Fabriksfremstillede og ultraforarbejdede fødevarer bugner på hylderne og i frysedisken.
Men selv om du ved, at du skal begrænse dit indtag af stærkt forarbejdede fødevarer - som ofte indeholder meget fedt, sukker og salt - kan det være svært at vide hvordan. Og hvem har tid til at lave det hele fra bunden.
Ifølge Anne Tjønneland, som er professor i folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og forskningsleder hos Kræftens Bekæmpelse, kan du komme rigtig langt bare ved at sammenligne produkterne på hylderne og finde den mindst forarbejdede variant.
Der kan nemlig være kæmpe forskel, fortæller hun.
- En usund fødevare bliver endnu mere usund, når den bliver ultraforarbejdet. Og en sund fødevare kan blive mindre sund ved at blive meget forarbejdet. Så det er et lag, vi lægger oven på den viden, vi allerede har, forklarer Anne Tjønneland.
Et af de mest almindelige tilsætningsstoffer er emulgator, som sørger for at holde vand og fedt sammen - eksempelvis i fabriksfremstillet mayonnaise.
Men emulgator har også vist sig at have en negativ effekt på vores tarmmikrobiom, altså økosystemet af mikroorganismer, der lever i tarmen.
- Emulgator bruger vi også i vaskepulver, og det siger måske noget om, hvordan det virker nede i tarmen, hvor det kan ødelægge det beskyttende slimlag, forklarer Anne Tjønneland.
Emulgator findes også i andre dressinger, is, nogle brødtyper, desserter og frosne færdigretter.
Vender du varen om og kigger på listen over ingredienser, tæller emulgatorer eller konsistensmidler ifølge forbrugersiden Fødevareguiden E-numrene fra E400-499.
Nogle producenter skriver "emulgator" på ingredienslisten og uddyber så i parentes, hvilken der er tale om.
Det er ikke alle emulgatorer, der er problematiske. Æg er for eksempel en naturlig emulgator, som ikke har nogen negativ effekt. Så pisker du mayonnaisen selv eller laver en dressing, er du ude over problemet.
Men rigtig mange af de emulgatorer, der bruges i fabriksfremstillede varer, er syntetiske, pointerer Anne Tjønneland.
- Det er svært at lave nogle helt firkantede regler, men det er noget, man kan se efter - og særligt hvis der er mange emulgatorer, ville jeg vælge et andet produkt, forklarer hun.
Og så er vi tilbage til hendes grundlæggende råd om at sammenligne produkterne og finde det mindst forarbejdede. Det er sådan, hun selv køber ind.
En anden ting, hun holder skarpt øje med, er indholdet af tilsat sukker.
- Specielt der, hvor man ikke ville forvente, at sukkeret ville være - som i dressinger, færdigretter og nogle brødtyper. Produkter, hvor du aldrig ville tilsætte sukker i en hjemmelavet version, siger hun.
- Hvis sukker er en af de første tre ingredienser, ville jeg lade være med at købe produktet, siger hun med henvisning til, at ingredienserne står i rækkefølge efter mængde.
Men det er ikke nok at lede efter ordet "sukker". Det kan nemlig have mange navne.
- Det er med til at snyde. For hvis producenten putter fire forskellige slags sukker i, kommer navnene jo længere ned på listen, og så ser det ud, som om der ikke er så meget sukker i, forklarer hun.
Forskellige sukkerarter kan være glukose, fruktose, dekstrose, maltodextrin og majssirup.
/ritzau fokus/
