Drabstiltalt sosuhjælper blev tidligere bortvist for at give injektion

Uhyggen breder sig endnu engang, når "Nattevagten - dæmoner går i arv" har premiere næsten 30 år efter sin forgænger fra 1994.

Nu er de første billeder fra filmen, som får premiere i december, blevet offentliggjort.

Også denne gang er det Ole Bornedal, der som instruktør bringer seere og biografgængere tilbage til gyseruniverset med Martin, hans ven Jens og den morderiske politimand Wörmer.

Ole Bornedal fortæller om handlingen i en pressemeddelelse fra Nordisk Film Production:

- Nedenunder suspense, gys og rædsel var det også en generationshistorie om at vokse op, blive moden og kaste ungdommeligt anarki af sig. Først derefter kunne de to drenge, Jens og Martin, blive voksne.

- Nu er tiden moden til at vende tilbage til de to - og de nye generationer, der omgiver dem, siger han.

Ulf Pilgaard er atter at se i rollen som Wörmer, den drabelige massemorder og nekrofil, der blev skudt i slutningen af den første film.

Også Nikolaj Coster-Waldau vender tilbage i rollen som Martin, der sammen med sin kæreste nær var blevet dræbt af Wörmer i den første film. Martin er i dag en skygge af sig selv, fordi han plages af natten i kælderen for knap 30 år siden, lyder det om handlingen.

Den nye film kredser om Martins datter, Emma, spillet af Fanny Bornedal.

Hun er vokset op i fortielsen om hændelsen, og nu vil hun have svar.

Hun opsøger derfor Wörmer i isolationscellen, hvilket tvinger den dømte kommissær ud af sin koma. Det sætter gang i en kæde af skæbnesvangre begivenheder og et blodigt hævntogt mod alle dem, som i sin tid beseglede Wörmers skæbne.

Mens både Ulf Pilgaard, Nikolaj Coster-Waldau og Kim Bodnia genoptager deres glansroller fra den første film om "Nattevagten", er der også nye navne i universet.

Paprika Steen kan ses i rollen som politibetjenten Kramer, der efterforsker en ny række af drab. Sonja Richter spiller psykologen Gunver, mens Alex Høgh Andersen og Nina Rask spiller henholdsvis Emmas kæreste og veninde.

Den første film om "Nattevagten" blev en stor succes.

Det fik Hollywood til at hive fat i Ole Bornedal, der også endte i spidsen for den amerikanske udgave med Nick Nolte, Patricia Arquette og Ewan McGregor i de bærende roller.

"Nattevagten - dæmoner går i arv" får premiere 25. december 2023.

/ritzau/

Jo ældre Hella Joof bliver, jo oftere hører hun sig selv sige: "Ja, ja, skal vi ikke bare være søde ved hinanden?"

Den higen skinner igennem i de film, hvor hun sidder i instruktørstolen.

- Det er mit lille bidrag til verdensfreden. Det er at sige: "Vi er alle blade på det samme træ".

Drømmen om fællesskab driver også fortællingen fremad i Hella Joofs nyeste skud på komediestammen "Meter i sekundet", der er baseret på Stine Pilgaards roman af samme navn.

Filmen følger Marie, som flytter med sin kæreste til den vestjyske landsby Velling og har mere end svært ved at finde fodfæste på den forblæste sandjord.

Hun overvælder den lokale købmand med ord, gør alle egnens kørelærere nervøse og får gang på gang en flok unge højskoleelever til at rulle med øjnene, når hun prøver at være sjov.

- Der er ingen skurke i den her film. Der er bare nogle, der går galt af hinanden, og nogle, der overvurderer situationen en gang imellem. Og så er der et meget stort ønske om, at alle bare danser til sidst, siger Hella Joof og griner.

- Det er jo Stine (Pilgaard, red.) og mig, der har det sådan. Det der ønske om det store "vi".

Med "Meter i sekundet" er det første gang, hun selv har rakt ud til en forfatter for at få lov til at skabe billeder til ordene.

Og der er ikke tale om et hvilket som helst skønlitterært værk. Da romanen kom ud i corona-året 2020, strøg den straks op på bestsellerlisten herhjemme og er siden blev læst vidt og bredt.

- Jeg har snakket med mange mænd på 50, som virkelig har følt sig forstået og set. Og så har unge mennesker selvfølgelig læst den og damerne i bogklubberne, siger Hella Joof.

Hun er derfor godt klar over, at en stor portion af dem, der går i biografen for at se filmen, allerede har et forhold til historien og karaktererne.

- Jeg har ligesom skullet smide den der forventningskappe. For der sidder mennesker rundt omkring i hele Danmark, som har læst bogen, og de har alle noget forskelligt inde i hovedet, siger den 60-årige instruktør og slår ud med armene:

- Og jeg kan ikke honorere det. Jeg laver det sådan, som jeg har set det, og som jeg har oplevet det, og fokuserer på det, som jeg synes, er vigtigt.

Selv fik hun meget klare billeder på nethinden, da hun første gang bladrede sig gennem "Meter i sekundet".

- Det var en voldsom oplevelse for mig at læse den. Jeg kunne tydeligt mærke en film om det her par, der flytter fra storbyen og alle de mennesker, de møder det nye sted, fortæller Hella Joof.

Samtidig var der flere af hendes venner, der ringede og skrev og spurgte, om hun mon havde læst den. De kom nemlig sådan til at tænke på hende.

- Der var mange, der syntes, at der var en genkendelse. Jeg tror, det er en måde at tænke på, som forfatteren og jeg har tilfælles. Vi har begge et meget stort behov for at høre til og lave klub og lave forbindelser med andre mennesker, siger Hella Joof.

For man kan ikke bare være et sted uden at række ud til andre, mener hun.

- Ellers er man bare en lille ø. Stjernerne hænger også oppe på himlen helt alene, men de samler sig i stjernebilleder, så de er tættere på hinanden.

- Vi hører jo allesammen sammen, og vi er alle lavet af det samme stjernestøv fra big bang. Bang! Så var der dét, der var, og noget af det blev til mennesker.

Det er den samhørighed, som Hella Joof ser i Stine Pilgaards roman.

- Med den her bog kan vi alle få lov til at være her. Der er ikke noget, der er forkert. Og det skal nok gå. Vi løber lidt rundt i blæsten, og så på et tidspunkt finder vi jo hjem.

"Meter i sekundet" kan ses i biograferne fra den 2. februar.

/ritzau/

* Sørg for at kende beløbsgrænserne på dit betalingskort. Normalt kan du bruge omkring 20.000 kroner i løbet af 30 dage på et visa/dankort i både butikker og hæveautomater. Og du kan typisk højst hæve 2000 kroner om dagen.

* Ifølge nye EU-regler fra 2020 må det ikke koste mere at hæve euro i andre EU-lande, end det gør i Danmark.

* Hvis det ikke koster dig noget at hæve euro i Danmark, må det heller ikke koste noget hos en bank i et andet EU-land.

Kilde: forbrug.dk.

/ritzau fokus/

Inden længe rammer vi vinterferien, og for mange er det tid til skiferie eller en smuttur sydpå til solens varme.

Det er allerede nu en god idé at sikre dig, at du har styr på både betalingskort og valuta på ferien. Det siger Ida Marie Moesby, der er forbrugerøkonom i Nordea.

Hun anbefaler, at du medbringer to betalingskort, hvis du kan. Og de må gerne være forskellige typer, da det ikke er alle forretninger, som accepterer alle betalingskort.

- Skal du leje bil i udlandet, vil du typisk blive bedt om at betale med et kreditkort. Det skyldes, at biludlejeren vil reservere et beløb på dit kreditkort som sikkerhed, indtil du afleverer bilen igen, siger hun.

Der er også en anden fordel ved at have flere kort med, hvis du sørger for at opbevare dem forskellige steder. Så har du nemlig et ekstra kort ved hånden, hvis det ene skulle blive væk, stjålet eller spærret.

Når du betaler med dit kreditkort i udlandet, vil du ofte blive spurgt, om du vil betale i den lokale valuta eller omregne til danske kroner.

- Vælg altid lokal valuta. Det kan virke mere sikkert at betale i danske kroner, fordi man så kender det nøjagtige beløb. Men det er typisk dyrere, fordi der ofte kommer et højere vekselgebyr oveni, siger Ida Marie Moesby.

Hvis du ikke allerede har gjort det, anbefaler hun også, at du orienterer dig om dine muligheder i din netbank på mobiltelefonen.

Flere banker giver nemlig i dag mulighed for at se pinkoder, og det kan være en fordel, hvis du skal bruge et kort på ferien, som du ikke bruger så ofte.

- Skulle du være så uheldig at få stjålet dit kort på ferien, kan du også spærre kortet i mange bankers mobil- og netbank, siger hun og tilføjer, at flere banker kan udstede et betalingskort i netbanken, som du med det samme kan bruge med Apple Pay og Google Pay.

Kontanter er stadig det mest udbredte betalingsmiddel i mange lande, og du bør derfor også kunne betale med kontanter. Men du skal være opmærksom på, at det kan være dyrt at hæve kontanter i udlandet, siger Ida Marie Moesby.

Det er generelt en god idé at tænke over, hvordan du sikrer, at du kan betale udgifter og indkøb på din rejse.

Sådan lyder anbefalingen fra Lars Arent, der er leder af Forbruger Europa, som hører under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

- Det handler meget om at sikre sig en god ferie uden problemer. Og det kan være en hjælp, hvis man har både betalingskort og kontanter med, siger han og tilføjer:

- Så ender man ikke i en situation, hvor man ikke kan betale, hvis man nu skulle komme et sted hen, der ikke tager imod enten betalingskort eller kontanter.

Betalingskort er ret sikre at bruge i udlandet, siger han. Hvis man altså sørger for at huske, at man aldrig må dele sin pinkode med andre.

- Sender man en anden afsted med sit betalingskort og pinkoden, så er det, at man begynder at påtage sig et personligt ansvar, i tilfælde af at kortet bliver misbrugt, siger Lars Arent.

Han peger på, at kontanter er mindre sikre, for hvis man hæver 20.000 kroner hjemmefra og mister eller får stjålet dem, så er pengene væk.

/ritzau fokus/