Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/03/2024 - 10:00

It-ekspert guider dig til det nemme og sikre kodeord

Lav huskeregler for dine kodeord, og genbrug ikke dine passwords på tværs af tjenester, lyder det fra en it-ekspert.

Wilfredo Lee/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Ligesom en god kage indeholder flere ingredienser, så består et stærkt kodeord også af forskellige elementer.

Og det behøver faktisk slet ikke at være en superkompliceret sammensætning af tegn, ord og tal, som du alligevel selv har svært ved at huske.

- Hovedkriteriet er længde. Det er det absolut vigtigste, for jo kortere kodeordet er, jo større er risikoen for, at nogle kan bryde det, fortæller Henning Mortensen, der er formand for Rådet for Digital Sikkerhed.

Hackere har flere redskaber i deres kriminelle værktøjskasse til at forsøge at bryde dine kodeord.

Eksempelvis kan de få et avanceret computerprogram til at gætte på samtlige bogstav- og talkombinationer, indtil de rammer det rigtige kodeord. Metoden kaldes for brute force.

Det kan lyde som en langsommelig proces, men der findes computere, der kan gætte millioner af gange i løbet af ganske kort tid.

Nogle computerprogrammer går også mere avanceret til værks, hvor de gennem kendte fraser, ord og andet forsøger at knække ofrenes kodeord - et såkaldt ordbogsangreb.

Så vil du gøre det svært for de ondsindede hackere og deres computersoftware, skal dit kodeord helst være over 12 tegn.

Så tvinger du nemlig svindleren til at skulle igennem flere kombinationer for at ramme rigtigt.

- Eksempelvis er "Sommer23" et rigtig dårligt kodeord. Brug gerne en hel sætning som hjælpeværktøj til dine kodeord. Det kunne være "jegskalpåsommerferiei2023den6juni", foreslår it-eksperten.

Herefter kan du tage forbogstaverne i hvert ord og gøre nogle store og andre små og så sætte et symbol ind foran datoen.

- Så har du et langt, nuanceret password, og du skal egentlig bare huske sætningen, siger han.

Dog skal du lave andre sætninger til dine kodeord på andre tjenester. Du må nemlig ikke bruge det samme kodeord flere steder.

- Bliver du kompromitteret på én side, så gætter hackerne også, at det bruges andre steder, advarer Henning Mortensen.

Danskerne er generelt blevet bedre til at lave forskellige kodeord på deres digitale tjenester. Det viser analysen "Danskernes informationssikkerhed 2022" fra Digitaliseringsstyrelsen.

I 2020 genbrugte 40 procent af danskerne ofte eller i nogen grad kodeord til forskellige tjenester. I 2022 var det tal faldet til 36 procent.

Desuden er danskerne også blevet bedre til at bruge tofaktorgodkendelse, hvilket ifølge Henning Mortensen også er en rigtig god måde at sikre sig endnu mere.

Det betyder, at der skal to former for identifikation til at logge ind. Typisk noget, du kender - som et password - og noget, du har - det kan være et papkort eller en kode, du modtager på mail.

- På den måde skal de både have adgang til passwords og telefonen for at kunne få adgang, siger Henning Mortensen.

Som en sidste anbefaling til at lave og holde dine kodeord sikre kan du også bruge en kodehusker eller en passwordmanager.

- De gør, at når du logger ind på en side på nettet, så gemmer huskeren dit kodeord.

- Du skal bare huske kodeordet til din passwordmanager, og så kan du egentlig lave 200 tegn lange kodeord, som den så husker for dig.

- Bliver kodeordet til passwordhuskeren kompromitteret, så står du dog med håret i postkassen, bemærker Henning Mortensen.

/ritzau fokus/

København, 14/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ina-Miriam Rosenbaum

* Ina-Miriam Rosenbaum blev født 11. juni 1959.

* Den 66-årige skuespiller blev uddannet fra Statens Teaterskole i København i 1982.

* Hun er kendt fra roller i tv-serier som "Sygeplejeskolen", "Orkestret" og "Agent".

* Hun har spillet med i teaterstykker som "The Sanjay Shah Shitshow" og "Hitler on the Roof".

* Hun er datter af entertaineren, musikeren og forfatteren Simon Rosenbaum.

* Hun er søster til den danske skuespiller Pia Rosenbaum. Sammen optrådte de to søskende med sangen "Smil over Strøget" ved Dansk Melodi Grand Prix 1979.

* Hun har i 2011 og 2018 modtaget en Reumert for Årets Kvindelige Hovedrolle.

Kilder: IMDB, Lex.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/12/2025 - 08:00

TV 2-skuespiller forbløffet over succesfuldt langdistanceforhold

Ina-Miriam Rosenbaum, der er aktuel i julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet", bor 450 kilometer fra kæresten, hvilket er med til at styrke deres forhold.

Julen er som bekendt hjerternes fest, og der er uden tvivl amoriner i luften for Ina-Miriam Rosenbaums karakter, Berit, i årets TV 2-julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet".

Rent privat er kærligheden for 66-årige Ina-Miriam Rosenbaum i bedste velgående.

- Jeg har en skøn kæreste, som jeg har været sammen med i 16 år.

Det er dog ikke hver dag, at skuespilleren har mulighed for at se kæresten, bassisten og kropsterapeuten Michael Andersen - han bor nemlig 450 kilometer væk i det nordjyske.

De pendler, så ofte som det er muligt for at blive genforenet med hinanden, men kærlighedsrejserne er ikke uden udfordringer.

- Det er aldrig lykkedes os at få det i system. Vi arbejder på meget forskellige tidspunkter. Vi er selv ret forbløffede over, at det har kunnet lade sig gøre - men det kan det, når man vil hinanden, fortæller Ina-Miriam Rosenbaum.

Et oversat engelsk udtryk siger, at fravær gør hjertet ømt, og det er også tilfældet for de to pendlende kærester.

- Når man lever på den måde, som vi gør, så fungerer det på en eller anden måde meget godt, at man altid har et savn og altid længes. Man kan også trække sig og være for sig selv, for at fokusere på det, man nu skal, fortæller skuespilleren.

Parret har dog en fælles ambition om at finde et sted i landet, hvor de kan slå sig ned sammen.

- Vi har en drøm om at bo sammen på et tidspunkt. Det må vise sig, hvornår det bliver.

For den erfarne skuespiller, der spillet med i en lang række af teaterforestillinger, film og tv-serier som "Hitler on the Roof", "Mørkeland" og "Orkestret", er det meget klart, hvad rigtig romantik er.

- Rigtig romantik er, når man overrasker hinanden med noget, som man ved, glæder den anden - eller noget, som man ikke er sikker på, vil glæde den anden, men alligevel prøver.

"Valdes jul - vintermiraklet" kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek