Skuespiller Mathias Käki Jørgensen har gennem fem sæsoner spillet politimanden Benjamin i TV 2 Charlie-serien "Sommerdahl".

Men Benjamins satte liv som nybagt far med kæreste og fast job er helt anderledes end Mathias Käki Jørgensens eget.

- Jeg er sådan en, der svæver lidt gennem universet for at finde ud af, hvor jeg skal hen, siger Mathias Käki Jørgensen.

Den autodidakte skuespiller fik sit gennembrud i TV 2-serien "Norskov" i en alder af 21 år.

Han spillede ishockey i 1. division for holdet White Hawks fra Frederikshavn, og det var derigennem, han pludselig sprang ud som skuespiller, da TV 2 ledte efter en, der kunne spille ishockey.

Det er efterhånden ti år siden, og til august fylder Mathias Käki Jørgensen 30 år.

- Flere af mine kammerater har gået og stresset over at blive 30, og der har jeg altid bare sagt, at de skulle holde op, og at alder er en social konstruktion: Who gives a shit?, siger han og fortsætter:

- Men nu er jeg selv kommet tæt på, og jeg kan godt mærke, at jeg ikke lige synes, at det er så fedt. På en måde kommer man til at gøre status over sit liv: "Hvor langt er man nået, og er man der, hvor man havde regnet med at være?", siger han og tilføjer:

- Man forestillede sig, at det skulle være noget med egen lejlighed, og at man ligesom var på plads.

Selv om Mathias Käki Jørgensen endnu ikke er fuldstændig etableret, har han gennem sine 20'ere fundet ud af, hvem han er, og hvem han i hvert fald ikke er.

- Nu har jeg prøvet ting, testet ting og fucket op, så nu handler det om at dedikere min tid til det, jeg har fundet ud af, at jeg har lyst til.

En af de ting, han vil fortsætte med at bruge sin tid på, er skuespil.

Men faktisk bruger han kun omkring fire måneder om året på at være skuespiller, når optagelserne til "Sommerdahl" kører. Resten af tiden går til hans produktionsselskab, hvor han blandt andet producerer reklamefilm.

- Det kan godt være at skuespillet ikke er min første ting, og at det er lidt mere en side-hustle (sidegesjæft, red.) for mig, men det er stadig noget af det sjoveste at bruge sin tid på, siger Mathias Käki Jørgensen og tilføjer:

- Jeg har ikke det med, at lykken er at lave én ting.

Om sommeren går en stor del af hans tid med at filme "Sommerdahl" i Helsingør. Det falder altid sammen med mylder og travlhed i hans produktionsselskab.

- Det er nogle måneder, der godt kan trække tænder ud. Det er højsæson for alt, jeg laver. Alle skal have produceret noget, og samtidig er jeg i Helsingør ti timer om dagen, siger han.

Sommeren er travl, men Mathias Käki Jørgensen kan ikke forestille sig at bruge sin tid på andet.

- Jeg nyder, hvordan tingene er lige nu, og så må vi se, hvor længe det varer, siger han.

Han er meget bevidst om, at han som tiden går kan ende med at skifte livsbane.

- Jeg er et andet menneske i dag, end jeg var for ti år siden og fem år siden. Bare siden sidste år har jeg ændret mig. Så jeg regner heller ikke med, at jeg synes, at det samme er interessant om ti år, siger han og tilføjer:

- Det er selvfølgelig fedt, hvis jeg gør. Men jeg tror også, at det er vigtigt, at man mærker efter, hvis man vil prøve noget andet.

"Sommerdahl" kan ses hver søndag på TV 2 Charlie og på TV 2 Play.

/ritzau/

Et ordsprog lyder, at man ikke skal dømme en bog på omslaget.

Virkeligheden er ikke sort og hvid, og uanset om man er grøn, brun eller hvid, er blodet, der ruller i årerne på os alle sammen, rødt.

Det illustrerer musicalen "Wicked". Den udspiller sig forud for "Troldmanden fra Oz" og viser, hvorfor hende, der til skræk og advarsel kaldes Den Onde Heks fra Vest, er blevet "wicked" - modbydelig.

Rollen spilles i den kommende danske opsætning, der får premiere på Fredericia Musicalteater 18. september, af skuespilleren Nanna Rossen.

- Jeg synes altid, det er fedt at fortælle historier, som giver plads til outsideren, og historier, hvor jeg kan have noget af mig selv med, siger hun.

"Wicked" handler om venskabet mellem to unge kvinder, der møder hinanden på hekseskolen i det magiske rige Oz: førnævnte Elphaba, Den Onde Heks fra Vest, der er resultatet af en affære og fødes med grøn hud og dermed ser anderledes ud end de fleste andre, og klassens populære pige, Glinda, som spilles af Johanne Milland.

- Jeg har haft et rigtig dejligt liv indtil videre. Men især da jeg var teenager, hvor der skete alt muligt inde i mig, kunne jeg nogle gange godt gå rundt og føle mig lidt som en trold i forhold til mine veninder. Jeg gik hurtigere i puberteten og var også lidt større end dem, fortæller Nanna Rossen.

- I virkeligheden når jeg tænker tilbage, så jeg nok ikke helt vildt meget anderledes ud. Men det var en følelse inde i mig, og jeg mærker det stadig.

Nanna Rossen forsøger at finde ordene for at fortsætte:

- Jeg kan ofte stå og have en indre monolog inde i hovedet: "Nu skal du sige et eller andet, fordi folk synes, du er så underlig lige nu, hvis du ikke siger noget", og så føler jeg bare endnu mere underlig ..., fortæller hun åbenhjertigt.

- Jeg har altid været genert og sådan lidt stille. Jeg får ikke altid sagt, hvad jeg har på sinde eller mener, og så er det nemt at blive misforstået.

Det samme gør Elphaba.

Hun har fået lagt et narrativ ned over sig selv. At grøn er gusten.

- Det har jeg heldigvis aldrig selv følt. Men jeg har nogle gange sat mig selv i en boks som hende outsideren eller som hende den sjove veninde, fortæller Nanna Rossen.

- Men det var mig selv, der satte det ned over hovedet, med en følelse af at det blev sat på mig. Men det var jo mig selv, der holdt mig selv fast. Det gør Elphaba også lidt, i hvert fald meget i starten, indtil hun så møder Glinda, og de får et venskab, og de lærer en hel masse ting af hinanden.

Glinda konstaterer godt nok, at Elphaba er grøn, men mest af alt ser hun hendes bankende røde hjerte.

- Jeg er selv i en branche, hvor man bliver bedømt på, hvordan man ser ud, og hvem man er. Nu lever vi heldigvis i en tid, hvor de normer, der er sat for nogle typer roller, bliver udfordret, hvilket er skønt for sådan en som mig, siger Nanna Rossen.

- Men jeg har følt mig meget sat i, at jeg kommer aldrig til at spille de her prinsesseroller eller den yndige et-eller-andet, selv om jeg godt kan spille alt muligt andet. Men jeg ved godt nu, at det ikke behøver at være sat, og at jeg gerne må udfordre det.

"Wicked" havde verdenspremiere på Broadway for 20 år siden. I 2011 kom den første gang til Danmark, og dengang var Nanna Rossen faktisk inde at se den - det var fem år, inden at hun selv endte på musicalscenen.

Hun debuterede i den danske version af Broadway-musicalen "Hairspray" i 2016. Året forinden var hun blandt de flere end 300 ansøgere, der bejlede til en af hovedrollerne i forestillingen, men Nanna Rossen var hende, som endte med at gå hele vejen. Hendes præstation gav hende en talentpris til Reumert-uddelingen, en af de største hædersbevillinger inden for dansk scenekunst.

I 2019 blev Nanna Rossen så uddannet musicalskuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i Fredericia.

Men faktisk begyndte hun allerede at optræde som lille. Hun var med i børnenes melodigrandprix, MGP, tilbage i 2005, og kort efter blev hun optaget på Eventyrteateret.

- For mig er det naturligt, at hvis der er noget, der føles for stort inde i en, til at det kan siges med ord, så kan det komme ud via en sang, siger Nanna Rossen.

- Jeg var jo genert som barn, så jeg tror helt klart, at det var en måde at komme ud med nogle ting på. Hvis man ikke lige er sådan en, der normalt går og råber højt om, hvad man lige føler og tænker, så er det enormt forløsende at gå op på en scene og bare synge sit hjerte ud.

Den frihed, hun får fra sang, forsøger hun at tage med ned fra scenen.

- Det er sådan min ting lige nu, at "don't give a fuck", fortæller Nanna Rossen.

- Det er ikke altid, at det lykkes helt vildt godt for mig. Jeg kommer stadig til at føle, at jeg står og snakker med mig selv i mit hoved, og alle synes, jeg er i weird. Men det tror jeg bare, er en del af mig, og det skal jeg også acceptere, at jeg er bare ikke et menneske, der nødvendigvis altid råber helt vildt højt. Men jeg øver mig.

"Wicked" får premiere på Fredericia Musicalteater 18. september og spiller frem til den 5. oktober.

Herefter kommer musicalen forbi Tivolis Koncertsal i København fra den 11. til den 19. oktober, inden den vender tilbage til Fredericia igen og spiller fra den 25. oktober og frem til 17. november.

/ritzau/

* Millioner af fugle passerer Danmark i løbet af de årlige træk i foråret og efteråret.

* Fuglene yngler mod nord og overvintrer syd for landet.

* Landfugle trækker helst over land, og derfor kommer de ofte forbi de nordvendte odder om foråret og sydvendte om efteråret.

* Vandfugle derimod trækker helst over vand. De følger derfor kysten, til landet slutter, og de igen kan følge deres trækretning.

Kilde: DOF BirdLife (Dansk Ornitologisk Forening).

/ritzau fokus/

Usædvanligt farvestrålende og umiskendelig med sine klare blå, grønne, gule og brune farver. Sådan lyder Dansk Ornitologisk Forenings beskrivelse af fuglen biæder, som man lige nu kan være heldig at spotte.

Egentlig burde den slet ikke være her.

- Biæderen hører til i Sydeuropa, men vi kan se den herhjemme lige nu. Det er en flot og farvestrålende fugl, fortæller Simon Christiansen, som er naturvejleder og forstander ved Skagen Fuglestation.

Og det er ikke den eneste fugl, du kan være heldig at se i øjeblikket.

Når fuglene er på træk, sker det nemlig, at nogle af dem flyver lidt for langt. Og "så havner de oppe ved os", lyder forklaringen fra Simon Christiansen.

- Der er et væld af fugle lige nu og muligheder for at se de sjældne også, siger han.

En faktor, der påvirker, hvor fuglene tager sig et pitstop, er vindforholdene.

- Forårstrækket er endnu i gang, hvor der kommer en del fugle sydfra, og der har vi haft en lun periode med østenvind, der har bragt en del specielle fugle til, fortæller Knud Flensted, som er biolog hos DOF BirdLife (Dansk Ornitologisk Forening).

Om der er østen- eller vestenvind har også betydning for, om rovfuglene primært passerer Østdanmark eller Vestdanmark. I år har forholdene været til fordel for et jysk visit.

En af de mere specielle fugle, det er blevet lettere at se herhjemme de senere år, er skestorken.

Fra at have været helt uddød som ynglefugl er den nemlig vendt tilbage som ynglefugl i Danmark og har bredt sig en del i Jylland og er nu også begyndt at dukke op i det østlige Danmark i stigende antal, forklarer Knud Flensted.

De optimale forhold for at spotte skestorken er vådområder i Vestjylland og Nordjylland.

I vådområder og ved søer landet over kan du også være heldig at se sølvhejren. Den ligner fiskehejren, men er helt hvid.

- Sølvhejren er også et eksempel på en art, der er kommet flere af. Det er nok på grund af klimaforandringer, altså varmere vejr, så den har bredt sig nordpå, men den har også nydt godt af, at der ikke længere skydes så mange som tidligere længere sydpå i Europa, forklarer Knud Flensted.

Sølvhejrer ses oftest i lavvandede vådområder i selskab med fiskehejrer og andre vandfugle.

Aktuelt kan man også være heldig at se en stor rovfugl, der ved første øjekast minder en del om en musvåge.

- Hvepsevåger er noget vi ser i år i stort antal lige nu. De lever af hvepsebo og -larver og bier, fortæller naturvejleder Simon Christiansen.

Hvepsevågen er større og slankere end musvågen, og den kan prale af et vingefang på op til 1,5 meter.

Et sidste eksempel på en speciel fugl, det er værd at holde øje med, er tranen.

Den langbenede fugl er større end en stork og kan ses i markante formationer på himlen.

- Tranebestanden er gået meget frem, og de yngler mange steder - også på Sjælland. Tranerne har unger nu, men man skal være lidt heldig for at se dem. De kan ikke flyve endnu, men de løber rigtig hurtigt og er gode til at gemme sig, siger Simon Christiansen med et grin.

- Men når de store traner er oppe at flyve, så ser man dem. Det gælder for de store fugle, at når de folder vingefanget ud, så får man øje på dem.

/ritzau fokus/