Trods stor kritik af Israels deltagelse i årets Eurovision blev landet lørdag et af de lande, der trak flest stemmer fra de danske seere.

De danske Eurovision-seere sendte til finalen i Malmø således otte point afsted til Israels Eurovision-sang, "Hurricane", som blev fremført af Eden Golan.

Det fremgår af en oversigt over stemmerne fra DR.

Dermed fik Israel det tredjehøjeste antal point fra danskerne.

Flest point sendte de danske seere til Kroatiens deltager, der fik 12 point fra Danmark, mens Ukraine med 10 point fik næstflest.

Stemmerne var dog ikke nok til at gøre Israel til grandprixets vinder - den titel gik til Nemo, som repræsenterede Schweiz med sangen "The Code", og som i alt fik 591 point.

Israel endte på en femteplads med i alt 375 point, hvoraf klart størstedelen kom fra seerne.

Kun 52 kom fra juryen, mens seerne stod for de resterende 323.

Årets Eurovision har været meget omdiskuteret grundet netop Israels deltagelse. Efter propalæstinensiske demonstrationer og store protester gik Eden Golan lørdag på scenen til både buhråb og bifald.

Hun havde inden finalen rykket et godt stykke op ad bookmakernes liste.

Også i Danmark har der været debat.

Da der i februar var dansk melodigrandprix, mødte demonstranter op foran DR Koncerthuset i København og krævede et boykot af Israel i Eurovision.

Flere fremtrædende danskere har inden lørdagens finale kommenteret på landets deltagelse.

- Nu er mangfoldigheden begrænset til, hvad nogle mener og har politiske holdninger til. Ikke at det er nationer, der konkurrerer om den bedste sang, har Pia Kjærsgaard (DF) skrevet i en kommentar i Jyllands-Posten forud for finalen.

Israel måtte op til årets internationale melodigrandprix ændre både titel og tekst i dets Eurovision-sang.

"Hurricane" hed oprindeligt "October Rain". Men Eurovision-arrangørerne krævede den ændret, da man vurderede, at den og en række strofer var politiske og havde referencer til Hamas' angreb mod Israel 7. oktober.

Israel gik til modangreb efter den væbnede palæstinensiske bevægelse Hamas' angreb på Israel og har fortsat bombardementerne.

/ritzau/

Eurovisions slogan, Forenet af musik, har klinget hult i år.

Det mener journalist og grandprixkender Ole Tøpholm, der i mange år har kommenteret det internationale melodigrandprix for DR.

Årets Eurovision fandt sin vinder lørdag aften, og det blev Nemo fra Schweiz med nummeret "The Code".

- Resultatet er det bedste, der kunne ske for grandprixet. Det er et af de lande, der ikke har været særlig meget polemik om. Der har ellers været en masse støj på linjen, konstaterer Ole Tøpholm.

Vreden over Israels deltagelse, udsmidningen af Holland og andre store kriser har overskygget musikken.

Lige op til showstart var der sågar spekulationer om, hvor mange af de kvalificerede lande der ville gå på. Flere lande havde af endnu ukendte årsager overvejet at trække sig, og der har været krisemøder.

- Masser af år bliver der sagt, at resultatet er politisk. I år kan man sige, at resultatet er meget upolitisk, fordi Schweiz vinder, og Kroatien bliver nummer to, siger Ole Tøpholm.

- Det synes jeg, er dejligt, for Eurovision har brug for ro, og det har resultatet givet, hvis man skal kigge ud over det musikalske. Der er et image og en tillid mellem tv-stationer, der skal genopbygges.

Grandprixkenderen peger blandt andet på, at kommunikationen fra European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, har været mangelfuld.

Indadtil er det andre sager, som har forårsaget tillidsbruddet.

Den hollandske tv- og radiostation Avrotros, der står for Hollands melodigrandprix, er rasende over, at landets deltager, Joost Klein, blev ekskluderet for brud på adfærdskodekset.

Ifølge EBU opførte han sig truende over for en ansat på produktionsholdet. Den udlægning afviser Avrotros. Her lød forklaringen, at Joost Klein havde bedt om ikke at blive filmet, da han forlod scenen efter sin optræden i torsdagens semifinale.

- Dette blev ikke respekteret. Det førte til en truende bevægelse fra Joost mod kameraet. Joost rørte ikke kamerakvinden, lød det.

Også den irske delegation har været rasende op til finalen. En kommentator fra det israelske public service-medie KAN advarede seere med børn om, at Irlands optræden ville blive "aftenens mest skræmmende", og at der ville være sort magi og sataniske symboler.

Irlands deltager, Bambie Thug, mente, at kommentarerne var i strid med Eurovisionens regler.

Israels deltagelse var allerede stærkt omdiskuteret og har affødt stærke propalæstinensiske reaktioner.

EBU har udtalt, at grandprixet er en konkurrence mellem public service-udbydere, ikke regeringer. Kort inden finalen sagde generaldirektøren Noel Curran, til svenske SVT, at han ikke kan "se tilbage og sige, at beslutningen har været forkert".

- Den debat, der har kørt i år, kan ikke fortsætte til næste år, mener Ole Tøpholm.

- Vi kan ikke klare et grandprix, hvor der er så meget politisk debat, som handler om folkeafstemninger for og imod premierministre. Det kan grandprixet ikke holde til. Ikke i det gear. Det virker også til at være kommet bag på EBU, hvor voldsomt det har været.

Ole Tøpholm tror dog ikke, at den eventuelle debat næste år vil blive lige så voldsom, som i år.

- Hvis Israel fortsat er med - og det har jeg en formodning om, at de er - så ved alle jo, hvad de går ind til, siger Ole Tøpholm og tilføjer:

- Men der kan ske meget inden næste år på både den ene og den anden måde. Men der ér nogle ting, der skal snakkes om.

/ritzau/

* Nogle stauder er mere hårdføre end andre stauder.

* Typisk er salvie og timian stærkere, fordi de både kan klare at tørre ud og blive udsat for frost. Derudover kan salvie have to blomstringsperioder hen over sommeren, hvis den klippes let ned efter første blomstring.

* Derimod kan georginer slet ikke tåle frost. Så vil du sætte dem ud igen næste forår, skal du grave dem op, inden der kommer frost.

* Georginernes rodknolde bør om vinteren placeres et mørkt og køligt sted, hvor de hverken får for meget kulde eller varme. Næste forår kan sættes de ud igen og kvitterer med smukke blomster.

Kilde: Susanne Ogstrup, uddannelsesleder for Roskilde Tekniske Skoles to uddannelser til gartner og blomsterdekoratør.

/ritzau fokus/

Som haveejer er der et væld af muligheder for at finde planter, der kan kan give smukke blomster, som du kan nyde i lang tid.

Det fortæller Susanne Ogstrup, der er uddannelsesleder for Roskilde Tekniske Skoles gartner- og blomsterdekoratøruddannelser.

Hun anbefaler, at du for eksempel bruger stauder, der er kendetegnet ved at leve i mange år.

- Der findes mange forskellige typer af stauder. Der kan være nogle, som tiltrækker sommerfugle og insekter - for eksempel salvie og lavendel. Begge er kendetegnet ved at have meget lang blomstringstid, siger hun.

Dertil kan du kaste dig over geranier - også kendt som storkenæb.

- Mange af dem er langtidsblomstrende. De står med et fantastisk smukt flor, og så er de nemme, for de lader sig ikke kue af ukrudt, siger hun.

Alt efter hvilken sort du har plantet, er storkenæbets grønne løv desuden beklædt med flotte blomster med for eksempel en blå eller lyserød farve, fortæller Susanne Ogstrup.

For stauder afhænger blomstringstiden ifølge Susanne Ogstrup blandt andet af, hvilken sort du bruger.

Derudover spiller vejret ind. Ideelt set skal der være godt vejr med sol og gerne lidt regn om natten.

Nogle stauder skal jævnligt have vand, mens andre kan klare tørke i længere perioder, forklarer uddannelseslederen.

Er du udkig efter andre planter, der ligesom stauder er remonterende - altså at de sætter blomster over flere omgange - kan du for eksempel plante sorter inden for roser og klatrende klematis.

Det fortæller Berit Rørbøl, haveekspert hos Videncentret Bolius.

- Specielt inden for roser er der sket meget forædling (udvikling af nye sorter, red.). Men også hos klematis kan man finde mange remonterende sorter.

- Nogle kan finde på at blomstre i juni og gå lidt i dvale i juli, hvor det er varmest. Og så kan de have endnu en blomstring i august, siger hun.

Vil du øge chancen for at få en lang blomstring, kan det være en god idé at nippe de visne blomsterhoveder af. Dermed kan planten bruge energi på at danne nye blomster i stedet for at sætte frø.

Derudover kan du vælge flere sorter fra samme plante, der blomstrer på forskellige tidspunkter. På den måde forlænges den samlede blomstringstid i haven.

- Vi har planter, der blomstrer om vinteren, og planter der blomstrer om sommeren. Og mikser man det lidt, kan man forlænge sæsonen, siger Berit Rørbøl.

Vil du netop mikse udvalget, anbefaler hun for eksempel en kejserbusk og juleroser til vinterhaven. I foråret kan du vælge løgplanter som tulipaner.

Imens er sommeren højsæson for diverse typer af roser, stauder og klatrende planter. Når du kommer hen til sensommeren og efteråret, kan du for eksempel plante dahlia, der ifølge Berit Rørbøl blomstrer længe.

Derudover vil mange roser blomstre, indtil frosten tager fat. De fleste roser kan godt tåle at stå udenfor hele året, og går ud hvis de tages inden døre. Derfor bør du lade dem stå i haven, hvis du vil beholde dem til året efter, siger haveeksperten.

/ritzau fokus/