Tyrkiske vælgere lægger vægt på økonomien ved søndagens valg

Det har taget Peter Mygind lang tid at finde modet til at sige fra over for andre mennesker, som ikke behandler ham eller andre ordentligt.

Siden har skuespilleren beskæftiget sig meget med tematikken omkring mobning ved at deltage i flere kampagner for social ansvarlighed, holde foredrag om vold og mobning og ved at være ambassadør for Børns Vilkår.

- Det kræver sindssygt meget mod at sige fra, fordi man frygter reaktionen fra mobberen, fortæller Peter Mygind.

Han har flere gange selv mødt mobbere. Blandt andet i sin karriere som skuespiller.

- Jeg har selv oplevet instruktører i mit liv, som har sagt til mig, at jeg spiller dårligt.

- Og så stopper jeg op, kigger på dem og tænker "tror han eller hun seriøst, at jeg bliver en bedre skuespiller af at få at vide, at jeg spiller dårligt?", fortæller Peter Mygind.

Han uddyber, at den slags mobning kan foregå på alle arbejdspladser.

- Der findes mobbere i alle slags fag, så derfor må man prøve at lære at sige fra - også hvis man er øjenvidne til andre, der bliver mobbet, siger Peter Mygind.

Erfaringen har dog lært ham, at det er meget vigtigt, hvordan man får sagt fra.

- Det er før gået galt for mig, når jeg har skullet sige fra overfor en mobber, fordi jeg har brugt samme sprog. Det kommer der ikke noget godt ud af.

- Og der vil aldrig være en garanti for, at modtageren tager det til sig. Men det hjælper sjældent at fortælle vedkommende, at han eller hun er en idiot, siger Peter Mygind med et smil.

Ifølge ham kan der være mange forskellige årsager til, at en person har en uhensigtsmæssig adfærd over for andre mennesker.

- Det er måske i virkeligheden, fordi vedkommende har en eller anden mangel i sit eget liv.

- Og når han eller hun så vælger at mobbe, giver det vedkommende en følelse af at være noget værd, fortæller Peter Mygind.

Han er selv meget opmærksom på, om der foregår mobning på hans egen arbejdsplads.

Eksempelvis på en produktion som "Sommerdahl" kan der ifølge Peter Mygind være et hierarki, hvor runnerne er lavest placerede, og han har oplevet, at de nogle gange er målskive for dårlig behandling.

- Når jeg møder på arbejde - uanset om det er "Sommerdahl" eller andre produktioner - bruger jeg meget energi på at sikre mig, at folk kommunikerer respektfuldt med hinanden.

Det er noget, han har øvet sig på længe.

- Jeg prøver at bruge det alle steder i mit liv. Både i mit ægteskab, med mine børn og på arbejde, siger Peter Mygind.

I "Sommerdahl" hvor Peter Mygind spiller den ledende efterforsker Dan Sommerdahl, kommer skuespilleren også til at beskæftige sig med mobning, som er en af tematikkerne i seriens fjerde sæson.

Her skal Dan Sommerdahl være med til at opklare flere mord og hemmeligheder, som tager udgangspunkt i fire tematikker, hvor mobning er en af dem.

Ifølge Peter Mygind skal serien blandt andet vise, hvad der kan være årsag til mobning, og hvilke konsekvenser det kan få at mobbe andre.

- Når vi fortæller en historie i "Sommerdahl", er vi ikke bange for at skære det ud i pap for seerne.

- Eksempelvis ved at vise, hvad det er, der kan drive en mobber til at gå ud i det ekstreme, fortæller Peter Mygind.

Ud over mobning er de andre tematikker i "Sommerdahls" fjerde sæson alkoholisme, handicap og religion.

"Sommerdahl" kan ses på TV 2 Charlie hver søndag fra den 14. maj. Serien kan også streames på TV 2 Play.

Fakta: Peter Myginds mange titler

* Peter Mygind er både dansk skuespiller, tv-vært, underholdningsperson, musiker, foredragsholder og forfatter.

* Han er især kendt for at være en komisk skuespiller og for at være en underholdningsperson, men han har også spillet roller, som har vist en anden side af ham - eksempelvis i rollen, som politiefterforskeren Dan Sommerdahl i "Sommerdahl".

* Derudover er han kendt for mange andre roller, blandt andet sine roller i serierne "Nikolaj og Julie", "Taxa" og "Anna Pihl".

* Ud over at arbejde som skuespiller er Peter Mygind ambassadør for Børns Vilkår, og han har udgivet bogen "Myginds mission", efter at hans søn blev overfaldet på åben gade.

/ritzau/

Svenskerne kender konceptet godt. De skal nemlig arrangere Eurovision for syvende gang, efter at Loreen lørdag aften sang sejren hjem med nummeret "Tattoo".

Det er tilmed anden gang, at den svenske superstjerne vinder Eurovision. Kun irske Johnny Logan har gjort det før hende.

Her er Sveriges sejre i Eurovision.

* 2023: Loreen - "Tattoo".

* 2015: Måns Zelmerlöw - "Heroes".

* 2012: Loreen - "Euphoria".

* 1999: Charlotte Nilsson - "Take Me to Your Heaven".

* 1991: Carola - "Fångad av en stormvind".

* 1984: Herreys - "Diggi-Loo Diggi-Ley".

* 1974: Abba - "Waterloo".

Kilde: Eurovision.tv.

/ritzau/

* I 2022 modtog Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 i alt 2501 opkald om småfugleunger.

* Af de 2501 henvendelser var cirka 85 procent formentlig ikke i nød. Disse henvendelser handlede blot om fugleunger, der var på jorden eller opholdt sig et i finderens øjne usædvanligt sted.

* I 2022 modtog centralen 110 opkald fra bekymrede borgere, som havde set et rålam ligge alene.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse.

/ritzau fokus/

De store brune øjne stirrer på dig nede fra det høje græs, og du føler dig med ét kaldet til at hjælpe lille Bambi i sikkerhed. Men den går ikke. For det umiddelbart forladte rålam er sjældent forladt.

- Lad det endelig ligge. For mor kommer tilbage, siger Jes Aagaard, der er biolog og naturvejleder hos Naturstyrelsen.

Den regel gælder for alle dyreunger, du støder på i naturen. Om det er harekillinger eller fugleunger, så skal du ikke blive bekymret, hvis de ikke er i selskab med deres forældre.

Faktisk kan du gøre skade på dem, hvis du forsøger at komme dem til undsætning.

- Bærer du rundt på harekillinger, kan de blive så stressede, at de dør af det. Så det er rigtig vigtigt at lade være med at røre ved dem, fortæller Peter Gravlund Jensen, der er biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

Bliver du stående og holder øje med et rålam, risikerer du, at moren ikke tør nærme sig. Og tager du det med hjem, får det meget svært ved at vende tilbage til naturen igen.

- Senere står du måske med en voksen råbuk, der ikke er bange for mennesker, siger Jes Aagaard og fortsætter:

- Så bliver den kønsmoden og anser mennesker for sine artsfæller, som den er klar til at kæmpe med om territoriet. Og så har du et helt andet problem end de store brune øjne tilbage i foråret.

Når det gælder fugleunger, er det meget almindeligt, at de hopper ud af deres redekasser eller reder, når de endnu ikke kan flyve.

Dem skal du også så vidt muligt lade være i fred.

- Hvis de er meget udsatte, kan du sætte dem op i en lav busk eller et træ. Du kan også hejse en hundekurv op i en meters højde i et træ og sætte den der, fortæller Peter Gravlund Jensen.

Kan du se, at fugleungen, harekillingen eller rålammet er kommet slemt til skade, er det en anden sag. Så kan du ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral, der har telefonnummeret 1812.

Her vil du få en rådgiver i røret, som tager stilling til, om der skal sendes folk ud for at hente eller aflive dyret.

- Det er godt at ringe, hvis du er i tvivl. Men lad endelig være med at røre ved dyrene, siger Peter Gravlund.

Ønsker du at hjælpe de vilde dyr helt generelt, har Jes Aagaard en klar opfordring:

- Lav nogle steder, hvor dyrene kan have det godt i fred og ro. Gør for eksempel haven lidt mere vild, så fuglene har steder at gemme sig.

/ritzau fokus/