En læge, som er anklaget for at være medskyldig i den amerikanske skuespiller Matthew Perrys død, ventes at indgå en aftale med anklageren om at erkende sin skyld.

Det oplyser USA's justitsministerium ifølge AFP.

Lægen Salvador Plasencia har således indvilget i et erklære sig skyldig i fire tilfælde af distribution af ketamin, lyder det fra ministeriet.

Den maksimale straf for dette lyder på 40 års fængsel, fremgår det.

Den anden læge, som er anklaget i sagen, Mark Chaves, erkendte sig skyldig i oktober sidste år. Chavez indrømmede her, at han solgte ketamin til Salvador Plasencia, som solgte det videre til Perry og til Perrys assistent.

Ifølge AFP solgte Chaves ketaminen til Perry for en pris, som var presset voldsomt op.

Det amerikanske medie AP skriver, at aftalen om en tilståelse fra Plasencia ventes at lande i løbet af de kommende uger. Det var meningen, at retssagen mod ham skulle begynde i august i år.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Friends", døde i oktober sidste år.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget ketamin.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med en operation.

Det kan også bruges som medicin til mennesker til behandling af akutte stærke smerter.

Plasencia og en kvinde, der også er anklaget for at have solgt ketamin, har været anklagemyndighedens primære mål, efter at tre andre anklagede - heriblandt Chaves - alle har tilstået, skriver AP.

AFP navngiver kvinden som Jasveen Sangha. Hun skal være kendt som "Ketamin-dronningen", der angiveligt sælger stoffer til de rige og berømte. Hun er anklaget for at have solgt Perry den dosis ketamin, som endte med at slå ham ihjel.

Hun nægter sig skyldig i anklagerne.

/ritzau/

I sekunderne op til afgørelsen blev der flere steder delt nervøse blikke med sidemanden i den hal i Odsherred, hvor michelinceremonien blev afholdt mandag aften.

Men køkkenchefer og restauratører fra de nordiske restauranter kunne ånde lettet op, da det blev annonceret, at ingen fik frataget deres stjerner i år.

Det blev oplyst fra scenen i den nordvestsjællandske by Nykøbing Sjælland, hvor uddelingen, der gælder de nordiske lande, blev afholdt.

Det betyder blandt andet, at Geranium i København, der var den første danske restaurant til at få den tredje stjerne, stadig kan smykke sig med sine tre stjerner.

Og selv om luften var til at skære igennem af spænding og nervøsitet i sekunderne op til afgørelsen, var der mere ro på hos manden bag Geranium.

- Jeg vander ikke den plante, der hedder, at vi kan miste. Jeg prøver at tænke positivt og fremad, siger kok og medejer af Geranium Rasmus Kofoed.

De andre danske restauranter med tre stjerner, Jordnær i Gentofte og Noma i København, beholder ligeledes deres tre stjerner.

Foruden dem har de norske restauranter Maeemo i Oslo og RE-NAA i Stavanger og den svenske restaurant Frantzén i Stockholm fortsat tre stjerner.

Maeemo fik samme år som Geranium de første tre stjerner i Norden.

- Vi var de første til at bryde cirklen, hvor det viste sig, at det kan lade sig gøre at få tre stjerner i Norden, siger Rasmus Kofoed.

Michelinguiden uddeler hvert år stjerner til verdens bedste restauranter.

En stjerne betyder, at det er en "rigtig god restaurant i sin kategori", mens to stjerner betyder "en omvej værd", og tre stjerner betyder "værd at rejse efter".

De første danske michelinstjerner blev givet i 1983 til Kong Hans Kælder, der fortsat er med i guiden, og La Cocotte i København.

/ritzau/

* Tænk over, hvilket affald du har mest af. Indret dit sorteringssystem, så det passer til mængderne af dit affald.

* Tænk over placeringen af beholderne, så det er let at komme af med det affald, du har mest af.

* Overvej, hvor tit du går ned med dit affald. Det kan være, at du skal vælge rummelige spande eller poser, så du ikke skal
tømme dagligt. Hvis du omvendt er vant til at tømme dit affald ofte, kan du måske nøjes med små spande eller poser, så du kan
tage lidt med dig, når du alligevel skal ud ad døren.

* Hvis pladsen er lidt trang, kan du overveje at samle flere typer af affald i samme beholder og vente med at sortere dem, til du er ved de egentlige affaldsspande. Det gælder eksempelvis pap og papir eller glas og metal.

Kilde: folderen "Inspiration til indretning af affaldssortering" udgivet af Københavns Kommune (2024).

/ritzau fokus/

Gamle dåser i en spand, tomme flasker i en pose, bunkevis af sammenmaste mælkekartoner og en grøn spand, der bugner af madrester. Affaldssortering er rykket ind i mange danske hjem. Og med et stigende antal fraktioner, der skal sorteres i, er det med at holde tungen lige i munden og orden i systemerne.

Viljen til at sortere lever i bedste velgående, viser en undersøgelse fra Videncentret Bolius fra 2022. Det kan til gengæld være en udfordring at få plads til det hele.

Hvis du er lidt overvældet over mængden af beholdere, dit køkken skal rumme, er der et par fif at hente hos Tine Sode, som er fagredaktør og ekspert i huseftersyn hos Videncentret Bolius.

- Man kan godt indrette sin affaldssortering smart. Selv om man skal sortere i ti forskellige fraktioner, behøver man ikke selv at have ti forskellige poser.

- Man kan for eksempel bruge den samme beholder til plast, metal og glas og så først sortere det nede ved skraldespanden, forklarer Tine Sode.

Hun har ikke selv dedikerede beholdere til alt, hvad hun sorterer, men grovsorterer først i nogle beholdere, som hun tager med ud, og så finsorteres indholdet ved de egentlige skraldespande.

Dernæst handler det ifølge Tine Sode om at se med kritiske briller på, hvor meget af sorteringen der rent faktisk behøver at foregå i køkkenet.

- Man har en tendens til at synes, at alt skal være i køkkenet. Men det er faktisk kun bioaffald, restaffald, plast og den slags, der behøver at være derude. Alt andet kan man jo bare sætte andre steder, foreslår hun.

Det kan eksempelvis være papir, pap og tøj, som kan sorteres og stå i gangen, under sengen, i et skur eller et andet sted.

I Tine Sodes køkken er der derfor kun tre spande: en til bioaffald, en til restaffald og en til alt det øvrige, som så sorteres ved de egentlige spande. Resten sorteres ikke i køkkenet. Papir og glas har eksempelvis en plads i kosteskabet.

Hun tilføjer, at affaldssorteringen heller ikke per definition skal gemmes væk i et skab. Det kan også være poser, der hænger på væggen eller døren.

- Der findes mange pæne løsninger, man kan lave selv eller købe sig til, fortæller hun.

Hvis du har tillagt dig en vane med tit at tage noget affald med, når du alligevel skal ud ad døren, kan du måske nøjes med nogle mindre beholdere.

Eller du kan overveje et sorteringssystem, hvor affaldet ligger frit eksempelvis i et reolsystem, så du let kan snuppe et par glas eller lidt pap med på vejen, lyder rådet i Københavns Kommunes folder fra 2024 "Inspiration til indretning af affaldssortering".

/ritzau fokus/