Stjernestøvet er blevet drysset ud over den dansk-svenske skuespiller Asta Kamma August, som ved den prestigefulde filmfestival i Berlin er blevet udnævnt til Shooting Star - altså stjerneskud - og dermed udråbt som en af de mest lovende skuespillere fra Europa, som man bør holde særligt øje med.

Sammen med ni andre unge skuespiltalenter fra rundt omkring i Europa var hun på scenen ved en ceremoni for at blive hyldet og modtog ud over æren et stjernetrofæ.

Asta Kamma August er født i Sverige, men er uddannet i Danmark fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus og har gjort karriere på begge sider af sundet.

Herhjemme har hun blandt andet gjort sig bemærket i TV 2-serien "Sygeplejeskolen", DR-serierne "Arvingerne" og "Bedrag" samt Lars von Triers "Riget Exodus".

Hun har også spillet med i den historiske Karen Blixen-film "Pagten", som er instrueret af hendes far, Bille August. Det unge talent er faktisk dobbeltdisponeret for branchen, hendes mor er nemlig den svenske skuespiller Pernilla August.

Stjerneskudsprisen er heller ikke fremmed for filmfamilien. I 2018 tilfaldt talentprisen nemlig Alba August, som er søster til Asta Kamma August.

Tidligere er danske talenter som Darling-skuespilleren Danica Curcic og Steppeulven-skuespilleren Joakim Fjelstrup udråbt som Shooting Stars.

/ritzau/

* Bodil Jørgensen er født i 1961 og vokset op i Vejen i det sønderjyske.

* Hun blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 1990 og var herefter ansat på Jomfru Ane Teatret et par år.

* Det første årti som færdiguddannet skuespiller brugte hun især på teatret. Men i 2000 fik hun rollen som Karen i Lars von Triers film "Idioterne". En præstation, der sikrede hende både en Robert og en Bodil for Bedste Kvindelige Hovedrolle.

* Siden har hun medvirket i en lang række film og tv-serier. Mange vil kende hende fra blandt andet de to film om Hvidstengruppen og rollen som Molly i "Badehotellet".

* Gennem årene har Bodil Jørgensen også vist sit store komiske talent, der blandt andet har fået lov til at udfolde sig i satireserien "Rytteriet".

* Bodil Jørgensen er gift med filmfotograf Morten Søborg. Sammen har parret sønnen Østen og datteren Rigmor. Hun har desuden sønnen Johannes fra sit tidligere ægteskab.

Kilder: dfi.dk, danskefilm.dk, alt.dk.

/ritzau/

* I alt har 52,9 procent af den voksne befolkning i Danmark moderat eller svær overvægt.

* Andelen med moderat og svær overvægt er steget jævnt i perioden 2010 til 2021 efterfulgt af en stagnation frem mod 2023.

* For henholdsvis moderat og svær overvægt ses stigningen i alle alders- og
uddannelsesgrupper blandt begge køn.

Kilde: rapporten "Danskernes sundhed 2023" fra Syddansk Universitet.

/ritzau fokus/

Stop med at slå dig selv oven i hovedet med de ekstra kilo, du føler, du vejer for meget. Sådan lyder den klare opfordring fra forfatter og instruktør Mette Korsgaard.

Hun er til foråret aktuel med både en bog og en dokumentarfilm, som bærer titlen "Min fede hjerne". Her søger hun svar i videnskaben på, hvorfor hun selv og mange andre kæmper en livslang kamp mod det svingende tal på badevægten.

- Jeg er ikke nået frem til nogen endelige svar. Der er stadig masser af ting, som forskerne ikke ved. Men de kan konstatere, at det er de færreste mennesker, der er i stand til at kontrollere deres egen vægt, siger Mette Korsgaard.

Hun henviser her til Ruth Loos, der er professor ved Københavns Universitet og forsker i sammenhængen mellem genetik og vægt. Hun konkluderer blandt andet, at mellem 40 og 70 procent af, hvordan din krop tager sig ud er genetisk bestemt.

Dertil kommer, at videnskaben peger på, at det er nogle ubevidste mekanismer i din hjerne, som har indflydelse på, hvor meget du vejer. Det har Mette Korsgaard erfaret på egen krop. Gennem arbejdet med bogen og filmen afprøver hun forskellige typer af slankekure, men hver gang vender kiloene tilbage igen.

- Selv om jeg efter kurene er meget bevidst om, hvad jeg spiser, tager jeg alligevel det hele på igen. Det er hjernen, der i den grad har styringen og sætter gang i nogle mekanismer, som jeg ikke har kontrol over, fortæller hun.

Forskning viser, at hjernen betragter en slankekur som en krisetilstand. Den sætter derfor alt ind på, at du skal spise noget mere. Det sker blandt andet ved, at den skruer op for følelsen af sult, samtidig med at den nedsætter kroppens forbrænding.

- Der er simpelthen nogle signaler fra hjernen, som vi ikke selv kan kontrollere. Så set i det lys er det jo en vanvittig tankegang, at vi kan forme vores krop, som vi vil, lyder det fra Mette Korsgaard.

Med "Min fede hjerne" håber hun at være med til at skubbe samfundets måde at anskue overvægtsproblematikken i en ny retning. Ifølge hende skal vi væk fra idéen om, at den enkelte ene og alene er herre over kroppens tyngde.

- Jeg håber til en start, at vi generelt begynder at udvise en større høflighed og empati over for tykke mennesker. Vi skal ikke sige: "Bare gør som mig, så bliver du tynd ligesom mig".

Mette Korsgaard henviser her til professor Sadaf Farooqi fra Cambridge Universitet, der forsker i vægt og gener. I "Min fede hjerne" kommer hun med en appel til samfundet om at anerkende, at det er langt hårdere for nogle mennesker at kontrollere vægten end andre.

- Vi skal have en forståelse for, at vi alle er forskellige, at vi kommer fra forskellige steder i verden, og at vi er blevet tykke af forskellige årsager. At det her er langt mere komplekst, end nogen kan forestille sig, siger Mette Korsgaard.

Hendes bog "Min fede hjerne" udkommer 12. marts på forlaget Gyldendal, mens dokumentarfilmen med samme titel får premiere 17. marts i forbindelse med dokumentarfilmfestivalen Cph Dox.

/ritzau fokus/