* 57-årige Anne Louise Hassing er uddannet på Statens Teaterskole i København fra 1993 til 1997, men fik allerede sin filmdebut i "Kærlighedens smerte" fra 1992. For den rolle vandt hun både en Robert og en Bodil for Bedste Kvindelige Hovedrolle.

* I 1998 spillede hun med i Lars von Triers dogmefilm "Idioterne". 14 år senere arbejdede hun sammen med den anden Dogme95-pioner, Thomas Vinterberg, da hun medvirkede i "Jagten".

* Mest kendt er hun for sine roller på tv, hvor hun fra 2004 til 2007 spillede Ida i "Krøniken", og efterfølgende var fru Therese Madsen i ti sæsoner af "Badehotellet" fra 2013 til 2024.

* Hun har tidligere været gift med komponist Peter Hellemann, som hun blev skilt fra i 2017. Sammen har de deres 20-årige søn, Mingus Hellemann Hassing, der selv har kastet sig ud i skuespil, blandt andet i Far til fire-filmene.

/ritzau/

I mere end et årti havde Anne Louise Hassing base i den populære tv-serie "Badehotellet".

Sidste år måtte hun sige farvel til hotellet lige syd for Skagen, da den tiende og sidste sæson blev rundet af.

Et år senere reflekterer den 57-årige skuespiller nu over, at hendes liv i rollen som fru Therese Madsen er fortid.

- Selvfølgelig har jeg kunnet mærke, at "Badehotellet" er slut, fordi det har været en fast ting i mit liv. Jeg har mødtes med mine kolleger hvert år, og man har ligesom vidst, at serien har været der, siger Anne Louise Hassing og fortsætter:

- Der er da ikke nogen tvivl om, at der var et tomrum efter "Badehotellet". Det har fyldt sindssygt meget. Der havde jeg en tryghed og en familie. En tv-familie. Så det er vildt mærkeligt.

I de seneste ti år har "Badehotellet" også været der, hvor man har haft størst sandsynlighed for at finde Anne Louise Hassing på skærmen.

I 2019 medvirkede hun i julekalenderen "Tinka og kongespillet", men derudover har hun ikke været at se i andre film eller tv-serier.

- Når noget stopper, så bliver der jo også plads til noget nyt. Og så det er sgu også meget godt at have været i gang i ti år, siger hun.

Noget af det nye, som der nu er plads til, er sæson to af krimiserien "Hvide Sande", hvor Anne Louise Hassing indtager hovedrollen.

Her spiller hun Maj, som er en erfaren drabsefterforsker, der altid har sat karrieren over alt andet. Efter hun får en blodprop grundet stress, lægger hun sit liv om og flytter til Vestjylland for at finde ro og fred.

Selv om det aldrig er gået så galt for Anne Louise Hassing selv, har hun selv prøvet hvordan, presset fra arbejde kan få det hele til at kamme over.

- Jeg har selv prøvet at knække på et tidspunkt, hvor jeg bare kørte derudad med forestillinger og lignende, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg gik så hardcore ned med stress i 2015, at jeg blev nødt til at foretage et skift.

57-årige Anne Louise Hassing oplevede på et tidspunkt, at hun pludseligt fik hedeture og midtlivskriser.

Hun sørgede efterfølgende for blandt andet at skabe mere rum i kalenderen, lytte til sin egen krop og bruge mere tid i naturen.

- Jeg ville ikke have været de oplevelser foruden. Men det er klart, at når man er i det, så føles det meget turbulent. Jeg blev ved med at tænke: "Hvornår vender jeg tilbage til det normale?", siger Anne Louise Hassing.

Hun fandt ud af, at det normale nu var et nyt sted, og at det var noget, som hun måtte vænne sig til.

Derfor måtte hun ændre sine prioriteter og fortælle sig selv, at nære relationer er vigtigere end karrieren og personlige bedrifter.

- Jeg skal selvfølgelig også stadig bruge mig selv og min kreativitet. Der skal bare være balance, og det må ikke tage over, fortæller skuespilleren.

Anne Louise Hassing vil være at se hver søndag i "Hvide Sande", hvor sæson to kommer med seks nye afsnit på TV 2 og TV 2 Play.

/ritzau/

* Er der huller i plænen, er det oplagt at efterså med græsfrø.

* Når du eftersår, er det vigtigt at slå græsset helt ned, da kort græs sikrer, at nye frø får lys og plads til at spire.

* Benyt en vertikalskærer eller en græsrive til at fjerne mos, døde planterester og gammelt græsafklip, så du kan skabe luft og plads til frøene.

* Spred græsfrøene jævnt over plænen, og gød bagefter for at give de bedste vækstbetingelser.

Kilde: "Græsplænebogen" af Andreas Jørgensen.

/ritzau fokus/

Håbet er lysegrønt for din græsplæne, hvis du giver den din fulde opmærksomhed, nu hvor foråret kickstarter livet i haven.

- Det er her, du lægger fundamentet for en god græsplæne-sæson, siger Andreas Jørgensen, der er selvstændig landskabsarkitekt og nyslået forfatter med bogen "Græsplænebogen".

I den guider han haveejeren til at opnå den mest optimale plæne, og et af rådene lyder at tage arbejdshandskerne på i april.

- Lige så snart temperaturen kommer over fem grader, begynder græsset at gro. I april får det rimelig godt fat, og det samme gælder ukrudt og andre planter, og derfor er det nu, man skal sætte ind, fortæller han.

Græssets vokseværk gør, at du kan slå græsset lidt tættere med græsslåmaskinen, så du rammer det niveau, du ønsker. Efter slåningen vil du måske opdage et par bare pletter i plænen fra vinteren, men det kan fikses.

- Når der er huller i græsplænen, giver det mulighed for, at ukrudt kan rykke ind og overtage. For at forhindre det må man ud og fjerne ukrudtet, hvis det allerede er der, og lave en eftersåning med græsfrø, siger Andreas Jørgensen.

Ønsker du at give plænen den helt store tur, kan du give dig i kast med vertikalskæring. Her skal du bruge en maskine, der hedder en vertikalskærer, som laver nogle lodrette skår ned i plænen, så der kommer luft ned i jorden.

- Græsset kan godt være så tæt, at det lukker for ilten til sine egne rødder, og det er jo ikke så godt.

- Med vertikalskæreren provokerer man til en bedre vækst for græsset, og samtidig får man revet mos op og dannet huller, man kan efterså med græsfrø og dermed ret hurtigt få en tættere plæne, lyder det fra landskabsarkitekten.

Gødning er en anden vigtig faktor for at opnå en tæt plæne, og her er april også et godt tidspunkt at gå i gang. Det er især vigtigt at følge anvisningerne på pakken, så du ikke risikerer at overgøde.

- Gød hellere lidt for lidt end lidt for meget. På den måde undgår man at lave skader på rødderne, der bliver svedet, hvis de får for meget gødning, siger Andreas Jørgensen.

Samme tommelfingerregel gælder i forhold til at give din græsplæne kalk. Kalk hjælper med at hæve pH-værdien i jorden og gør det sværere for mos at etablere sig. Trives dit græs, har plænen dog ikke brug for kalk, understreger han.

- I det hele taget skal man tænke den anden vej. I stedet for at slå mosset ihjel med kalk, så er det bedre at få græsset til at trives. En græsplæne med græs, der trives, fortrænger mos, forklarer han.

/ritzau fokus/