Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

11/08/2024 - 10:00

Hvepsen er meget bedre end sit rygte

Sensommerens summende plageånd er i virkeligheden et nyttedyr. Den gør masser af gavn ude i din have, siger biolog.

Silas Stein/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Du sætter sikkert stor pris på den buttede honningbi, der lystigt brummer fra blomst til blomst ude i haven. Omvendt er biens aflange fætter hvepsen nok persona non grata på din matrikel.

Men det er ikke rimeligt over for den gul-sort-stribede sensommergæst, mener Lars Bøgh, der er biolog og direktør for Karpenhøj Naturcenter, der ligger i Mols Bjerge.

- Jeg vil gerne slå et slag for, at man tager det roligt, når hvepsen kommer - og i stedet begynder at betragte den som et nyttedyr, der kun angriber, hvis uheldet er ude, eller den bliver provokeret, siger han.

Hvepsen, hvis korrekte navn egentlig er gedehams, lever af pollen og nektar, og det vil sige, at den bestøver blomsterne ude i dine bede, ligesom bien gør. Derudover jager hvepsen insekter, som du som haveejer gerne vil af med.

For eksempel spiser hvepse gerne larver fra natsommerfuglearten æblevikler. Viklerlarverne sidder i små spind på dine frugttræer og bærbuske, hvor de tager for sig af godterne.

- Man kan se på hvepsen som en allieret, fordi den er naturens egen skadedyrsbekæmper, og så havner den altså hurtigt ovre i nyttedyrskategorien, siger Lars Bøgh.

Selv om der er masser af mad i haven for hvepsen, ynder den også at flyve på visit på terrassen for at se, om der er noget spændende på menuen. Er du ikke decideret allergisk over den, opfordrer Lars Bøgh dig til at læne dig tilbage og blot betragte, hvad der sker.

- Sætter hvepsen sig på din marmelademad eller bøf, så prøv at lade den gøre, hvad den gerne vil - altså tage noget sukker eller en luns kød - og studér dens adfærd, siger han og fortsætter:

- Det er ret spændende at se, hvordan hvepsen stille og roligt saver en luns kød af i en størrelse, den knap nok kan flyve afsted med.

Ved at observere hvepsen i stedet for straks at gribe ud efter fluesmækkeren opdager du ifølge Lars Bøgh, at hvepsen ikke opsøger dig for at stikke dig.

- Den kan godt svirre rundt om dit hoved og dine ben, og den kan godt lande, men den gør det ikke for at stikke dig, medmindre du slår ud efter den, så forsvarer den sig. Så man skal bare tage det roligt og selvfølgelig lukke munden, så man ikke kommer til at sluge den, siger han.

Lars Bøgh mener heller ikke, du bør fjerne hvepsebo på din grund - medmindre det er lokaliseret et meget uheldigt sted.

- Jeg lader dem være næsten alle steder - bortset fra under terrassen. Der sætter jeg grænsen. Men det opdager jeg som regel i foråret, og så snupper jeg det spæde bo med dronningen, inden hun kommer for godt i gang med at grundlægge det nye bo, fortæller han.

Du kan også være generet af hvepsebo, der sidder i udhæng på huset. Her må du have fat i en skadedyrsbekæmper for at få det fjernet, siger Tine R. Sode, der er ekspert i huseftersyn hos Videncentret Bolius.

- Hvepsene gør ikke megen skade på huset. De gnaver lidt i træet, og det kan give nogle spor på for eksempel vinduer, men det er ikke noget, der betyder noget. Så de ødelægger ikke huset, men de kan være monsterirriterende, siger hun.

Har du ikke lyst til at slå hvepsene ihjel, kan en alternativ løsning være at kontakte en biavler, som måske er villig til at hjælpe dig med at fjerne boet. Og ellers kan du som sagt blot lade det være, og du behøver ikke at frygte, at boet kommer igen til næste år.

- Som udgangspunkt vælger årets nye befrugtede dronninger et andet sted til deres bo, så man skal ikke være bange for, at de etablerer sig det samme sted, siger Lars Bøgh.

/ritzau fokus/

København, 15/06/2025 - 11:00

Anders W. Berthelsens blå bog

* 55-årige Anders Wodskou Berthelsen blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 1994.

* Han spillefilmdebuterede i "Portland" i 1996. Året efter han han sit store gennembrud i DR-dramaet "Taxa" i rollen som chaufføren René.

* Derudover har han udmærket sig i DR-dramaet "Krøniken", dogmedramaet "Italiensk for begyndere" og i thrilleren "Kongekabale".

* Han har været nomineret til Europas svar på en Oscar, en European Film Awards, i 1999 for sin præstation i dogmedramaet "Mifunes sidste sang".

* I Danmark har han været nomineret til 16 Robert-priser og vundet tre af dem: Årets Sang til børnefilmen "Der var engang en dreng - som fik en lillesøster med vinger" i 2007, Blockbuster Publikumsprisen for "Ser du månen Daniel" i 2020 og for sit portræt af musikeren "Flemming Bamse" Jørgensen i 2023.

* Han har også været nomineret til ni Bodil-statuetter.

* Privat er han gift med produktionslederen Christina Pind, som han har datteren Vigga på 17 år sammen med.

Kilder: Det Danske Filminstitut, danskefilm.dk.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/06/2025 - 11:00

Anders W. Berthelsen: Jeg har ingen hemmeligheder for min familie

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

Karrieren som feteret skuespiller kommer aldrig over kærligheden - selvfølgelig heller ikke, når udlandet kalder, understreger Anders W. Berthelsen.

Kan man være så optaget af fortiden, mens man er i nutiden, at det udfordrer fremtiden?

Det er spørgsmålet i TV 2's nye seriesatsning, "Danefæ", der har Anders W. Berthelsen og Lene Maria Christensen i hovedrollerne.

Han spiller direktøren for Nationalmuseet, der arbejder på en storstilet udstilling om Harald Blåtand. Uden at indvie sin hustru i det har han fået en pose penge til sit prestigeprojekt fra en pulje, hun også har søgt.

Hun arbejder på et mindre museum og gør deromkring et fund, der kan ændre danmarkshistorien - og dermed også gemalens prestigeprojekt.

Selv er Anders W. Berthelsen også i en branche, hvor nogle af hans nære samtidig er både kolleger - og konkurrenter.

- Sådan er det, konstaterer den kendte skuespiller.

- Der er mange om buddet, og så er der en håndfuld mænd på min alder, som er oppe til en snak, om det skal være den, den eller den. Det ved vi jo godt blandt hinanden, og jeg synes egentlig, der er meget åbenhed, hvis man er til casting på det samme, siger den 55-årige seriestjerne.

- Jeg har hemmeligheder på den måde, at hvis nogle kommer og siger: "Jeg er blevet castet til den her rolle, som jeg har fået, og jeg er bare megaglad for den!", så kunne jeg aldrig drømme om at sige: "Nå, men den fik jeg faktisk tilbudt inden og sagde nej til".

I "Danefæ" er det ikke hans kammerater, der er konkurrenter og kolleger, men derimod hans egen hustru.

Fortielser får alt det usagte op imellem dem og får karrieren og kærligheden til at karambolere med hinanden.

- Jeg føler ikke, at jeg selv er sådan en, der går rundt og har hemmeligheder for min familie, siger Anders W. Berthelsen og fortsætter:

- Det har altid været sådan for mig, at min familie er det vigtigste. Den kommer stadig i første række.

Det gjorde den også dengang for 18 års tid siden, da han fik det lukrative tilbud om at komme til det store udland.

Det kriblede i ham af spænding.

Men indspilningerne lå, samtidig med at hans hustru, Christina, havde termin, så det var - som det stadig er i dag - fuldstændigt utænkeligt at prioritere karrieren over kærligheden.

- For mig ville det ikke være rart at stå et eller andet sted og skulle lave noget, hvis jeg hele tiden var nervøs for, hvordan det gik derhjemme. Så kan det være lige meget, siger Anders W. Berthelsen og fortsætter:

- Jeg har det fedest med, at der er ro på, og at vi har alt clearet, så jeg ikke går og skal være bekymret for, om de nu kan få det til at hænge sammen derhjemme. For mig er det vigtigt at balancere, så alle er glade.

Da Vigga kom til verden i 2008, havde Anders W. Berthelsen allerede godt gang i karrieren.

Deromkring i de år kunne han ses i front for DR-dramaet "Krøniken", komediefilmen "Den sorte Madonna", thrilleren "Det som ingen ved" og dramaet "To verdener" for bare at nævne et udpluk fra den produktive skuespillers omfattende repertoire.

Anders W. Berthelsen blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 1994 og spillefilmsdebuterede to år efter i "Portland". Det helt store gennembrud kom i 1997 med DR's Taxa-serie i rollen som chaufføren René, der bliver dybt afhængig af både spil, sex og stoffer.

- Jeg havde ikke nogen ambition om at være væk hele tiden, da min datter var lille, og da hun skulle i skole og sådan noget. Jeg havde enormt meget lyst til, at jeg skulle hente og bringe hende lige så meget som min hustru, og at der ikke var barnepiger over det hele, fortæller Anders W. Berthelsen.

- Det er da klart nemmere nu, hvor vores datter er blevet 17. Men vi har altid snakket om det hjemme hos os, og hvis jeg får et projekt ind, vender jeg det stadig med familien. Også fordi min hustru er en enorm god sparringspartner, siger han og fortsætter:

- Hun arbejder selv i branchen, så hun kender til det, og det er også godt at have hende til at belyse tingene fra et andet perspektiv.

Selv om arenaen er anderledes, er det ikke uvant for Anders W. Berthelsen at være galionsfiguren udadtil, ligesom han spiller det i "Danefæ".

- De, der står med ansigterne, er ofte dem, der får røvfulden, hvis det er noget skidt. Det diskuterer vi jo også under forberedelserne og optagelserne. Men det er klart, at jeg aldrig ville sige ja til noget, hvis ikke jeg kan stå inde for det, understreger den erfarne skuespiller.

- Da jeg lavede "Taxa" i gamle dage, kan jeg huske, at nogle kunne blive sure på ham, jeg spillede: "Nu skal han kraftedeme opføre sig ordentligt!", kunne man møde folk, der sagde. Men det er samtidig også meget sjovt - det tyder jo bare på, at folk går op i det.

"Danefæ" har premiere på TV 2 og TV 2 Play søndag 15. juni.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/06/2025 - 10:00

FAKTA: Forbigående hørenedsættelse

* Når man har været udsat for et højt lydniveau i længere tid, får man en midlertidig tærskelforskydning.

* Det er reelt en forbigående hørenedsættelse.

* Hvis man lytter til musik i høretelefoner lige efter en koncert, slår man på en hørelse, der allerede er plaget.

* På grund af den midlertidige hørenedsættelse kan man føle sig nødsaget til at skrue ekstra op for volumen, fordi man ikke kan høre ordentligt.

* Det er svært at skelne mellem, hvornår en midlertidig hørenedsættelse fører til en høreskade eller ej. Den biologiske proces varer syv til ni dage, så det er under og umiddelbart efter musikoplevelserne, man skal beskytte sine ører.

Kilde: Dorte Hammershøi, professor i lyd og hørelse ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 15/06/2025 - 10:00

Høreskader kan komme snigende: Tag lyttepauser på sommerens festivaler

Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Måske kender du den ringende følelse i ørerne efter en uge på festival. Ofte er det helt normalt, men det er svært at vurdere. Få hjælp til at passe på ørerne.

For mange er sommer lig med en masse udendørs koncerter og festivaler. Det betyder også, at ens lyttelapper kommer på prøve.

Derfor anbefaler forskere, at du tager lyttepauser undervejs, hvis du skal høre flere koncerter om dagen.

Ifølge Susanne Nemholt, der forsker i tinnitus og lydfølsomhed hos unge og er tilknyttet Region Hovedstaden og Syddansk Universitet, får du hurtigt opbrugt din daglige støjkvote til en koncert.

- På en otte timers arbejdsdag må man ikke udsættes for støj over 85 decibel uden at skulle have høreværn på. Hver gang støjniveauet stiger med tre decibel, bliver den tid, ens ører kan klare det ubeskyttet, halveret.

- Til en koncert er støjniveauet omkring 100 decibel, hvilket du dermed maksimalt bør udsætte dig selv for i 15 minutter uden hørebeskyttelse, siger Susanne Nemholt.

Af den årsag anbefaler hun at bruge ørepropper, og det er både relevant, når du er til koncerter eller i et campingområde, hvor højttalerne brager derudad.

Det er mængden af lyden på en hel dag, der har betydning, forklarer hun.

- En lydpause vil typisk være perioder, hvor du ikke stimulerer ørerne med for kraftig lyd. Der skal ikke nødvendigvis være helt stille, men hør for eksempel ikke musik i høretelefoner, siger forskeren.

Du må for eksempel gerne være et sted, hvor folk taler sammen, og hvor der er musik i baggrunden.

Hun tilføjer, at der ikke er nogen regler for, hvor meget lyd, man må omgås i sin fritid, da der kun er lavet forskning om støj på arbejdspladsen. Derfor er det svært at bestemme, hvor lang en lyttepause skal være.

Men hun henviser til, at du bruger din sunde fornuft. Det er især vigtigt, hvis du gæster en festival hen over flere dage.

Dorte Hammershøi, der er professor i lyd og hørelse ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, forklarer, at effekten af støjen akkumuleres, fordi hørelsen ikke har tid til at restituere.

Hun fortæller også, at når du køber ørepropper, er det vigtigt at vælge nogle, du kan holde ud at bruge i længere tid.

- Hvis du alligevel tager dem ud for at tale med sidemanden, eller fordi de gør ondt, kan det være fuldstændig ligegyldigt, siger Dorte Hammershøi.

Ørepropper hjælper ekstremt meget, da de reducerer mængden af kraftig lyd, der kommer ind i øret, forklarer hun.

Professoren minder om, at du skal være opmærksom, hvis du begynder at få ondt i ørerne, hovedpine, svimmelhed eller kvalme. Det kan være, fordi du er blevet udsat for kraftig lyd.

- Men det er også vigtigt at forstå, at det måske kun er hver fjerde eller femte, der får sådan nogle signaler. Så du skal ikke tro, at du er sikker, bare fordi du ikke får de der advarsler, siger hun.

Ifølge Dorte Hammershøi er de fleste høreskader formentlig stille.

- Det vil sige, at du mister de hårceller og nerveceller, der opsamler lyden, uden at du får en indikation af det. Det problem skal du ikke overse, fordi det er lige så invaliderende som tinnitus, hovedpine og svimmelhed.

- Den stille høreskade giver stigende høreproblemer resten af livet, siger Dorte Hammershøi.

Susanne Nemholt forklarer, at når symptomerne på en begyndende høreskade kan komme snigende, kan de være svære at være opmærksom på.

Derfor kan det være svært for den enkelte at finde ud af, hvordan man passer bedst på hørelsen.

- Det kan være lige så svært at investere i sin hørelse som at investere sin pensionsopsparing.

- Hvis du først har skader på hørelsen, kan du ikke reparere den igen, siger hun.

Dorte Hammershøi understreger, at du med sund fornuft selv kan sikre, at koncertoplevelsen bliver ufarlig.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek