Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/03/2024 - 10:00

It-ekspert guider dig til det nemme og sikre kodeord

Lav huskeregler for dine kodeord, og genbrug ikke dine passwords på tværs af tjenester, lyder det fra en it-ekspert.

Wilfredo Lee/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Ligesom en god kage indeholder flere ingredienser, så består et stærkt kodeord også af forskellige elementer.

Og det behøver faktisk slet ikke at være en superkompliceret sammensætning af tegn, ord og tal, som du alligevel selv har svært ved at huske.

- Hovedkriteriet er længde. Det er det absolut vigtigste, for jo kortere kodeordet er, jo større er risikoen for, at nogle kan bryde det, fortæller Henning Mortensen, der er formand for Rådet for Digital Sikkerhed.

Hackere har flere redskaber i deres kriminelle værktøjskasse til at forsøge at bryde dine kodeord.

Eksempelvis kan de få et avanceret computerprogram til at gætte på samtlige bogstav- og talkombinationer, indtil de rammer det rigtige kodeord. Metoden kaldes for brute force.

Det kan lyde som en langsommelig proces, men der findes computere, der kan gætte millioner af gange i løbet af ganske kort tid.

Nogle computerprogrammer går også mere avanceret til værks, hvor de gennem kendte fraser, ord og andet forsøger at knække ofrenes kodeord - et såkaldt ordbogsangreb.

Så vil du gøre det svært for de ondsindede hackere og deres computersoftware, skal dit kodeord helst være over 12 tegn.

Så tvinger du nemlig svindleren til at skulle igennem flere kombinationer for at ramme rigtigt.

- Eksempelvis er "Sommer23" et rigtig dårligt kodeord. Brug gerne en hel sætning som hjælpeværktøj til dine kodeord. Det kunne være "jegskalpåsommerferiei2023den6juni", foreslår it-eksperten.

Herefter kan du tage forbogstaverne i hvert ord og gøre nogle store og andre små og så sætte et symbol ind foran datoen.

- Så har du et langt, nuanceret password, og du skal egentlig bare huske sætningen, siger han.

Dog skal du lave andre sætninger til dine kodeord på andre tjenester. Du må nemlig ikke bruge det samme kodeord flere steder.

- Bliver du kompromitteret på én side, så gætter hackerne også, at det bruges andre steder, advarer Henning Mortensen.

Danskerne er generelt blevet bedre til at lave forskellige kodeord på deres digitale tjenester. Det viser analysen "Danskernes informationssikkerhed 2022" fra Digitaliseringsstyrelsen.

I 2020 genbrugte 40 procent af danskerne ofte eller i nogen grad kodeord til forskellige tjenester. I 2022 var det tal faldet til 36 procent.

Desuden er danskerne også blevet bedre til at bruge tofaktorgodkendelse, hvilket ifølge Henning Mortensen også er en rigtig god måde at sikre sig endnu mere.

Det betyder, at der skal to former for identifikation til at logge ind. Typisk noget, du kender - som et password - og noget, du har - det kan være et papkort eller en kode, du modtager på mail.

- På den måde skal de både have adgang til passwords og telefonen for at kunne få adgang, siger Henning Mortensen.

Som en sidste anbefaling til at lave og holde dine kodeord sikre kan du også bruge en kodehusker eller en passwordmanager.

- De gør, at når du logger ind på en side på nettet, så gemmer huskeren dit kodeord.

- Du skal bare huske kodeordet til din passwordmanager, og så kan du egentlig lave 200 tegn lange kodeord, som den så husker for dig.

- Bliver kodeordet til passwordhuskeren kompromitteret, så står du dog med håret i postkassen, bemærker Henning Mortensen.

/ritzau fokus/

Oslo, 19/12/2025 - 10:07

Den norske kronprinsesse forberedes på lungetransplantation

Lise åserud/Ritzau Scanpix

Den norske kronprinsesse Mette-Marit har i syv år haft en lungesygdom, der nu kræver en transplantation.

Den norske kronprinsesse Mette-Marit lungesygdom er kraftigt forværret, og derfor skal hun efter alt at dømme have en lungetransplantation.

Det siger Mette-Marit til den norske tv-station NRK.

Sygdommens udvikling er gået hurtigere end håbet, og derfor forbereder lægerne hende på en lungetransplantation, lyder det.

- Vi har haft en række drøftelser i efteråret om en lungetransplantation. Det er det nye, at vi begynder at nærme os det stadie, siger kronprinsessen til NRK.

Mette-Marit fortæller desuden, at det mentalt har været "en lang proces" at acceptere udfaldet.

- Jeg har altid håbet, at vi ville være i stand til at holde sygdommen i skak. Men nu er udviklingen gået hurtigere, end både lægerne og jeg havde håbet på.

- Bare tanken, at en operation er det næste skridt, er ret krævende, fordi det er en operation med mange risici, siger hun.

Kronprinsessen blev for syv år siden diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose, der ikke kan helbredes.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste.

Sygdommen gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

Kronprins Haakon beskriver den seneste udvikling i sygdommen som en sorgproces for kongefamilien.

- Det er klart, at for os, der elsker Mette-Marit og ønsker, at hun skal det have godt, er det smertefuldt, at tingene bliver sværere.

- Når vi sidder stille, kan det se ud til, at hun har det helt fint. Men vi kan se, at hun kæmper mere med vejrtrækningen, siger kronprinsen til NRK.

Han forklarer, at det blandt andet ikke længere er muligt at dyrke skiløb eller gå på vandreture, som kronprinsparret tidligere har gjort sammen.

/ritzau/

Læs Mere >>

Oslo, 19/12/2025 - 10:03

Den norske kronprinsesse forberedes på lungetransplantation

Lise åserud/Ritzau Scanpix

Den norske kronprinsesse Mette-Marit har i syv år haft en lungesygdom, der nu kræver en transplantation.

Den norske kronprinsesse Mette-Marit lungesygdom er kraftigt forværret, og derfor skal hun efter alt at dømme have en lungetransplantation.

Det siger Mette-Marit til den norske tv-station NRK.

Sygdommens udvikling er gået hurtigere end håbet, og derfor forbereder lægerne hende på en lungetransplantation, lyder det.

- Vi har haft en række drøftelser i efteråret om en lungetransplantation. Det er det nye, at vi begynder at nærme os det stadie, siger kronprinsessen til NRK.

Mette-Marit fortæller desuden, at det mentalt har været "en lang proces" at acceptere udfaldet.

- Jeg har altid håbet, at vi ville være i stand til at holde sygdommen i skak. Men nu er udviklingen gået hurtigere, end både lægerne og jeg havde håbet på.

- Bare tanken, at en operation er det næste skridt, er ret krævende, fordi det er en operation med mange risici, siger hun.

Kronprinsessen blev for syv år siden diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose, der ikke kan helbredes.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste.

Sygdommen gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek