Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

London, 14/11/2023 - 10:58

Kong Charles fejrer sin 75-års fødselsdag med nyt madprojekt

Når kong Charles tirsdag aften skal fejres af familie og venner, bliver det uden hans yngste søn, prins Harry.

Pool/Reuters

Af: /ritzau/

Storbritanniens kong Charles kan tirsdag fejre sin 75-års fødselsdag. Han benytter lejligheden til at lancere et nyt program, der skal tackle fødevarefattigdom og skære ned på madspild.

Kongen, der har brugt mere end fem årtier som miljøforkæmper, vil tirsdag lancere initiativet "Coronation Food Project", hvis mission er at sørge for, at ingen briter sulter.

- Fødevaremangel er et problem, der er lige så ægte og presserende som madspild. Og hvis der kan findes en måde at bygge bro mellem dem, vil det adressere to problemer på én gang, skriver Charles ifølge Reuters i en artikel i magasinet Big Issue, der, i lighed med det danske Hus Forbi, oftest sælges af hjemløse.

- Det er mit store håb, at Coronation Food Project vil finde praktiske måder at gøre netop dette - at redde mere overflødig mad og distribuere det til dem, der har mest brug for det.

Sammen med dronning Camilla vil Charles på sin fødselsdag besøge et center, hvorfra overflødig mad distribueres. Han skal mødes med store britiske supermarkedskæder for at se, hvordan hans projekt kan hjælpe med at omfordele mad, der ellers ville være gået til spilde.

Mandag holdt kongen en fejring for andre personer og organisationer, der også bliver 75 år i år.

Tirsdag skal han også være vært for en begivenhed for sygeplejersker og jordemødre som en del af fejringen af, at det britiske sundhedsvæsen, NHS, også fylder 75 i år.

Om aftenen skal Charles fejres af familie og tætte venner. Dog vil hans søn prins Harry ikke deltage, skriver AFP.

En talsperson for Harry og hans hustru, Meghan, har afvist meldinger om, at de to har sagt nej til en invitation fra kongen.

Der har ifølge talspersonen "ikke være kontakt omkring en invitation til Hans Majestæts kommende fødselsdag".

Harry og Meghan stoppede med deres royale pligter i 2020 og flyttede til den amerikanske delstat Californien.

Siden har de i heftige vendinger kritiseret det britiske kongehus, og det har tilsyneladende gjort forholdet mellem Harry, hans far og hans storebror, kronprins William, besværligt.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/11/2023 - 05:30

FAKTA: Prins Christian skal være rigsforstander for dronningen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tirsdag skal prins Christian underskrive erklæring i statsrådet, så han i fremtiden kan være rigsforstander.

Efter at prins Christian er fyldt 18 år og dermed er trådt ind i de voksnes rækker, skal han tirsdag underskrive den højtidelige erklæring om at ville overholde Grundloven.

Det kommer til at foregå i statsrådet, som du kan læse mere om her:

* Statsministeren og de øvrige ministre holder med passende mellemrum et møde med dronningen, som kaldes for statsrådet.

* Her skal dronningen sammen med en minister underskrive de love, som Folketinget har vedtaget.

* Statsrådet er mest en højtidelig ceremoni og ikke et møde, hvor der bliver truffet beslutninger.

* Men når prins Christian har underskrevet den højtidelige erklæring, kan han blive indsat som rigsforstander, i tilfælde af at både dronning Margrethe og kronprins Frederik er forhindrede i at føre regeringen.

* I forvejen kan kronprinsesse Mary, prinsesse Benedikte og prins Joachim også indtræde i funktionen som rigsforstander og dermed varetage opgaverne som statsoverhoved.

* Både dronningen og kronprinsen skal overvære, at prins Christian afgiver sin højtidelige erklæring i statsrådet.

* Det vil være første gang i grundlovens historie, at tre generationer i arvefølgen er til stede i statsrådet på samme tid.

Kilder: Kongehuset og Folketinget.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/11/2023 - 08:00

FAKTA: Bliv klar til udsalg

* Hvor meget sparer du egentlig? Hvis du vil købe noget specifikt, kan du prøve at holde øje med priserne op til udsalget. Der findes også tjenester som pricerunner.dk, som kan vise prisen de seneste tre måneder.

* Er det den rigtige model? Udsalg er en god måde for butikkerne at rydde ud i deres lagre og komme af med gamle modeller. Undersøg derfor, hvor gammel modellen er, før du køber.

* Kan du returnere produktet? Når du køber online, har du altid 14 dages fortrydelsesret, men det kan være dyrt at sende en vare retur. I fysiske butikker er returret en ekstra service, og derfor bør du sikre dig, om du kan returnere, og hvad fristen er.

Kilder: forbrug.dk og Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 14/11/2023 - 08:00

Falske tilbud til black friday: Sådan undgår du at blive snydt

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fredag den 24. november er det igen black friday, hvor butikkerne lokker med store besparelser. Men forbrugerøkonom anbefaler, at du er kritisk over for tilbud.

En af årets største handelsdage nærmer sig. Inden længe er det black friday, hvor mange danskere går på jagt efter et godt tilbud.

Men du skal være påpasselig, for det er ikke alle black friday-tilbud, der er så gode, som de udgiver sig for at være.

Sådan lyder rådet fra Ida Marie Moesby, der er forbrugerøkonom i Nordea.

- Der er regler for, hvornår butikker må sætte prisen ned og kalde det et tilbud. Varen skal have været til salg til den normale pris i mindst en måned, siger hun.

Siden august er flere varer faktisk blevet sat op i pris. Det viser en undersøgelse fra prissammenligningstjenesten Pricerunner.

- Nogle butikker sætter prisen op i løbet af efteråret, og på den måde kommer de uden om bestemmelserne i markedsføringsloven. Det giver mulighed for at annoncere en stor rabat og dermed tiltrække flere kunder, siger Pricerunners forbrugeranalytiker Katrine Barslev og understreger, at man heldigvis kan stole på de fleste butikker.

Tjenesten har fulgt over 35.000 varer, hvor godt en fjerdedel af varerne er gået op i pris siden august. Og af dem er godt hver tredje vare steget med mere end ti procent.

Det er derfor en god idé at sammenligne priser og kigge på varens prishistorik for at være sikker på, at der er tale om et reelt tilbud.

- Du kan for eksempel bruge pricerunner.dk til at se priserne i andre butikker. Tjenesten viser også en prishistorik for de seneste tre måneder, siger Ida Marie Moesby.

Hun anbefaler, at du overvejer, hvad du vil gå efter på black friday:

- Tænk på forhånd over, hvad du har brug for, så du undgår at blive fristet til at købe noget, som du ikke behøver, lyder hendes råd.

Når du har fundet ud af, hvilke varer du er på jagt efter, kan du begynde at sammenligne priser, så du har en idé om det normale prisniveau.

Du bør faktisk kun fokusere på prisen og helt ignorere rabatten, lyder rådet fra Ida Marie Moesby.

- Der er meget fokus på rabatten til black friday. 50 procent rabat lyder som en god besparelse, som de fleste kan forholde sig til, men det er trods alt vigtigst, hvad du ender med at betale, siger hun.

Nogle onlinebutikker forsøger at presse dig til at købe her og nu ved at bruge nedtællinger og skrive, at der er et begrænset antal tilbage.

Men du bør holde hovedet koldt og give dig selv tænketid, før du slår til.

- Vi træffer typisk ikke lige så gode valg, hvis vi er i en stresset situation. Tag dig derfor god tid til at tænke over, hvad du har brug for, og undersøg prisen, siger forbrugerøkonomen.

Det kan også være en fordel at lægge et budget for dine black friday-køb, så du har lidt kontrol med, hvor mange penge du bruger.

Hvis du har planer om at købe julegaver til black friday, kan du også bedre styre forbruget med et budget.

- I fysiske butikker er returret en service, så du bør undersøge butikkens regler og frister for returnering af julegaver, siger Ida Marie Moesby.

Black friday falder i år den 24. november, og flere butikker starter allerede udsalget natten til fredag.

Mandagen efter black friday er en anden populær udsalgsdag kaldet cybermonday.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv