Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Napoli, 30/04/2023 - 11:00

Søndag kan Napoli eksplodere i jubel over mesterskab

Fodboldeuforien eksploderer i Napoli, der søndag kan blive mester for første gang siden 1990.

Isabella Bonotto/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Når Napoli scorer sine vigtigste mål, er der eksempler på, at richterskalaen reagerer på grund af betydelige jordbevægelser.

Det understreger blot, at byen Napoli er en anelse mere fodboldgal end de fleste andre steder i det generelt fodboldglade Italien.

Da Napoli i søndags besejrede Juventus, kom klubben så snublende nær sit første mesterskab i 33 år, at fejringen var et mesterskab værdigt.

Selv om klokken var 3 om natten, var tusindvis af fans mødt op i lufthavnen for at modtage deres helte, og fansene fulgte efterfølgende spillerbussen ind til byen i en karavane med hundredvis af dyttende scootere, det foretrukne transportmiddel i byen.

Landsholdslegenden Klaus Berggreen husker godt, hvordan man fejrer et mesterskab i Napoli. Han spillede i Italien i seks år og optrådte for Roma, da Napoli med Diego Maradona på holdet vandt klubbens første mesterskab i 1987.

- Jeg forstår godt, at det blev fejret som et mesterskab i søndags, for hvad er større end at slå alletiders bedste hold i Italien på udebane og komme så tæt på titlen? spørger Berggreen retorisk.

Med syv runder tilbage af Serie A fører Napoli med 17 point til nummer to, Lazio. Dermed kan titlen komme i hus søndag, hvis Lazio taber point ude mod Inter, og Napoli hjemme slår Salernitana. Kampene begynder henholdsvis klokken 12.30 og 15.

- Det er en fest, der kommer i flere etaper, da man længe har vidst, at mesterskabet nok skulle komme hjem, og det bliver en fest i flere uger, når de har vundet. Det er selvfølgelig på en anden måde, end når man vinder i sidste runde, men det er napolitanerne ligeglade med.

Berggreen fortæller, at han selv havde muligheden for at skifte til Napoli og blive holdkammerat med Maradona. Han takkede dog nej.

- Jeg ville gerne leve et nogenlunde normalt liv, og det kan man ikke som fodboldspiller i Napoli, hvor privatliv er en by i Rusland. Fansene er så entusiastiske, at du ikke kan gå på gaden uden at blive overfaldet.

Han peger på byens fattigdom som den væsentligste faktor til dens fodboldhysteri.

- Napoli er et fattigt område, og der er det meget typisk, at man har brug for et fælles holdepunkt, man kan være stolt af. Fodbolden er måden, hvorpå man kan få dagen og vejen til at gå, påpeger Berggreen.

Torben Hangaard, der er uddannet historiker fra Odense Universitet med efterfølgende studier i Rom og flere bøger om Italien på cv'et, stemmer i.

- I et fattigt område har man brug for noget at identificere sig med, og derfor betyder fodbold så meget i Napoli. Det eksploderede, da Maradona kom til byen, og interessen er også for fuld styrke i disse år, siger Torben Hangaard, der netop har udgivet bogen "Da Italien blev et land".

Napolis plads i italiensk fodbold er samtidig symbolet på det anspændte forhold mellem Syd- og Norditalien - de fattige mod de rige.

Forholdet mellem syd og nord er i fodboldens verden hadsk, og den generelle strid går langt tilbage.

- Årsagen til forholdet mellem nord og syd går helt tilbage til oldtiden og den udnyttelse, der var af Syditalien. Den er man aldrig kommet over, fortæller Hangaard.

- Det sydlige Italien er blevet holdt i fattigdom, og skellet mellem nord og syd bliver kun større. Der er nordlige grupperinger, der kun anser syditalienerne som snyltere, og de ønsker at trække al støtte ud af syd.

På fodboldbanen har syd også svært ved at hamle op med nord. Det er 22 år siden, at mesterskabet senest havnede uden for de norditalienske storbyer Milano og Torino, og den såkaldte Scudetto har ikke været sydligere end Rom, siden Napoli senest blev mester i 1990.

Derfor håber store dele af Italien på et mesterskab til Napoli, siger Klaus Berggreen, der fortsat besøger landet mindst fire gange årligt.

- Mange italienere under Napoli titlen. Nu skal det lykkes, ønsker de.

/ritzau/

København, 30/04/2023 - 08:00

Dick Kaysø: Jeg vil ikke genoplives

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Skuespiller Dick Kaysø er klar i spyttet om, hvad der skal ske, hvis han en dag falder om med hjertestop.

Om skuespiller Dick Kaysøs hals plejer der at hænge en amulet, hvorpå der står skrevet, at han ikke ønsker at modtage hjertemassage, hvis han en dag skulle falde om med hjertestop.

I øjeblikket er han ved at få dens kæde lavet større, fordi den er blevet for stram. Men ellers hænger den troligt omkring halsen på den 76-årige skuespiller.

Den store beslutning tog han allerede i sine ungdomsår, fortæller han.

- Jeg var 22 og var ude at rejse i Indien og Kina. Der gik det op for mig... At vi var jo alt for mange mennesker. Og det kunne jeg ikke have.

- Jeg havde testamenteret mit afsjælede legeme til videnskaben, som det hedder.

Det betyder, at man aktivt har valgt at donere sin krop til medicinsk forskning efter sin død.

- Ud over at jeg syntes, vi var for mange, så kunne jeg heller ikke have, at min krop skulle være et eksperiment for at finde ud af, hvordan vi kan forlænge levetiden.

Så selv om han allerede havde testamenteret sit afsjælede legeme til videnskaben, besluttede Dick Kaysø, at han alligevel ikke ville donere sin krop til medicinsk forskning efter sin død.

Derfor skrev han hurtigt et brev til det institut, han havde doneret det til.

- Jeg tror, der er noget højere, der bestemmer balancen her på jorden. Og hvis du roder for meget med den, så roder du også med noget større.

Skuespilleren har dog ingen planer om at falde om lige foreløbig. Han har nemlig fået et praj om, hvor gammel han bliver.

- Jeg har fået at vide fra en clairvoyant, at jeg bliver 101 år, fortæller han.

- Nu har jeg 25 år tilbage, og jeg kan stadig nå at lave noget. Derfor går jeg til trommer, og jeg er begyndt at øve mig på min basun igen.

Noget, Dick Kaysø altid vender tilbage til, er skuespillet. Men han tager ikke en rolle for enhver pris, fortæller den garvede skuespiller.

- Jeg vil gerne fortælle historier, men det skal give mening.

- Hvis jeg ikke kan forstå, hvorfor vi skal lave filmen eller serien, så siger jeg nej. Og det har jeg gjort mange gange.

Et projekt, Dick Kaysø sagde ja til, er den nye Netflix-serie "Sygeplejersken".

Serien er baseret på den virkelige, gruopvækkende sag om sygeplejersken Christina Aistrup Hansen fra Nykøbing Falster Sygehus, som i 2017 blev idømt 12 års fængsel for drabsforsøg på fire patienter.

Her kommer seerne ind bag murene på sygehuset i Nykøbing Falster, hvor man følger Pernille Kurzmann, spillet af Fanny Louise Bernth, i de første dage af hendes nye job som sygeplejerske

Inden for kort tid møder hun sygeplejerskekollegaen Christina Aistrup Hansen, som spilles af Josephine Park.

Christina virker til at være noget helt særligt og altid først på pletten i en nødsituation.

Men som dagene går, og Pernille bliver mere fortrolig med sin nye arbejdsplads, begynder hun at se, at der måske er mere ved Christina end ved første øjekast.

Pernille beslutter, at hun ikke kan lukke øjnene for det, der sker foran hende.

Dick Kaysø spiller i serien Kenny, som er bror til Arne. Han er en af de patienter, der døde på Nykøbing Falster Sygehus, og som Christina Aistrup Hansen blev kendt skyldig i drabsforsøg på.

- Jeg har mødt Kenny i virkeligheden for at fornemme, hvem han er, fortæller Dick Kaysø.

- Han havde det ikke så godt med, at der skulle laves en serie om det, hvilket jeg godt kunne forstå, men samtidigt så han også nødvendigheden i, at få hændelsen, og det den indebærer, fortalt.

- Det er så noget vi - med det for øje og stor respekt - har fået fortalt, mener skuespilleren.

Ifølge Dick Kaysø er det ikke farligt at lave noget, der er "up to date", som han siger.

- Jeg kan ikke begynde at tænke på, hvad jeg skal gøre, for at Kenny får sympati, for det jeg laver. Så går jeg forbi instruktør og forfatter.

- Det er meningen med virkeligheden, vi skal have frem. Og det kan gøres på mange måder.

"Sygeplejersken" kan ses på Netflix og har ud over Dick Kaysø blandt andre Josephine Park, Fanny Louise Bernth, Peter Zandersen og Amalie Lindegård på rollelisten.

Fakta: Dick Kaysø uden for skuespillet

* Han forlod som 14-årig hjemmet for at tage til søs.

* Han tilbragte også to år i søværnet, hvor han blandt andet blev uddannet dykker.

* Han er født på Nørrebro i København og har et buskørekort.

* Ud over adskillelige film-, tv- og teaterroller har han også haft roller som stemmeskuespiller i blandt andet "Tarzan", "Ice Age", "Find Nemo" og som Anders And.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/04/2023 - 08:00

Søren Østergaard: Man må aldrig blive fedtet

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I underholdningsbranchen skal man ikke tænke på penge, mens man laver det, for så ville man aldrig gøre det, siger Zirkus Nemo-stjernen Søren Østergaard.

I slutningen af april kysser Søren Østergaard sin hustru på gensyn, forlader kongens København og vender først tilbage igen, når forår er blevet til efterår.

Med undtagelse af to gange annus horribilis i 2020 og 2021, da coronapandemien lammede kulturlivet, og et par enkelte afstikkere har Søren Østergaard siden 1999 slået Zirkus Nemo op.

År efter år er ambitionen at overgå sig selv.

- Jeg må erkende, at folk kommer for at se mig, og derfor skal de også få noget for pengene, lyder det fra Søren Østergaard.

Så i år byder Zirkus Nemo på et gensyn med et væld af kendte karakterer: Målermanden, Marianne, Bager Jørgen, Kim Tim og Smadremanden - bare for at nævne et udpluk - tager en tur i manegen i årets show, "Zirkus Nemo Classic".

Mellem de mange sceneskift underholder akrobater og artister, og til sidst kulminerer forestillingen med en storslået finale, teaser Søren Østergaard.

- Man må aldrig blive fedtet. Man må aldrig blive nærig. Man må aldrig stoppe op og sige: "Nej, det har vi sgu ikke råd til". Vi har ikke råd til at lade være med at lave gode idéer, siger han og tilføjer:

- I denne her branche skal man ikke tænke på penge, mens man laver det, for så ville man aldrig gøre det.

Det var også grunden til, at Flemming Jensen ikke turde kaste sig ud i den idé, der ulmede i Søren Østergaard i slutningen af 90'erne.

Duoen rejste rundt med det cirkusinspirerede show, "Østergaard og Jensens Store Hundeshow". Men da de takkede ja til at optræde i Tyskland, endte de som grædende klovne med en milliongæld hver.

- Det var skidesjovt, og vi fik fantastiske anmeldelser! Men der kom for få mennesker, og vi havde brugt alt for mange penge... Men jeg vidste, vi havde ramt et eller andet, fortæller Søren Østergaard.

Han kom hjem uden en krone på lommen, bogstaveligt talt, men heldigvis havde han nogle job på teatret i sigte. Så ringede Cirkusrevyen og spurgte, om han ville tage endnu en sæson i Teltet på Bakken. Og så blev han tilbudt at lave en reklame for Volkswagen. Sådan noget klinger godt på kistebunden.

- Den dag, jeg havde betalt den sidste rate af gælden, bestilte jeg et telt. Så ringede jeg til min kone, og hun sagde bare: "Det har du ikke", siger Søren Østergaard med tryk på ordet har.

- Så ringede jeg til Flemming og spurgte, om han ville være med. "Neeej!", skreg han.

- Jeg tænkte: "Nu er jeg på den igen - hvad skal jeg gøre?". Men så mødte jeg Anders Lund Madsen, og så startede vi Zirkus Nemo sammen.

Der ér nemlig et publikum i sammensuriet mellem revy, cirkus og satire. Det fornemmede Søren Østergaard med det samme.

- Jeg har aldrig været i tvivl. Det er jeg stadig ikke. Men man må aldrig lave regnestykket. Hvis man laver et startbudget og -kalkule over, hvordan det skal gå, så skal man holde op. For det vil aldrig lykkes. Men det har givet mig mange glæder igennem 24 år, siger han og fortsætter:

- Når jeg sidder op i min vogn om aftenen og ser Zirkus Nemo-skiltet blinke, så er jeg sgu stolt. Det er mit, og jeg har fandeme bygget det op fra ingenting. Jeg har skabt en forretning, som endda tager rundt i landet uden en krone i støtte.

Næste sommer kan Søren Østergaard markere Zirkus Nemos sølvjubilæum.

Det er 25 år siden, at første forestilling fandt sted.

Søren Østergaard håber, at Zirkus Nemo om fem år kan fejre 30-års jubilæum, 40-års jubilæum i 2034, guldjubilæum 2044 og så fremdeles. Men det bliver formentligt ikke med ham som zirkusdirektør.

- Jeg kan jo ikke blive ved med at lave det. Det hverken kan eller vil jeg, siger Søren Østergaard og fortsætter:

- Jeg vil gerne lave det et par år endnu eller noget. Men jeg vil gerne trappe lidt ned. Jeg bliver også ældre, som man siger. Og det er et hårdt halvt år. Jeg kan godt mærke nu, at det slider lidt i leddene.

Søren Østergaard var 41 år, da den allerførste Zirkus Nemo-forestilling havde premiere. Den 11. maj i år - samme dag, som Zirkus Nemo underholder i Haderslev - fylder han 66 år.

- Jeg vil gerne ende der, hvor jeg står og siger "godaften", når folk kommer, og så går jeg over i min vogn, får en dry martini, en god salat til aftensmad og et godt glas rødvin til, og så går jeg over og siger "tak for i aften", når folk går igen.

Gennem årene har Søren Østergaard foruden journalist og tv-vært Anders Lund Madsen været akkompagneret af blandt andre skuespillerinden Louise Mieritz, entertaineren Peter Frödin og musiker og skuespiller Tom McEwan.

I år er han ene mand i manegen foruden alle de akrobater og artisterne, der underholder mellem monologerne. For publikum forbinder Zirkus Nemo med Søren Østergaard. Derfor kan det være svært at forestille sig et Zirkus Nemo uden. Men han har et par arvtagere i tankerne.

- Hvis jeg sætter det til salg, ligger folk nok ikke i soveposer for at købe et cirkus. Det vil være sjovere, som en engang sagde til mig, at der står Zirkus Nemo et sted om 50 år, siger Søren Østergaard og fortsætter:

- Det synes jeg, var en mærkelig, tiltalende idé, at når jeg engang er død og borte, at der stadig er noget, der hedder Zirkus Nemo, som måske er noget helt andet, end jeg nogensinde har drømt om, og at der er en, der bor i ham den gamles vogn.

Fakta: Hæderkronede Søren Østergaard

* Han er Ridder af Dannebrogordenen. I øvrigt er dronning Margrethe en hyppig gæst til Zirkus Nemo.

* Han fik både Robert-pris og en Bodil-statuette for sin hovedrolle i dramaet "Kærlighedens smerte" fra 1993.

* Han er uddannet fra Statens Teaterskole, men arbejder ikke længere som skuespiller. Zirkus Nemo er et fuldtidsjob året rundt.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 29/04/2023 - 08:00

FAKTA: Pas på panden

* Undgå at overophede din stegepande. Hvis du har en pande med en non-stick belægning, kan den blive brændt af og miste sin non-stick.

* Giv ikke panden en tur under den kolde hane, mens den stadig er varm. Det kan resultere i, at panden bliver skæv.

* Undgå at bruge skarpe redskaber som spatel, gaffel eller ske i stål. Brug i stedet køkkenredskaber af træ eller kunststof.

* Madrester skal ikke blive i panden. Syren i maden kan skade pandens belægning.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 29/04/2023 - 08:00

Få dine gamle gryder og pander til at skinne igen

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Fedt, sod og sukker. Det kan være svært at komme den mørke belægning på gryder og pander til livs, men her får du nogle gode råd til rengøringen.

Pander og gryder med noget tid på bagen kan have et lag brunt eller nærmest sort smuds på bunden og siderne.

Det kan være drønirriterende, og hvis du har prøvet at skrubbe det af, vil du vide, at det kan være særdeles genstridigt at få bugt med.

Og det er der en god forklaring på.

- De her mørke belægninger er typisk en kombination af overophedning af gryden eller panden og madrester, olie og fedt, forklarer Louise Grønhøj, der er rengøringsekspert og stifter af BasicClean.dk.

Hvis du gerne vil komme snavset til livs, har Anne Grete Rasmussen, der er Bolius' rengøringsekspert og indehaver af hjemmesiden Fru Grøn, et godt råd.

Hun anbefaler, at du bruger brun sæbe.

- Brun sæbe er meget basisk, så det kan opløse fastbrændt fedt, smuds og sukker, siger hun.

Det er dog vigtigt, at man bruger fast brun sæbe, da den er mere basisk end flydende. Dermed er den også bedre til at opløse smudset, påpeger hun.

Sæben skal smøres ud på panden eller grydens bund i et lag på et par millimeter.

- Læg den i en plastikpose og lad den stå til næste dag. Det er vigtigt, at sæben får tid til at virke, siger hun.

Hvis det står rigtig slemt til, kan du også give bunden et lille skvæt salmiakspiritus, lyder rådet.

Brun sæbe og i særdeleshed salmiakspiritus er dog kraftige rengøringsmidler, som du skal håndtere med respekt.

- Når du bruger brun sæbe, er det rigtig vigtigt at bruge handsker, og hvis du bruger salmiakspiritus, så skal du gøre det udenfor. Det er nemlig usundt at indånde, siger Anne Grete Rasmussen.

Også Louise Grønhøj mener, at basiske rengøringsmidler som brun sæbe og ovnrenser er perfekte til at fjerne fastbrændt fedt og sod.

Hun påpeger dog, at du skal gå forsigtigt til værks, hvis dine pander og gryder er af støbejern eller har en non-stick belægning.

- Materialet tåler ikke ret mange rengøringsmidler eller kemikaliebearbejdning, siger hun.

Bruger du brun sæbe er det derfor vigtigt, at det kun berører bunden eller siderne af panden og altså ikke kommer i kontakt med pandens overflade.

Hvis du vil gå den forsigtige vej, foreslår Louise Grønhøj, at du i første omgang nøjes med lidt brun sæbe eller ovnrens og skrubber det på bunden af gryden eller panden.

- Det kan godt være, at man ikke får hele belægningen af, men så må du give det en behandling til, siger hun.

Er din pande eller gryde i rustfrit stål, behøver du dog ikke være lige så forsigtig. De kan tåle stort set alle rengøringsmidler, forklarer Louise Grønhøj.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv