Udskældt prinsesse fra Norge vil gøre comeback

Den norske prinsesse Märtha Louise er klar til at gøre comeback, hvis muligheden byder sig.

Det siger hun i et interview i det svenske tv-program 'Min sandhed', som bliver sendt søndag.

- Jeg har mennesker med funktionsnedsættelser som mit felt, og jeg synes, at det har været vældig givende og fantastisk. Jeg håber, at jeg har gjort et godt stykke arbejde for dem, fortæller Märtha Louise.

Interviewet er hendes første, siden hun i november besluttede at frasige sig sine officielle pligter. Dermed repræsenterer hun ikke længere det norske kongehus officielt, men hun har beholdt sin titel.

Frasigelsen skete, efter at der de seneste år er opstået en række kontroverser omkring den norske prinsesse og hendes forlovede, shamanen Durek Verrett.

Blandt andet tog de på en foredragsturné kaldet 'Prinsessen og shamanen'. Det vakte heftig debat, da flere mente, at Märtha Louise udnyttede sin titel som prinsesse til at fremme sin forretning.

Derudover hævdede amerikanske Durek Verrett sidste år, at en medaljon kurerede ham for coronavirus.

Samme medaljon sælges på hans hjemmeside for 222 dollar, som svarer til cirka 1600 kroner. Derfor blev han anklaget for kvaksalveri.

Under interviewet påstår Märtha Louise, at hun bliver straffet for sin forlovedes udtalelser. Hun sætter spørgsmålstegn ved, om det ville være sket, hvis hun var mand.

- Det føles lidt svært i en tid, hvor kvinders rettigheder står så stærkt, og vi kvinder står på lige linje med mænd. Men gør vi egentlig det? Havde det været det samme, hvis jeg var en mand. Det tror jeg ikke, siger hun.

Desuden retter Märtha Louise kritik mod den norske presse - blandt andet for deres dækning af hendes eksmand, forfatteren Ari Behn, som tog sit eget liv i 2019.

Hun siger, at han aldrig fik gode anmeldelser for sine udgivelser, så længe de var gift.

- Hans mentale helbred afhang meget af, at han fik kritik i medierne. Men jeg siger ikke, at det (hans død, red.) var nogens skyld.

Märtha Louise påstår også, at hun er den mest kritiserede person i Norge.

/ritzau/

Der er endnu engang lagt op til neglebidning i sofaen under tredje sæson af "Den som dræber - fanget af mørket".

Clara Rosager spiller den unge oprørske Alberte, som har et dystert forhold til den landejendom, hun er vokset op på.

- Hun har ingen forældre, der har givet hende kærlighed. Der skal nok ikke så meget til, før hun bliver skubbet hen i en forkert retning, siger hun.

Barndommen på gården har gjort Alberte traumatiseret.

- Det rebelske kommer af en masse vrede fra hendes barndom. Der er en enorm uretfærdighed, som man ikke rigtig kan gøre noget ved, siger Clara Rosager.

Den 26-årige skuespiller er nødt til at gå ind i sig selv i arbejdet med Alberte. Det har lært hende, at vi mennesker ikke er så langt fra hinanden, som vi går og tror.

- Hvis man går ind i det, som man selv kan relatere til, kan man sagtens projektere det over på en karakter, siger Clara Rosager og fortsætter:

- Så jeg tror desværre, at vi alle sammen er nogle brændte børn. Selvfølgelig i forskellige grader og på forskellig vis. Men i grundfølelserne er vi de samme.

Det er det, hun husker på i rollen som Alberte, selv om de ikke er den samme person. For alle har traumer, mener hun:

- På den måde opdager jeg også en masse nye sider af mig selv. For jeg har måske aldrig været rebelsk på den måde.

- Men selvfølgelig er der noget rebelsk inden i mig, siger hun og griner.

Clara Rosager elsker at spille skuespil, og hun vidste allerede som seksårig, at det var den vej, hun ville.

Men det blev i første omgang jobbet som model, der ledte hende ind foran kameralinsen.

- Det var rigtig meget sjov og ballade, indtil jeg så ikke syntes, at det var så sjovt mere.

- Så besluttede jeg mig for at følge den drøm, jeg altid har haft om at spille skuespil, fortæller Clara Rosager, der, ud over "Den som dræber - fanget af mørket" er aktuel i flere andre tv-serier og film.

I 2022 spillede hun med i Netflix-serien "1899", og snart kan hun ses på det store lærred i hovedrollen i Bille Augusts nyeste film, "Kysset".

Og det passer hende aldeles godt, at karrieren som model nu er fortid.

- Det er jo hårdt, når det handler om udseende, og ikke hvilket menneske du er.

- Når du konstant bliver bedømt på dit udseende, bliver du bare mere og mere tom indeni. Det gjorde jeg i hvert fald, siger Clara Rosager og understreger, at hun kun kan tale på sine egne vegne.

For hende opstod modelkarrieren tilfældigt, da hun som 15-årig blev spottet af et bureau.

- Når man er så ung, er det jo enormt vigtigt og dejligt at høre, at nogen ser én. At nogen synes, du er interessant.

Men som årene gik, mistede Clara Rosager lysten til at fortsætte.

- Det at være model er bare rimelig overfladisk, fordi det er, hvordan du ser ud, der gør dig interessant. Og det, tror jeg ikke, er vildt godt på længere sigt

Selv om skuespilleriet også handler om at præstere i spotlyset, så kræver det nogle ganske andre evner.

Blandt andet har skuespilleren skullet lære, at der er perioder, hvor telefonen ikke ringer.

- Det var rigtig svært, da jeg var yngre. Det var faktisk virkelig hårdt. Dér kunne jeg virkelig ramme bunden nogle gange og tænke: Det var det. Vi er færdige, og de gider mig ikke mere, fortæller hun.

- Men så ringer telefonen jo igen, og så er man i gang igen. Det er super intenst, siger Clara Rosager.

Det er noget, hun har øvet sig i at acceptere. For som skuespiller er der ingen fast rytme som på en arbejdsplads.

I de perioder, hvor hun arbejder, har hun faktisk ikke tid til andet, fortæller hun:

- Jeg bliver stadig overrasket over, hvor meget det går op og ned. Jeg har måske vildt travlt i otte måneder, og så går der fire måneder, hvor der er helt stille.

- Det er en del af præmissen, hvis man vil arbejde i denne her branche, at det er meget enten-eller, lyder det.

Men Clara Rosager har ingen intentioner om at stoppe med skuespillet.

- Jeg kan faktisk ikke rigtig komme i tanke om, hvad jeg ellers skulle lave. Nu laver jeg det, jeg brænder for, siger hun.

Tredje sæson af "Den som dræber – fanget af mørket" kan ses nu på streamingtjenesten Viaplay.

/ritzau/

* Som udgangspunkt kommer du ikke til at hæfte for din ægtefælles gæld, når I bliver gift.

* Men en ægtefælles gæld kan få betydning, hvis I vælger at gå fra hinanden.

* Ved skilsmisse bliver ægtefællernes formuer nemlig gjort op hver for sig og delt med den anden.

* Og en ægtefælle uden gæld kan risikere at skulle give halvdelen af sin formue til den anden uden at få noget igen, fordi den anden ægtefælle har mere gæld end formue.

Kilder: raadtilpenge.dk og advokatfirmaet Advodan.

/ritzau fokus/

Det lyder måske ikke så romantisk. Men det kan være en god idé at sætte dig ned med din ægtefælle og få talt om ægtepagt.

En ægtepagt er en skriftlig forhåndsaftale mellem ægtefæller, hvor I sammen kan beslutte, hvordan jeres formuer skal deles, hvis I går fra hinanden, og når en af jer dør.

Antallet af ægtepar, der vælger at sætte deres underskrifter på netop den type aftale, er faktisk stigende. Der blev tinglyst godt 8600 ægtepagter sidste år, og det er en stigning for første gang i fem år.

Tinglysning er en offentlig registrering, og ægtepagter skal være tinglyste for at være gyldige.

Markeds- og kunderådgivningschef i pensionsselskabet Sampension Anne-Louise Lindkvist kalder det positivt, at antallet af nye ægtepagter er stigende.

- Mange ægteskaber ender jo desværre med, at parterne går fra hinanden. Og sker det, kan det få betydelige økonomiske konsekvenser, hvis der ikke er lavet en ægtepagt.

I et ægteskab er udgangspunktet, at I har et såkaldt formuefællesskab. Det vil sige, at I deler ligeligt mellem jer, hvis I bliver skilt, og når en af jer dør, arver den anden efter den afdøde.

Der kan være forskellige årsager til at få lavet en ægtepagt. Den ene ægtefælle har måske stor gæld eller ejer en virksomhed, som skal holdes uden for den fælles formue. Det kan også være, at ægtefællerne ønsker, at pensionsopsparinger skal deles lige.

Og en skilsmisse kan koste dyrt på pensionen uden en ægtepagt, siger Anne-Louise Lindkvist. Det skyldes, at pensionsopsparinger som hovedregel ikke bliver delt ved en skilsmisse.

- I stedet tager parterne hver deres pensionsopsparing med sig ud af ægteskabet, og det vil ramme især kvinderne hårdt, siger hun og tilføjer:

- For de har typisk en mindre pensionsopsparing end mænd. Samtidig skal den række i flere år, da kvinder generelt trækker sig tidligere fra arbejdsmarkedet og lever længere end mænd.

Det kan være nemmere for nogle at tage den svære snak om ægtepagt i gode tider som nygifte, siger Anne-Louise Lindkvist:

- Hvis først ægteskabet er kørt af sporet og endt i en skilsmisse, er det for sent.

Men ægtepagt er ikke kun for unge nygifte. Den kan også være relevant for et ægtepar, der har mødt hinanden senere i livet.

For der kan være en stor skævhed i formuerne, siger familieretsekspert og advokat i Advodan Karen Wung-Sung.

- Den ene har måske en god opsparing og fast ejendom, mens den anden ikke har en krone efter en slem skilsmisse, siger hun.

Ægtefællen med en bedre økonomi og opsparing kan i sådan en situation have et ønske om at holde formuerne adskilt ved en eventuel skilsmisse.

I kan få lavet en ægtepagt ved at kontakte en familieretsadvokat eller købe det online, hvor I selv indtaster oplysningerne.

/ritzau fokus/