Danmark får sin første strategi til at håndtere forsyningskriser

Mens andre unge mennesker sad bag kassen i den lokale brugs eller langede latte over disken på en smart café, arbejdede David Dencik hos Edeka-købmanden i Vridsløselille Fængsel.

Her piskede han frem og tilbage mellem disken og lageret og solgte hakkekød, remoulade og flåede tomater til de indsatte, som så kunne lave deres egen mad.

- Jeg løb som en yoyo frem og tilbage og servicerede dem og kom jo så helt tæt på miljøet, fortæller han.

- Jeg kom ret tæt på det med stærke og svage fanger, og hvordan det var opdelt, og hvordan det var et meget darwinistisk system – de stærke blev stærkere dag for dag, og de svage – narkomanerne, der har brug for deres junk – blev mere og mere tilintetgjort.

At han tog job hos købmanden i Vridsløselille Fængsel, bunder nok i samme drive, som er grunden til, at han er blevet skuespiller, funderer han - en nysgerrighed.

- Jeg syntes, det var nærmest et privilegium. Det synes jeg sådan set stadigvæk. Man får en gratis billet ind i et mikrokosmos. Hvordan skulle jeg ellers komme i fængsel, medmindre jeg selv gjorde noget kriminelt - det har jeg jo ikke i sinde at gøre, siger han.

- Alle besøg er sådan nogle små lommer ind i samfundet gratis – eller aflønnet selvfølgelig. Det var også hårdt arbejde. Men det er vel nogle af de små ting, livet kan byde på. Det er også det, skuespillere gør, når de researcher.

David Dencik vendte tilbage til sin tidligere arbejdsplads under indspilningerne af serien "Huset". Vridsløselille Fængsel, som blev nedlagt i 2016, udgjorde en autentisk kulisse til det aktuelle DR-drama.

Den 48-årige skuespiller spiller en af de fire fængselsbetjente, serien centrerer sig om. Betjentene har tre måneder til at få bugt med den dårlige omtale, hierarkiet og handlen med stoffer, der dominerer blandt fangerne.

For at forberede sig til rollen i uniformen mødtes David Dencik med virkelige fængselsbetjente.

- Jeg fik en forståelse af, hvordan man åbner og lukker døre, hvordan tillid opbygges - eller forsvinder - og om konflikteskalering og konfliktnedskalering. Noget, mange mennesker kender, hvis de har børn, siger David Dencik med et lille grin.

- Hvordan man nedskalerer et barns frustration - eller hælder brænde på - minder ret meget om fangernes frustration, så sådan nogle samtaler havde vi, fortæller han.

Selv om serien udspiller sig i et fysisk fængsel, skildrer "Huset" også det indre fængsel.

Henrik, David Denciks karakter, er noget loren ved den nye nultolerance-kampagne, som skal komme problemerne til livs, og mener, at man ikke skal udligne de hårde og de svage fanger, for det skaber ubalance.

Mens det foregår i det åbne inden for murene, lever han selv et liv i det skjulte uden for fængslet. Når han foregiver at tage til badminton, dyrker han en helt anden form for gymnastik uden sin kone og søns vidende.

Stjernerne er drysset ned over dramaet, som er blevet kaldt råt, barskt og kynisk. Flere anmeldere kalder "Huset" hans livs rolle.

- Jeg giver jo altid noget af mig selv - det har jeg som målsætning at gøre, hver gang jeg arbejder. Hele skuespillerfaget handler om at give noget, og hvis ikke jeg havde givet noget, så var jeg jo mislykkedes, siger han og tilføjer så:

- Jeg har været meget engageret og meget optaget og involveret følelsesmæssigt i det her projekt ... Helt særligt engagerende har det faktisk været for mig.

Det har også været tilladt at være investeret, fortæller han. At improvisere og komme med kreative input.

- Jeg har følt mig meget fri ... Altså ja, det er mærkeligt ..., siger David Dencik og funderer over det, han lige har sagt:

- Jeg tror, jeg næsten aldrig har følt mig så fri i arbejdet, som jeg gjorde, da jeg lavede det her fængselsdrama. Vi har kunnet bidrage mere til det her, end jeg kan til mange andre ting, fordi rollerne er så meget os på en eller anden måde, og der er så meget improvisation.

Næste afsnit af "Huset" kan ses på DRTV fra fredag morgen og sendes på DR1 søndag klokken 20.00.

Fakta: Det vidste du måske ikke om David Dencik

* David Dencik kan fejre 20-års jubilæum som skuespiller i år.

* Han blev uddannet i Sverige, hvor han har rødder, og han har været tilknyttet landets nationalscene, Dramaten.

* Han arbejder på begge sider af Øresund - og Atlanten.

* Han har medvirket i James Bond-filmen "No Time To Die", det oscarnominerede spiondrama "Dame, konge, es, spion" og den historiske dramaserie "Chernobyl".

* På dansk film og tv er David Dencik kendt fra "Kysset", "En kongelig affære" og "Kastanjemanden", som indbragte ham en Robert-pris.

* Sådan en statuette havde han også i forvejen fra sin hovedrolle i dramaet "En soap" fra 2007.

/ritzau/

Den britiske film "Poor Things" har lørdag aften vundet prisen for bedste film i hovedkonkurrencen ved filmfestivalen i Venedig.

Filmen er en komedie inspireret af romanen Frankenstein. I hovedrollen ses den amerikanske skuespiller Emma Stone, som vækkes til live.

I samme kategori var også den danske film "Bastarden" nomineret.

Holdet bag filmen tæller blandt andet instruktør Nikolaj Arcel og hovedrolleindehaver Mads Mikkelsen.

Det er første gang i 33 år, at en dansk spillefilm har været udtaget til hovedkonkurrencen i Venedig.

Men den danske film må altså se sig slået af "Poor Things", som den græske instruktør Yorgos Lanthimos står bag.

Han har tidligere instrueret det prisvindende historiske drama "The Favourite", som Emma Stone også har en bærende rolle i.

Filmen blev blandt andet nomineret i ni forskellige kategorier ved Oscar-uddelingen i 2019, herunder bedste film. Den britiske skuespiller Olivia Colman vandt prisen for bedste kvindelige hovedrolle.

I Lanthimos' nye film "Poor Things" ses foruden Emma Stone også Mark Ruffalo, Ramy Youssef og Willem Dafoe.

Der blev ved prisuddelingen i Venedig også overrakt en lang række andre priser.

Sølvløven, som er en slags andenplads i hovedkonkurrencen, gik til den japanske film "Evil Does Not Exist". Dramaet var den eneste asiatiske film, der var udtaget i kampen om hovedprisen.

Blandt skuespillerne var der amerikansk succes.

Her vandt Peter Sarsgaard prisen for bedste mandlige skuespiller for sin rolle i filmen "Memory".

Prisen til den bedste kvindelige skuespiller gik til Cailee Spaeny, som spiller titelrollen i "Priscilla". Filmen følger Priscilla Presleys liv og hendes forhold til musiklegenden Elvis Presley.

"Priscilla" er skrevet og instrueret af Sofia Coppola, som tidligere har stået bag film som "Lost in Translation" og "Marie Antoinette".

/ritzau/

* Japansk pileurt er en staude, der stammer fra Østasien og oprindeligt blev introduceret til
Europa som en prydplante.

* Den er på The International Union for Conservation of Natures liste over de 100 værste invasive arter i verden.

* Japansk pileurt kan blive flere meter høj, og rodnettet når ned til en dybde på op til to meter.

* Stauden findes overalt i landet.

Kilde: Naturstyrelsens praktiske vejledning om japansk pileurt og kæmpe-pileurt.

/ritzau fokus/

Med sine tykke stængler og store frodige blade tager japansk pileurt sig smukt ud. Men den kønne staude gemmer på en overvældende styrke, der kan gå hårdt ud over dens omgivelser.

- Den kaldes for verdens værste invasive art, så det er rigtig slemt, siger Louise Møller, der er havefaglig rådgiver hos den almennyttige forening Haveselskabet.

- Vi er desværre havnet et sted, hvor den er umulig helt at udrydde, men vi kan forsøge at forhindre, at den spreder sig, siger hun.

Problemet med japansk pileurt er, at den udkonkurrerer havens andre planter, hvis ikke du stopper den i tide. Derudover er den i stand til at vokse gennem beton og kan derfor ødelægge fundamenter.

- I England er der så store problemer med den, at det har negativ indflydelse på værdien af dit hus, hvis der står japansk pileurt på din grund, fortæller Louise Møller.

Er du så uheldig, at den gror hjemme hos dig, skal du indstille dig på en lang og sej kamp. Helt nyetablerede planter kan rykkes op med rod, men er der tale om en stor krabat, kan det tage mellem fem og syv år at få bugt med den.

- Her i Haveselskabet fraråder vi al brug af kemisk bekæmpelse, men japansk pileurt er en af de få plantearter, hvor vi anbefaler at bruge ukrudtsmidlet roundup, fordi skaden ved ikke at gøre noget eller bruge forkerte bekæmpelsesmetoder er større, lyder det fra Louise Møller.

Ifølge hende er det bedste, du kan gøre, meget forsigtigt at skære planten ned stængel for stængel. Alle stænglerne putter du i en pose og kører dem på genbrugspladsen, hvor de smides i småt brændbart.

De må endelig ikke havne i kompostbunken. Der skal nemlig ikke mere til end 0,6 gram stængel for at starte en ny plante.

- Den gror mange steder langs de danske motorveje, fordi den er blevet spredt, når folk er kørt af sted med planteaffald til genbrugspladsen, siger Louise Møller.

Når du har klippet planten helt ned, smører du den med roundup og dækker den til med en kraftig presenning, så den ikke får lys.

- Så venter man. Kig til det efter noget tid for at se, om der er kommet nye skud. Skær ned, hvis der er, pensl med roundup, og dæk igen med presenningen, råder Louise Møller.

Ønsker du ikke at bruge kemiske ukrudtsmidler, skal du gå mere tålmodigt til værks. Den tilgang abonnerer Signe Schrøder, der er selvstændig havekonsulent i vild natur, på.

- Sprøjtegift er skidt for havens vilde liv. Så det er bedst at udpine planten, siger hun.

Signe Schrøder anbefaler en tilgang, hvor du aldrig giver planten lov til at stikke hovedet op over jorden. Klip stænglerne ned, hver gang de skyder op.

- Hvis du kan, så slå den med græsslåmaskinen, lige så tit som du slår græs. Den kan heller ikke så godt lide skygge, så skyggeplanter som rød-el kan begrænse dens vækst.

Derudover foreslår hun, at du allierer dig med dine naboer, så I sammen kan sikre, at planten ikke spreder sig fra have til have.

/ritzau fokus/