Ugebladet Femina, der lukkede som printmedie i begyndelse af 2024, genopstår igen på papir.

Det fortæller Feminas chefredaktør, Anne Wittorff Rusbjerg, i et interview med Politiken.

Chefredaktøren kalder det "en fejl", at mediet i sin tid valgte udelukkende at udkomme digitalt.

Femina vil for første gang genopstå på print den 8. maj. Femina er ifølge Politiken Danmarks ældste ugeblad til kvinder.

Chefredaktøren fortæller til mediet, at det i høj grad er Feminas egne læsere, der har fået mediehuset til at erkende, at lukningen af papirudgaven var en forkert beslutning.

- Siden vi lukkede vores printmagasin, har vi fået mange henvendelser. Læserne har været meget verbale omkring deres kærlighed til at læse Femina på print, og jeg blev faktisk selv overvældet over de stærke reaktioner, siger Anne Wittorff Rusbjerg til Politiken.

Den endelige beslutning om at udgive Femina på print er truffet i den nordiske ledelse af Aller Media.

Det var i forbindelse med en fyringsrunde i slutningen af 2023, at Aller Media valgte at nedlægge en række printmagasiner - herunder Femina - og satse på det digitale marked.

Her blev det annonceret, at den sidste printudgave af Femina skulle udkomme til februar 2024.

I forbindelse med fyringsrunden blev 34 medarbejdere i Aller Media dengang afskediget, og det ramte både redaktionelle og kommercielle afdelinger.

Omkring et halvt år senere - i juni 2024 - var Aller Media endnu en gang nødt til at skære ind til benet. Yderligere 32 medarbejdere mistede deres job som led i en omstrukturering.

Flere målinger har vidnet om, at læsertallene generelt er for nedadgående for printmagasiner.

Femina udkom allerførste gang i 1874, skriver mediet på sin hjemmeside.

/ritzau/

"Jamen så fuck fuck da", "baaare ærgerligt, Sonnyboy" og "hvis I to var Ludo-brikker, ville I så være slået hjem nu?".

Det er blot nogle af de citater, der kan bringe minder frem om den danske filmklassiker "Den eneste ene" fra 1999.

Næste år bliver historien sat op som musical på de skrå brædder, og sløret løftes nu for, hvem der skal spille de ikoniske karakterer.

Det bliver Merete Mærkedahl og Magnus Haugaard i hovedrollerne som Sus og Niller, der blev udødeliggjort i 90'er-filmen af Sidse Babett Knudsen og Niels Olsen.

På musicalscenen vil man blandt andet også kunne se Sofie Jo Kaufmanas, Ulla Vejby, Lise Lauenblad, Stanley Bakar og Niclas Kølpin.

Det skriver Hele Danmarks Musicalteater, som er et samarbejde mellem One and Only Musicals, Vejle Musikteater og Holstebro Teater, i en pressemeddelelse.

"Den eneste ene - The musical" er blevet opsat i 2005 og 2012 og vender tilbage i februar 2026.

Manuskriptet til musicalversionen er skrevet af Susanne Bier og Kim Fupz Aakeson, der også står bag den ikoniske filmversion.

Frede Guldbrandsen er instruktør, mens den kendte danser og musicalperformer Silas Holst står for forestillingens koreografi.

De to hovedrolleindehavere, Merete Mærkedahl og Magnus Haugaard, får allerede hen over sommeren mulighed for at optræde sammen, da de begge er med i årets udgave af Cirkusrevyen.

Merete Mærkedahl har været fast inventar i revyen i flere år og er også kendt fra tv-serien "Badehotellet". I 2020 vandt hun danseprogrammet "Vild med dans" med den professionelle danser Thomas Evers Poulsen.

Magnus Haugaard har medvirket i filmen "Elsker dig for tiden" samt serier som "Kald mig far" og "Hvorfor snakker vi ikke om mig?".

Musicalens handling er naturligvis baseret på filmversionen af "Den eneste ene", som dengang solgt over 800.000 biografbilletter.

Her kunne man også høre en række ikoniske musiknumre som "Don't Look for Love" og Thomas Helmigs "The One and Only". De sange går igen i musicalen, som får premiere i Tivolis Koncertsal i København 26. februar 2026.

Efterfølgende kommer den til Musikteatret Holstebro fra 15. april og Vejle Musikteater fra 30. april.

/ritzau/

* Sløve knive kan være farlige i køkkenet. Derfor er det en god idé løbende at holde dem skarpe.

* Du kan fra tid til anden tage alle dine store knive med hen til en skærsliber og få dem slebet.

* Det mest fordelagtige er dog at slibe dem i hverdagen - gerne hver gang du skal bruge dem.

* Gør det derfor gerne til en vane at bruge et strygestål i det daglige.

Kilde: Thomas Rønsch Toftdahl, kok og faglærer på Hotel- og Restaurantskolen.

/ritzau fokus/

Spidsen af tommelfingeren skal nødig rulle hen ad skærebrættet sammen med agurkeskiverne, når du hakker en frisk salat til aftensmaden.

Selv om der altid vil være en risiko forbundet med at håndtere skarpe køkkenknive, kan du gøre en del for at forebygge ulykker.

Først og fremmest er det vigtigt, at du har et godt greb om kniven, siger kok og faglærer på Hotel- og Restaurantskolen Thomas Rønsch Toftdahl.

- Den hånd, du bruger til kniven, skal være helt tør. Derfor anbefaler jeg, at du altid har et tørt og rent viskestykke til at tørre hænderne i, så du undgår, at kniven glider ud af hånden på dig. For det er farligt, siger han.

Vær samtidig opmærksom på, hvordan du gebærder dig med kniven. Sving aldrig med den, eller lav hurtige bevægelser, og går du rundt med den, så sørg for, at spidsen ikke vender frem foran dig.

Er der andre i køkkenet sammen med dig - for eksempel børn - er det en god idé at have et bestemt sted, hvor du lægger kniven eller knivene under madlavningen.

- Jeg bruger selv meget kokkeagtigt et viskestykke, som jeg folder sammen på køkkenbordet. Her lægger jeg mine knive, og her ved min søn, at han skal passe på, fortæller Thomas Rønsch Toftdahl, der på samme vis altid samler urteknive og kartoffelskrællere i en skål på bordet.

Din opbevaring af knivene, når du ikke bruger dem, spiller også ind på sikkerheden. Thomas Rønsch Toftdahl fraråder, at du har de store køkkenknive liggende i en køkkenskuffe, hvor for eksempel børn risikerer at stikke hånden ned og skære sig. Selv har han sine knive hængende på en magnetskinne på væggen.

- I køkkener, hvor man ikke har verdens bedste udsugning, bliver skinnerne nemt fedtet til, og derfor skal man være opmærksom på at holde dem rene, så knivene ikke pludselig falder ned, siger han.

Knivblokke er ifølge ham ikke nogen god løsning, fordi knivene bliver sløve af glide mod træet, hver gang de sættes i og tages ud. Og sløve knive udgør en sikkerhedsrisiko.

- Når en kniv ikke er skarp, har man en tendens til at være hårdere ved den og bruge ekstra kræfter, når man bruger den, siger Thomas Rønsch Toftdahl og forklarer, at voldsommere bevægelser øger risikoen for, at kniven smutter.

Han fraråder i øvrigt, at du putter knivene i opvaskemaskinen, da det både sløver knivene og med tiden fører til, at de ruster indvendigt og derfor risikerer at knække.

Er uheldet ude, og du skærer dig voldsomt, dækker din ulykkesforsikring, hvis du får varige men. Det fortæller Anne Garde Slothuus som er forsikringsekspert i Forsikringsoplysningen, der hører under brancheorganisationen Forsikring og Pension.

- Hvis man for eksempel får skåret en finger helt eller delvist af, er man som udgangspunkt dækket af ulykkesforsikringen, medmindre der er et eller andet, der taler for, at man har gjort det med vilje, siger hun og råder dig til ikke at vente for længe med at kontakte dit forsikringsselskab, hvis du er kommet til skade.

- Det behøver selvfølgelig ikke ske i det øjeblik, du står med blodet dryppende ned ad hånden, men det skal bare gøres så hurtigt som muligt, siger Anne Garde Slothuus.

/ritzau fokus/