Paprika Steen har over en årrække portrætteret forfatteren Tove Ditlevsen ad flere omgange.

Det begyndte med teaterforestillingen "Toves værelse", som siden blev filmatiseret. For netop den præstation er Paprika Steen blevet hædret med statuetten for Årets Kvindelige Hovedrolle ved uddelingen af Robert Prisen 2024 i Tivoli Hotel & Congress Center i København lørdag aften.

- Det betyder rigtigt meget. Jeg er glad for, at der er nogle, der sætter pris på det, jeg laver, lyder det fra Paprika Steen.

"Toves værelse" skildrer Tove Ditlevsens stormfulde ægteskab med Ekstra Bladets chefredaktør Victor Andreasen, som portrætteres af Lars Brygmann. Over en dag følger filmen parrets intense og ondskabsfulde magtkampe, da forfatterkollegaen Klaus Rifbjerg, i skikkelse af Joachim Fjelstrup, kommer til frokost.

Tove Ditlevsen er kendt for romanen "Barndommens gade" og digtsamlingen "Blinkende lygter". Men hendes egen historie er med tiden også blevet en del af fortællingen om hendes liv.

- Det var en hård rolle og en heftig omgang, lyder det fra Paprika Steen.

- Det var dejligt at komme ud af hende igen. Hun var jo lidt ked af det, kan man sige.

Ifølge Paprika Steen er hun færdig med rollen som Tove Ditlevsen.

Og lige nu har den 59-årige skuespiller ikke nogen nye projekter i sigte.

- Der er intet. Nul. Der er ingenting. Det er altid hårdt, når man ikke ved, hvad der skal ske. Sådan er livet, siger hun og retter sig selv:

- Sådan er mit liv - sådan har det altid været.

En Robert-statuette gør i den forbindelse ikke nogen forskel.

- Det har ikke så meget med hinanden at gøre. Det her er, hvad vi har lavet.

Med "Toves værelse" kan Paprika Steen tilføje sin fjerde Robert til samlingen. Hun fik sine to første i 2003 for henholdsvis "Elsker dig for evigt" og "Okay". Den seneste modtog hun i 2012 for "Applaus".

/ritzau/

Mads Mikkelsen løb lørdag med en Robert for Bedste Mandlige Hovedrolle for sin præstation i Nikolaj Arcels "Bastarden". Men privat er det hans barnebarn, der stjæler spotlyset.

På Ritzaus spørgsmål, om han har nogle nye danske filmprojekter i kalenderen, kommer svaret prompte og med et stort smil:

- Nej, jeg er bare morfar. Det er det, jeg laver, lyder det fra den 58-årige stjerneskuespiller.

Hans datter, Viola Mikkelsen, og svigersønnen Conrad Foss blev i efteråret forældre til en lille pige.

Det er Mads Mikkelsen og hustruen Hanne Jacobsens første barnebarn, og den nybagte morfar lægger ikke skjul på sin store glæde over det nyeste skud på stamtræet. Ved en tysk prisuddeling i november, hvor han vandt en underholdningspris, dedikerede han statuetten til den lille ny.

Ved Robert-uddelingen dedikerede Mads Mikkelsen ligeledes sin statuette til en lille pige – nemlig niårige Melina Hagberg, der spiller over for ham i "Bastarden".

- Du fik alle os voksne til at spille bedre, så jeg vil dele den her pris med dig, Melina. Du får den det første år, og jeg får den året efter, lød det blandt andet i hans takketale fra scenen.

For Mads Mikkelsen har "Bastarden" i det hele taget været en oplevelse, som har været præget af mødet med yngre generationer.

- Jeg har mødt en masse mennesker, som er væsentligt yngre end mig. Det er den næste generation – et vindue ind til de næste, der kommer, og det er jeg meget taknemmelig for at have oplevet, siger han og fortsætter:

- Det føles jo lidt, som om tiden løber hurtigt lige nu. For ti år siden troede jeg, at den gik langsomt.

I "Bastarden" spiller Mads Mikkelsen den fattige soldat Ludvig Kahlen, som ønsker at følge kongens kald om at opdyrke jorden. Men godsejeren Frederik de Schinkel, skildret af Simon Bennebjerg, mener, at han ejer heden, og det fører til kamp mellem de to.

Både Mads Mikkelsen og Simon Bennebjerg blev lørdag aften belønnet med en Robert-pris fra Filmakademiet for deres præstationer i filmen.

Der var også statuetter til Årets Scenograf, Årets Fotograf, Årets Sminkør, Årets Visuelle effekter, mens Nikolaj Arcel sammen med Anders Thomas Jensen fik Robert-prisen for Årets Adapterede Manuskript.

"Bastarden" blev også belønnet med Nordisk Film Biografers Publikumspris.

/ritzau/

* Det er almindeligt at sige, at man køber en andelsbolig. Men reelt er der ikke tale om et køb. Som andelsboligejer får man overdraget en andel af foreningens formue og får brugsret til en specifik bolig.

* Andelsboligejerne hæfter samtidig for foreningens lån og udgifter til drift.

* En andelsboligejer har ikke ejendomsret til boligen og kan derfor ikke optage et realkreditlån. Der findes dog særlige banklån til finansiering af en andelsbolig.

Kilde: Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.

/ritzau fokus/

De nye foreløbige ejendomsvurderinger har allerede skabt meget røre.

I flere husstande er der en bekymring for, hvad en ny vurdering vil få af betydning for økonomien.

Og den bekymring er ikke helt ubegrundet, hvis man har en andelsbolig i en forening, der skal betale mere i grundskyld, fordi grundværdien stiger.

- Når en andelsboligforening får en højere grundværdi, skal foreningen betale højere skatter, siger Thomas le Dous, der er chef for public affairs i Dansk Ejendomsmæglerforening.

- Normalt fører højere skatter til en lavere værdiansættelse af en ejendom, og det må vi også forvente vil være tilfældet for andelsboligforeningerne.

Prisen på en andelsbolig kan altså potentielt blive vurderet lavere i en valuarvurdering, når boligen skal sælges, hvis grundskylden stiger. Ved en valuarvurdering bliver værdien af den enkelte andelsbolig vurderet på baggrund af værdien af hele foreningens ejendom.

Anne Kristensen, der er juridisk chef i interesseorganisationen Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, vurderer også, at det kan få betydning, når andelsbeviset skal sælges, hvis boligafgiften står til at stige.

- Driftsomkostningerne og boligafgiften indgår nemlig i valuarens vurdering af andelsværdien, siger hun.

Andelsboligejere betaler grundskyld gennem den månedlige boligafgift, der betales til andelsboligforeningen.

- I år kan grundskylden maksimalt stige 2,8 procent i forhold til sidste år, siger hun og tilføjer:

- Og hvis grundskylden står til at stige, vil det ske gradvist med en stigning på maksimalt 4,75 procent årligt af den nye offentlige vurdering.

Når værdien af en ejendom, der er ejet af en andelsboligforening, skal fastsættes, kan det ifølge andelsboligloven ske ud fra tre metoder, som er anskaffelsespris, offentlig vurdering eller valuarvurdering.

Anskaffelsesprisen er den pris, som foreningen betalte ved stiftelsen inklusive eventuelle forbedringer på ejendommen.

Den seneste offentlige vurdering, der bliver brugt, er fra 2012.

Og så er der valuarvurdering, som er blevet den mest udbredte, hvor andelsboligen vurderes på baggrund af værdien af hele foreningens ejendom.

I 2015 var det kun 30 procent af de solgte andelsboliger, der var i en andelsboligforening, som benytter en valuar.

Men de seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at det nu er steget til godt syv ud af ti solgte andelsboliger.

- Der kan være flere årsager til, at en andelsboligforening vælger at bruge valuarvurdering, siger Thomas le Dous og tilføjer:

- Men den mest oplagte er nok, at de gerne vil have en vurdering, der afspejler den reelle værdi af deres ejendom, og som følger markedet.

Og det har andelsboligforeningerne altså ikke haft mulighed for, når de har brugt de offentlige vurderinger.

/ritzau fokus/