger såvel som drenge og kvinder til sex.

R. Kelly var i årevis en succesfuld musiker. Han modtog i 1998 en Grammy for sangen "I Believe I Can Fly", der også var med i filmen "Space Jam".

I 2023 fik han lagt et års fængsel oveni straffen for blandt andet at have lokket mindreårige til sex.

I oktober 2024 blev han af sin datter anklaget for at have begået et seksuelt overgreb på hende.

Det skete i en dokumentar ved navn "R. Kelly's Karma: A Daughter's Journey", som har datteren som omdrejningspunkt.

Det skrev flere amerikanske medier.

Datterens rigtige navn er JoAnn Kelly, men hun kalder sig i dag for Buku Abi og har brudt relationen til sin fængslede far.

- Jeg var for bange til at sige det til nogen, sagde datteren i dokumentaren.

Kellys advokater har afvist anklagen.

/ritzau/

Læs Mere >>

Butner, 17/06/2025 - 16:04

R. Kelly indlagt efter overdosis i fængsel

Musikeren R. Kelly, der afsoner en fængselsdom på 30 år, tog i sidste uge en overdosis, skriver USA Today.

Den amerikanske musiker Robert Sylvester Kelly, der er kendt under kunstnernavnet R. Kelly, blev i sidste uge indlagt på et hospital efter en overdosis.

Det skriver det amerikanske medie USA Today.

Musikeren afsoner en dom på 30 års fængsel for afpresning og menneskehandel.

Ifølge Kellys advokater tog han en overdosis medicin, som han havde fået fra ansatte i fængslet.

Advokaterne oplyser desuden ifølge mediet, at Kelly frygter at blive dræbt i fængslet.

Han var indlagt i to dage, skriver USA Today.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 17/06/2025 - 10:00

FAKTA: Pomodoro-metoden

Marika Tingleff foreslår at bruge Pomodoro-metoden, så man husker at holde pauser, når man arbejder hjemme.

* Pomodoro går ud på, at du arbejder koncentreret 4x25 minutter afbrudt af 5 minutters pauser.

* Inden du går i gang, skal du beslutte en opgave og formålet med opgaven for hver af de 25 minutters intervaller.

* Mellem hvert interval skal du holde en pause og helst gå helt væk fra din skærm og ruske hoved og krop helt ud af din boble.

* Når du er igennem de to timer, som en fuld cyklus tager, har din hjerne brug for en længere pause.

Kilder: Marika Tingleff, autoriseret psykolog med speciale i organisationspsykologi og ida.dk

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 17/06/2025 - 10:00

Husk pauser og ritualer til den perfekte hjemmearbejdsdag

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hjemmearbejde er blevet en fast del af mange danskeres hverdag. Få hjælp til at skabe nogle gode vaner på hjemmekontoret.

De sidste par år har flere og flere fundet ud af, at mange af deres arbejdsopgaver sagtens kan klares hjemmefra. Blandt flere fordele kan man arbejde uforstyrret og spare en del tid på transport.

Men der er nogle ting, der er vigtige at have styr på, hvis hjemmearbejdsdage er blevet en fast del af ens arbejdsliv. Det mener Mette Mechlenborg, der er boligforsker ved Aalborg Universitet og har forsket i hjemmearbejde.

Hun fremhæver tre ting, du skal have styr på for at få mest muligt ud af din hjemmearbejdsdag. Rutiner, ritualer og pauser.

- Først skal du udvikle nogle rutiner, du kan læne dig ind i, så du ikke skal starte i et tomt og ustruktureret rum, hver gang du skal arbejde hjemme.

- Hvis du har rutiner, så du ved, hvor du arbejder, og hvornår du holder pauser, og så får du mest ud af arbejdsdagen. Du kan for eksempel holde frokost og hente kaffe på et bestemt tidspunkt hver dag, siger hun.

Derudover er det en god idé at etablere nogle ritualer. Det handler især om, hvordan du begynder og slutter arbejdsdagen.

- Risikoen er, at arbejdsdagen aldrig rigtig begynder, og så kan det være svært at holde ud en hel dag. Og hvis der ikke er noget ritual, der stopper arbejdsdagen, kan du nærmest fortsætte uendeligt, siger forskeren.

Du kan for eksempel tage en ostemad med ned til skrivebordet for at markere, at arbejdsdagen begynder.

For at afslutte dagen kan du sætte en alarm til et bestemt klokkeslæt eller planlægge et gøremål ude af huset som at lufte hunden eller købe ind.

- Og så har du fri, når du kommer hjem igen. Det er en form for overgangsritual, som symboliserer for en selv, at du giver slip på dit professionelle jeg.

- Det er en bro mellem job og hjem, siger Mette Mechlenborg.

Et ritual kan også være at pakke arbejdsudstyret væk efter job.

Pauserne er noget af det, som danskerne blev gode til under coronanedlukningen.

Men ifølge Marika Tingleff, der er autoriseret psykolog med speciale i organisationspsykologi, er vi begyndt at lægge mange af de gode vaner som gåture fra os.

En udfordring ved hjemmearbejde er også, at vi mangler at have kolleger omkring os til at motivere os. Derfor vil flere virksomheder gerne vil have folk tilbage på kontoret, så folk kan relatere sig til hinanden.

- Det kan være en god idé at aftale faste, uformelle møder med kollegerne, hvor du ikke taler om arbejde. Det kunne være en virtuel kaffepause, siger Marika Tingleff.

Hun påpeger, at relationerne øger "performance -kraften".

Hvis du ikke planlægger dine pauser, er der en stor chance for, at du ikke får holdt nogen, fortæller hun.

- Biologisk set er vi lavet til at skulle spare på energien, og derfor bliver du siddende i den samme position, siger hun.

Det kan være, at du har nogle arbejdsopgaver, der interesserer dig, men det kan være et problem, fordi du fokuserer dårligere, når du ikke holder pauser.

Marika Tingleff foreslår også, at du kan kopiere nogle af de rutiner, du har på en normal arbejdsdag på kontoret - for eksempel at cykle en tur inden arbejde.

/ritzau fokus/


Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek