Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 27/09/2023 - 10:53

Mange variable realkreditlån har stadig lav rente

En fjerdedel af boligejerne med variabel rente har endnu ikke mærket de kraftige rentestigninger.

Af: /ritzau/

Det seneste års tid er renterne strøget i vejret, og det har allerede gjort ondt på mange boligejere.

Både dem med variable lån, der har måttet se deres renteudgifter mangedoble, i forbindelse med at lånene er blevet refinansieret. Eller dem, som har optaget nye variable lån i forbindelse med køb af bolig.

Men nogle boligejere har det fortsat til gode. Det gælder ikke kun boligejere med fast rente, men også dem med variabelt forrentede lån, der endnu ikke er refinansieret.

Ifølge en opgørelse fra Nationalbanken gælder det en fjerdedel af alle udestående realkreditlån.

De har en gennemsnitlig rente på 0,34 procent, mens variable lån udstedt i august gennemsnitligt havde en rente på 3,9 procent.

Det betyder, at der stadig er en del boligejere, der har rentechokket til gode.

Det drejer sig ifølge Nationalbanken om lån til en samlet værdi af 464 milliarder kroner.

Og nogle af lånerne kan stå over for en dobbelt kattepine, fordi den afdragsfrie periode på ti år er ved at udløbe.

- Ses der på den samlede gæld med variabel rente på 944 milliarder kroner, har 128 milliarder kroner udløb af afdragsfrihed inden 2025, hvis den afdragsfrie periode ikke forlænges.

- Dog kan kreditmæssige stramninger det seneste år - blandt andet højere krav til kundernes rådighedsbeløb – gøre det sværere for nogle boligejere at få forlænget den afdragsfrie periode, lyder det i Nationalbankens redegørelse.

Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, vurderer, at mange husholdninger har en tilstrækkelig buffer til at klare rentestigningerne.

- Dertil er boligejernes friværdi generelt steget pænt over en årrække. Når det er sagt, så vil der være låntagere, der vil opleve de stigende renter som en stor økonomisk byrde.

- Særligt hvis vi den kommende periode ser ind i en mere tydelig afmatning med stigende ledighed og et øget antal konkurser, skriver han i en kommentar.

Tore Stramer vurderer, at den højere rentebyrde vil dæmpe forbrugslysten, ligesom det også vil lægge pres på boligmarkedet, særligt i og omkring København.

/ritzau/

København, 27/09/2023 - 10:23

Sussi: Jeg har fået en kæreste

Rune øe/Ritzau Scanpix

Sussi Nielsen har fundet kærligheden igen, efter at hun mistede sin mand, Leo. Det fortæller sangerinden til Se og Hør.

Der er opstået sød musik i Sussi Nielsens liv.

Den 67-årige sangerinde, der i over fem årtier har udgjort den ene halvdel af duoen Sussi og Leo, har fået en ny kæreste.

Det fortæller hun i et interview med Se og Hør.

- Jeg synes, han er rigtig, rigtig sød. Og jeg tænker meget på ham, siger Sussi Nielsen til ugebladet.

Mere end 50 års parløb privat og professionelt var forbi, da Sussi Nielsens mand, Leo Nielsen, gik bort i februar i en alder af 67 år efter et omfattende sygdomsforløb.

Kort forinden havde han indstillet karrieren på ubestemt tid, efter at han blev ramt af tarmslyng. Han led allerede af andre helbredsproblemer som følge af en hofteskade og efterfølgende komplikationer.

Sussi Nielsen fortalte Ekstra Bladet, at lægerne flere gange måtte overbringe hende beskeden om, at Leo desværre sandsynligvis ikke ville overleve.

Leo Nielsen kom kortvarigt til hægterne igen og blev udskrevet - tynd og svag, men ved godt mod. Men få dage efter blev han indlagt igen og mistede bevidstheden. Nyrerne var ved at stå af, og der var intet at gøre.

Leo Nielsen døde natten til lørdag den 18. februar, oplyste Sussi Nielsen til Ekstra Bladet.

- Jeg har det faktisk godt. Leo lå jo bare der, og det var jo ikke godt. Så jeg er glad for, at han har fået fred, sagde hun til avisen.

Sussi og Leo havde optrådt sammen siden 9. klasse. I 2021 havde duoen guldjubilæum efter 50 år i musik- og underholdningsbranchen. Samme år kunne parret fejre rubinbryllup efter 40 år sammen som ægtefolk.

Sussi optræder stadig og har allieret sig med en række andre musikere under navnet Sussi og Drengene.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/09/2023 - 08:23

Nøgleperson på den danske kunstscene Karsten Ohrt er død

Katrine Emilie Andersen/Ritzau Scanpix

Tidligere museumsdirektør for Statens Museum for Kunst Karsten Ohrt er død som 70-årig.

Den danske kunsthistoriker Karsten Ohrt, der blandt andet er kendt fra sin tid i toppen af Statens Museum for Kunst og som en nøgleperson i dansk kulturliv, er død efter længere tids sygdom.

Det skriver Jyllands-Posten.

Karsten Ohrt blev 70 år gammel.

Allerede som helt ung blev han optaget af kunstens verden.

I et interview med Kristeligt Dagblad sidste år fortalte han om sit første kunstsamarbejde, da han fik kunstneren Paul Cederdorff til at illustrere sine digte, da han gik på gymnasiet i Holstebro.

Selv om Karsten Ohrt indtil sit 70. år selv skrev sine egne sangtekster og melodier, blev det andres kunst, der drog kunsthistorikeren.

I sin 40 år lange karriere kom han omkring indtil flere bestyrelses- og topposter i kunstverdenen, hvorfor han også er blevet beskrevet som en af de mest indflydelsesrige personer i det danske kulturliv, skriver Jyllands-Posten.

Særligt er Karsten Ohrt kendt fra sin tid som direktør for Statens Museum for Kunst og senere direktionsformand for Ny Carlsbergfondet.

I sine seks år på Statens Museum for Kunst fik han sat skub i det gamle museum, skriver Kristeligt Dagblad. Blandt andet var han med til at ændre navnet til det kortere SMK.

Det lykkedes Karsten Ohrt at skaffe museet 250 millioner kroner til forskellige projekter, som han også blev hædret for i 2012, da SMK modtog Den Danske Museumspris for innovation under hans ledelse.

Derfra rykkede han over på den anden siden af bordet.

I stedet for at søge om penge, delte han dem ud på sin post som formand for Ny Carlsbergfondet, der hvert år deler et trecifret millionbeløb ud til det danske kulturliv.

Karsten Ohrt var også medlem af Det Kongelige Akademi for De Skønne Kunstnere, som i 1998 tildelte ham N.L. Høyen Medaljen, "den højeste udmærkelse, som kan tildeles en kunstnerisk formidler", skriver Politiken i sin nekrolog.

Karsten Ohrt efterlader sig sin hustru Jave Havshøj, en datter og to børnebørn. Hans anden datter gik bort i 2015.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/09/2023 - 10:00

FAKTA: En ægtepagt er en skriftlig aftale

* Når du bliver gift eller indgår i et registreret partnerskab, får du og din partner automatisk det, der kaldes formuefællesskab. Det vil sige, at I skal dele bo og formue, hvis I bliver skilt.

* Men pensionsopsparinger er normalt ikke en del af formuefællesskabet, så de skal ikke deles lige ved skilsmisse.

* Hvis I ønsker at dele jeres pensionsordninger, så I bliver stillet lige, skal I aftale det med en ægtepagt. Det kan dog ikke lade sig gøre med en livrentepension, hvor man får udbetalinger resten af livet.

* Ægtepagten skal tinglyses for at være gyldig.

Kilde: borger.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/09/2023 - 10:00

Kvinder sparer mindre op i pension: Tag snakken med partneren

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kun tre ud af ti kvinder i et parforhold tjener mere end halvdelen af husstandens indkomst. Og det skaber en ulighed i pensionen, som I bør forholde jer til.

Det er oftest er mændene, som har flest penge på kistebunden. I parforhold er det faktisk kun tre ud af ti kvinder, som har den største indkomst i husstanden, viser ligestillingsindikatorer fra Danmarks Statistik.

Denne forskel i indkomst betyder også, at mandens pensionsopsparing typisk er størst.

Så længe man er sammen, gør det ikke så meget. Men hvis man en dag går fra hinanden, kan det få betydning for kvindens mulighed for at opretholde den samme levestandard.

Hos pensionsselskabet PKA kalder medlemsdirektør Tomas Frydenberg denne forskel for en ulighed.

- Vores medlemmer er primært offentligt ansatte i social- og sundhedssektoren, og over 90 procent af dem er kvinder. De får ikke en lavere løn, fordi de er kvinder. Deres løn er lavere på grund af deres fag, siger han og tilføjer:

- De har heldigvis gode pensionsordninger, men fordi deres løn er i den lavere ende, vil de også ende med at have en mindre pensionsopsparing.

Det skyldes, at indbetalinger til pensionsopsparing er en procentdel af lønnen.

- De fleste i et parforhold er nok bevidst om det, når den ene tjener mere end den anden. Men man tænker ikke nødvendigvis over, hvilken konsekvens det kan få for ens pensionsopsparing, hvis man bliver skilt, siger han.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik har der de seneste fem år i gennemsnit været lidt over 13.000 skilsmisser om året i Danmark.

Det svarer til, at 36 ægtepar dagligt er gået fra hinanden og har skullet forholde sig til en ny økonomi og virkelighed.

Hvis andet ikke er besluttet med en ægtepagt, har ægtefæller det, der kaldes formuefællesskab. Det vil sige, at de deler bo og formue ligeligt ved skilsmisse.

Men denne lige fordeling omfatter ikke pensionsopsparinger. Det er dog også muligt at aftale deling med en ægtepagt.

- Vi anbefaler, at man taler med sin partner og tager stilling til, om der skal gøres noget, siger Tomas Frydenberg.

Han er bevidst om, at det kan være svært at starte sådan en samtale.

En metode kan være at sige til partneren, at pensionsselskabet har oplyst om denne problematik. Og så er samtalen i gang.

- Man kan også overveje, om den, der tjener mest, skal lave en fast frivillig ekstra indbetaling til partnerens pensionsopsparing for at udligne forskellen, siger han.

Han understreger, at disse råd gælder i alle parforhold, hvor den ene partner tjener mere end den anden.

Der kan være forskellige grunde til, at den ene partner tjener mindre, siger Britt Dinesen Christiansen, som er seniorøkonom hos Danica Pension.

- Vi ser for eksempel, at kvinder går på nedsat tid i en periode for at passe små børn. Det betyder også, at hun går ned i løn og sparer mindre op i pension, siger hun og tilføjer:

- Hvis man så går fra hinanden, står hun med en mindre pensionsopsparing og med udsigt til en lavere levestandard.

Det kan også være, at manden går på nedsat tid.

Under alle omstændigheder er det en god idé at overveje og få talt om, hvordan hullet i pensionsopsparingen kan lukkes, forklarer hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv