Flertal afviser at starte undersøgelse af FE-sag inden ny regering

Tobias Rahim vender tilbage på Roskilde Festival i 2023. Det sker på festivalens største scene, Orange Scene, efter han i sommer debuterede på en proppet Arena, der er festivalens næststørste scene.

- Der skete rigtig meget, fra vi bookede ham til 2022, og frem til han skulle spille. Havde vi vidste præcis, hvordan den rejse ville være, så havde han også allerede spillet på Orange Scene i sommer, siger programchef Anders Wahrén.

Tobias Rahim har haft et fremragende 2022, hvor han fik flest priser af alle ved efterårets Danish Music Awards. Derudover har han også udgivet en digtsamling.

- Han er højaktuel og stadigvæk en af de allerstørste og stærkeste kunstnere, vi har herhjemme for tiden.

- Ud over at levere fremragende musik, er han også et stærkt talerør for unge med et måske lidt skrøbeligt sind og en mere følsom maskulinitet, siger Anders Wahrén.

Britiske Blur og amerikanske Queens of the Stone Age er også at finde blandt de 19 nye navne. Begge navne har optrådt flere gange tidligere på festivalen.

I oktober blev billetterne til næste års festival sat til salg. Festivalen var i 2020 og 2021 aflyste på grund af coronapandemien.

- Hvis vi kigger på den første måned, så er det virkelig gået stærkt. Vi kan godt mærke, at der er mange, der ikke har haft mulighed for at komme afsted på festival i de senere år.

- Der har været rift om billetterne indtil videre, og man skal helt klart ikke vente for længe med at sin billet til festivalen i 2023, siger Anders Wahrén.

Der er nu offentliggjort 35 navne til festivalens musikprogram.

- Vi fylder selvfølgelig på hen over vinter, som vi plejer. Man skal ikke regne med flere nye navne på denne her side af juleferien, men når vi kommer ind i det nye år, så skruer vi op igen, lyder det fra festivalens programchef.

/ritzau/

I år kan DR præsentere en ny julekalender, når "Julehjertets hemmelighed" ruller over skærmene den 1. december.

Hovedrollen spilles af Karla Larsen Moltsen på 14 år, som aldrig har lavet tv før.

- Det er stort. Det er meget at blive kastet ind i efter aldrig at have prøvet det før og lige pludselig skulle optage hver dag, siger hun.

Det var en stor overraskelse for Karla, at hun fik rollen.

- I starten troede jeg overhovedet ikke på det. Jeg troede, min mor lavede sjov med mig. Jeg var sammen med min veninde, og da vi fandt ud af, at det var rigtigt, hoppede vi bare og skreg, siger Karla Larsen Moltsen.

Julekalenderen udspiller sig i slutningen af 1800-tallet. Hovedpersonen er den Karen Høst, som tages ud af skolen for at tjene på herregården. Hendes nisseven, Rumle, bor også på herregården.

Men voksne mennesker kan ikke se nisser, og da Karen fylder 13, kan hun pludselig ikke længere se Rumle. De to får fat i et magisk julehjerte, der gør, at de fortsat kan se hinanden, men det får store konsekvenser.

"Julehjertets hemmelighed" er en magisk fortælling, som samtidig belyser samfundet i datidens Danmark - hvor kvinder ikke har de samme rettigheder som mænd.

- Jeg ville ikke have det superfedt med at leve i slutningen af 1800-tallet. Det er jeg meget taknemmelig for, at jeg ikke gør. Jeg har mere respekt for den periode, efter jeg har filmet det her, siger hun.

Og selv om hun ved, hvad der sker i julekalenderen, glæder den nyudklækkede skuespiller sig til at se sig selv på tv.

- Det bliver vildt specielt og mærkeligt. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det er, for jeg har aldrig prøvet det før.

- Men jeg er også ret glad for, at min familie og mine venner kan se, hvorfor jeg har været væk i fire måneder, siger hun.

Julekalenderen efterfølges i foråret af en spinoff-serie kaldet "Troldehjertets hemmelighed", hvor Karla Larsen Moltsen spiller samme rolle.

"Julehjertets hemmelighed" kan ses på DR 1 og streames på DR TV fra 1. december.

/ritzau/

* Et realkreditlån med variabel rente kaldes både flekslån, F-lån og rentetilpasningslån.

* Konvertering er omlægning af et realkreditlån. Det kan være, når du går fra variabel rente til fast rente, eller når du tegner et nyt realkreditlån af samme type, fordi du vil ændre på løbetid eller rente.

* Kursen på et realkreditlån kan svinge over tid. Du skal komme så tæt på kurs 100 som muligt, når du optager et boliglån. Er kursen 92, får du 92 kroner for hver 100 kroner, du låner. Når du skal indfri eller omlægge, vil du gerne langt under kurs 100, så du betaler mindre.

Kilde: raadtilpenge.dk.

/ritzau fokus/

Som boligejere med variabelt forrentet boliglån har man de seneste år været vant til lave og overkommelige renter.

Det har givet mening at have et lån med variabel rente, men siden årsskiftet er boligrenten ligesom inflationen banket i vejret.

Hvilket boliglån skal man vælge, nu hvor renten er høj? Og hvad skal man undgå at gøre, når realkreditlånet med variabel rente, der også kaldes flekslån, skal refinansieres - altså fornys?

Jesper Hansen, der er direktør og økonomisk rådgiver i den uafhængige rådgivningsvirksomhed BoFinans, guider igennem boliglån-junglen.

- Vi oplever især en bekymring over den høje boligrente fra boligejere med flekslån, der er tegnet for 3-4 år siden med en rente på omkring 0 procent, siger han.

- Men man skal tage det helt roligt og endelig bare beholde sit flekslån perioden ud. Man kan overveje at søge rådgivning på et senere tidspunkt for at blive bedre klædt på, når lånet udløber og skal refinansieres.

Når man skal til at refinansiere sit flekslån, har det betydning, hvor længe man har tænkt sig at blive boende i sin bolig, fordi renten er høj.

Hvis man nærmer sig et boligsalg, skal man undgå et lån med for lang binding, siger Jesper Hansen. Det er nemlig dyrt at komme ud før tid fra et F5-lån, der løber i fem år.

- Man skal vælge så kort en binding som muligt. Det vil sige F-kort, der refinansieres to gange årligt, eller F1, der løber i et år, siger han.

Der er bekymring i de danske husstande, fordi priserne på basale fornødenheder er steget i den seneste tid. Fødevarer er blevet dyrere, og prisen på gas og el er steget drastisk.

På blot et år er fast rente på realkreditlån steget fra 1,5 til 5 procent. Nu er turen kommet til boligejerne med flekslån.

De har udsigt til en rentestigning fra omkring 0 procent til 3 procent, når deres lån skal refinansieres.

Nogle boligejere med flekslån har måske overvejet at skifte over til en fast rente, der er på 5 procent. Men det anbefaler Jesper Hansen ikke.

- Har man et flekslån, der inden længe skal refinansieres, er det også vores anbefaling, at man vælger F-kort eller F1, fordi renten er så høj, som den er. Målet er at vente, indtil renten forventeligt falder igen, så man kan hoppe over på en lav fast rente, siger han.

Hvis renten falder allerede næste år, kan man være tvunget til at beholde sit nye F5-lån med en rente på omkring 3 procent perioden ud.

- Det er altid en dårlig forretning at binde renten i for lang tid, når den er så høj, som vi oplever nu. Det samme gælder for elprisen, som vi taler meget om for tiden, siger han.

- Hvis elprisen er på sit højeste, skal man ikke binde sig til en fast pris i fem år. Mange gør det alligevel, fordi de er nervøse for, at prisen stiger yderligere, men så sparer man altså ikke penge, når prisen falder igen.

Det er dog ikke helt uden risiko at vælge F-kort eller F1, advarer Jesper Hansen:

- Ulempen ved de korte flekslån er, at man kan blive hårdt ramt økonomisk, hvis renten er blevet endnu højere, når flekslånet skal refinansieres. Og den økonomiske risiko skal husstandens økonomi kunne bære.

/ritzau fokus/