Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/06/2025 - 10:50

Drake og kompagnon giver to koncerter i Royal Arena til august

I februar udgav Drake og PartyNextDoor et fælles album, som de over sommeren turnerer i Europa med.

Af: /ritzau/

Den amerikanske rapper Drake kommer til Danmark i august sammen med sanger og producer PartyNextDoor.

Det skriver koncertbureauet Live Nation i en pressemeddelelse.

Deres turné "$ome $pecial $hows 4 UK EU" kommer til Royal Arena i København 24. og 25. august i år.

Turnéen begynder i juli i den engelske by Birmingham og slutter i september i den tyske by Hamburg.

I februar udgav Drake og PartyNextDoor et fælles album med titlen "$ome $exy $ongs 4 U".

Det er efterhånden længe siden, at Drake har givet koncert på dansk jord. Senest var i 2017 som en del af turnéen "The Boy Meets World Tour".

/ritzau/

TjekDet - faktatjek