Skuespillerne på TV 2 Charlie-serien "Sygeplejeskolen" kommer ud over stepperne, når optagelserne er i gang.

For til trods for den store popularitet blandt danskerne har "Sygeplejeskolen" ikke noget højt budget, og optagelser foregår derfor i et højt tempo, fortæller Thue Ersted Rasmussen, der spiller rollen som Christian i serien.

- Vi filmer meget materiale på forholdsvis kort tid. Stik modsat af at være på en stor international produktion, siger skuespilleren, der tidligere har spillet med i blandt andet Netflix-serien "Shadow and Bone" og Hollywood-filmen "Fast and Furious 9".

- Vi laver måske fire til fem gange så meget på "Sygeplejeskolen". Det er krævende, men også fedt. Det er et arbejdstempo, der taler meget til min maniske side, og som jeg godt kan lide.

Men selv om Thue Ersted Rasmussen føler sig godt tilpas i det høje gear, så kommer det også med en pris.

- Jeg har tit en øv-fornemmelse over optagelserne, når jeg kommer hjem. Så lektien er, at perfektionisten skal give slip. Det er nemlig svært at forestille sig den perfekte performance.

- Man kan godt have idéer og ting, som man kan hige efter, men hvis man ved, at man har tre takes (optagelse af en scene, red.), så må man lægge noget af sin egen ærgerrighed og forløsning væk, siger han.

Selv om perfektionisten inde i Thue Ersted Rasmussen formår at give slip, så bliver han næppe tilfreds, når han ser det endelige resultat af sine optrædener.

Han kan nemlig ikke blive grebet af illusionen på skærmen og leve sig ind i handlingen, når han selv figurerer i en scene, fortæller han.

- Derfor har jeg med tiden lært, at jeg skal tilgive mig selv, når jeg ser det endelige produkt, fordi jeg ved, at jeg kommer til at hade det, lyder det fra den 38-årige aalborgenser.

I det hele taget er tilgivelse helt essentielt at lære sig selv som skuespiller, mener Thue Ersted Rasmussen. Man er nødt til at kunne se på sig selv med et kærligt blik.

- Ellers kan man lynhurtigt ryge ned i selvhad og tvivl, og det er nogle følgesvende, man som udøvende kunstner kender rigtig godt, lyder det fra skuespilleren.

Den erfarne skuespiller foretrækker faktisk at se på sine optrædener som et kladdehæfte, hvor han kan notere sig, hvad han kan gøre bedre en anden gang.

Du kan følge Thue Ersted Rasmussens karakter Christians turbulente forhold til sygeplejersken Lis søndag aften i sæson seks af "Sygeplejeskolen".

/ritzau/

Den kendte danske duo Ditte Hansen og Louise Mieritz vil gøre skammen til skamme.

De har selv følt skam. Skam over at fylde for meget, skam over at være for lidt og skam over ikke at være Instagram-perfekte.

Men de har også mærket, at de sammen kan udskamme skammen og hvile i at være et menneske med alle dets facetter.

- Skammen kan ikke leve, når der kommer lys på den, siger man. Den trives kun i mørket, lyder det fra Louise Mieritz.

Nu vil de belyse skammen, det giver, når ens krop ikke kan skabe det liv, den biologisk set er skabt til at skullet kunne.

Ifølge sundhedsmyndighederne oplever op mod 20 procent af alle par en periode med ufrivillig barnløshed.

Et af de par skildrer Ditte Hansen og Louise Mieritz i deres filmatisering af Tine Høegs roman "Sult", der får premiere på streaminggiganten Netflix næste år.

En kvinde og en mand - spillet af Rosalinde Mynster og Joachim Fjelstrup - forelsker sig og forsøger at få et fælles barn - en søskende til hans to børn fra et tidligere forhold - men må igennem et opslidende fertilitetsforløb.

- Vi besluttede at lave det til en romantisk parforholdsfilm om at være i eksistentiel krise. Det synes vi ikke, vi har set før. En rejse ind i det mørke det er, fortæller Louise Mieritz, inden Ditte Hansen fortsætter:

- Er der én ting, man kan vide her i livet, så er det, at livet og kriserne rammer. Vi kan ikke undgå det, vi kan ikke kontrollere det. Så hvad gør vi, når det sker?, siger hun.

Trods den alvorlige tematik er filmen en rørende, humoristisk og følelsesladet historie, om kærligheden kan holde til kunstige hormoner og planlagt sex.

- Vi tager selvfølgelig problematikken meget alvorligt. Men vi har også lyst til at give håb til de mennesker, der går det igennem. Håb i processen og at der er lys, fortæller Ditte Hansen og bliver suppleret af Louise Mieritz:

- For os er humoren altid en følgesvend. Det er en måde, vi er i verden på.

Vil man skabe forandringer, er det ofte godt at gøre det gennem et smil frem for en formanende finger, mener Ditte Hansen og Louise Mieritz, som har gjort det til en del af deres kunstneriske DNA.

Men vejen til den platform, de har fået i dag, og som nu har bragt dem ind i Netflix, har dog ikke altid været til at smile af.

- Da vi startede, var det svært, fortæller Ditte Hansen.

- Jeg har et lille klip på min computer derhjemme, der hedder: "Kan kvinder være sjove?". Jeg tror, jeg har 15 artikler med overskrifter, der handler om det. Det synes jeg ikke, vi kæmper med på samme måde i dag. Vi har slået fast: Kvinder kan være sjove.

Ditte Hansen og Louise Mieritz lærte hinanden at kende i 2007, da de medvirkede i teaterstykket "Kvindernes hævn".

Der opstod kunstnerisk kemi, og det blev begyndelsen på deres professionelle parløb.

Her har skabt de et rum, hvor de tør italesætte det, de ellers tidligere har fortiet.

- Vi har et ord, som vi har lært af vores vidunderlige ledelsescoach: stinkefasen. Nogle gange er man i stinkefasen, siger Louise Mieritz og uddyber:

- Man er midt i noget - en idéudvikling - og lige pludselig er man bare dårlig. Pissedårlig. Men det er ikke en fase, man skal løbe væk fra. Man skal gå ind i den. Som en bison. For der er enormt meget læring og guld i, hvordan man kan være i det svære. Sammen.

- Vi tror, vi skal være lykkelige hele tiden. Når vi går i seng, skal alt helst have været superrart og nemt. Men vi burde blive bedre til at være i ubehaget også.

I 2015 havde de premiere på deres selvbetitlede serie "Ditte & Louise", som i 2018 blev til en film.

Et univers om to skuespillere, meget apropos, der kæmper for at få andre roller end som "nogens mor" eller "gammel luder", når man som kvindelig skuespiller er over 40.

Sidste år kastede Ditte Hansen og Louise Mieritz sig ud i et nyt projekt. I TV 2-serien "Dansegarderoben" undersøgte de situationen for kvinderne i generationen før dem.

Fiktionsserien udspillede sig i og omkring Teltet på Bakken i 70'ernes Danmark. Men det var ikke datidens skuespillere i Cirkusrevyen, der er i front for fortællingen, men derimod danserne bag dem.

Serien skildrede blandt andet overgreb, misogyni og sexisme, der blev fortiet af tavshedskulturen, som herskede af frygt for repressalier.

Næste år er Ditte Hansen og Louise Mieritz som bekendt klar med deres tredje frådende fortælling, "Sult".

- Når vi taler med folk, som går igennem fertilitetsforløb, er der utrolig meget tavshed og skam, siger Louise Mieritz og fortsætter:

- Kriser rammer alle steder, og man er ikke en taber, et dårligere menneske eller en falliterklæring, fordi man går igennem noget, der er svært. Det er en del af livet, og det er en kæmpe trøst at vide, at man ikke er alene.

/ritzau/

* Med begrænset adgang til mad og læ kan vinteren være hård for dyrene i haven. Derfor er det givet godt ud at forberede dem på vinteren.

* Til fuglene kan du opsætte et fuglehus og lade de visne frøstande i staudebedet stå, så småfuglene har adgang til næringsrige frø.

* Fuglene skal også have adgang til vand. Men kommer der hård frost, kan det være svært at holde fuglebadet fri for is. Derfor kan du med fordel sætte en varmeplade under et metalfad. Sørg for, at varmepladen er godkendt til udendørs brug.

* Til pindsvinet kan du skabe et vinterhi ved at lægge en kompostbunke eller tæt dynge kvas.

* Du kan også lave et insekthotel af grene, blader, kogler og bark, hvor insekterne kan gå i hi. 

Kilder: Haveselskabets hjemmeside og gartner i haveselskabet Anja Kelvin.

/ritzau fokus/

Selv om dagene er blevet kortere og koldere, er der fortsat rig mulighed for at plante i haven.

For haveekspert Berit Rørbøl fra Videnscentret Bolius er oktober faktisk den måned, hvor plantesæsonen for alvor begynder.

- Jorden har en naturlig fugt, og vi får mere nedbør. Der er ikke lige så mange solskinstimer, så der er ikke risiko for, at jorden tørrer ud på samme som i foråret og sommeren.

- Derudover har jorden stadig lidt varme, så planterne kan nå at sætte sig ordentligt, inden de vokser, siger hun.

Ifølge haveeksperten er det oplagt at plante barrodsplanter, der - som navnet antyder - købes med bare rødder.

Det kan være en bøgehæk, liguster eller forskellige træer.

For at rødderne ikke tørrer ud, er det vigtigt, at du beskytter planterne, indtil de kommer i jorden. Så var de i en pose, da du købte dem, skal de blive ved med at være det frem til plantningen.

Når planterne er sat i jorden, skal du give dem en god gennemvanding. Herefter plejer de at kunne klare sig vinteren over, siger Berit Rørbøl.

Til foråret, hvor der er større risiko for udtørring, skal du gennemvande dem en gang om ugen.

Er du indehaver af en køkkenhave, kan du i oktober også nå at så grøntsager som radiser og spinat. Derudover er det et godt tidspunkt at sætte hvidløg. Det fortælle gartner i Haveselskabet Anja Kelvin.

- Der er varmt nok til, at hvidløgene kan nå at sætte et kraftigt rodnet. Og der er tilstrækkeligt med fugt i jorden til, at de bliver holdt spændstige og kan lave rødder og gøre klar til at sætte spirer op, siger hun og fortsætter:

- Det samme er tilfældet, hvis man gerne vil have nogle flere forårsløg, tulipaner, krokus og skilla.

For at holde katte og fugle fra at grave i jorden kan du dække den med et net eller en fiberdug, råder Anja Kelvin.

Oktober kan også være måneden, hvor du slår græsplænen for sidste gang i år. Har du en græsslåmaskine med opsamler, anbefaler gartneren, at du gemmer græsafklippet. Det samme gælder, hvis du samler nedfaldsblade sammen.

- Så får man en god kompostbunke, man kan bruge i haven næste år, siger Anja Kelvin.

For at gøre opbevaringen så enkel som mulig anbefaler hun, at du opbevarer græsafklippet og bladene i en kompostbeholder.

Endelig er efterårsmåneden også et godt tidspunkt at beskære hindbærbuskene, fortæller Berit Rørbøl.

- Buskene vil typisk have givet de sidste bær, og derfor er der ikke mere at komme efter, siger haveeksperten.

Inden du giver dig i kast med havesaksen, skal du skelne mellem, om du har sommer- eller efterårshindbær. De skal nemlig beskæres på to forskellige måder, understreger Berit Rørbøl.

Ved sommerhindbær skal alle stængler, der har givet frugt, klippes af. Resten skal gerne give bær næste år, og derfor skal du lade dem stå.

Til gengæld skal du ved efterårshindbærrene klippe samtlige stængler ned, da busken vil give nye skud og sætte næste års bær.

/ritzau fokus/