En stirrer ud ad vinduet. En anden trommer utålmodigt med fingrene på det lille bord mellem sæderne, mens det ene "er vi der ikke snart?", afløser det andet.
En lang togtur kan være en udfordring for både børn og voksne. Det erkender Jesper Koerstz Jensen, der arbejder som lektor i pædagogik på læreruddannelsen.
Han og familien - som også består af to drenge på knap 8 og 12 år - har aktivt fravalgt bil. Derfor står der ofte togture på programmet - på tværs af landet og til udlandet.
- Det er benhårdt at være sammen med sine børn på en måde, hvor man skal lytte og forholde sig til dem og lytte til deres alenlange historier. Men når man tager sig sammen og gør det, bliver det rigtig dejligt og nærværende. Man lærer sine børn godt at kende på den måde, siger han.
- Vi tog en beslutning om, at der aldrig skal være skærme på turen hos børn eller voksne. Vi vil gerne træne vores børn til at være i transportmidler i lang tid ad gangen. Så det har de oplevet, siden de var så små, at de ikke kan huske det, siger Jesper Koerstz Jensen, der også er forfatter til bogen "Jagten på den gode opdragelse" og bloggen dengodeopdragelse.dk.
Uden skærme og lukket inde i et tog, hvor tiden snegler sig afsted, har lektoren oplevet, hvordan desperationen efter underholdning har fået ham til at opfinde forskellige lege, som nu er en fast del af repertoiret.
Han garanterer ikke, at legene vil virke lige godt på alle børn. For som han bemærker, er man nødt til at have blik for, hvad der motiverer og sparker det enkelte barns fantasi i gang.
Den første leg er faktisk et tveægget sværd. Jesper Koerstz Jensen kan næsten fortryde, at han på en lang togtur begyndte at digte og fortælle en historie om en pølse, der sprang af panden og tog på eventyr. For nu er det næsten sikkert, at hans børn tigger om at få ham til at fortælle mere.
- De synes, det er fedt, at jeg er fuldstændig nærværende og fører dem ind i et univers, jeg har opfundet, siger han og fortsætter:
- Men som forælder skal man også pludselig bruge så meget kreativitet, som man ikke længere er vant til at aktivere. Så jeg vil klart anbefale at kaste sig ud i det, fordi det er sundt - lidt ligesom med broccoli.
En anden variant af historiefortælling udviklede familien på en rejse i Vietnam.
Her digtede de i fællesskab en historie ved at sige ét ord på skift. Jesper Koerstz Jensen giver som eksempel: Der - var - engang - en - trold - der - spiste - underbukser.
- Det syntes både vores lille og store barn, var hysterisk morsomt. Den store skrev historierne ned og har gemt dem. Og han læser dem stadigvæk højt nogle gange, fortæller han.
Når I passerer gennem landskabet, får I også serveret et skiftende tapet, der kan bruges til pointleg. Her laver I selv et sindrigt pointsystem, så hver gang man spotter eksempelvis et hus får man et point, en vindmølle giver tre point og en ko giver fem.
- Det kan være en konkurrence, eller man kan slå sig sammen, så det gælder om hurtigst muligt at få 100 point som familie. Det største barn kan regne pointene sammen, foreslår Jesper Koerstz Jensen.
Inde i toget gemmer der sig også ofte et sikkerhedskort, og her kan Jesper Koerstz Jensens børn virkelig fordybe sig i planer og piktogrammer, mens han forklarer tegningerne.
- De synes også, det er dybt fascinerende, at de piktogrammer, de kan se på papkortet, findes i kupéen, tilføjer han.
/ritzau fokus/
