Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 21/02/2024 - 09:30

Sygeplejeskolen-stjerne modtager international talentpris

32-årige Asta Kamma August er blevet hædret ved filmfestivalen i Berlin.

Ronny Hartmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

Stjernestøvet er blevet drysset ud over den dansk-svenske skuespiller Asta Kamma August, som ved den prestigefulde filmfestival i Berlin er blevet udnævnt til Shooting Star - altså stjerneskud - og dermed udråbt som en af de mest lovende skuespillere fra Europa, som man bør holde særligt øje med.

Sammen med ni andre unge skuespiltalenter fra rundt omkring i Europa var hun på scenen ved en ceremoni for at blive hyldet og modtog ud over æren et stjernetrofæ.

Asta Kamma August er født i Sverige, men er uddannet i Danmark fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus og har gjort karriere på begge sider af sundet.

Herhjemme har hun blandt andet gjort sig bemærket i TV 2-serien "Sygeplejeskolen", DR-serierne "Arvingerne" og "Bedrag" samt Lars von Triers "Riget Exodus".

Hun har også spillet med i den historiske Karen Blixen-film "Pagten", som er instrueret af hendes far, Bille August. Det unge talent er faktisk dobbeltdisponeret for branchen, hendes mor er nemlig den svenske skuespiller Pernilla August.

Stjerneskudsprisen er heller ikke fremmed for filmfamilien. I 2018 tilfaldt talentprisen nemlig Alba August, som er søster til Asta Kamma August.

Tidligere er danske talenter som Darling-skuespilleren Danica Curcic og Steppeulven-skuespilleren Joakim Fjelstrup udråbt som Shooting Stars.

/ritzau/

København, 11/12/2024 - 11:03

Dansk skuespiller kåret til spirende stjerne i Berlin

Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Skuespilleren Besir Zeciri får muligheden for at bevise sit talent over for andre filmfolk i Berlin i februar.

Den dansk-albanske skuespiller Besir Zeciri er blevet valgt til at deltage i filmfestivalen Berlinalens Shooting Star-program.

Det er et fast indslag på den tyske filmfestival, der skal give nye skuespiller muligheden for at markere sig. Hvert år bliver ti skuespiller udvalgt.

Det oplyser Det Danske Filminstitut i en pressemeddelelse. Det er Det Danske Filminstitut, der indstiller en dansk kandidat til talentprogrammet.

Zeciris rolle i spillefilmen "Pigen med nålen" var anledningen til, at han blev valgt som den danske kandidat.

- I sin karriere har han vist, at han kan håndtere følelser på en helt særlig og kraftfuld måde. En alsidig skuespiller, der mestrer mange forskellige ting på mange forskellige måder, sagde udvælgelsesjuryen bag Shooting Star om skuespilleren for at begrunde deres valg.

På det sociale medie Instagram udtrykker skuespilleren sin glæde over at blive valgt.

- En drøm gik i opfyldelse. Jeg er stolt af at repræsentere Danmark, skriver han i et opslag.

Her takker han blandt andet Det Danske Filminstitut, sin familie og alle, som medvirkede i "Pigen med nålen".

De spirende skuespillere skal blandt andet på den røde løber, deltage i pressemøder, middage, gallafester og efterfester. Derudover får de mulighed for at møde castere, producere og andre filmfolk.

Lige nu er skuespilleren aktuel i filmen "Vejen hjem", der kan ses i danske biografer.

Tidligere har han spillet med i Jeanette Nordahls debutfilm, "Kød & blod", som blandt andet blev vist på Berlinalen i 2020.

Derudover vakte han opsigt i DR-serien "Fredløs". For sin rolle i serien modtog han i 2022 den danske filmpris Robert-prisen.

Shooting Star-programmet bliver arrangeret af netværket European Film Promotion, som består af 38 medlemslande.

Landene kan hver udvælge en kandidat til programmet.

Herefter udvælger en international jury de ti skuespillere, der må deltage.

Berlinalen, som er en årlige filmfestival for internationale film i Berlin, afholdes næste gang den 13. til 23. februar 2025.

I 2025 er det 75. gang, at festivalen afholdes.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 11/12/2024 - 10:35

Dansk skuespiller kåret til spirende stjerne i Berlin

Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Skuespilleren Besir Zeciri får muligheden for at bevise sit talent over for andre filmfolk i Berlin i februar.

Den dansk-albanske skuespiller Besir Zeciri er blevet valgt til at deltage i filmfestivalen Berlinalens Shooting Star-program.

Det er et fast indslag på den tyske filmfestival, der skal give nye skuespiller muligheden for at markere sig. Hvert år bliver ti skuespiller udvalgt.

Det oplyser Det Danske Filminstitut i en pressemeddelelse. Det er Det Danske Filminstitut, der indstiller en dansk kandidat til talentprogrammet.

Zeciris rolle i spillefilmen "Pigen med nålen" var anledningen til, at han blev valgt som den danske kandidat.

De spirende skuespillere skal blandt andet på den røde løber, deltage i pressemøder, middage, gallafester og efterfester. Derudover får de mulighed for at møde castere, producere og andre filmfolk.

Shooting Star-programmet bliver arrangeret af netværket European Film Promotion, som består af 38 medlemslande.

Landene kan hver udvælge en kandidat til programmet.

Herefter udvælger en international jury de ti skuespillere, der må deltage.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 10/12/2024 - 11:00

BLÅ BOG: Jane Ibsen Piper

* 43-årige Jane Ibsen Piper er uddannet jurist.

* Hun arbejder nu som forfatter, foredragsholder, podcastvært på "Minimalisme & ..." og har over 50.000 følgere på sin instagramprofil.

* Hun er på 25. år kæreste med Michael på 45 år. De bor i Måløv sammen med deres to drenge og katten Frida.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 10/12/2024 - 11:00

Minimalist Jane Ibsen Piper: Det er de dummeste penge jeg har brugt

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Jane Ibsen Piper laver podcasts og holder foredrag om minimalisme og købestop. Men hun sparer hverken på madbudgettet eller de lange rejser.

Måske har du hørt om tendensen købestop? Det handler om at hakke den privatøkonomiske bremse i og udelukkende bruge penge på det allermest nødvendige som mad, bolig og transport. Den præcise version definerer man selv.

For Jane Ibsen Piper, som er forfatter, foredragsholder og laver podcast om minimalisme og købestop, er det for eksempel tilladt at købe brugte varer, når behovet opstår.

De få ting, hun ikke kan få på anden vis, må købes nye. Men det har ikke været aktuelt, siden hun for et år siden købte nye sports-bh'er på beløbet i en butik.

Her giver minimalisten et indblik i sin privatøkonomi:

Hvad har du senest brugt penge på?

- Jeg er ved at udskifte vores køkkenredskaber fra plastik til træ. Og jeg fandt i forrige måned en grydeske i genbrugen til syv kroner. Jeg holder købestop, men gaver er ikke med i det, så jeg har købt fødselsdagsgaver til familien.

- Og mad selvfølgelig - i store mængder. Der bliver ikke sparet på madbudgettet. Vi bruger omkring 4500 kroner, så i forhold til, at vi er to voksne og to store drenge, ligger det faktisk i den lavere ende. Men det er ikke, fordi vi spiser dårlig mad. Jeg er bare hysterisk med ikke at smide mad ud, og vi spiser ikke særligt meget kød. Det er ikke nogen spareøvelse, men jeg går meget op i, at det hele bliver spist, og at maden bliver lavet fra bunden. Og så er det faktisk ret billigt.

Hvad er dit allerbedste spareråd til hverdagen?

- Generelt er det et købestop, men det er også så voldsomt. Så i hverdagen er det madplaner. Hver søndag sætter jeg mig og laver madplan, og hemmeligheden er, at det ikke skal være så forkromet. Folk har tit en idé om, at man skal starte med en opskriftbog, og så vælger man fem forskellige opskrifter, man måske ikke engang har lavet før.

- I stedet siger jeg: okay, mandag laver jeg lasagne, og der er til to dage. Onsdag skal vi måske have burger, hvor en af drengene har maddag. Torsdag spiser vi rugbrød med æg og rejer, og fredag laver vi pizza, hvor der ofte er til dagen efter. Altså tager udgangspunkt i de retter, vi godt kan lide og kan finde ud af at lave - og ofte til to dage ad gangen.

Hvad vil du aldrig spare på?

- Vi sparer virkelig ikke på oplevelser. Det, vi bruger penge på, er at rejse. Og vi flyver ikke, selv om folk altid tror det om en jurist og en ingeniør. Vi tager på ferie i Europa og i længere tid ad gangen - altså slow travel. Det går der rigtig mange penge på, og det har jeg intet problem med overhovedet. Det er ligesom det, der er pointen.

- Vi sparer for at have ro, så når alting stiger, påvirker det os ikke. Og vi sparer for at have råd til oplevelser med vores store drenge, som lige om lidt ikke gider med mere. Vi har 14 dages skiferie hvert år, hvor vi er to forskellige steder i Østrig. I sommer var vi på autocampertur rundt omkring Alperne i en måned.

Hvad er de dummeste penge, du har brugt?

- Det var den første bil, vi havde. Vi fik den af mine forældre, og den var gammel, men den kørte fint. Så gik der en drivrem, og vi fik den repareret for 17.000 kroner. Da vi så kort tid efter skulle sælge den, var bilen kun 7000 værd. Der lærte vi, at hvis der er noget, vi ikke ved noget om, så finder vi nogle, der gør.

Hvad er de klogeste penge, du har brugt?

- Det er det hus, vi har købt, som ligger i et rigtig dejligt område tæt på skole og S-tog, så vi ikke behøver at have bilen kørende. Der er dejlige naboer, og det er let at holde. Vi bor småt, og det har gjort os ret robuste, når el og varme stiger. Det har givet en enormt stor tryghed, at vi bor forholdsvis billigt, men det er stadigvæk ikke penge ud ad vinduet som at bo til leje.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek