Det er ikke kun de smukke forårsblomster, der springer ud i fuldt flor her til foråret. Også havens mere ubudne gæster er begyndt at spire frem.
Men faktisk er ukrudtet mere ven end fjende. Det handler bare om at ændre sit mindset, fortæller projektchef Mikkel-Lau Mikkelsen fra Vild mad-appen.
- Skvalderkål, brændenælder, mælkebøtter, tidsler og løgkarse er bare nogle af de ukrudtsplanter, der er spiselige, og som faktisk er lette at bruge i køkkenet, siger han og fortsætter:
- Man kan hurtigt tænke, at det er en helt ny måde at lave mad på, men det behøver det ikke være.
Den helt almindelige skvalderkål kan bruges i stedet for bredbladet persille, mens brændenælder kan bruges i en varm ret, som var det spinat og mælkebøtteblade i stedet for rucolasalat, fortæller han.
Tager man til Italien og Frankrig, er det ikke unormalt, at mælkebøtter og brændenælder er på menuen.
- Stegte brændenælder er virkelig lækre. Steg dem i olivenolie med noget hvidløg og chili, så har du en gammel italiensk klassiker, siger Mikkel-Lau Mikkelsen, der selv finder inspiration i andre landes madkulturer.
Men det er vigtigt at vide hvilke dele af ukrudtsplanten, der egner sig til madlavning, råder Mikkel-Lau Mikkelsen. For eksempel er det kun brændenældens omtrent seks øverste skud, der smager godt.
Kristine Fenger, der er uddannet filosof med speciale i miljøetik og naturhaver og aktuel med bogen "I gang med spiselige bede", bruger også gerne ukrudt fra haven, når hun skal lave mad.
Her kommer hun med to bud på opskrifter med havens ofte hadede planter:
1. Mælkebøttefrikadeller
Til mælkebøttefrikadeller bruges de gule blomster.
Saml en skål med mælkebøtteblomsterne. Børnene synes ofte, det er en sjov opgave, fortæller Kristine Fenger.
Pluk det gule fra blomsterne.
Tilsæt et halvt fintsnittet eller revet løg, tre æg, to håndfulde havregryn, tre spiseskefulde kikærtemel, salt og løvstikke.
Bland farsen godt, og lad den herefter trække.
Form mælkebøttefrikadellerne, og steg dem på en pande i fedtstof efter eget valg.
- Jeg elsker, at man kan tage en lidt hadet plante og få vendt frustrationen til: "Yes! Nu skal vi endelig lave mælkebøttefrikadeller!". Det er sjovt, når det kan lykkes, siger Kristine Fenger.
2. Urtesalt
Til urtesalt kan man høste de urter, man nu har lyst til at bruge, fortæller Kristine Fenger.
- Vi kan godt lide at bruge brændenælde sammen med løvstikke, men man kan også bruge skovløg, skvalderkål, ramsløg eller hvad man nu har i haven, siger hun.
Saml en stor skål med urter, og blend dem i en foodprocessor, eller hak dem fint.
Bland salt i de hakkede urter. Til en stor skål bruges omkring 1 kilo salt. Men det er vejledende, fortæller Kristine Fenger.
Fordel urtesaltet på en bageplade, og sæt det på bordpladen til tørring.
Afhængigt af hvor fugtigt der er, skal urtesaltet tørre mellem tre dage og en uge. Rør gerne lidt i urterne under tørringstiden.
Urterne kan også tørres i ovnen, men Kristine Fenger foretrækker selv at tørre dem på køkkenbordet.
Når saltet er knastørt, kan det opbevares i et syltetøjsglas.
/ritzau fokus/
