Når kong Frederik og dronning Mary for første gang som kongepar skal på sommertogt med kongeskibet "Dannebrog", begynder de sejlsæsonen på den samme dato, som dronning Magrethe gjorde det sidste år, den 2. maj.

Det fremgår af kongehusets kalender, der desuden er blevet opdateret med datoer for sommertogtets besøg på Færøerne og i Grønland.

Kong Frederik og dronning Mary aflægger den 11. juni et fire dage langt besøg på Færøerne.

I slut juni går turen så til Grønland, hvor de vil være på besøg i ti dage fra den 29. juni til den 8. juli.

Det endelige program for både Færøerne og Grønland bliver offentliggjort senere.

Det er første gang siden 2021, at de kongeliges sommertogt går til Grønland og Færøerne.

Kongeparret vil inden da i maj bruge "Dannebrog" som residens ved deres første statsbesøg i Sverige og Norge.

Ved statsbesøgene vil kongeparret mødes med regenterne i landene og markere de tætte relationer mellem de nordiske monarkier, oplyste kongehuset i februar.

Kong Frederik har desuden et tæt forhold til regentparrenes børn - kronprinsesse Victoria af Sverige og kronprins Haakon af Norge. Han beskriver ifølge Billed-Bladet forholdet som søskendelignende.

Under en uge efter at parret kommer hjem fra Norge, deltager de i årets "Royal Run".

Og inden den store sejlsæson går i gang, deltager kongeparret i åbningen af en ny portrætudstilling med navnet "Frederik 10. - Konge af i morgen" på Amalienborg.

Udstillingen tegner igennem fotografier, genstande, videoklip, malerier og lyd et portræt af kong Frederik.

Den er åben fra den 22. marts til den 8. september på Amalienborgmuseet.

Når udstillingen lukker på Amalienborgmuseet rejser den videre til Koldinghus. Her kan den ses fra 11. oktober til 21. april 2025.

/ritzau/

Den australske mediemogul og stifter af koncernen News Corp, der blandt andet står bag Fox News og den britiske tabloidavis The Sun, Rupert Murdoch, er igen blevet forlovet i en alder af 92 år.

Det skriver The Guardian.

Det er sjette gang, at Murdoch er blevet forlovet - denne gang med den pensionerede molekylærbiolog 67-årige Elena Zhukova.

Den 92-årige meldte sidste år ud, at han trådte tilbage som bestyrelsesformand i medievirksomhederne Fox Corp og News Corp for i stedet at overlade ledelsen til sønnen Lachlan Murdoch.

- Hele mit professionelle liv har jeg dagligt beskæftiget mig med nyheder og idéer, og det ændrer sig ikke.

- Men tiden er inde til at påtage mig nye roller, vel vidende at vi har meget talentfulde afdelinger og en passioneret og principfast leder i Lachlan, som vil blive ene bestyrelsesformand for begge virksomheder, sagde han i den forbindelse ifølge Fox News.

Rupert Murdoch understregede dengang, at virksomhederne "er ved godt helbred, ligesom jeg er".

Han indtog i stedet en emeritus-titel i begge virksomheder. Titlen bruges om en person, der er fratrådt et embede på grund af alder eller sygdom.

Som blot 21-årig overtog Rupert Murdoch to skrantende australske aviser fra sin netop afdøde far. Murdoch forvandlede familieforetagendet News Limited til en stor, kommerciel succes.

Han begyndte at opkøbe andre aviser - først i Australien, men senere også Storbritannien og USA.

Især The Sun blomstrede op, da Murdoch overtog den. Og læserne strømmede til fra hele verden.

I 2000 ejede Murdoch over 800 virksomheder i mere end 50 lande med en værdi på over fem milliarder dollar.

Den første store skandale i egne rækker opstod, da han flyttede den traditionelle medieproduktion væk fra Fleet Street i London og fyrede 6000 medarbejdere.

Men hvad der virkelig ødelagde Murdochs ry i England, var en hacking-skandale i 2011. Det blev her afsløret, at familiens aviser havde aflyttet både kendte og ukendtes telefoner i årevis.

/ritzau/

* Brute force-angreb: Et computerprogram afprøver millioner af adgangskoder i sekundet for at få adgang til konti.

* Ordbogsangreb: Hackerne bruger almindelige ord og sætninger til at gætte koder.

* Phishing: Cyberkriminelle forsøger at lokke ofrene til at give følsomme oplysninger - eksempelvis gennem falske emails, sms'er eller telefonopkald.

* Malware: Hackerne bruger ondsindet software, som de snyder offeret til at downloade på sin computer. Her stjæler de din information.

* Gætte svage adgangskoder: Hackere kan gætte dårlige adgangskoder gennem oplysninger fundet på sociale medier. Det kan være, hvis du har brugt dit kæledyrs navn eller din fødselsdag som adgangskode.

Kilde: Computerworld.dk.

/ritzau fokus/

Ligesom en god kage indeholder flere ingredienser, så består et stærkt kodeord også af forskellige elementer.

Og det behøver faktisk slet ikke at være en superkompliceret sammensætning af tegn, ord og tal, som du alligevel selv har svært ved at huske.

- Hovedkriteriet er længde. Det er det absolut vigtigste, for jo kortere kodeordet er, jo større er risikoen for, at nogle kan bryde det, fortæller Henning Mortensen, der er formand for Rådet for Digital Sikkerhed.

Hackere har flere redskaber i deres kriminelle værktøjskasse til at forsøge at bryde dine kodeord.

Eksempelvis kan de få et avanceret computerprogram til at gætte på samtlige bogstav- og talkombinationer, indtil de rammer det rigtige kodeord. Metoden kaldes for brute force.

Det kan lyde som en langsommelig proces, men der findes computere, der kan gætte millioner af gange i løbet af ganske kort tid.

Nogle computerprogrammer går også mere avanceret til værks, hvor de gennem kendte fraser, ord og andet forsøger at knække ofrenes kodeord - et såkaldt ordbogsangreb.

Så vil du gøre det svært for de ondsindede hackere og deres computersoftware, skal dit kodeord helst være over 12 tegn.

Så tvinger du nemlig svindleren til at skulle igennem flere kombinationer for at ramme rigtigt.

- Eksempelvis er "Sommer23" et rigtig dårligt kodeord. Brug gerne en hel sætning som hjælpeværktøj til dine kodeord. Det kunne være "jegskalpåsommerferiei2023den6juni", foreslår it-eksperten.

Herefter kan du tage forbogstaverne i hvert ord og gøre nogle store og andre små og så sætte et symbol ind foran datoen.

- Så har du et langt, nuanceret password, og du skal egentlig bare huske sætningen, siger han.

Dog skal du lave andre sætninger til dine kodeord på andre tjenester. Du må nemlig ikke bruge det samme kodeord flere steder.

- Bliver du kompromitteret på én side, så gætter hackerne også, at det bruges andre steder, advarer Henning Mortensen.

Danskerne er generelt blevet bedre til at lave forskellige kodeord på deres digitale tjenester. Det viser analysen "Danskernes informationssikkerhed 2022" fra Digitaliseringsstyrelsen.

I 2020 genbrugte 40 procent af danskerne ofte eller i nogen grad kodeord til forskellige tjenester. I 2022 var det tal faldet til 36 procent.

Desuden er danskerne også blevet bedre til at bruge tofaktorgodkendelse, hvilket ifølge Henning Mortensen også er en rigtig god måde at sikre sig endnu mere.

Det betyder, at der skal to former for identifikation til at logge ind. Typisk noget, du kender - som et password - og noget, du har - det kan være et papkort eller en kode, du modtager på mail.

- På den måde skal de både have adgang til passwords og telefonen for at kunne få adgang, siger Henning Mortensen.

Som en sidste anbefaling til at lave og holde dine kodeord sikre kan du også bruge en kodehusker eller en passwordmanager.

- De gør, at når du logger ind på en side på nettet, så gemmer huskeren dit kodeord.

- Du skal bare huske kodeordet til din passwordmanager, og så kan du egentlig lave 200 tegn lange kodeord, som den så husker for dig.

- Bliver kodeordet til passwordhuskeren kompromitteret, så står du dog med håret i postkassen, bemærker Henning Mortensen.

/ritzau fokus/