Andelen af folkeskolebørn med mere end ti procents skolefravær er taget til de seneste år trods et fald i dette skoleår.
Ifølge de nyeste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet havde 20 procent af eleverne i folkeskolen mere end ti procent fravær i løbet af skoleåret 2022/2023, mens det gjaldt for 26 procent af eleverne skoleåret før.
Men selv om andelen er faldet, er det stadig bekymrende, lyder det fra ph.d. i pædagogisk psykologi og kognitiv psykoterapeut med speciale i børn og unge Tine Basse Fisker.
- Den mængde fravær er som regel et udtryk for stærk mistrivsel. Nogle har svært ved at finde en plads i fællesskabet og har svært ved at få fornemmelsen af, at de er vigtige for nogen, siger Tine Basse Fisker og fortsætter:
- Når børn er i så stærk mistrivsel, at de holder op med at komme i skole, er selve skolefraværet ikke det primære problem - det er selve mistrivslen.
Ifølge Tine Basse Fisker har fraværsprocenten blandt folkeskoleelever med mere end ti procent fravær i mange år ligget på 10-14 procent.
Hvorfor vi pludselig har set så stor en stigning, er ikke så let at komme med et præcist svar på.
- Det stikker i utroligt mange retninger. Mange peger på coronapandemien og skolereformen, som underliggende faktorer, men det er kun to brikker i et meget komplekst puslespil, siger hun.
- Selv om vi oplevede en eksplosiv stigning i fravær under pandemien, er det vigtigt at erkende, at de aktuelle udfordringer strækker sig langt ud over pandemiens ramme.
Covid-19 kan have haft betydning for registrering af elevfravær, og man regner derfor med en mere upræcis fraværsregistrering i den periode.
- Men pandemien i sig selv kan ikke være den eneste grund, for det forklarer ikke det stadig høje fravær i 2022 og 2023, siger Tine Basse Fisker.
Hun peger desuden på, at tallet er et minimumtal, fordi man i statistikkerne ofte ikke tæller de børn med, som ikke har været i skole i mere end et år.
- Derfor er der også et mørketal, som vi ikke rigtig kender størrelsen på, siger hun.
Hos Børns Vilkår er det heller ikke nemt at sætte en finger på, hvad der præcis er årsagen til den høje fraværsprocent.
- Der er mange ting, som ligger til grund for det her, og det er vigtigt, at vi går nysgerrigt til værks, siger uddannelsesfaglig konsulent Sanne Lind.
- For nogle børn kan det kobles til mistrivsel, og det kan være forhold i skolen som mange lærerskift, mobning samt ting, der foregår derhjemme.
Og jo længere tid, barnet er væk fra skolen, jo sværere bliver det også at komme tilbage, påpeger Sanne Lind.
For at spotte mistrivsel hos et barn er det vigtigt, at man som forældre ikke kommer til at negligere barnets udtryk. For der kan ligge noget bagved.
- De kan starte med at sige, at de har ondt i maven, eller at de ikke vil i skole, fordi det er kedeligt, påpeger hun.
- Lukker barnet i, så kan du prøve at få dialogen i gang på en god måde. Lav noget hyggeligt, mens du spørger ind og hjælper barnet med at sætte ord på det, der er svært.
Ifølge ph.d. i pædagogisk psykologi Tine Basse Fisker sker der udsving i fraværet allerede tidligt i skoletiden.
- I overgangen fra fjerde klasse begynder der at ske noget, og vi ser også et udsving i syvende. Tiendeklasserne er dem med mest fravær.
- Det er især piger omkring teenageårene, som er mest i mistrivsel, siger Tine Basse Fisker.
Ifølge forskeren spiller skolen, relationen mellem eleverne og elevernes relation til de voksne en stor rolle, når det kommer til elevernes trivsel.
Hun peger på, at børnene, fra de er helt små, skifter voksne i et stort omfang, og at det blandt andet går ud over relationsdannelsen og et trygt miljø.
/ritzau fokus
