DR er klar til at servere en radiofonisk lækkerbisken.

Den populære podcast "Det sidste måltid" genopstår nu på public service-stationen.

Det annoncerer DR i en pressemeddelelse.

Podcasten blev frem til juni sendt på Radio4, som siden har skiftet stavemåde til Radio IIII.

Måneden inden oplyste programmets vært, Lærke Kløvedal i et opslag på Instagram, at hun og radiokanalen ikke kunne finde frem til en aftale, der var tilfredsstillende for begge parter, hvorfor kontrakten ikke blev forlænget.

- Jeg har nået at savne podcasten og de intense samtaler, og det er fantastisk igen at få lov til at røre rundt i den ret særlige kombination af liv og død, mad, minder og eftermæle, som "Det sidste måltid" er, siger Lærke Kløvedal.

Hvert afsnit gæstes af en kendt dansker, som bestemmer menuen - en forret, en hovedret og en dessert - der kreeres af programmets kok, alt imens gæstens nekrolog læses op af vært Lærke Kløvedal.

Lærke Kløvedal - som er datter af Troels Kløvedal - er journalist, madanmelder og forfatter og har igennem "Det sidste måltids" levetid haft flere fremtrædende gæster som musiker Anne Linnet og statsminister Mette Frederiksen på besøg i programmet.

Netop de intime samtaler, som det fører med sig, glæder chef i DR Lyd Tine Godsk sig til at lægge platform til.

- Det er en genistreg, og jeg ser frem til at lytte til, at Lærke Kløvedal igen portrætterer markante, underholdende og passionerede danskere gennem deres madvaner og yndlingsretter, siger hun.

Allerede fredag vil lyttere kunne finde tre spritnye afsnit af programmet i appen DR Lyd.

Her er det Thomas Vinterbergs, Mille Dinesens og Lars Lilholts sidste måltid, der skal under lup i selskab med vært Lærke Kløvedal.

Hver fredag udkommer et nyt afsnit af "Det sidste måltid".

/ritzau/

Den britiske popsanger og hitmager Robbie Williams skal spille i Parken i København 19. juni næste år.

Det sker i forbindelse med sangerens europæiske turné, der begynder i 2025.

Det skriver koncertarrangøren Live Nation i en pressemeddelelse.

- Denne turné bliver min mest ambitiøse nogensinde - jeg kan ikke vente med at se jer næste år, lyder det fra Williams i meddelelsen.

Turnéen bliver skudt i gang i maj 2025 blot få måneder efter premieren på Williams' musikbiografiske film "Better Man", der bliver vist i biograferne til jul.

Robbie Williams garanterer også sine fans, at han vil spille sange fra filmen til koncerterne. Og så løfter han sløret for noget helt nyt.

- Der vil være sange fra filmen "Better Man" og noget ny musik. Men mere om det senere, lyder det fra sangeren.

"Better Man" handler om Williams' liv og karriere, men adskiller sig fra mange andre biografier, da hovedrollen, Robbie Williams, portrætteres som en chimpanse.

Det er Williams selv, der fremfører sangene i filmen og fungerer som filmens fortællerstemme.

Robbie Williams var i mange år en af Storbritanniens største entertainere. Allerede som 16-årig blev han en popsensation med boybandet Take That.

Han forlod bandet i 1995. Der blev landesorg og rødglødende nationale krisetelefoner. Herefter startede han en solokarriere, der med succes fik de unge fans ud af sorgen.

Med solodebuten ''Life Thru a Lens'' og megahittet ''Angels'' fra 1997 nød han efterfølgende stor succes med en jublende fanbase, der rummede alt fra småpiger til bedstemødre.

Robbie Williams er den bedst sælgende solokunstner i Storbritannien.

Live Nation pointerer også i pressemeddelelsen, at Williams fortsat har Guinness' verdensrekord for sin verdensturné i 2006, hvor han solgte 1,6 millioner billetter på én dag.

/ritzau/

* I 2025 hæves beskæftigelsesfradraget fra 10,65 procent til 12,30 procent. Og det stiger igen i 2026 til 12,75 procent.

* Som navnet indikerer, kræver beskæftigelsesfradraget, at man er aktiv på arbejdsmarkedet. Ydelser, såsom folkepension, dagpenge, kontanthjælp og SU, udløser altså ikke et beskæftigelsesfradrag.

* Desuden hæves topskattegrænsen i 2025 med 22.900 kroner til 611.800 kroner.

* Omkring otte ud af ti på arbejdsmarkedet står til at få flere penge mellem hænderne, når beskæftigelsesfradraget stiger, og topskattegrænsen øges.

Kilder: Skatteguiden, Beskæftigelsesministeriet og BDO.

/ritzau fokus/

Kalenderen viser endnu en gang midten af november, og det betyder, at Skattestyrelsen har åbnet for næste års forskudsopgørelse.

Forskudsopgørelsen fungerer som dit budget for det kommende skatteår, mens årsopgørelsen, der kommer i marts, er det endelige regnskab for året før.

Hvis du er én af de mange danskere, der plejer at få penge tilbage eller en restskat, når du får årsopgørelsen, begår du typisk de samme fejl.

Det siger Cecilie Bay Frandsen, som er skattechef hos fintech-virksomheden Skatteguiden.

- Hvis du plejer at få penge tilbage i skat og gerne vil gøre noget ved det, skal du som det første kigge på din indkomst, siger hun.

- Er din årlige indkomst før skat over 452.000 kroner, er det bedre, at du sætter indkomsten lidt højere end lavere. Men hvis du sætter den for højt, stiger din trækprocent også, og det kan udløse en overskydende skat.

Anderledes ser det ud, hvis din indkomst er under 452.000 kroner. Det er grænsen for, hvornår man får fuldt beskæftigelsesfradrag i 2025.

- Det særlige ved 2025 er, at alle, der tjener under 452.000 kroner, hellere skal registrere en indkomst, der er lidt lavere.

- For hvis man tjener under 452.000 og registrerer en indkomst, der er højere end det beløb, vil man uberettiget få glæde af et fuldt beskæftigelsesfradrag. Og det kommer man altså til at betale tilbage som restskat.

Seks ud af ti danskere har en indkomst op til 452.000 kroner og har derfor øget risiko for skattesmæk i 2025. Det fremgår af beregninger fra Skatteguiden.

Det mest almindelige lønniveau ligger på 360.000 kroner årligt. Den indkomst vil i år udløse et beskæftigelsesfradrag på 38.340 kroner.

Næste år stiger fradraget med den indkomst til 44.280 kroner. Og det betyder, at man vil få omkring 1500 kroner mere mellem hænderne efter skat.

Som navnet indikerer, kræver beskæftigelsesfradraget, at man er aktiv på arbejdsmarkedet.

Der er flere danskere, som bevidst betaler for meget skat for at opspare penge, der så bliver udbetalt i april som overskydende skat.

Men det er faktisk ikke så god en idé, siger Cecilie Bay Frandsen.

- Det er nok ikke det, man har lyst til at høre. Mange danskere er glade for at få penge tilbage i skat. Men man skal jo være opmærksom på, at det er ens egne penge, siger hun.

- Der er blevet trukket for meget i skat fra indkomsten, og så har man haft det mindre at leve for i den måned. De penge kunne have vokset sig større, hvis man i stedet havde fået dem udbetalt og investeret eller indsat pengene på en konto med positiv indlånsrente.

Desuden befinder vi os i en tid med inflation, der udhuler pengenes værdi.

Især som boligejer med et realkreditlån skal man desuden være opmærksom på, at renten er faldet i 2024.

Det har betydning for, hvor meget man kan få i rentefradrag.

- Hvis renten fortsat falder, skal man lige sætte sig ind i, hvor meget man har betalt og indtaste det i forskudsopgørelsen, siger Cecilie Bay Frandsen.

Tal fra Skatteguiden viser, at knap hver tredje dansker, der betaler renteudgifter til et lån, ikke registrerer sine renteudgifter på forskudsopgørelsen.

/ritzau fokus/