En amerikansk genindspilning af den danske gyserfilm "Speak No Evil" er blevet modtaget pænt, efter at den har fået premiere i flere lande.

Det står klart, efter at internationale anmeldelser af filmen er begyndt at tikke ind.

Blandt andet har den britiske avis The Guardian set filmen.

Her tildeles den amerikanske version fire ud af fem stjerner. Særligt den skotske skuespiller James McAvoy får ros for sin præstation.

- McAvoy er det mest overbevisende argument for at se den her film. Originalen er måske mørkere, men den havde ikke McAvoy, lyder det.

Den originale "Speak No Evil" formåede i 2022 at ryste mange seere og anmeldere med sine usædvanligt ubehagelige og brutale elementer.

Flere anmeldere er enige om, at der i den nye version er skruet lidt ned for ubehaget. Til gengæld er der skruet op for humoren.

- "Speak No Evil" er den mest heftige gyserfilm i årevis. Det er en vanvittigt morsom og giftig lille sag, som driver publikum til at skrige af alt det, som karaktererne går igennem, skriver The Washington Post.

Den store amerikanske avis The New York Times skriver i sin anmeldelse:

- "Speak No Evil" læner sig tæt opad den meget mere kølige og decideret væmmelige film fra 2022 med samme titel.

- Watkins (instruktør James Watkins, red.) har blødt materialet lidt op, særligt når det gælder børnenes karakterer.

Det er den danske instruktør Christian Tafdrup, der står bag originalen.

Politiken gav i 2022 filmen fem ud af seks hjerter. Anmelderen skrev dog samtidig, at han ikke havde lyst til at se filmen nogensinde igen.

Det har han så alligevel gjort, for samme anmelder har også set Watkins' udgave.

Han giver tre ud af seks hjerter og konstaterer, at genindspilningen har "vasket alt det ulækre af sig og står tilbage som lidt af en ligegyldighed".

Også filmmagasinet Ekkos anmeldelse er mere lunken. Her får den amerikanske version fire ud af seks stjerner.

- "Speak No Evil" når ikke sit danske forbillede til filmspolerne i indsigt, dialektik og originalitet. Men filmen underholder effektivt som en ordinær gyser, snart glemt, skriver Ekkos anmelder.

Gyserfilmen starter - i den danske version - på en sommerferie i Toscana, hvor Bjørn (spillet af Morten Burian), Louise (spillet af Sidsel Siem Koch) og datteren Agnes møder en hollandsk familie.

Kort efter ferien bliver den danske familie inviteret til Holland. Her braser ferieidyllen, og filmen tager en ubehagelig drejning.

Den amerikanske version er baseret på den danske og har mange lighedspunkter. Nogle detaljer og udviklinger er dog også ændret.

Den amerikanske "Speak No Evil" har fået dansk premiere i denne uge.

/ritzau/

* Anna Stokholm blev uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i Odense i 2016.

* Hendes første store tv-produktion var i netop "Sygeplejeskolen" som karakteren Lis Sommer. Hun har også medvirket i den populære TV 2-komedieserie "Minkavlerne".

* Hendes film-cv tæller blandt andet krigsdramaet "De forbandede år" og komedien "Alle for fire". Hun havde desuden en mindre rolle i "Klassefesten" i 2011.

* I juli blev hun forlovet med skuespillerkollegaen Simon Stenspil, som hun har været kærester med siden 2017. De har sammen to børn, sønnen Ziggy Bob og datteren Lula Lotus.

Kilder: danskefilm.dk, Ritzau.

/ritzau/

* Hold fast i dine nye små sparevaner ved at lave en form for visuel opslagstavle, hvor du visualiserer, hvad du ønsker at opnå med din mikroopsparing.

* Klip eksempelvis billeder og tekst ud fra magasiner, som du klistrer sammen til en collage.

* Placér vision boardet et sted, hvor du får øje på det i hverdagen og dermed bliver mindet om, hvorfor du sparer op.

Kilde: Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Sydbank.

/ritzau fokus/

Mange bække små gør en stor å. Det gælder også for dine penge. Derfor kan det være en idé at spare op en lille smule ad gangen, hvis kronerne fosser ud af din konto hver måned.

Metoden kaldes mikroopsparing og kan forløses på forskellig vis, fortæller Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom hos Sydbank.

- Man kan sætte et lille mål op for sig selv, hvor man lægger et beløb til side hver dag. Det kan for eksempel være mindst ti kroner, siger hun.

Måske giver du dig selv en daglig eller ugentlig udfordring. Det kan være, at du afholder dig fra at købe noget, du ellers kunne finde på at smide penge efter. Det kan være en basse fra bageren eller en to go-kaffe fra tanken. Beløbet, du ville have brugt på bassen eller kaffen, sætter du så ind på din opsparing.

- Det er altid en god idé at give sig selv en form for udfordring eller et lille benspænd, lyder det fra Ann Lehmann Erichsen.

Fungerer det lille benspænd for dig, kan du løbende hæve barren og udfordre dig selv endnu mere og dermed blive i stand til at spare endnu flere penge op.

En anden form for mikroopsparing kan ske med et par klik inde på din netbank, siger Morten Bruun, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Hver måned, når regningerne skal betales, kan du for eksempel lave et system, hvor du runder beløbet op, og oprundingen lader du stå på budgetkontoen eller sætter ind på din opsparing.

- Hvis regningerne i alt ligger på 5600 kroner, runder du måske op til 6000 kroner, og dermed står der med tiden ekstra penge til uforudsete udgifter, siger Morten Bruun.

Cheføkonomen anbefaler dog, at du sørger for at lave et stringent system for dine små spareøvelser i hverdagen. Det kan nemlig blive hurtigt blive noget rod, hvis ikke du holder styr på mikroopsparingen.

- Når opsparingen når op på et stort beløb som for eksempel 50.000 kroner, så er det ikke smart at have pengene stående hist og her på flere forskellige konti, siger Morten Bruun og fortsætter:

- Så skal du måske overveje at investere dem eller bruge dem til at betale af på noget gæld.

/ritzau fokus/