Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/07/2025 - 07:00

Dommerchef forventer få hjørnespark udløst af ny målmandsregel

Erfaringer viser, at ny regel for at forhindre målmænds tidsudtræk sjældent brydes, siger dommerchef.

Claus Bech/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Det koster nu et hjørnespark til det modsatte hold, hvis en målmand venter for længe med at sætte spillet i gang, imens han har bolden i hænderne. Man skal dog ikke forvente, at en justering af både tidsfrist og konsekvens fører til et hav af hjørnespark.

Det siger formanden for DBU's dommerudvalg og chefen for superligadommerne, Michael Johansen, om regelændringen, der trådte i kraft forud for den netop påbegyndte sæson.

- Al erfaring viser, at der meget sjældent vil blive dømt hjørnespark. Det viser resultater fra de turneringer, der har testet reglen. Det er svært at sige præcis, hvor ofte det vil ske, men det er nærmere en gang hver halvsæson end i hver spillerunde. Det tyder på, at målmændene er dygtige nok til at få sat bolden i spil inden for otte sekunder.

- Fifa har spurgt topmålmænd på tværs af kontinenter, hvor lang tid de skal bruge på at få sat bolden i spil. De vurderede, at seks sekunder var lige hurtigt nok, men at otte sekunder var tilstrækkeligt. Det har efterfølgende målinger også bekræftet, siger Michael Johansen.

Tidligere skulle der dømmes indirekte frispark i feltet, hvis en målmand efter at have fået fuld kontrol over bolden bevarede den i sine hænder i seks sekunder. Det havde keeperne ofte, men der kunne gå flere sæsoner imellem, at den regel blev håndhævet i Superligaen.

Ifølge den nye regel har målmanden otte sekunder til at få sat spillet i gang efter opnået kontrol, og i de sidste fem sekunder tæller dommeren ned verbalt og med sine fingre, så målmanden ved, at bolden skal i gang, hvis der ikke skal dømmes hjørnespark til modstanderholdet.

- Den gamle regel var tæt på at være urealistisk at håndhæve i praksis. Konsekvensen var også uproportional, og det var nok det største problem og årsagen til, at ingen turneringer har efterlevet reglen i nærheden af 100 procent.

- De gange, den blev dømt, skabte det stor opstandelse, og modstanderholdet fik en chance, hvis størrelse ikke var proportional med forseelsen. Når ikke engang VM-dommere ville efterleve den regel, blev man nødt til at lave den om, siger Michael Johansen.

Ånden bag regelændringen er, at den skal begrænse tidsudtrækning og sikre mere effektiv spilletid.

I praksis bliver den nye regel ikke fulgt pedantisk. Dommeren skal have mistanke om, at målmanden forsøger at forsinke spillet, før dommeren rækker fem fingre i vejret og påbegynder sin nedtælling.

- Dommeren begynder sin egentlige nedtælling, når målmanden har bolden under kontrol og typisk begynder at orientere sig efter sine medspillere, eller når målmanden ligger ned, men bør kunne rejse sig naturligt.

- Det er ikke hver gang, at målmanden har haft bolden under kontrol i hænderne i tre sekunder, at man vil se en dommer tælle ned med fingrene. Det vil man først i tilfælde, hvor dommeren vurderer, at målmanden har tænkt sig at bruge mere tid, end hvad godt er.

- Måske kan målmanden lykkes med at trække tiden 11 sekunder en gang, men så er han under lup næste gang. Målmanden bliver altid varslet i de sidste fem sekunder før en kendelse, uanset hvor mange sekunder der er gået forud, siger Michael Johansen.

/ritzau/

Gråsten, 20/07/2025 - 13:00

Dronning Margrethe hilser på ryttere ved ringridning

Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Rytterne til den årlige ringridningskonkurrence i Gråsten red søndag i optog.

Søndag har ringridningsoptoget i Gråsten lagt vejen forbi Graasten Slot, hvor deltagerne blev modtaget af dronning Margrethe og prinsesse Benedikte.

Det viser billeder fra slottet.

På billederne ses dronningen både modtage blomster fra de voksne og de yngre ryttere i optoget.

Ringridning er en tradition, som har rødder i middelalderens ridderturneringer. Flere sønderjyske byer har tradition for en årlig ringridning.

Gråsten Ringridning finder ifølge kongehuset sted hvert år den tredje weekend i juli, og der er festligheder over flere dage med en række arrangementer i byen.

Dronning Margrethe har været en tilbagevendende sommergæst på det sønderjyske slot.

Hendes forældre, kong Frederik IX og dronning Ingrid, fik slottet i bryllupsgave i 1935.

Traditionen tro samles dronningen med sine to søstre, prinsesse Benedikte og eksdronning Anne-Marie, på slottet i Gråsten i løbet af sommeren.

Det møde mellem de tre delte kongehuset billeder fra fredag på den sociale platform Instagram.

Anne-Marie, som tidligere var dronning af Grækenland, rejste dog hjem lørdag aften ifølge Billed-Bladet.

85-årige dronning Margrethe blev i maj indlagt på Rigshospitalet i forbindelse med en forkølelse.

Her valgte man for en sikkerheds skyld at indlægge dronningen til observation, lød det dengang fra kongehuset.

Sidste år i september måtte dronning Margrethe aflyse en række arrangementer, da hun var fladet på Fredensborg Slot.

Faldet førte til, at dronningen var sygemeldt i godt en måned.

/ritzau/

Læs Mere >>

Gråsten, 20/07/2025 - 12:40

Dronning Margrethe hilser på ryttere ved ringridning

Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Rytterne til den årlige ringridningskonkurrence i Gråsten red søndag i optog.

Søndag har ringridningsoptoget i Gråsten lagt vejen forbi Graasten Slot, hvor deltagerne blev modtaget af dronning Margrethe og prinsesse Benedikte.

Det viser billeder fra slottet.

På billederne ses dronningen både modtage blomster fra de voksne og de yngre ryttere i optoget.

Ringridning er en tradition, som har rødder i middelalderens ridderturneringer. Flere sønderjyske byer har tradition for en årlig ringridning.

Gråsten Ringridning finder ifølge kongehuset sted hvert år den tredje weekend i juli, og der er festligheder over flere dage med en række arrangementer i byen.

Dronning Margrethe har været en tilbagevendende sommergæst på det sønderjyske slot.

Traditionen tro samles dronningen med sine to søstre, prinsesse Benedikte og eksdronning Anne-Marie, på slottet i Gråsten i løbet af sommeren.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/07/2025 - 07:00

FAKTA: Det kan den nye attest bruges til

* Den, der har fået en attest, kan beslutte, at personen, som får hjælp, skal flytte i en plejebolig, hvis vedkommende har en fremskreden lidelse og ikke modsætter sig flytningen.

* Med attesten kan man blandt andet betale ydelser på realkreditlån, husleje, el, vand og varme, men man kan ikke hæve lommepenge eller betale for et frisørbesøg.

* Attesten giver heller ikke mulighed for at sælge fast ejendom eller opsige lejebolig på vegne af den person, der får hjælp. Det vil kræve et begrænset økonomisk værgemål.

Kilder: jurist i Ældre Sagens rådgivning Charlotte Szymala og Familieretshuset.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 21/07/2025 - 07:00

Forstå ny attestordning til nære pårørende

Odd Andersen/Ritzau Scanpix

Ny attest skal gøre det nemmere for pårørende at hjælpe med personlige forhold og betale visse udgifter, men den har begrænsninger, man bør være opmærksom på.

Siden 1. juli har nære pårørende kunnet søge om en ny attest, der skal gøre det lettere at hjælpe et familiemedlem, som har svært ved at klare sine personlige og økonomiske forhold.

Men attesten har begrænsninger, som man bør kende og være opmærksom på. Det fortæller jurist i Ældre Sagens rådgivning Charlotte Szymala.

- Den giver eksempelvis kun adgang til at betale visse nærmere definerede udgifter, såsom boligudgifter, forsikringer, udgifter til telefon og internet samt eventuel kostordning, siger hun.

- Attesten kan ikke bruges til at betale for medicin eller frisør, og den giver ikke adgang til at tegne nye forsikringer eller abonnementer.

Desuden kan den heller ikke bruges til at opsige den syge persons lejebolig eller sælge en ejerbolig.

Det er Familieretshuset, der udsteder attesten til en nær pårørende til en person, der har behov for hjælp.

Som nære pårørende anses ægtefælle, samlever eller kæreste samt børn, forældre og søskende.

Ansøgning skal indgives via Familieretshusets hjemmeside.

- Man skal vedlægge blandt andet en ren straffeattest og en samtykkeerklæring fra den person, der skal hjælpes, eller en lægeerklæring, der dokumenterer, at vedkommende ikke længere er i stand til selv at varetage sine interesser, siger Charlotte Szymala.

- Derudover skal man medsende en tro og love-erklæring på, at der ikke er modstand fra andre nære pårørende mod, at man påtager sig opgaven.

Hvis man overvejer at få udstedt denne attest, anbefaler hun, at man først danner sig et overblik over, hvilke forhold og udgifter man har behov for at varetage på vegne af den pårørende.

For dækker attesten ikke disse behov, er det ikke sikkert, at den er den rette løsning.

Hos den juridiske rådgivningsvirksomhed Replik vurderer jurist Kathrine Bolmgren, at den nye attest ikke kan træde i stedet for en fremtidsfuldmagt.

- En udfordring, som vi ser med den nye attest, er, at den, der har behov for støtte, ikke har selvbestemmelsesret, i forhold til hvem der skal påtage sig opgaven, siger hun.

- Det skyldes, at den syge ikke selv har mulighed for at fravælge, at en bestemt person bliver den, der skal hjælpe.

Kathrine Bolmgren henviser til de situationer, hvor attesten udstedes til en nær pårørende på baggrund af en lægeerklæring.

Det kan ske, hvis personen ikke længere selv er i stand til at træffe beslutninger.

- Hvis vi sammenligner med en fremtidsfuldmagt, har den syge selv taget stilling til, hvem der må varetage hvilke interesser på ens vegne og i hvilket omfang, siger hun.

Men hun vurderer dog, at der er situationer, hvor den nye attest kan være nyttig.

Et eksempel er, hvis man har udviklingshæmmede børn.

- Når barnet fylder 18 år og bliver myndigt, møder mange forældre store udfordringer, siger Kathrine Bolmgren.

- Med den nye attest kan forældrene fortsat hjælpe med både personlige og økonomiske forhold.

Alternativet er et værgemål.

Der er også en anden situation, hvor attesten muligvis kan være en fordel.

Det er, når en person skal flytte i en plejebolig. Ifølge Charlotte Szymala kræver det, at den, der skal flytte, selv giver samtykke.

Men hvis personen er for syg til at gøre det, kræver det, at en værge eller en fremtidsfuldmægtig godkender på vedkommendes vegne.

- Fremover vil en nær pårørende med attesten så også kunne samtykke til en flytning, siger hun.

Da behov er individuelle, anbefaler Kathrine Bolmgren, at man tager udgangspunkt i sin egen specifikke situation og om nødvendigt søger rådgivning, når man skal beslutte, hvordan man hjælper eller får hjælp fra en pårørende.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek