Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

11/08/2024 - 10:00

Hvepsen er meget bedre end sit rygte

Sensommerens summende plageånd er i virkeligheden et nyttedyr. Den gør masser af gavn ude i din have, siger biolog.

Silas Stein/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Du sætter sikkert stor pris på den buttede honningbi, der lystigt brummer fra blomst til blomst ude i haven. Omvendt er biens aflange fætter hvepsen nok persona non grata på din matrikel.

Men det er ikke rimeligt over for den gul-sort-stribede sensommergæst, mener Lars Bøgh, der er biolog og direktør for Karpenhøj Naturcenter, der ligger i Mols Bjerge.

- Jeg vil gerne slå et slag for, at man tager det roligt, når hvepsen kommer - og i stedet begynder at betragte den som et nyttedyr, der kun angriber, hvis uheldet er ude, eller den bliver provokeret, siger han.

Hvepsen, hvis korrekte navn egentlig er gedehams, lever af pollen og nektar, og det vil sige, at den bestøver blomsterne ude i dine bede, ligesom bien gør. Derudover jager hvepsen insekter, som du som haveejer gerne vil af med.

For eksempel spiser hvepse gerne larver fra natsommerfuglearten æblevikler. Viklerlarverne sidder i små spind på dine frugttræer og bærbuske, hvor de tager for sig af godterne.

- Man kan se på hvepsen som en allieret, fordi den er naturens egen skadedyrsbekæmper, og så havner den altså hurtigt ovre i nyttedyrskategorien, siger Lars Bøgh.

Selv om der er masser af mad i haven for hvepsen, ynder den også at flyve på visit på terrassen for at se, om der er noget spændende på menuen. Er du ikke decideret allergisk over den, opfordrer Lars Bøgh dig til at læne dig tilbage og blot betragte, hvad der sker.

- Sætter hvepsen sig på din marmelademad eller bøf, så prøv at lade den gøre, hvad den gerne vil - altså tage noget sukker eller en luns kød - og studér dens adfærd, siger han og fortsætter:

- Det er ret spændende at se, hvordan hvepsen stille og roligt saver en luns kød af i en størrelse, den knap nok kan flyve afsted med.

Ved at observere hvepsen i stedet for straks at gribe ud efter fluesmækkeren opdager du ifølge Lars Bøgh, at hvepsen ikke opsøger dig for at stikke dig.

- Den kan godt svirre rundt om dit hoved og dine ben, og den kan godt lande, men den gør det ikke for at stikke dig, medmindre du slår ud efter den, så forsvarer den sig. Så man skal bare tage det roligt og selvfølgelig lukke munden, så man ikke kommer til at sluge den, siger han.

Lars Bøgh mener heller ikke, du bør fjerne hvepsebo på din grund - medmindre det er lokaliseret et meget uheldigt sted.

- Jeg lader dem være næsten alle steder - bortset fra under terrassen. Der sætter jeg grænsen. Men det opdager jeg som regel i foråret, og så snupper jeg det spæde bo med dronningen, inden hun kommer for godt i gang med at grundlægge det nye bo, fortæller han.

Du kan også være generet af hvepsebo, der sidder i udhæng på huset. Her må du have fat i en skadedyrsbekæmper for at få det fjernet, siger Tine R. Sode, der er ekspert i huseftersyn hos Videncentret Bolius.

- Hvepsene gør ikke megen skade på huset. De gnaver lidt i træet, og det kan give nogle spor på for eksempel vinduer, men det er ikke noget, der betyder noget. Så de ødelægger ikke huset, men de kan være monsterirriterende, siger hun.

Har du ikke lyst til at slå hvepsene ihjel, kan en alternativ løsning være at kontakte en biavler, som måske er villig til at hjælpe dig med at fjerne boet. Og ellers kan du som sagt blot lade det være, og du behøver ikke at frygte, at boet kommer igen til næste år.

- Som udgangspunkt vælger årets nye befrugtede dronninger et andet sted til deres bo, så man skal ikke være bange for, at de etablerer sig det samme sted, siger Lars Bøgh.

/ritzau fokus/

København, 19/12/2025 - 17:09

Forfatter og forlag frifindes i injuriesag om Fejø-bog

Ligheder mellem bog og virkelighed var krænkende, men grundet ytringsfriheden frifindes forfatter og forlag.

Forfatteren Thomas Boberg og forlaget Gyldendal er fredag blevet frifundet i en injuriesag anlagt af en restauratør fra Fejø i forbindelse med romanen "Insula".

Det oplyser Retten i Nykøbing Falster til Ritzau.

Restauratør Frank Strathe har sagsøgt forfatteren Thomas Boberg og forlaget Gyldendal, i forbindelse med bogen der udkom i august sidste år.

I bogen optræder karakteren "Rolf". En usympatisk drukkenbolt, der både kører spritkørsel og fremsætter strafbare trusler.

De karaktertræk vil Frank Strathe ikke kendes ved, men fordi "Rolf" på en lang række andre punkter minder om virkelighedens Frank, så føler Strathe, at bogen krænker hans ære.

Og så langt har Frank Strathe fået ret af den dommer, som har vurderet sagen. Ifølge hende er der nemlig så mange lighedstegn mellem den fiktive Rolf og den virkelige Frank, at de omstridte beskrivelser af Rolf må anses som en krænkelse af Frank Strathes ære.

Strathes advokat, Christian F. Jensen, anser netop den del af dommen som en lille sejr.

- Der er især to elementer, som jeg ser som en oprejsning for Frank Strathe. For det første anerkender retten, at der er fremsat grove beskyldninger mod ham. For det andet siger retten, at der ikke var grundlag for at anse ytringerne for sande og for at fremsætte dem.

Men selv om retten i udgangspunktet anser straffelovens injurieparagraf for overtrådt, så bliver der alligevel ikke tale om nogen straf eller anden konsekvens for forlaget og forfatteren.

De er nemlig beskyttet af ytringsfrihedsbestemmelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

- Man har foretaget en afvejning mellem retten til at ytre sig og retten til privatliv, og her har dommeren valgt at gå ind ad en anden dør, end vi har, lyder det fra Christian F. Jensen.

Netop den afvejning er af så principiel betydning, at Frank Strathe vil anke dommen til Østre Landsret.

Hos Gyldendal er der tilfredshed med dommen. Her lægger skønlitterær forlagschef Simon Pasternak især vægt på, at der er vide rammer for ytringsfriheden, når det kommer til fiktion.

- Det er en meget klar dom, som slår fast, at der skal være vide rammer for kunsten og dens ytringer. Dommen lægger til grund, at "Insula" ikke er et dokumentarisk værk, men et fiktionsværk, der, selv om det til en vis grad er inspireret af virkeligheden, skaber sit eget univers, siger Pasternak i en skriftlig kommentar sendt til Ritzau.

- Det er afgørende for litteraturen, at der er forskel på fiktive og dokumentariske værker, og at fiktioner godt kan tage afsæt i virkeligheden og diskutere samfundsrelevante emner, lyder det.

Dansk Forfatterforenings forperson, Anne Sofie Hammer, er lettet over afgørelsen.

- Nogle gange kan en bog vække anstød, men vi behøver ikke se særlig langt ud over Danmarks grænser for at konstatere, at det så absolut er at foretrække, at bøger gerne må det, skriver hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Frank Strathe skal betale henholdsvis 25.000 kroner og 20.000 kroner til forfatteren og forlaget til at dække deres sagsomkostninger.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/12/2025 - 14:17

Forfatter og forlag frifindes i injuriesag om Fejø-bog

Ligheder mellem bog og virkelighed var krænkende, men grundet ytringsfriheden frifindes forfatter og forlag.

Forfatteren Thomas Boberg og forlaget Gyldendal er fredag blevet frifundet i en injuriesag anlagt af en restauratør fra Fejø i forbindelse med romanen "Insula".

Det oplyser Retten i Nykøbing Falster til Ritzau.

Restauratør Frank Strathe har sagsøgt forfatteren Thomas Boberg og forlaget Gyldendal, i forbindelse med bogen der udkom i august sidste år.

I bogen optræder karakteren "Rolf". En usympatisk drukkenbolt, der både kører spritkørsel og fremsætter strafbare trusler.

De karaktertræk vil Frank Strathe ikke kendes ved, men fordi "Rolf" på en lang række andre punkter minder om virkelighedens Frank, så føler Strathe, at bogen krænker hans ære.

Og så langt har Frank Strathe fået ret af den dommer, som har vurderet sagen. Ifølge hende er der nemlig så mange lighedstegn mellem den fiktive Rolf og den virkelige Frank, at de omstridte beskrivelser af Rolf må anses som en krænkelse af Frank Strathes ære.

Strathes advokat, Christian F. Jensen, anser netop den del af dommen som en lille sejr.

- Der er især to elementer, som jeg ser som en oprejsning for Frank Strathe. For det første anerkender retten, at der er fremsat grove beskyldninger mod ham. For det andet siger retten, at der ikke var grundlag for at anse ytringerne for sande og for at fremsætte dem.

Men selv om retten i udgangspunktet anser straffelovens injurieparagraf for overtrådt, så bliver der alligevel ikke tale om nogen straf eller anden konsekvens for forlaget og forfatteren.

De er nemlig beskyttet af ytringsfrihedsbestemmelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

- Man har foretaget en afvejning mellem retten til at ytre sig og retten til privatliv, og her har dommeren valgt at gå ind ad en anden dør, end vi har, lyder det fra Christian F. Jensen.

Netop den afvejning er af så principiel betydning, at Frank Strathe vil anke dommen til Østre Landsret.

Hos Gyldendal er der tilfredshed med dommen. Her lægger skønlitterær forlagschef Simon Pasternak især vægt på, at der er vide rammer for ytringsfriheden, når det kommer til fiktion.

- Det er en meget klar dom, som slår fast, at der skal være vide rammer for kunsten og dens ytringer. Dommen lægger til grund, at "Insula" ikke er et dokumentarisk værk, men et fiktionsværk, der, selv om det til en vis grad er inspireret af virkeligheden, skaber sit eget univers, siger Pasternak i en skriftlig kommentar sendt til Ritzau.

- Det er afgørende for litteraturen, at der er forskel på fiktive og dokumentariske værker, og at fiktioner godt kan tage afsæt i virkeligheden og diskutere samfundsrelevante emner, lyder det fra forlagschefen.

- Det er vigtigt, at vi har vide rammer for ytringsfriheden, og at litteraturen indgår i vores samtale om, hvad samfundet er og kunne være. Vi håber, at dommen betyder, at forfattere fortsat kan skrive frit uden frygt for at blive sagsøgt, siger Simon Pasternak.

Frank Strathe skal betale henholdsvis 25.000 kroner og 20.000 kroner til forfatteren og forlaget til at dække deres sagsomkostninger.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek