Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 26/09/2023 - 10:00

Kvinder sparer mindre op i pension: Tag snakken med partneren

Kun tre ud af ti kvinder i et parforhold tjener mere end halvdelen af husstandens indkomst. Og det skaber en ulighed i pensionen, som I bør forholde jer til.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Det er oftest er mændene, som har flest penge på kistebunden. I parforhold er det faktisk kun tre ud af ti kvinder, som har den største indkomst i husstanden, viser ligestillingsindikatorer fra Danmarks Statistik.

Denne forskel i indkomst betyder også, at mandens pensionsopsparing typisk er størst.

Så længe man er sammen, gør det ikke så meget. Men hvis man en dag går fra hinanden, kan det få betydning for kvindens mulighed for at opretholde den samme levestandard.

Hos pensionsselskabet PKA kalder medlemsdirektør Tomas Frydenberg denne forskel for en ulighed.

- Vores medlemmer er primært offentligt ansatte i social- og sundhedssektoren, og over 90 procent af dem er kvinder. De får ikke en lavere løn, fordi de er kvinder. Deres løn er lavere på grund af deres fag, siger han og tilføjer:

- De har heldigvis gode pensionsordninger, men fordi deres løn er i den lavere ende, vil de også ende med at have en mindre pensionsopsparing.

Det skyldes, at indbetalinger til pensionsopsparing er en procentdel af lønnen.

- De fleste i et parforhold er nok bevidst om det, når den ene tjener mere end den anden. Men man tænker ikke nødvendigvis over, hvilken konsekvens det kan få for ens pensionsopsparing, hvis man bliver skilt, siger han.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik har der de seneste fem år i gennemsnit været lidt over 13.000 skilsmisser om året i Danmark.

Det svarer til, at 36 ægtepar dagligt er gået fra hinanden og har skullet forholde sig til en ny økonomi og virkelighed.

Hvis andet ikke er besluttet med en ægtepagt, har ægtefæller det, der kaldes formuefællesskab. Det vil sige, at de deler bo og formue ligeligt ved skilsmisse.

Men denne lige fordeling omfatter ikke pensionsopsparinger. Det er dog også muligt at aftale deling med en ægtepagt.

- Vi anbefaler, at man taler med sin partner og tager stilling til, om der skal gøres noget, siger Tomas Frydenberg.

Han er bevidst om, at det kan være svært at starte sådan en samtale.

En metode kan være at sige til partneren, at pensionsselskabet har oplyst om denne problematik. Og så er samtalen i gang.

- Man kan også overveje, om den, der tjener mest, skal lave en fast frivillig ekstra indbetaling til partnerens pensionsopsparing for at udligne forskellen, siger han.

Han understreger, at disse råd gælder i alle parforhold, hvor den ene partner tjener mere end den anden.

Der kan være forskellige grunde til, at den ene partner tjener mindre, siger Britt Dinesen Christiansen, som er seniorøkonom hos Danica Pension.

- Vi ser for eksempel, at kvinder går på nedsat tid i en periode for at passe små børn. Det betyder også, at hun går ned i løn og sparer mindre op i pension, siger hun og tilføjer:

- Hvis man så går fra hinanden, står hun med en mindre pensionsopsparing og med udsigt til en lavere levestandard.

Det kan også være, at manden går på nedsat tid.

Under alle omstændigheder er det en god idé at overveje og få talt om, hvordan hullet i pensionsopsparingen kan lukkes, forklarer hun.

/ritzau fokus/

Madrid, 12/11/2025 - 13:50

Casanova taber retsstrid om billeder med kong Frederik i Madrid

Raúl Terrel/Ritzau Scanpix

Genoveva Casanova lagde sag an mod et magasin for at bringe billeder af hende og daværende kronprins Frederik.

Der var ikke tale om ærekrænkelse og en krænkelse af privatlivets fred, da det spanske magasin Lecturas bragte en serie af billeder af tv-personligheden Genoveva Casanova og kong Frederik.

Det har en dommer afgjort onsdag, og Casanovas sag mod Lecturas er derfor blevet afvist, skriver Lecturas selv.

Billederne i sagen er fra en historie, som Lecturas bragte i 2023.

Her kunne man blandt andet se Casanova gå tur i den spanske hovedstad, Madrid, med kong Frederik, der på det tidspunkt var kronprins.

Kongehuset siger til Ritzau, at det ikke har nogen kommentarer til sagen.

Det har været linjen fra kongehuset gennem hele forløbet, som tog sin begyndelse i november 2023, hvor Lecturas offentliggjorde billederne af kronprinsen og den mexicanske tv-personlighed, som også har arbejdet som skuespiller og model.

Det blev antydet, at der var en romantisk forbindelse mellem de to.

Det har Genoveva Casanova, der i dag er 49 år, afvist. Kong Frederik har ikke udtalt sig om sagen.

Billederne fra Madrid viste en gåtur i en park og også billeder af de to hver for sig, som ifølge Lecturas blev taget foran Casanovas lejlighed.

De blev desuden ifølge magasinet begge set gå ind i opgangen og senere komme ud igen, hvorefter de blev set sætte sig ind i den samme bil.

Fra Genoveva Casanovas side har det lydt, at det var en krænkelse af hendes privatliv at bringe billederne. Hun mener samtidig, at hendes omdømme led uoprettelig skade.

Derfor sagsøgte hun Lecturas med et krav om erstatning på en million euro svarende til små 7,5 millioner kroner.

Men dommeren i sagen mener altså, at magasinet var berettiget til at bringe billederne.

Begge personer var kendt i offentligheden, og mødet mellem dem havde både en social og politisk relevans, står der i afgørelsen ifølge Lecturas.

Tilbage i november 2023 var kong Frederik stadig kronprins. Han besatte tronen nogle få måneder senere i januar 2024, efter at dronning Margrethe i sin nytårstale havde sagt, at hun ville abdicere.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 12/11/2025 - 13:36

TV 2 News-veteran vender tilbage efter cykelstyrt

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Tv-værten Karen-Helene Hjorth måtte sygemeldes med kraniebrud efter et voldsomt cykelstyrt. Nu vender hun tilbage til arbejdet.

Den mangeårige TV 2 News-vært Karen-Helene Hjorth vender snart tilbage til jobbet efter et halvt års sygemelding.

Det skriver Se og Hør.

Siden juni har Karen-Helene Hjorth været sygemeldt efter et styrt på sin ladcykel. Hun blev slynget over styret på cyklen, og faldet gav hende både kraniebrud og voldsom hjernerystelse.

Men nu kan den erfarne vært endelig komme med godt nyt.

- Jeg har det lige præcis så godt, at det er realistisk, at jeg kan komme tilbage på arbejde i et meget stille og roligt tempo, fortæller Karen-Helene Hjorth til Se & Hør.

Hun har de sidste mange uger været i et forløb hos Center for Hjerneskade, der har gjort hende i stand til at trække i arbejdstøjet igen, uddyber hun.

Det er planen, at Karen-Helene Hjorth skal have første arbejdsdag 3. december.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme tilbage på arbejde, og jeg er meget taknemmelig for, at alt tyder på, at det godt kan lade sig gøre, siger Karen-Helene Hjorth til ugebladet.

Man må dog væbne sig lidt med tålmodighed i forhold til at se Karen-Helene Hjorth tilbage på skærmen. Hun kommer i første omgang ikke til at agere nyhedsvært, men lægger ud med at deltage i møder og spise frokost med kollegaerne.

Hun skal desuden genoptrænes i at være studievært, så hun endnu en gang kan være klar til at levere nyheder til danskerne.

Karen-Helene Hjorth sender også en stor tak til sin arbejdsplads, TV 2, som har været gode til at rumme situationen, fortæller hun.

Genopstarten er dog også forbundet med en vis nervøsitet, men den prøver hun ikke at dykke for meget ned i, fortæller hun.

Journalisten har været tv-vært siden 2003 og en fast del af værtsgruppen på TV 2 News siden 2009.

Sammen med sin eksmand har hun en 12-årig datter, Anna-Klara.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 12/11/2025 - 08:00

FAKTA: Honningkagens historie

* Kager bagt med mel og krydderier og sødet med honning kan spores helt tilbage til middelalderen.

* Munkene i middelalderens europæiske klostre spiste de hårde kager for ikke at bryde fasten. 

* Senere spredte kagen sig ud i Europa, og i Tyskland fik den navne som Lebkuchen og Honigkuchen. 

* Fra slutningen af 1700-tallet dukkede honningkagerne op i Christiansfeld, der dengang tilhørte Slesvig. 

* Byens to første bagere havde tyske rødder og introducerede honningkagen. Kagen blev gennem tiden blandt andet brugt af byens sognepræster til forlovelsesritualer. 

* Christiansfeld, der i dag er en del af Sønderjylland, har fortsat en stolt tradition for de krydrede kager. 

* Der findes dog flere bud på, hvordan en ægte Christiansfelder-honningkage skal bages. 

Kilde: Lex - Danmarks Nationalleksikon. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 12/11/2025 - 08:00

Gode honninghjerter tager tid: Begynd allerede nu

Hele huset dufter, når hjemmebagte honninghjerter tages ud af ovnen. Men hvis du skal byde på den krydrede honningkage i december, skal du lave fordejen nu.

Ingredienser som nellike, ingefær og kanel giver honninghjerter den karakteristiske smag af jul.

Men forberedelserne skal du lave, længe før kagerne kan nydes i december.

For de klassiske honninghjerter består også af en fordej, der laves, minimum fire uger før kagerne bages.

Det fortæller Cathrine Brandt, der er forfatter til flere bøger om bagværk og ejer af bageriet Brandt Brød i Silkeborg.

Fordejen til det, Cathrine Brandt betegner som julens vigtigste bagværk, består af kun to ingredienser.

- Først rører man honning og hvedemel sammen, og det skal have lov at stå, for at man kan få nogle luftige honninghjerter, siger hun.

Stivelsesmolekylerne i fordejen ændrer sig, når honning og hvedemel får lov at modne sammen.

Når du senere ved bagningen tilsætter hævemiddel i form af hjortetaksalt og potaske, sker der en kemisk reaktion, som skaber luftbobler og giver en blød og luftig kage.

Fordejen skal opbevares i en lufttæt beholder og stilles et køligt sted.

- Den må ikke stå alt for varmt, så hvis man har et meget varmt køkken, kan man stille den i et viktualierum, en kælder eller i køleskabet, siger Cathrine Brandt.

Inden fordejen blandes med de øvrige ingredienser, kan du med fordel rive den på et groft rivejern.

Så undgår du, at din røremaskine bukker under for den hårde masse midt i årets måske vigtigste bagemåned.

Cathrine Brandt forbereder selv fordejen lige omkring efterårsferien, men du kan let få et godt resultat, hvis du laver den i midten af november.

- Så kan man bage dem i starten af december, og så har man honninghjerter til hele måneden, hvis man fugter dem undervejs, siger hun.

Blandingen kan hverken fordærve eller blive for gammel, da den ikke indeholder vand.

Derfor kan du ifølge Cathrine Brandt sagtens bruge fordejen fra sidste år, hvis du ikke kom i mål med dine honninghjerter.

Når de nybagte kager tages ud af ovnen, er de hårde som sten og derfor ikke til at spise.

- Her fungerer det allerbedst, hvis man lægger de bagte honninghjerter på en bageplade med en bagerist hen over og dækker med et fugtigt viskestykke.

- Så blødgør man viskestykket løbende over et par dage, mens kagerne står og trækker fugt. Og så kan man lukke dem med chokolade, siger Cathrine Brandt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek