Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Paris, 11/08/2024 - 10:46

Hollænder vinder kvindernes maratondistance og fuldender OL-hattrick

Fem løbere lå side om side med et par kilometer igen, men i slutfasen kunne ingen følge Sifan Hassan.

Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Det hollandske løbefænomen Sifan Hassan vandt søndag formiddag kvindernes maratonløb ved OL og snuppede dermed sin tredje medalje ved legene i Paris.

Hun vandt i tiden 2 timer, 22 minutter og 55 sekunder, hvilket også er ny olympisk rekord.

Tidligere ved OL i Paris har hun vundet bronze på både 5000- og 10.000-meterdistancen.

Sifan Hassan elsker at løbe, og hun er vild med at løbe forskellige distancer. Ved OL i Tokyo for tre år siden vandt hun også tre OL-medaljer.

Dengang blev det til guld på både 5000- og 10.000-meterdistancen, mens hun løb sig til bronze i 1500-meterløbet.

Hollændernes gode spurt fra den korte distance kom Sifan Hassan til gode søndag i Paris. I en dramatisk afslutning på maratonløbet endte Sifan Hassan blot tre sekunder foran Tigst Assefa fra Etiopien.

Med et par kilometer tilbage af løbet kæmpede fem løbere om guldet. Det var to løbere fra Kenya, to fra Etiopien samt Sifan Hassan, som er født i Etiopien.

Til sidst var det Sifan Hassan og Tigst Assefa, som var foran, men da hollænderen satte sin spurt ind, kunne Tigst Assefa ikke følge med. Hellen Obiri fra Kenya vandt bronze, 15 sekunder efter vinderen.

Sifan Hassan forbedrede den hidtidige olympiske rekord fra 2012 med 12 sekunder.

/ritzau/

København, 11/08/2024 - 10:19

Kulturminister vil give hjælpende hånd til lukningstruet jazzklub

Minister vil med en million kroner give Jazzhus Montmartre tid til at finde løsning på økonomiske problemer.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) vil forsøge at redde det lukningstruede spillested Jazzhus Montmartre i det Indre København med en millionbevilling.

Det skriver ministeren i et brev til Folketingets kulturordførere, hvori han beder om opbakning til at omdirigere en million kroner til jazzklubben.

- Beløbet er tiltænkt som en akut redningsplanke, men er naturligvis ikke en varig løsning på spillestedets økonomi, skriver Jakob Engel-Schmidt.

Pengene var oprindeligt tiltænkt kunsthallen Gl. Holtegaard, men Rudersdal Kommune har takket nej, da kunsthallens økonomiske problemer ikke kan løses med en million kroner.

Det har borgmesteren i Rudersdal Kommune, Ann Sofie Orth, sagt til Sjællandske Nyheder.

Jazzhus Montmartre har ifølge Politiken fået afslag på støtte fra Statens Kunstfond, og det har presset spillestedets økonomi.

Derfor har spillestedet hjemsendt sine medarbejdere og aflyst sine koncerter. Det har også opsagt sit lejemål i Store Regnegade per 1. oktober, skriver Politiken.

Pengene fra kulturministeren kan give Jazzhus Montmartre mulighed for at finde en varig løsning, hvis Københavns Kommune samtidig er parat til at forlænge sin årlige støtte på 1,5 millioner kroner.

Det siger bestyrelsesformanden for Jazzhus Montmartre, Michael Christiansen, til Politiken.

- Det vil udgøre et tilstrækkeligt grundlag for, at vi får ro til at afsøge en mere permanent løsning. Så det er en meget positiv tilkendegivelse, siger han.

Jazzhus Montmartre åbnede i 1959 og har gennem årene huset en række store navne inden for jazzmusik.

Det gælder blandt andet pianist Ben Webster, saxofonisterne Sonny Rollins og Dexter Gordon samt bassist Eddie Jones.

Spillestedet var også lukningstruet i 2020. Men her blev det reddet af en række private og offentlige donationer.

Desuden bevilgede Københavns Kommune en million kroner om året over fire år. Den bevilling er senere hævet til 1,5 millioner kroner.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 11/08/2024 - 09:56

Kulturminister vil give hjælpende hånd til lukningstruet jazzklub

Minister vil med en million kroner give Jazzhus Monmartre tid til at finde løsning på økonomiske problemer.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) vil forsøge at redde det lukningstruede spillested Jazzhus Monmartre i det Indre København med en millionbevilling.

Det skriver ministeren i et brev til Folketingets kulturordførere, hvori han beder om opbakning til at omdirigere en million kroner til jazzklubben.

- Beløbet er tiltænkt som en akut redningsplanke, men er naturligvis ikke en varig løsning på spillestedets økonomi, skriver Jakob Engel-Schmidt.

Pengene var oprindeligt tiltænkt kunsthallen Gl. Holtegaard, men Rudersdal Kommune har takket nej, da kunsthallens økonomiske problemer ikke kan løses med en million kroner.

Det har borgmesteren i Rudersdal Kommune, Ann Sofie Orth, sagt til Sjællandske Nyheder.

Jazzhus Monmartre har ifølge Politiken fået afslag på støtte fra Statens Kunstfond, og det har presset spillestedets økonomi.

Derfor har spillestedet hjemsendt sine medarbejdere og aflyst sine koncerter. Det har også opsagt sit lejemål i Store Regnegade per 1. oktober, skriver Politiken.

Pengene fra kulturministeren kan give Jazzhus Monmartre mulighed for at finde en varig løsning, hvis Københavns Kommune samtidig er parat til at forlænge sin årlige støtte på 1,5 millioner kroner.

Det siger bestyrelsesformanden for Jazzhus Montmartre, Michael Christiansen, til Politiken.

- Det vil udgøre et tilstrækkeligt grundlag for, at vi får ro til at afsøge en mere permanent løsning. Så det er en meget positiv tilkendegivelse, siger han.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 11/08/2024 - 10:00

FAKTA: Hvepsens korte liv

* Hvepsene dukker op om foråret og lever, indtil efterårets kulde slår dem ihjel.

* Du lægger ofte først mærke til hvepsene hen på sommeren, og især i sensommeren bliver de mere pågående.

* Hvepseboet kollapser hen på sensommeren, og herefter flakker hvepsene desperate rundt, indtil de dør.

* Dronningen dør også. Kun boets nye dronninger overlever og overvintrer til foråret, hvor de etablerer hver deres nye bo.

Kilder: Lars Bøgh, biolog, naturvejleder og direktør for Karpenhøj Naturcenter.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 11/08/2024 - 10:00

Hvepsen er meget bedre end sit rygte

Silas Stein/Ritzau Scanpix

Sensommerens summende plageånd er i virkeligheden et nyttedyr. Den gør masser af gavn ude i din have, siger biolog.

Du sætter sikkert stor pris på den buttede honningbi, der lystigt brummer fra blomst til blomst ude i haven. Omvendt er biens aflange fætter hvepsen nok persona non grata på din matrikel.

Men det er ikke rimeligt over for den gul-sort-stribede sensommergæst, mener Lars Bøgh, der er biolog og direktør for Karpenhøj Naturcenter, der ligger i Mols Bjerge.

- Jeg vil gerne slå et slag for, at man tager det roligt, når hvepsen kommer - og i stedet begynder at betragte den som et nyttedyr, der kun angriber, hvis uheldet er ude, eller den bliver provokeret, siger han.

Hvepsen, hvis korrekte navn egentlig er gedehams, lever af pollen og nektar, og det vil sige, at den bestøver blomsterne ude i dine bede, ligesom bien gør. Derudover jager hvepsen insekter, som du som haveejer gerne vil af med.

For eksempel spiser hvepse gerne larver fra natsommerfuglearten æblevikler. Viklerlarverne sidder i små spind på dine frugttræer og bærbuske, hvor de tager for sig af godterne.

- Man kan se på hvepsen som en allieret, fordi den er naturens egen skadedyrsbekæmper, og så havner den altså hurtigt ovre i nyttedyrskategorien, siger Lars Bøgh.

Selv om der er masser af mad i haven for hvepsen, ynder den også at flyve på visit på terrassen for at se, om der er noget spændende på menuen. Er du ikke decideret allergisk over den, opfordrer Lars Bøgh dig til at læne dig tilbage og blot betragte, hvad der sker.

- Sætter hvepsen sig på din marmelademad eller bøf, så prøv at lade den gøre, hvad den gerne vil - altså tage noget sukker eller en luns kød - og studér dens adfærd, siger han og fortsætter:

- Det er ret spændende at se, hvordan hvepsen stille og roligt saver en luns kød af i en størrelse, den knap nok kan flyve afsted med.

Ved at observere hvepsen i stedet for straks at gribe ud efter fluesmækkeren opdager du ifølge Lars Bøgh, at hvepsen ikke opsøger dig for at stikke dig.

- Den kan godt svirre rundt om dit hoved og dine ben, og den kan godt lande, men den gør det ikke for at stikke dig, medmindre du slår ud efter den, så forsvarer den sig. Så man skal bare tage det roligt og selvfølgelig lukke munden, så man ikke kommer til at sluge den, siger han.

Lars Bøgh mener heller ikke, du bør fjerne hvepsebo på din grund - medmindre det er lokaliseret et meget uheldigt sted.

- Jeg lader dem være næsten alle steder - bortset fra under terrassen. Der sætter jeg grænsen. Men det opdager jeg som regel i foråret, og så snupper jeg det spæde bo med dronningen, inden hun kommer for godt i gang med at grundlægge det nye bo, fortæller han.

Du kan også være generet af hvepsebo, der sidder i udhæng på huset. Her må du have fat i en skadedyrsbekæmper for at få det fjernet, siger Tine R. Sode, der er ekspert i huseftersyn hos Videncentret Bolius.

- Hvepsene gør ikke megen skade på huset. De gnaver lidt i træet, og det kan give nogle spor på for eksempel vinduer, men det er ikke noget, der betyder noget. Så de ødelægger ikke huset, men de kan være monsterirriterende, siger hun.

Har du ikke lyst til at slå hvepsene ihjel, kan en alternativ løsning være at kontakte en biavler, som måske er villig til at hjælpe dig med at fjerne boet. Og ellers kan du som sagt blot lade det være, og du behøver ikke at frygte, at boet kommer igen til næste år.

- Som udgangspunkt vælger årets nye befrugtede dronninger et andet sted til deres bo, så man skal ikke være bange for, at de etablerer sig det samme sted, siger Lars Bøgh.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek